Svar på spm. nr. S 1237: Hvad er ministerens holdning til, at regionerne får dispensation til enten selv at spæde til eller lave 2-sengsstuer for en mindre del af sengebeholdningen på de nye supersygehuse?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 1237 [DOK120581].DOCM

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1237/svar/1333353/1647498.pdf

Medlem af Folketinget Trine Torp (F) har den 10. juni 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. S 1237 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1237:
” Hvad er ministerens holdning til, at regionerne får dispensation til enten selv at
spæde til eller lave 2-sengsstuer for en mindre del af sengebeholdningen på de nye
supersygehuse?”
Svar:
Kvalitetsfondsprojekterne er underlagt en økonomisk totalramme. Totalrammen, der
indebærer at der fastlagt et øvre beløb for, hvad det enkelte kvalitetsfondsprojekt
maksimalt må koste, er fastlagt som et vilkår for, at der ydes statsligt tilskud. Regio-
nerne har således ikke adgang til at tilføre yderligere midler til de kvalitetsfondsstøt-
tede byggerier. Formålet med totalrammen er for det første at sikre, at der er øko-
nomisk råderum i regionerne også til det sygehusbyggeri, som ikke er kvalitetsfonds-
støttet, men som også har afgørende betydning for at vi får en samlet modernisering
af det danske sygehusvæsen. For det andet er det formålet med totalrammen at
stimulere, at regionerne arbejder for at finde innovative løsninger, så de nye sygehu-
se udvikles med blik for fremtidens behandlingsmuligheder, herunder en betydelig
omlægning til ambulant aktivitet.
En central anbefaling fra det ekspertpanel, der i sin tid rådgav regeringen om kvali-
tetsfondsprojekterne, var, at de nye sygehuse skal være udstyret med enestuer. Det
vil øge patientsikkerheden, fordi det vil mindske antallet af hospitalsinfektioner, og
det vil også give patienter bedre mulighed for privatliv under indlæggelsen. Enestuer
er centralt i patientbehandling, faciliteter til pårørende mv. I den konkrete sag på Nyt
Hospital Nordsjælland, som spørgeren henviser til, er det endvidere en specifik for-
udsætning i tilsagnet til projektet, at alle sengestuer skal være enestuer. Kravet om
enestuer har været gældende siden der blev givet endeligt tilsagn til projektet og
således også under den foregående S-R-SF regering.
Det er min forståelse, at regionen og sygehusledelsen som led i planlægning af bygge-
riet og omstilling af den eksisterende sygehusdrift arbejder målrettet på at fremme
optimal udnyttelse af og samarbejde om den sengemasse og den ambulante kapaci-
tet, der bliver på det kommende Nyt Hospital Nordsjælland, for derved at kunne
tilbyde alle patienter et ensartet og højt behandlingsniveau. Jeg har noteret, at regio-
nens administration i sagsfremstillingen til regionsrådet har vurderet, at sengebeho-
vet på Nyt Hospital Nordsjælland kan dækkes uden 2-sengsstuer.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Martin Enevig Clausen
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 20-06-2016
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPMEC
Sagsnr.: 1606545
Dok. nr.: 120581
2015-16
S 1237 endeligt svar
Offentligt