Svar på spm. nr. S 1221: Vil ministeren redegøre for, om ministeren er klar til at finde finansiering, hvis forslag fra Kvalitetsforum for Dagtilbud viser sig af være udgiftsdrivende?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på S 1221_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1221/svar/1332272/1645418.pdf

13-06-2016
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Julie Skovsby (S) på spørgsmål af 3. juni 2016 (nr. S 1221)
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren er klar til at finde finansiering, hvis forslag fra Kvalitetsfo-
rum for Dagtilbud viser sig af være udgiftsdrivende?”
Svar:
Regeringen prioriterer dagtilbudsområdet meget højt. Jeg er meget optaget af, hvordan vi udvikler ind-
holdet af dagtilbuddene og sikrer en højere kvalitet i børnenes hverdag i dagtilbuddene. Dansk og in-
ternational forskning viser, at en kvalificeret indsats i dagtilbud har en signifikant positiv betydning i
forhold til gode skoleresultater og senere livsforløb. En indsats i de første seks år af børns liv har større
effekt end nogen senere indsats. Derudover spiller dagtilbuddene en vigtig rolle i at understøtte fleksibi-
litet mellem familie- og arbejdsliv.
På dagtilbudsområdet bruges der hvert år ca. 25 milliarder kroner på vuggestuer, børnehaver, dagpleje
og anden pasning af de mindste børn. Dertil kommer forældrebetaling på ca. 5 mia. kr. Regeringen har
prioriteret at videreføre de 750 mio. kr. i 2016, der er afsat til kvalitetsudvikling og mere pædagogisk
personale, på finansloven.
Politikere, pædagoger og forældre har et fælles ansvar for at sikre kvalitet og tryghed i dagtilbud. I Kva-
litetsforum for Dagtilbud kan parterne løbende bidrage med problemstillinger, de ønsker drøftet, og
komme med konkrete tiltag og løsninger på områdets udfordringer. Det er vigtigt at sikre, at forummet
fører til andet end mere snak.
Vi ser også på, hvordan vi bedst udnytter de eksisterende økonomiske rammer til gavn for børnene. De
forslag, jeg kommer med på dagtilbudsområdet, bl.a. med afsæt i kvalitetsforummets arbejde, vil være
fuldt finansierede.
Ellen Trane Nørby
2015-16
S 1221 endeligt svar
Offentligt