Præsentationer høringen den 9. juni 2016 om perspektiverne i en Ring 5-motorvej og en ophævelse af transportkorridoren, fra transport- og bygningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Resume og oplæg fra høring.pdf

https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B14/bilag/10/1648599.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget
Forslagsstillerne bag B14 – om at ophæve arealreservationerne i Ring 5-
transportkorridoren: Maria Reumert Gjerding (EL), Martin Lidegaard (RV) og
Mette Abildgaard (KF)
22. juni 2016
2016.2771
Kære Transport- og Bygningsudvalg, Maria Reumert Gjerding, Martin Lide-
gaard og Mette Abildgaard
Som bekendt afholdt jeg torsdag den 9. juni 2016 høring om perspektiverne i
en Ring 5-motorvej og en ophævelse af transportkorridoren.
Vedlagt er de fem faglige oplæg, som dannede rammen for den efterfølgende
paneldebat.
Til orientering forventer Vejdirektoratet at være færdige med den trafikale ana-
lyse af hovedstadsområdet inden udgangen af juni. Jeg vil sørge for, at I får
tilsendt analysen.
Hvis der skal ske ændringer i forhold til transportkorridorerne, skal det ske i
forbindelse med en revision af Fingerplan 2013, hvori arealreservationerne er
udlagt. Som I allerede ved, har erhvervs- og vækstministeren igangsat en revi-
sion af Fingerplan 2013, der skal forløbe i to spor. Kun mindre, presserende
ændringer af ikke principiel karakter vil kunne ske af transportkorridorer i spor
1, mens stillingtagen til større ændringer af transportkorridorer må ske i for-
bindelse med spor 2.
Jeg vil derfor foreslå, at vi mødes sammen med erhvervs- og vækstministeren
efter sommerferien. Her vil være lejlighed til at gennemgå Vejdirektoratets
analyse samt de synspunkter og overvejelser, der kom frem under høringen den
9. juni 2016. I samme ombæring kan erhvervs- og vækstministeren orientere
om den nærmere proces vedrørende revision af fingerplanen og håndteringen
af transportkorridorerne i den forbindelse.
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
B 14 Bilag 10
Offentligt


Oplæg Niels Buus Kristensen{F2#1068916#1#1068705#2}.pdf

https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B14/bilag/10/1648600.pdf

Transportkorridorer og planlægning
i Hovedstadsområdet
Niels Buus Kristensen
Høring om Ring 5 transportkorridoren
Folketinget 9. Jun-16
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
B 14 Bilag 10
Offentligt
Urbaniseringen
– en af de vigtigste faktorer bag økonomisk vækst og velstand
Agglomerationsfordelene afhænger af mobilitet
Commisssioners’ plan 1811
30% ar arealet reserveret og i dag udlagt til gader og fortov.
Paul Romer, New York University, at ITF Summit 2014
Haussmann's renovering af Paris
1853-1870
24 millioner francs blev rejst til finansiering af
Rue de Rivoli itil gengæld for retten til at udvikle
ejendommene langs gaden.Det blev modellen for
alle Haussmann's boulevarder. [Wikipedia]
Sao Paolo
”Urban Sprawl” - Los Angeles
 Store transportafstande
 Øget trængsel
 Ineffektiv kollektiv trafikbetjening
Fingerplanen
Håndfladen (Det indre storbyområde)
Fingrene (Det ydre storbyområde)
De grønne kiler
Landområderne
Transportkorridorer
Oprindeligt fokus på den radiale trafik
Trængsel!
• Jo længere inde
jo større aflastning af M3 og M4
Ring 5½
Uden om Natura 2000 Øvre Mølleådal
÷Større anlægsomkostninger
÷Mindre aflastning af trængslen
på indre ringveje
Ring 5?
Ring 5
Ring 5½
Tak for opmærksomheden!
Niels Buus Kristensen
@outlook.com


Oplæg om transportkorridorer og borgernes retsstilling.pdf

https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B14/bilag/10/1648601.pdf

9. JUNI 2016
BORGERNES RETSSTILLING
1
Åben høring om perspektiverne i en Ring 5-motorvej og en ophævelse af transportkorridoren
Transportkorridorer og borgeres retsstilling
Peter Mortensen, professor, dr.jur., seniorjurist, Areal & Rettigheder
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
B 14 Bilag 10
Offentligt
Emner
9. JUNI 2016
BORGERNES RETSSTILLING
2
› Arealreservationer
› Beskyttelse af borgerne
› Ekspropriationsprocessen
Arealreservationer (1)
9. JUNI 2016
BORGERNES RETSSTILLING
3
› Gennemføres ved
› Planlægning (Fingerplan 2013)
› Vejbyggelinjer langs eksisterende eller planlagte veje
Arealreservationer (2)
9. JUNI 2016
BORGERNES RETSSTILLING
4
› Fingerplanen (landsplandirektiv)
› Skal sikre (planens § 23):
› at landzonearealer friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg, bortset fra
bebyggelse og anlæg, som er nødvendig for driften af landbrugsejendomme,
› at udnyttelse af byzonearealer ikke intensiveres eller sker i strid med konkrete
infrastrukturformål
› Er ikke direkte bindende for borgerne, men for kommunerne ved deres planlægning
og tilladelser
› Indirekte betydning for borgerne, f.eks. ved
› Ansøgninger om landzonetilladelse
› Dispensation fra en lokalplan
› Byggetilladelser og byggeri, der forudsætter lokalplan
Arealreservationer (3)
9. JUNI 2016
BORGERNES RETSSTILLING
5
› Vejbyggelinjer
› Kræver et mere konkret vejanlæg
› Udgør en direkte begrænsning for borgerne
› Der må ikke uden tilladelse (vejlovens § 40, stk. 2):
› opføres ny bebyggelse eller tilbygning til eksisterende bebyggelse,
› foretages væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse,
› genopføres nedbrændt eller nedrevet bebyggelse eller
› etableres andre anlæg og indretninger af blivende art
Beskyttelse af borgerne (1)
9. JUNI 2016
BORGERNES RETSSTILLING
6
› Grundlovens § 73:
› Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor
almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
› "afstå"!
› Regulering kan være så intensiv, at den må sidestilles med afståelse
› Planlægning og byggelinjer anses i retspraksis for mindre intensive
› Udgangspunkt: Erstatningsfri regulering
Beskyttelse af borgerne (2)
9. JUNI 2016
BORGERNES RETSSTILLING
7
› Undtagelse 1 (erstatning):
› Overtagelse af ejendom mod erstatning
› Landsplandirektiv (princippet i planlovens § 48)
› Hvis det pågældende areal/ejendommen ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde
› Byggelinjer (vejlovens § 44)
› Hvis ejeren afskæres fra en udnyttelse, der er økonomisk rimelig og forsvarlig
› Hindrer afhændelse af arealet, når der foreligger særlige personlige grunde hos ejeren
› Hvis den tilbageblivende del af ejendommen bliver så lille eller af en sådan beskaffenhed, at det
ikke skønnes hensigtsmæssigt, at den bevares som en selvstændig ejendom, eller hvis det
skønnes, at ejendommen ikke kan udnyttes på en rimelig måde
› Overtrædelse af byggelinjer har ikke altid betydning for erstatning ved senere ekspropriation
Beskyttelse af borgerne (3)
9. JUNI 2016
BORGERNES RETSSTILLING
8
› Undtagelse 2 (erstatning):
› Ekspropriationserstatning
› Konkrete afslag på tilladelser/dispensation
› Kan være ekspropriation, hvis de er særligt byrdefulde for lodsejeren
› F.eks. en virksomhed, der afskæres fra at udvide, og som ikke let kan flyttes
› Skal være begrundet i fingerplanen/byggelinjer (ikke pga. landzonereglerne)
› Landbrug har sjældent behov for landzonetilladelser
Beskyttelse af borgerne (4)
9. JUNI 2016
BORGERNES RETSSTILLING
9
› Varighed af arealreservationerne
› Menneskerettighedskonventionens 1. tillægsprotokol, artikel 1: Enhver fysisk eller
juridisk person har ret til respekt for sin ejendom.
› Overtrædelse, hvis reservation opretholdes, selv om planen er forældet
(proportionalitet)
› Vejbyggelinjer til fremtidige vejanlæg optaget på en vejplan gælder for 10 år og kan
forlænges 10 år ad gangen (vejlovens § 41, stk. 3)
› Landsplandirektiver revideres ikke med faste intervaller – men Fingerplanen er blevet
revideret flere gange (2007, 2013 og forventet 2016/17)
Ekspropriationsprocessen
9. JUNI 2016
BORGERNES RETSSTILLING
10
› Processuel beskyttelse i tilfælde af ekspropriation
› Ekspropriationskommissionen
› Uafhængig instans
› Fastlægger indgrebets rammer og erstatningens størrelse
› Taksationskommissionen
› Uafhængig klageinstans
› Juridisk formand og fire sagkyndige medlemmer
› Klageinstans vedr. erstatningens størrelse
› Klage er gratis (dog udgifter til eventuel egen rådgiver)
› Domstolsprøvelse i to instanser (retsafgift og sagsomkostninger)


VD Præsentation til konference 9. juni - som vist.pdf

https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B14/bilag/10/1648602.pdf

Trafikal analyse af
Hovedstadens trafik
- fokus på transportkorridoren
Helga Theil Thomsen
Planlægningsdirektør
Vejdirektoratet
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
B 14 Bilag 10
Offentligt
Trafikal analyse af Hovedstadens trafik
- fokus på transportkorridoren
Hvad er de trafikale udfordringer i Hovedstadsområdet i dag
- og på længere sigt?
Hvilke løsningsmuligheder har tidligere analyser peget på?
Ny trafikal analyse af Hovedstadsområdet
Trafikale perspektiver
2015 2030
Trafikale udfordringer på længere sigt
Trafikale udfordringer
Trafikale udfordringer
Trafikale udfordringer på længere sigt
Rejsemønstre i 2025
Hvilke løsningsmuligheder
har tidligere analyser
peget på?
• En motorvej i en ny vestlig ringkorridor vil have en
god trafikal effekt
• En sydlig Ring 5 vil give en mærkbar aflastning af
Køge Bugt motorvejen
Anlægsoverslag
Mia. kr.
Intern rente
Ring 5 11,0 11,3 %
Ring 5½ 12.5 9,3 %
1. etape af Ring 5
(Køge – Frederikssundmotorvej)
6.5 10,0 %
Strategisk analyse af
vestlig ringkorridor - 20132013c
Tidligere analyser
Ny trafikal analyse
for Hovedstadsområdet
• Udbygning af de eksisterende
ringforbindelser
• Anlæg af Ring 5-motorvej
• Delstrækninger af Ring 5
i kombinationer med
udbygning af andre veje
• Perspektiver i en HH -
forbindelse
Forskellige scenarier beregnet med
trafikmodel
Trafikal analyse
Trafikal analyse
Udbygning af Ring 4-korridoren
• Trafikstigning på 13-22.000 biler/hverdag
på Ring 4 nord for Ballerup og 3-13.000
biler/hverdag mellem Ishøj og Ballerup
• Udbygningen kan
kombineres med
kørsel i nødspor
på Motorring 3
-10
-8
-6
-4
-2
0
2
Ring
4-korridoren
(1)
Ring
5
(3)
Ring
5
-
Syd
(4)
1.000
køretøjstimer
(pr.
hverdagsdøgn)
Ændringer i rejsetid
(eksisterende trafikanter)
• Mellem 22-38.000 biler på en fuldt
udbygget Ring 5
• Størst aflastning af Køge Bugt og
Helsingørmotorvejen
• Giver markante
tidsbesparelser for
de eksisterende
trafikanter
Anlæg af en Ring 5-motorvej
Trafikal analyse
-10
-8
-6
-4
-2
0
2
Ring
4-korridoren
(1)
Ring
5
(3)
Ring
5
-
Syd
(4)
1.000
køretøjstimer
(pr.
hverdagsdøgn)
Ændringer i rejsetid
(eksisterende trafikanter)
Samlede rejsetidsgevinster på
et hverdagsdøgn ved anlæg
af Ring 5-motorvej
• Sammen med nordlig del af eksisterende rute
6 skabes en gennemgående ringforbindelse
• Sydlig del af Ring 5 benyttes
af 20-27.000 biler/hverdag
• Giver markante
rejsetidsforbedringer
Anlæg af en sydlig Ring 5-motorvej
Kombineret med Frederikssundmotorvejen og
nordlige del af Ring 4
Trafikal analyse
-10
-8
-6
-4
-2
0
2
Ring
4-korridoren
(1)
Ring
5
(3)
Ring
5
-
Syd
(4)
1.000
køretøjstimer
(pr.
hverdagsdøgn)
Ændringer i rejsetid
(eksisterende trafikanter)
Samlede rejsetidsgevinster
på et hverdagsdøgn for:
• Sydlig Ring 5-motorvej
• Frederikssundmotorvejen
• Forbedringer på Ring 4
• En ny motorvej i en vestlig ringkorridor vil have en god trafikal
effekt. Det gælder også deletaper heraf.
• Det er vigtigt at sikre den trafikale kapacitet i ringforbindelser
også på kort sigt.
• Analyserne peger på, at der er grundlag for opretholdelse af
transportkorridoren, da man ikke kender trafikløsninger på
morgendagens udfordringer.
• Hvis man ønsker at opgive eller indsnævre transportkorridoren
anbefales det at igangsætte en konkret planlægning og sikre
arealer til en fremtidig motorvej.
• Der er også perspektiver i andre linjeføringer end Ring 5.
Trafikale perspektiver
Tak for opmærksomheden


5. Transportkorridor, naturbeskyttelse og VVM-undersøgelser v#1068927#1#1068705#9}.pdf

https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B14/bilag/10/1648603.pdf

Gitter-
For at s
1. Klik p
2. Vælg
og/eller
Tip: Alt
hjælpel
Tips:
naturligt
en eller
. skrift i
skrift og
uges de
afarver
ypografi
​Naturstyrelsen
Transportkorridor,
naturbeskyttelse og
VVM
Oplæg om varetagelse af natur-
og miljøinteresser ved
infrastrukturprojekter
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
B 14 Bilag 10
Offentligt
​Naturstyrelsen
Transportkorridor,
naturbeskyttelse og
VVM
1. Udvalgt lovgivning på naturområdet
2. Miljøvurdering (VVM)
3. Påvirkninger fra infrastruktur
4. Eksempler på
beskyttelsesinteresser i
transportkorridoren
Hvordan varetages natur- og miljøinteresser i
infrastrukturprojekter?
• Infrastrukturprojekter er
omfattet af VVM-reglerne
og øvrig natur- og
miljølovgivning (uanset
transportkorridoren)
• Der kan være særlige
forhold for anlægslove
ift. anden lovgivning
/ Naturstyrelsen / Transportkorridor, naturbeskyttelse og VVM
3
Udsnit af relevant lovgivning på naturområdet ift.
infrastrukturprojekter
/ Naturstyrelsen / Transportkorridor, naturbeskyttelse og VVM
4
Skovloven
Naturbeskyttelseslovens
beskyttelse af vandløb, søer,
moser, heder, enge, overdrev
mv.
Fredninger
Natura 2000 og bilag IV-arter
(EU’s
naturbeskyttelsesdirektiver)
• Anlægsprojekter der kan forventes at påvirke miljøet væsentligt
skal have en tilladelse på baggrund af en vurdering af virkningerne
på miljøet (VVM-redegørelse)
• For projekter gennemført ved anlægslov udgør VVM-redegørelsen
en del af grundlaget for Folketingets vedtagelse af anlægsloven
• Inddragelse af offentligheden og relevante myndigheder
/ Naturstyrelsen / Transportkorridor, naturbeskyttelse og VVM
5
VVM (vurdering af virkninger på miljøet)
Krav til en VVM-redegørelse (uddrag)
• Beskrivelse af anlæggets udformning, karakteristika,
undersøgte alternativer, miljøbelastende processer mv.
• Vurdering af virkninger på omgivelserne (bl.a. befolkning, flora,
fauna, jord, vand, luft, kulturarv, landskab) i relevante
projektfaser, herunder kumulative forhold
• Afledte socioøkonomiske forhold
• Eventuelle afværgeforanstaltninger
• Metodevalg og manglende viden/tekniske mangler
• Ikke-teknisk resumé
/ Naturstyrelsen / Transportkorridor, naturbeskyttelse og VVM
6
VVM (vurdering af virkninger på miljøet)
Påvirkninger fra Infrastrukturanlæg
Hvordan påvirkes naturen?
• Tab af naturområder
• Fragmentering og
barriereeffekt
• Forstyrrelse
• Trafikdrab på dyr
/ Naturstyrelsen / Transportkorridor, naturbeskyttelse og VVM
7
Nordskoven
Nordskoven
Nordskoven i Silkeborg
Afværgeforanstaltninger
Projekttilpasninger og
afværgeforanstaltninger
• Undgå naturområder
• Faunapassager
• Afskærmning/vildthegn
• Erstatningsnatur
/ Naturstyrelsen / Transportkorridor, naturbeskyttelse og VVM
8
Vejdirektoratet
Nordskoven i Silkeborg
​Naturstyrelsen
Eksempler på beskyttelsesinteresser i
transportkorridoren
Eksempler på beskyttelsesinteresser i transportkorridoren
/ Naturstyrelsen / Transportkorridor, naturbeskyttelse og VVM
10
Kirkelte - Fredning
Eksempler på beskyttelsesinteresser i transportkorridoren
/ Naturstyrelsen / Transportkorridor, naturbeskyttelse og VVM
11
Store Dyrehave –
UNESCO verdensarv
Eksempler på beskyttelsesinteresser i transportkorridoren
/ Naturstyrelsen / Transportkorridor, naturbeskyttelse og VVM
12
Mølleådalen ved Bastrup Sø
Eksempler på beskyttelsesinteresser i transportkorridoren
/ Naturstyrelsen / Transportkorridor, naturbeskyttelse og VVM
13
Værebro Å - Naturområde
Søren Traberg Vestergaard


6. Transportkorridoren og Energiinfrastruktur v#1068928#1#1068705#1}.pdf

https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B14/bilag/10/1648604.pdf

Gode r
Planlæg
• Indle
• Indho
• Afslu
persp
Find ins
præsen
Værktø
Husk at
Public 3
dato.
Tip:
Indsæt
alle slid
• Vælg
• Vælg
• Indsæ
Fast
• Indsæ
beskr
• Vælg
Anve
et en
Transportkorridoren
og energiinfrastruktur
El- og gasinfrastruktur
Afdelingsleder Marian Kaagh
9. Juni 2016 Energinet.dk 1
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
B 14 Bilag 10
Offentligt
Om Energinet.dk
9. Juni 2016 Energinet.dk 2
3
132 og 400 kV elanlæg
i transportkorridoren
TRANSPORTKORRIDOR
132 kV LUFTLEDNING
132 kV KABELANLÆG
400 kV LUFTLEDNING
400 kV KABELANLÆG
4
Gastransmissionsanlæg
i transportkorridoren
TRANSPORTKORRIDOR
GASANLÆG
El- og gasanlæg i
transportkorridoren
TRANSPORTKORRIDOR
132 kV LUFTLEDNING
132 kV KABELANLÆG
400 kV LUFTLEDNING
400 kV KABELANLÆG
GASANLÆG
6
Arealreservationer i
transportkorridoren
Opmærksomhedspunkter ved en ophævelse
• Der er i dag en række el- og gasforbindelser i
transportkorridoren. Anlæggene er centrale for driften af el- og
gassystemet (energiens motorveje)
• Anden infrastruktur kan etableres (ret) tæt ved eller krydse de
eksisterende el- og gasanlæg
• Anlæggene er tinglyst mod erstatning på de berørte
ejendomme og med fuld tilstedeværelsesret, og således at
omkostningerne til en eventuel flytning af et eller flere af
anlæggene skal betales af den lodsejer/bygherre/myndighed,
som kræver/ønsker en flytning
9. Juni 2016 Energient.dk 7
Opmærksomhedspunkter ved en ophævelse
• Ved planlægning af ny byudvikling tæt ved
eksisterende el-anlæg skal der tages nøje hensyn til
person- og forsyningssikkerheden samt forvaltning af
forsigtighedsprincippet ved magnetfelter (vejledning
udarbejdet i samarbejde med KL)
• Ved planlægning tæt ved eksisterende gas-anlæg skal
der tages hensyn til person- og forsyningssikkerheden
• Der er hård konkurrence om ledige områder/arealer i
og omkring Hovedstadsområdet. Etablering af ny
infrastruktur kan blive en udfordring.
9. Juni 2016 Energinet.dk 8
Der sker hele tiden noget …….
• NEKST – Energinet.dk afventer politisk stillingtagen
til fremtidige principper for udbygning af
eltransmissionsnettet
• Danmark og Polen undersøger mulighed for ny
gasledning
• Reinvestering af eltransmissionsnettet i
Københavnsområdet samt forstærkning
9. Juni 2016 Energinet.dk 9