Svar på spm. nr. S 1232: Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete veje og løsninger til at forebygge vold på bosteder regeringen arbejder på, jf. ministerens tale til høringen i Social- og Indenrigsudvalget og Sundheds- og Ældreudvalget om behandlings- og botilbud i psykiatrien den 7. juni 2016, hvoraf det fremgår, at vold på bosteder er et væsentligt tema i årets økonomiforhandlinger med Danske Regioner og KL, og kan ministeren i den forbindelse oplyse, hvornår en aftale forventes at være klar?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Til: Karen Ellemann
- Spørger: Pernille Rosenkrantz-Theil
- Minister: social- og indenrigsministeren
Svar på S 1232.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1232/svar/1333016/1646791.pdf
Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har d. 8. juni 2016 stillet følgen- de spørgsmål nr. S 1232 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1232: ”Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete veje og løsninger til at forebygge vold på bosteder regeringen arbejder på, jf. ministerens tale til høringen i Social- og Inden- rigsudvalget og Sundheds- og Ældreudvalget om behandlings- og botilbud i psykiatri- en den 7. juni 2016, hvoraf det fremgår, at vold på bosteder er et væsentligt tema i årets økonomiforhandlinger med Danske Regioner og KL, og kan ministeren i den forbindelse oplyse, hvornår en aftale forventes at være klar?” Svar: Vi tager i regeringen problemstillingen med vold og trusler om vold på botilbud meget alvorligt. Vi har et fælles samfundsansvar for at sikre, at vi har trygge og gode rammer for medarbejdere og beboere på botilbud. Derfor er jeg også tilfreds med, at vold på botilbud indgår som et væsentlig element i økonomiaftalerne med regionerne og kommunerne, der blev indgået henholdsvis den 9. juni og den 10. juni 2016. Med aftalen forpligter KL, Danske Regioner og regeringen sig på i fællesskab at undersøge løsninger, herunder blandt andet mulige nye tilbuds- former. Konkrete tiltag vil blive fremlagt inden udgangen af august. Som det ligeledes fremgår af aftalen, vil regeringen i forlængelse heraf søge satspuljepartiernes tilslut- ning til konkrete indsatser målrettet forebyggelse af vold på botilbud. Jeg kan desuden oplyse, at sundheds- og ældreministeren og jeg har afholdt en ræk- ke møder med vigtige aktører på området for på denne måde at få relevante løsnings- forslag i spil. Vi arbejder målrettet med at se på de mange forslag, der kan medvirke til at skabe sikre og trygge botilbud. Det gælder blandt andet i forhold til en forbedret indsats på botilbuddene men også et styrket samarbejde mellem psykiatrien og soci- alpsykiatrien. Med venlig hilsen Karen Ellemann Sagsnr. 2016 - 4564 Doknr. 364021 Dato 16-06-2016 2015-16 S 1232 endeligt svar Offentligt