Svar på spm. nr. S 1244: Finder ministeren det klogt eller hensigtsmæssigt, at embedslægen har flere måneders sagsbehandlingstid på ansøgninger fra virksomheder, der påtager sig et socialt ansvar og forsøger at ansætte tidligere misbrugere eller personer med psykiske problemer, socialt belastet baggrund, ringe eller ingen uddannelse osv. i chaufførjobs, og at embedslægeinstitutionen dermed reelt hæmmer væksten og forsinker, at borgere flyttes fra passiv forsørgelse til aktiv selvforsørgelse?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1244 [DOK121085].DOCM

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1244/svar/1333355/1647502.pdf

Medlem af Folketinget Rasmus Prehn (S) har den 13. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål S 1244 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1244:
”Finder ministeren det klogt eller hensigtsmæssigt, at embedslægen har flere måne-
ders sagsbehandlingstid på ansøgninger fra virksomheder, der påtager sig et socialt
ansvar og forsøger at ansætte tidligere misbrugere eller personer med psykiske pro-
blemer, socialt belastet baggrund, ringe eller ingen uddannelse osv. i chaufførjobs, og
at embedslægeinstitutionen dermed reelt hæmmer væksten og forsinker, at borgere
flyttes fra passiv forsørgelse til aktiv selvforsørgelse?”
Svar:
Jeg går ud fra, at spørgeren henviser til Styrelsen for Patientsikkerheds behandling af
såkaldte kørekortsager.
Styrelsen for Patientsikkerhed (embedslægerne) træffer ikke afgørelse om ansøgnin-
ger om kørekort. Ansøgninger om kørekort indgives som udgangspunkt til borgerser-
vice i kommunen, som videresender sagen til Politiet, hvis f.eks. helbredsforhold giver
anledning til nærmere undersøgelse. Politiet kan i disse tilfælde forelægge sagen for
Styrelsen for Patientsikkerhed i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 1 i
cirkulære nr. 9163 af 25. marts 2015 om kørekort, som er udstedt af Rigspolitiet efter
forhandling med Styrelsen for Patientsikkerhed. Politiet træffer herefter afgørelse i
sagen.
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at styrelsen på landsplan i perioden fra 1.
januar 2016 til 30. april 2016 har modtaget og registreret 24.417 sager om kørekort.
Sagsbehandlingstiden for disse sager er baseret på registreringsdatoen og færdiggø-
relsesdatoen var følgende:
Sagsbehandlingstid Antal sager Procent
1 – 14 dage 18.883 77.3%
15 – 30 dage 4981 20.4%
31 – 45 dage 509 2.1%
0ver 46 dage 44 0.2%
24.417 100.0%
Langt hovedparten af sagerne behandles således inden for få uger.
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at en række forhold kan medvirke til at
forøge sagsbehandlingstiden, og at særligt komplicerede sager koordineres en gang
ugentligt på landsplan for at sikre kvaliteten. I et mindre antal sager er det nødven-
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 20-06-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1606558
Dok. nr.: 121085
2015-16
S 1244 endeligt svar
Offentligt
Side 2
digt at inddrage særlig sagkyndig ekspertise, som vil forlænge sagsbehandlingstiden.
Endelig er der i en del sager behov for at indhente supplerende oplysninger fra ansø-
ger. Dette sker via politiet og vil forlænge den samlede sagsbehandlingstid, da sagen
herefter normalt vil skulle sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed igen. Kørekortssa-
ger vedrørende tidligere misbrugere eller personer med psykiske problemer vil ofte
være komplekse, da de kan være vanskelige at få belyst tilstrækkeligt til, at Styrelsen
for Patientsikkerhed kan rådgive politiet. De vil derfor kunne have en længere samlet
sagsbehandlingstid end gennemsnittet.
Det er min klare opfattelse, at Styrelsen for Patientsikkerhed løfter et stort arbejde og
i almindelighed har en særdeles rimelig sagsbehandlingstid.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Frederik Rechenback Enelund