B 96 - svar på spm. 3 om en redegørelse for de videre skridt i forløbet mod en ratifikation af Parisaftalen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på B 96 spørgsmål 3.pdf

https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B96/spm/3/svar/1333001/1646757.pdf

Side 1/1
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 20. maj 2016 stillet mig
følgende spørgsmål B 96 1-3 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Poll (ALT), Jens Joel (S), Maria
Reumert Gjerding (EL), Mette Abildgaard (KF), Johannes Lebech (RV) og Pia
Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål 3
Ministeren bedes give en tilbundsgående redegørelse for de videre skridt i
forløbet mod en ratifikation af Parisaftalen. Ministeren bedes specificere de
faser, der vil være i at gennemføre ratifikationsprocessen, herunder specifi-
cere nødvendige afklaringer, undersøgelser, aftaler osv. der skal være på
plads undervejs i processen. Ministeren bedes præsentere en detaljeret tids-
plan for dette arbejde, herunder datoer for milepæle og endelig ratifikation.
Svar
Folketingets samtykke til Danmarks ratifikation af Parisaftalen vil blive indhentet i
henhold til grundlovens § 19 ved et almindeligt beslutningsforslag – et såkaldt rege-
ringsforslag – som fremsættes snarest muligt i næste folketingssamling. Beslut-
ningsforslaget er meldt ind til lovprogrammet for 2016/2017 og behandles efter
normal procedure. Der henvises til vedlagte notat for den nærmere procesplan for
dette arbejde.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
Dato
16. juni 2016
J nr. 2016-6232
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
B 96 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt


Bilag 1 til spm. 3.pdf

https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B96/spm/3/svar/1333001/1646758.pdf

Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Bilag 1: Proces for indhentelse af Folketingets samtykke til
Danmarks ratifikation af Parisaftalen
Folketingets samtykke til Danmarks ratifikation af Parisaftalen vil blive indhentet i
henhold til grundlovens § 19 ved et almindeligt beslutningsforslag – et såkaldt
regeringsforslag – som behandles efter normal procedure. Beslutningsforslaget er
meldt ind til lovprogrammet for 2016/2017. Forud for fremsættelsen i Folketinget
pågår et arbejde med beslutningsforslagets forberedelse.
Regeringsordførerne samt støttepartiernes ordførere vil undervejs blive løbende
inddraget i forbindelse med de forskellige skridt under forberedelsen af
beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget og dets bemærkninger udarbejdes. Heri indgår bl.a. en
konsekvensvurdering af Parisaftalens indhold ift. særligt de økonomiske og
administrative konsekvenser samt forholdet til EU-retten.
Beslutningsforslaget sendes derefter i ekstern høring, således at
offentligheden har mulighed for at kommentere på forslaget og dets indhold.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget orienteres herunder i forbindelse med
udsendelse i ekstern høring. Samtidig udsendes forslaget i interministeriel
høring. Substantielle bemærkninger fra henholdsvis den eksterne og
interministerielle høring kan eventuelt give anledning til justering af
beslutningsforslaget eller dets bemærkninger.
Herefter forberedes lovforslagets videre behandling i regeringen og Folketinget. For
så vidt angår regeringens behandling skal beslutningsforslaget forud for
fremsættelse gennemgå den almindelige regeringsprocedure, herunder K-
udvalgshøring og drøftelse på ministermøde og i Statsrådet. For så hvidt angår
Folketingets behandling af forslaget skal beslutningsforslag – til forskel fra
lovforslag – kun behandles to gange i Folketingssalen.
Førstebehandlingen af beslutningsforslaget i Folketingssalen vil normalt finde sted i
den første eller anden uge efter fremsættelsen. Når beslutningsforslaget har været
til førstebehandling, henviser Folketinget det til behandling i Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalget. Udvalget kan under behandlingen stille spørgsmål og komme med
ændringsforslag. Der afgives derefter en betænkning, hvori Energi-, Forsynings- og
Dato
16. juni 2016
J nr. 2016-890
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
B 96 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2/2
Klimaudvalget informerer om dets indstilling til beslutningsforslaget om Danmarks
ratifikation af Parisaftalen.
Dernæst vil beslutningsforslaget blive andenbehandlet i Folketingssalen, hvor der
stemmes om forslaget.