KOM (2013) 0136 - svar på MFU spm. 27, om status for forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP) og den danske position i det aktuelle forhandlingsforløb, fra udenrigsministeren

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
Telex 31292 ETR DK
Telegram adr. Etrangeres
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Journalnummer Kontor
1 2016-282 EKN 23. juni 2016
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Status for forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og
USA (TTIP) og den danske position i det aktuelle
forhandlingsforløb
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges
Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 27 ad KOM (2013)
0136 til udenrigsministeren den 27. maj 2016 vedr. status for
forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP) og
den danske position i det aktuelle forhandlingsforløb.
Kristian Jensen
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0136 endeligt svar på spørgsmål 27
Offentligt


1
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til udenrigsministeren af 27.
maj 2016. Spørgsmål nr. 27 ad
KOM (2013) 0136.
Spørgsmål 27:
Ministeren bedes give en status for forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA
(TTIP) og den danske position i det aktuelle forhandlingsforløb.
Svar:
Forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP) har været i gang i tre år, og
der er i alt blevet afholdt 13 forhandlingsrunder. Den næste forhandlingsrunde forventes at
finde i sted i juli 2016. Nedenfor fremgår en status for hver af de tre forhandlingssøjler:
markedsadgang, reguleringsmæssigt samarbejde og regler. For en mere detaljeret status for de
individuelle områder henvises til EU-Kommissionens statusrapport fra d. 27. april 2016:
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2016/april/tradoc_154477.pdf.
Markedsadgang
Markedsadgangssøjlen indeholder bl.a. områder som told, tjenesteydelser, offentlige indkøb
samt oprindelsesregler. EU og USA har udvekslet to toldtilbud, herunder senest i oktober 2015,
og parterne har tilbudt at fjerne tolden på 97 % af alle toldlinjer. Der er ligeledes blevet
udvekslet to tilbud for så vidt angår tjenesteydelser (senest i juli 2015), mens de første
markedsadgangstilbud for offentlige indkøb blev udvekslet i februar 2016.
Reguleringsmæssigt samarbejde
Det reguleringsmæssige område er af stor betydning i TTIP-forhandlingerne, da der forudses
væsentlige økonomiske gevinster her. Både EU og USA har i 2016 fremsat nye tekstforslag til
de horisontale kapitler om reguleringsmæssigt samarbejde og god reguleringsmæssig praksis.
Det er vigtigt at understrege, at samarbejdet bliver baseret på frivillighed og gensidig interesse.
Der vil hermed være områder, hvor der ikke forudsiges samarbejde, idet EU og USA ikke deler
samme tilgang eller har samme beskyttelsesniveau. TTIP forventes også at inkludere
sektorspecifikke bilag, som vil indeholde konkrete initiativer til reguleringsmæssigt samarbejde
inden for ni nøglesektorer. EU har i løbet af foråret 2016 bl.a. fremsat og offentliggjort sit
tekstforslag på lægemiddelområdet, en vigtigt prioritet for Danmark.
Endelig forhandles der inden for det reguleringsmæssige område om mere traditionelle
reguleringsmæssige spørgsmål i frihandelsforhandlinger, herunder sanitære- og phytosanitære
Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0136 endeligt svar på spørgsmål 27
Offentligt
2
bestemmelser (SPS) samt tekniske handelshindringer (TBT). Både EU og USA har fremsat
tekstforslag om hhv. SPS og TBT, og der arbejdes nu på at konsolidere teksterne.
Regler
Regelsøjlen spænder bredt og omfatter bl.a. områder som små- og mellemstore virksomheder
(SMV), bæredygtig udvikling, investeringsbeskyttelse, konkurrence, energi og råstoffer samt
intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR). Et af de områder, hvor man er kommet længst i
forhandlingerne, er SMV-kapitlet, som skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at få
mest muligt ud af TTIP. For så vidt angår bæredygtig udvikling fremsatte EU i efteråret 2015 et
ambitiøst tekstforslag, som er mere vidtgående end hidtidige bæredygtighedskapitler i EU-
frihandelsaftaler. USA har ligeledes fremsat er forslag til et bæredygtighedskapitel i februar
2016, og arbejdet med at konsolidere de to tekster ventes påbegyndt snarest. I forhold til
investeringsbeskyttelse i TTIP fremsatte EU i efteråret 2015 et nyt reformforslag. EU har bl.a.
foreslået, at der skal oprettes et nyt mere domstolslignende system for tvistbilæggelse, der
desuden sikrer ankemulighed i investeringsbeskyttelsessager, det såkaldte ICS-system. EU’s
forslag indeholder også en præcisering og klargørelse af ”retten til at regulere”. I forlængelse af
fremsættelsen af forslaget er drøftelserne mellem EU og USA om investeringsbeskyttelse
genoptaget i starten af 2016.
Forventninger til 2016 og regeringens holdning
EU og USA arbejder på at få tekstforslag på bordet for alle kapitler i frihandelsaftalen før
udgangen af sommeren 2016. Sideløbende arbejdes der også på at opnå et sammenligneligt
ambitionsniveau indenfor de tre hovedområder af markedsadgang: told, tjenesteydelser og
offentlige indkøb. EU og USA deler en ambition om, at man skal forsøge at indgå en politisk
aftale om TTIP i 2016. Det er dog på nuværende tidspunkt uvist, om det vil være muligt at
indgå en aftale om TTIP i år. Blandt komplicerende faktorer i USA er den udestående
godkendelse af den store TPP-frihandelsaftale med 11 andre Stillehavslande. For EU er det en
klar forudsætning, at man opnår tilstrækkelige fremskridt i 2016, så den endelige TTIP-aftale
bliver ambitiøs, omfattende og balanceret.
Regeringen arbejder indenfor rammerne af forhandlingsoplægget vedrørende TTIP, som blev
givet af Folketingets Europaudvalg d. 8. maj 2013 samt folketingsvedtagelserne V45 af den 14.
maj 2014 og V44 af den 29. april 2015. Regeringen støtter frihandelsforhandlingerne med USA
og bestræbelserne på at nå en politisk aftale om en ambitiøs TTIP i 2016. Det er for regeringen
afgørende, at den endelige TTIP-aftale kommer til at medføre håndgribelige økonomiske
gevinster for danske virksomheder og borgere, ligesom den lægger vægt på at styrke det vigtige
transatlantiske bånd. Samtidig er det også væsentligt, at TTIP sætter en ambitiøs præcedens for
fremtidige frihandelsaftaler, herunder på områder som handelsregler, reguleringsmæssigt
samarbejde og bæredygtighed.