B 130 - svar på spm. 7 om myndigheds- og valgretsalderen hænger sammen i de nordiske lande, Tyskland, Østrig, Schweiz, England, Frankrig, Spanien, Holland, Belgien og Italien, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af valgretsalderen til Folketinget til 16 år. (Spørgsmål 7)
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Stiller: Trine Torp
- Adressat: social- og indenrigsministeren
SOU B 130 - svar på spm. 7.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B130/spm/7/svar/1333384/1647570.pdf
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 11. maj 2016 stillet følgende spørgs- mål nr. 7 til B 130 til social- og indenrigsministeren, som blev besvaret foreløbigt den 18. maj 2016, og som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF). Spørgsmål nr. 7: ”Hænger myndigheds- og valgretsalderen sammen i de nordiske lande, Tyskland, Østrig, Schweiz, England, Frankrig, Spanien, Holland, Belgien og Italien?” Svar: Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Social- og Indenrigsministeriet via Uden- rigsministeriet indhentet bidrag fra de danske ambassader i de nordiske lande, Tysk- land, Østrig, Schweiz, England, Frankrig, Spanien, Nederlandene, Belgien og Italien. På baggrund heraf kan følgende oplyses: I Belgien, Finland, Island, Nederlandene, Spanien og Sverige er myndigheds- og valg- retsalderen den samme og er for alle disse landes vedkommende fastsat til 18 år. I Frankrig følger det af forfatningen, at udøvelse af valgret kræver, at man er myndig. Myndighedsalderen i Frankrig har siden 1974 været 18 år. For Tysklands vedkommende kan det oplyses, at myndighedsalderen følger valgrets- alderen til parlamentet og landsdækkende afstemninger, der er fastsat til 18 år, dog kan valgretsalderen på kommunalt- og delstatsniveau afvige herfra. I Schweiz er myndighedsalderen ligeledes 18 år og følger således valgretsalderen på forbundsniveau. I Norge er myndighedsalderen fastsat til 18 år. En person har stemmeret til stortinget, såfremt vedkommende fylder 18 år inden udgangen af valgåret. Norge har i forsøgs- kommunerne et forsøg med kommunal valgret til 16- og 17-årige, uanset at disse ikke har nået myndighedsalderen. For Italiens vedkommende er myndighedsalderen på 18 år også den generelle valg- retsalder, der gælder for valg til Parlamentets Deputeretkammer, lokale og regionale myndigheder samt til folkeafstemninger. Der er et særligt alderskrav på 25 år for valg- ret til Parlamentets Senat. I England, Wales og Nordirland er myndighedsalderen og valgretsalderen 18 år. I Skotland er myndigheds- og valgretsalderen 16 år. Sagsnr. 2016 - 3763 Doknr. 356597 Dato 21-06-2016 Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 130 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt 2 I Østrig følger valgretsalderen ikke myndighedsalderen. Myndighedsalderen er 18 år, mens valgretsalderen i 2007 blev nedsat til 16 år ved kommunalvalg, delstatsvalg, parlamentsvalg, præsidentvalg og valg til Europa-Parlamentet. Med venlig hilsen Karen Ellemann