IFU alm. del - svar på spm. 56 om forelæggelse af statsborgerretsbevis, når vedkommende søger dansk nationalitetspas m.v., fra udlændinge,- integrations- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


IFU alm. del - svar på spm. 55.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/IFU/spm/56/svar/1334326/1649774.pdf

Ministeren
Side 1/2
24. juni 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 3954
Akt-id 68515
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Indfødsretsudvalg har den 2. maj 2016 efter ønske fra Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) stillet følgende spørgsmål nr. 55 (alm. del) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 55:
Ministeren bedes oplyse, på hvilke datoer henholdsvis de første og de sidste
statsborgerretsbeviser af myndighederne er udsendt til de nye danske
statsborgere, der var opført på lovforslagene L 36 og L 109, samt redegøre for, om
udsendelsen af statsborgerretsbeviser til nye statsborgere vil kunne fremskyndes.
Svar:
Efter stadfæstelsen af en lov om indfødsrets meddelelse giver Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriet besked til de ansøgere, der er omfattet af loven. I
den forbindelse sender ministeriet et oplysningsskema, der skal udfyldes. I
oplysningsskemaet anmodes ansøgeren om personlige oplysninger, herunder
opdaterede oplysninger om ansøgerens børn. Når ministeriet har modtaget
oplysningsskemaet retur i udfyldt stand, udsteder og afsender ministeriet et
statsborgerretsbevis til den/de pågældende.
Lov nr. 1704 af 21. december 2015 om indfødsrets meddelelse (LF 36) blev
stadfæstet den 21. december 2015. Loven omfatter i alt 6.264 personer. Ifølge
udtræk fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets
sagsbehandlingssystem er oplysningsskemaerne blevet afsendt i perioden 5-7.
januar 2016. Der tages forbehold for eventuelle registreringsfejl mv. Det kan i den
forbindelse oplyses, at ministeriet efter at have modtaget de første
oplysningsskemaer retur afsendte de første statsborgerretsbeviser den 8. januar
2016, og at de seneste beviser blev afsendt den 27. maj 2016. Det bemærkes i den
forbindelse, at ministeriet løbende udsteder statsborgerretsbeviser, når
ministeriet modtager oplysningsskemaerne retur i udfyldt stand. Det kan i øvrigt
oplyses, at ministeriet fortsat afventer udfyldte oplysningsskemaer i 95 sager,
hvorfor der i disse sager endnu ikke er udstedt statsborgerretsbevis til de
pågældende.
Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 56
Offentligt
Side 2/2
Lov nr. 349 af 15. april 2016 om indfødsrets meddelelse (LF 109) blev stadfæstet
den 15. april 2016. Loven omfatter i alt 1.904 personer. Ifølge udtræk fra
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets sagsbehandlingssystem er
oplysningsskemaerne blevet afsendt i perioden 18-19. april 2016. Der tages
forbehold for eventuelle registreringsfejl mv. Det kan oplyses, at ministeriet efter
at have modtaget de første oplysningsskemaer retur afsendte de første
statsborgerretsbeviser den 25. april 2016, og at de seneste beviser blev afsendt
den 16. juni 2016. Det kan i den forbindelse oplyses, at ministeriet fortsat afventer
udfyldte oplysningsskemaer i 98 sager, hvorfor der i disse sager endnu ikke er
udstedt statsborgerretsbevis til den/de pågældende.
Som beskrevet har ministeriet allerede en fast og effektiv praksis for udsendelse
af statsborgerretsbeviser.
Inger Støjberg
/
Helle Ankersen


IFU alm. del - svar på spm. 56.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/IFU/spm/56/svar/1334326/1649773.pdf

Ministeren
Side 1/2
24. juni 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 3954
Akt-id 68521
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Indfødsretsudvalg har den 2. maj 2016 efter ønske fra Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) stillet følgende spørgsmål nr. 56 (alm. del) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 56:
Ministeren bedes redegøre for, om en person, der har opnået dansk
statsborgerskab ved naturalisation, skal forelægge et statsborgerretsbevis, når
vedkommende søger dansk nationalitetspas ved henvendelse til sin
hjemkommune. I givet fald ønskes oplyst, hvad der er begrundelsen for, at
statsborgeren ikke umiddelbart kan søge dansk pas på grundlag af den
stadfæstede lov om indfødsrets meddelelse, men skal afvente myndighedernes
udsendelse af statsborgerretsbeviser.
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for bidraget til Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
Rigspolitiet kan oplyse, at en kommune i forbindelse med modtagelse
af en ansøgning om dansk pas skal sikre sig, at ansøgeren har dansk
indfødsret.
Det følger af pasbekendtgørelsen [Bekendtgørelse nr. 1337 af 28.
november 2013 om pas m.v.], at kommunen om nødvendigt kan
afkræve pasansøgeren nærmere dokumentation for, at ansøgeren
har dansk indfødsret.
Rigspolitiet har i overensstemmelse med pasbekendtgørelsen fastsat
retningslinjer for, hvordan kommunen skal forholde sig, når en
pasansøger først senere i livet har erhvervet dansk indfødsret. Det
fremgår af retningslinjerne, at hvis en ansøger ikke har anden
legitimation, anmoder kommunen ansøgeren om at dokumentere sin
danske indfødsret, f.eks. ved forevisning af statsborgerretsbevis.
Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 56
Offentligt
Side 2/2
Det er Rigspolitiets vurdering, at det af sikkerhedsmæssige årsager er
nødvendigt at kræve en sådan dokumentation. Det skyldes, at det
ikke nødvendigvis ud fra de oplysninger (navn og bopælskommune),
som fremgår af lov om indfødsrets meddelelse, er muligt at fastslå
med den fornødne sikkerhed, om en pasansøger er den person, der
har opnået indfødsret. Der kan således f.eks. være to eller flere
personer med samme navn, som bor i samme kommune.”
Der kan i øvrigt henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets
samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 55 (Alm. del) fra Folketingets
Indfødsretsudvalg vedrørende udsendelse af statsborgerretsbeviser.
Inger Støjberg
/
Helle Ankersen