Svar på spm. nr. S 1245: Hvad mener ministeren om, at man ude i kommunerne ved tilvalg af madordning i en daginstitution ikke kan vælge den fra som enkelt individ, og man tvinges til at betale til den, hvis bestyrelsen har valgt, at man skal have den, og hvordan hænger det sammen med FNs børnekonvention, hvor man netop har et frit valg?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på S1245_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1245/svar/1333569/1648118.pdf

21-06-2016
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Pernille Bendixen (DF) på spørgsmål af 14. juni 2016 (nr. S 1245)
”Hvad mener ministeren om, at man ude i kommunerne ved tilvalg af madordning i en daginstitution
ikke kan vælge den fra som enkelt individ, og man tvinges til at betale til den, hvis bestyrelsen har valgt,
at man skal have den, og hvordan hænger det sammen med FNs børnekonvention, hvor man netop har
et frit valg?”.
Svar:
Alle børn i daginstitutioner efter dagtilbudsloven skal have tilbud om et fælles sundt frokostmåltid hver
dag. For at skabe fleksibilitet i ordningen har forældrebestyrelsen eller forældrene i den enkelte enhed
mulighed for at fravælge frokosten.
Jeg mener, at det er godt, at børn i daginstitutioner som udgangspunkt får sund frokost i institutionen,
da en god frokost medvirker til at fremme gode kostvaner hos børnene, forebygge overvægt blandt de
mindste børn, ligesom frokosten skaber et godt udgangspunkt for børnenes trivsel og læring.
Herudover er frokosten også en del af det læringsmiljø, der er i et dagtilbud, hvor man sammen fx kan
dække bord, tælle tallerkenerne, tale om sund mad og farven på grøntsagerne, ligesom børnene får mu-
lighed for at smage på forskellig mad, bruge kniv og gaffel og i øvrigt lære de ofte implicitte regler, der
kulturelt knytter sig til at spise sammen.
Det er min vurdering, at der i loven er den rigtige balance, hvor tilbuddet om frokost kan fravælges,
hvis forældrebestyrelsen i daginstitutionen eller et flertal af alle forældre i en enhed ikke ønsker froko-
sten.
Jeg mener ikke, at reglerne om et sundt måltid i daginstitutioner er problematiske i forhold til FN’s
børnekonvention.
Jeg kan afslutningsvis oplyse, at Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og det Konservative Fol-
keparti stemte for, da loven om fleksibel frokostordning i daginstitutioner blev vedtaget i Folketinget
den 4. juni 2010 (Lov nr. 631).
Ellen Trane Nørby
2015-16
S 1245 endeligt svar
Offentligt