Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 949 om punkt 1 på det kommende rådsmøde (Direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer KOM(2013)920), fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af MOF spm. 949 alm. del.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/kommissionsforslag/KOM(2013)0920/bilag/17/1648931.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Landbrug og miljø Ref. LAND Den 17. juni 2016 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 949 (MOF alm. del) stillet 8. juni efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF). Spørgsmål nr. 949 Med henvisning til punkt 1 på det kommende rådsmøde (Direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer KOM(2013)920), jf. MOF alm. del – bilag 492, bedes ministeren besvare følgende spørgsmål: a) Ministeren bedes oplyse, hvor mange ekstra dødsfald og sygdomstilfælde der vil fremkomme i Danmark og i vore nabolande som følge af regeringens landbrugspakke og den forøgede produktion af husdyr, som forventes herfra og som også er regeringens baggrund for at afvise Danmarks nationale reduktionsmål for ammoniak på 24 pct. - som allerede er meldt ind til både FN og EU – nemlig, at der ikke er ”tilstrækkelig sikkerhed for, at reduktionsmålet ikke bliver en hindring for vækst i landbruget frem mod 2020. Der er blevet vedtaget en fødevare- og landbrugspakke, der ruster fødevare- og landbrugssektoren endnu bedre til at øge råvaregrundlaget og eksporten. Denne udvikling ønsker regeringen ikke begrænset af et ammoniakreduktionsmål, som under alle omstændigheder vil være meget ambitiøst i EU.” b) Ministeren har under samråd om landbrugspakken oplyst, at den forventede meremission på 2.700 tons ammoniak/år vil blive håndteret af regeringen i forbindelse med revision af husdyrbekendtgørelsen. Hvordan kan landbrugspakken så stå i vejen for Danmarks opfyldelse af forud indgåede forpligtelser om reduktion af ammoniakforureningen, idet reduktionen blev meldt ind i 2012 som et ’business-as-usual’ mål for 2020, altså en reduktion som ville blive op opnået med den almindelige udvikling og som følge af allerede indgåede aftaler og vedtagne regler? Betyder det, at landbrugspakkens ammoniakmanko ikke kompenseres inden 2020 på trods af ministerens forsikringer på samrådet? c) Kan ministeren bekræfte, at regeringen har reduceret puljen til ammoniakreducerende staldudstyr og dermed bevidst har forværret betingelserne for Danmarks opfyldelse af internationale forpligtelser, uanset om husdyrproduktionen stiger eller falder? Hvor mange millioner er puljen reduceret med, og hvor meget øges ammoniakforureningen med som følge af regeringens nedskæringer? d) Kan ministeren henvise til fortilfælde, hvor en dansk regering har tilsidesat reduktionstilsagn til en miljøkonvention under FN med henvisning til, at regeringen har vedtaget at forøge produktionen af hensyn til erhvervet og dermed tillige bragt EU i forlegenhed, fordi et af medlemslandene tilsidesætter forpligtelser som landet selv har meldt ind til EU?” Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 17 Offentligt 2 Svar Ad spørgsmål a): Indsatsen for begrænsning af luftforurening og dødsfald som følge heraf er en grænseoverskridende problemstilling, der skal håndteres på EU-plan. Danmark støtter en ambitiøs EU-politik på området, og arbejder i den forbindelse for en fair byrdefordeling mellem EU’s medlemsstater. Ad spørgsmål b): Som den tidligere miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, oplyste i besvarelsen af spørgsmål 95 (alm. del) fra Miljø- og Fødevareudvalget, bestræber regeringen sig altid på at overholde sine internationale forpligtelser. Dog arbejder regeringen fortsat på at ændre sin reduktionsforpligtelse for ammoniak i 2020. Miljøstyrelsen følger løbende udviklingen i luftemissioner. Den seneste fremskrivning fra 2013 af den danske ammoniakudledning peger på, at Danmark vil nå en reduktion på 21–23 % i 2020 i forhold til 2005. Hvor meget Danmark vil have reduceret ammoniakudledningen i 2020 afhænger af mange forhold, herunder bl.a. udviklingen i husdyrproduktionen, anvendelsen af miljøteknologi og fordelingen af de benyttede gødningstyper. Reduktionens størrelse vurderes løbende gennem nye fremskrivninger. Ved den næste fremskrivning for ammoniakudledning må det vurderes, om der er behov for yderligere tiltag. Ad spørgsmål c): Bevillinger til miljøteknologi og staldindsats under landdistriktsprogrammet 2014-2020, herunder en række ammoniakreducerende foranstaltninger, fremgår af tabel 1. Som det fremgår af tabellen, er der i indeværende år afsat flere midler til miljøteknologi og staldindsatser, end der har været i både 2014 og 2015. Frem mod 2020 nedjusteres de årlige bevillinger som fastlagt i Aftale om Fødevare- og landbrugspakken. Det kan endnu ikke siges, hvorvidt de færre midler vil påvirke ammoniakindsatsen, idet midlerne endnu ikke er fordelt på sektorer og indsatsområder, herunder f.eks. reduktion af ammoniakudledningen, reduktion af energiforbruget, nye og renoverede stalde, osv. Der foreligger ikke beregninger af de enkelte indsatsområders forventede eller realiserede effekt på ammoniakudledningen, ligesom der ikke findes en samlet beregning af effekt for den samlede hidtidige indsats. Tabel 1. Oversigt over midler til miljøteknologi og staldindsats 2014-2020 i henhold til politiske aftaler, mio. kr. Ramme 2014 Ramme 2015 Ramme 2016 Ramme 2017 Ramme 2018 Ramme 2019 Ramme 2020 I alt Miljøteknologi og staldindsats 280 300 392 300 200 50 0 1.522 Ad spørgsmål d): 3 Jeg har ikke kendskab til, at en dansk regering ikke har bestræbt sig på at overholde sine internationale forpligtelser. Esben Lunde Larsen / Line Andersen
bilag 3 MOF 95.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/kommissionsforslag/KOM(2013)0920/bilag/17/1648932.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. 2015-6925 Den 30. september 2015 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 2. september 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 95 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Kollerup (S). Spørgsmål nr. 95 (alm. del) Deler ministeren den holdning, som Thomas Danielsen (V) giver udtryk for i artiklen ”V-ordfører opfordrer til ammoniak-lovbrud” på Landbrugsavisen.dk den 27. august 2015, hvor han opfordrer til at bryde reglerne og håbe på tilgivelse? Er ministeren enig i, at Danmark ikke skal leve op til sine internationale forpligtelser? Svar Jeg kan oplyse, at jeg ikke deler den holdning, som Thomas Danielsen giver udtryk for i den nævnte artikel. Landets love skal overholdes, og regeringen bestræber sig altid på at overholde sine internationale forpligtelser. Eva Kjer Hansen / Claus Torp Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 95 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 17 Offentligt