B 130 - svar på spm. 6 om hvilke anbefalinger den nyeste svenske demokratiudredning har i henseende til nedsættelse eller forsøg med nedsættelse af valgretsalderen, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af valgretsalderen til Folketinget til 16 år. (Spørgsmål 6)
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Stiller: Trine Torp
- Adressat: social- og indenrigsministeren
SOU B 130 - svar på spm. 6.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B130/spm/6/svar/1333383/1647568.pdf
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 11. maj 2016 stillet følgende spørgs- mål nr. 6 til B 130 til social- og indenrigsministeren, som blev besvaret foreløbigt den 18. maj 2016, og som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF). Spørgsmål nr. 6: ”Hvilke anbefalinger har den nyeste svenske demokratiudredning i henseende til ned- sættelse eller forsøg med nedsættelse af valgretsalderen?” Svar: Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Social- og Indenrigsministeriet via Uden- rigsministeriet indhentet bidrag fra den danske ambassade i Sverige. På baggrund heraf kan følgende oplyses: Den svenske demokratiudredning blev offentliggjort i januar 2016 og er i høring frem til den 21. juni 2016. Herefter skal den svenske regering tage stilling til udredningen. Demokratiudredningen anbefaler at lave et pilotprojekt med nedsættelse af valgretsal- deren til 16 år ved de to kommende svenske kommunalvalg i henholdsvis 2018 og 2022. Forsøget skal gennemføres i kommuner, som frivilligt deltager i projektet. Det anbefales endvidere, at pilotprojektet efter kommunalvalget i 2022 evalueres af den svenske regering på baggrund af valgdeltagelse, projektets evne til at engagere unge i at søge tillidshverv i kommuner samt andre relevante, positive effekter på demokratiet. Det skal samtidig bemærkes, at udredningen ikke anbefaler, at valgbarhedsalderen sænkes fra de nuværende 18 år. For så vidt angår valg til Riksdagen (det nationale parlament) anbefaler udredningen, at man fastholder valgretsalderen på de nuværende 18 år og dermed fastholder sam- menhængen mellem valgretsalder og myndighedsalder. Baggrunden herfor er, at Riksdagen har den lovgivende magt og afgør spørgsmål, som har langsigtede konse- kvenser for riget, hvorfor valgretsalderen til Riksdagen bør hænge sammen med myn- dighedsalderen. I forhold til lokalpolitik påpeger udredningen, at den førte politik berø- rer de unges hverdag direkte, hvorfor en sænkning af valgretsalderen på dette område anbefales som anført ovenfor. Med venlig hilsen Karen Ellemann Sagsnr. 2016 - 3763 Doknr. 356597 Dato 21-06-2016 Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 130 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt