B 77 - svar på spm. 2 om der er lande, der er holdt op med at fratage personer med handicap deres retlige handleevne, som anbefalet af FN’s handicapkomité, og i givet fald hvilke, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Kopi til: Nanna Grothe-Werge
- Adressat: social- og indenrigsministeren
- Stiller: Trine Torp
SOU B 77 - foreløbigt svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B77/spm/2/svar/1333160/1647091.pdf
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 10. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 2 vedrørende beslutningsforslag nr. B 77 til social- og indenrigsministe- ren, som hermed besvares foreløbigt. Spørgsmålet er tidligere blevet besvaret forelø- bigt den 4. april 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF). Spørgsmål nr. 2: ”Vil ministeren oplyse, om der blandt følgende – Sverige, Norge, Finland, Island, New Zealand og Australien – er lande, der er holdt op med at fratage personer med handi- cap deres retlige handleevne, som anbefalet af FN’s handicapkomité, og i givet fald hvilke?” Svar: Social- og Indenrigsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, hvorunder værgemålslovgivningen hører. Justitsmini- steriet har oplyst følgende: ”Som anført i Justitsministeriets foreløbige bidrag af 22. marts 2016, har ministeriet anmodet de relevante myndigheder i Sverige, Norge, Finland og Island om oplys- ninger til brug for besvarelsen. Ministeriet har desuden anmodet Udenrigsministeri- et om at indhente oplysninger gennem de danske repræsentationer i New Zealand og Australien. Justitsministeriet har indtil videre modtaget bidrag fra Norge, Fin- land, Sverige, New Zealand og Island. Justis- og beredskapsdepartementet i Norge har i den forbindelse bl.a. oplyst, at der i Norge blev vedtaget en ny værgemålslov i 2010, som trådte i kraft i 2013. Den nye værgemålslov havde bl.a. til formål at bringe norsk ret i overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention, som Norge ratificerede den 3. juni 2013. Justis- og beredskapsdepartementet i Norge har endvidere oplyst, at udgangs- punktet i norsk ret er, at personer med nedsat funktionsevne har retlig handleevne. Imidlertid giver den norske værgemålslov mulighed for, at domstolene kan fratage personer den retlige handleevne på bestemte områder og på bestemte vilkår, men kun såfremt dette er strengt nødvendigt. En person kan blive frataget den retlige handleevne i økonomiske forhold, hvis dette er nødvendigt for at hindre, at perso- nen udsætter sin formue eller andre økonomiske interesser for fare for at blive væ- sentligt forringet, eller at personen bliver udnyttet økonomisk på en utilbørlig måde. En person kan blive frataget den retlige handleevne i personlige forhold, hvis der er betydelig fare for, at personen vil handle på en måde, som i væsentlig grad vil væ- re egnet til at skade personens interesser. Det finske justitsministerium har bl.a. oplyst, at der i henhold til den finske værge- målslov kan beskikkes en værge for en person, som har behov for støtte til at vare- tage sine anliggender, men at dette som udgangspunkt ikke indebærer, at den Sagsnr. 2016 - 2210 Doknr. 362820 Dato 20-06-2016 Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 foreløbigt svar på spørgsmål 2 Offentligt 2 person, der er under værgemål, ikke selv kan råde over sin formue eller indgå retshandler. Det finske justitsministerium har endvidere oplyst, at man anser den finske lovgivning for at være i overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention, som Finland har underskrevet og er i gang med at ratificere. Socialdepartementet i Sverige har henvist til det svenske svar på et spørgsmål fra FN's Handicapkomité til Sverige. Det fremgår heraf bl.a., at det i Sverige siden 1989 ikke har været muligt at anvende ”declarations of incapacity”, men at der fort- sat er mulighed for at iværksætte såkaldt ”administratorship” eller ”deputyship”. Ministry of Foreign Affairs and Trade i New Zealand har bl.a. oplyst, at New Zea- land har igangsat et arbejde, der skal sikre, at personer med handicap kan udøve deres retlige handleevne. Arbejdet er en prioriteret opgave i henhold til den new- zealandske ”Disability Action Plan 2014-2018”. Det islandske indenrigsministerium har bl.a. oplyst, at den islandske værgemålslov i forbindelse med implementeringen af forskellige internationale konventioner blev ændret i 2016, således at værgemål kun kan iværksættes, hvis alle andre foran- staltninger er udelukkede. Justitsministeriet afventer fortsat bidrag fra Australien. I den forbindelse kan Justitsministeriet oplyse, at den danske ambassade i Australien har oplyst, at der erfaringsvis ikke kan forventes hurtigt svar på spørgsmål, der i Australien er under- lagt delstatskompetence og derfor skal forelægges de enkelte australske delstater. Justitsministeriet vil vende tilbage, når ministeriet har modtaget bidrag fra Australi- en. Bidragene fra Norge, Finland, Sverige, New Zealand og Island er vedlagt som bi- lag.” Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets svar. For så vidt angår Australien vil spørgsmålet blive besvaret så hurtigt som muligt, når Justitsministeriet har modtaget de efterspurgte oplysninger. Med venlig hilsen Karen Ellemann
Bilag - SOU B 77 - foreløbigt svar på spm. 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B77/spm/2/svar/1333160/1647092.pdf
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 foreløbigt svar på spørgsmål 2 Offentligt