Svar på spm. nr. S 1248: Finder ministeren det rimeligt, at en borger er nødt til at anlægge et civilt søgsmål, hvis borgeren oplever, at det samlede niveau i genoptræning er lavere, end det, der er foreskrevet i genoptræningsplanen?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Til: Sophie Løhde
- Spørger: Trine Torp
- Minister: sundheds- og ældreministeren
Svar på spm. S 1248 [DOK124499].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1248/svar/1333967/1649082.pdf
Medlem af Folketinget Trine Torp (SF) har den 15. juni 2016 stillet følgende spørgs- mål nr. S 1248 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 1248: ”Finder ministeren det rimeligt, at en borger er nødt til at anlægge et civilt søgsmål, hvis borgeren oplever, at det samlede niveau i genoptræning er lavere, end det, der er foreskrevet i genoptræningsplanen?” Svar: Genoptræning er sundhedsfaglig behandling på lige fod med eksempelvis undersø- gelse, diagnosticering, sygdomsbehandling m.v., jf. sundhedslovens § 5. Der kan i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet således klages til Styrelsen for Patientsikkerhed over sundhedspersoners faglige virk- somhed i forbindelse med udførelsen af genoptræningen, herunder hvorvidt genop- træningsydelsen lever op til normen for almindelig anerkendt faglig standard. Ligele- des er det muligt at klage over sundhedspersoners faglige vurderinger vedrørende borgerens genoptræningsbehov. Det fremgår af § 5 i bekendtgørelse nr. 1088 af 6. oktober 2014 om genoptrænings- planer og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge den sundhedsfaglige genoptræningsindsats i sammenhæng med andre indsatser, der kan bidrage til borgerens samlede rehabilite- ring i henhold til sundhedsloven samt anden lovgivning, eksempelvis på social-, be- skæftigelses- og undervisningsområdet. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke be- handle klager over de dele af den samlede rehabiliteringsindsats, der ikke har sund- hedsfaglig karakter, og jeg mener heller ikke, at dette ville være hensigtsmæssigt. I tilfælde, hvor borgeren oplever ikke-sundhedsfaglige forhold under den samlede rehabilitering som utilfredsstillende, vil borgeren efter omstændighederne kunne henvende sig til andre klageinstanser (eksempelvis Ankestyrelsen), til Folketingets ombudsmand, til det kommunale tilsyn under Statsforvaltningen eller endeligt an- lægge civilt søgsmål ved domstolene. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Jens Bjerg Johansen Folketingets Lovsekretariat Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 23-06-2016 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo- litik og Jura Sagsbeh.: DEPJBJ Sagsnr.: 1606646 Dok. nr.: 124499 2015-16 S 1248 endeligt svar Offentligt