Aktstk. 116 - svar på spm 3 om, hvorvidt kritikken af Kulturministeriets forvaltning af udvalgte udlodningsmidler har betydning for aktstykket, fra kulturministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Aktstykke om udlodningsmidler til kulturelle formål (§ 21 Spørgsmål 3)
Aktører:
FIU aktstk. 116 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/aktstykke/Aktstk.116/pgf/21/spm/3/svar/1333939/1649027.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 16/00309-24 Folketingets Finansudvalg Christiansborg 1240 København K 23. juni 2016 Folketingets Finansudvalg har den 23. juni 2016 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 3 (§ 21 - Bilag ), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Har den kritik som Statsrevisorerne kom med den 22. juni 2016 om Kulturministeriets forvaltning af udvalgte udlodningsmidler nogen betydning for aktstykket? Svar: Som det fremgår af Rigsrevisionens beretning om Kulturministeriets forvaltning af udvalgte udlodningspuljer, har Kulturministeriet tilpasset sin administration på flere punkter. I forhold til aktstykket er der sket følgende ændringer i forhold til tidligere års aktstykker: 1) Bevillingen ”Bedre service og ny teknologi” er udgået af aktstykket. 2) Formålsbeskrivelsen for bevillingen ”Kulturpolitisk udvikling og information” er præciseret. 3) For bevillingerne ”Kulturpolitisk udvikling og information” – og ”Rådighedssummen” fremgår det nu eksplicit af aktstykket, at ”dispositioner på 1 mio. kr. eller derover forelægges Finansudvalget” (dvs. ved særskilt aktstykke). 4) For formål, hvor der er tale om delt finansiering mellem finanslovsmidler og udlodningsmidler er der redegjort herfor på aktstykket. Tilsvarende er der redegjort for tilfælde, hvor formålet, der bevilges midler til, indenfor de seneste tre år har været tilgodeset af andre bevillinger på finansloven. Finansudvalget 2015-16 Aktstk. 116 endeligt svar på § 21 spørgsmål 3 Offentligt Side 2 Endelig har jeg tilkendegivet over for Rigsrevisionen, at jeg vil udarbejde nye retningslinjer for fremtidig disponering af Kulturpolitisk udvikling og information og Rådighedssummen i lyset af Rigsrevisionen kritik. Bertel Haarder