L 184 - svar på spm. 64 om kommentar til henvendelsen af 3/6-16 fra Forebyggelses-og Patientrådet, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 44 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 44:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2016 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, jf. L 184 - bilag 17.”
Svar:
I henvendelsen stilles der 3 spørgsmål, som nedenfor besvares.
”1. Ministeren oplyser flere gange i sine svar på spørgsmål til L184, at data kan vide-
regives til formål, som er af ”væsentlig samfundsmæssig betydning”. Kan ministeren
via eksempler oplyse, hvad dette begreb i forbindelse med det danske sundhedsvæsen
dækker?”
Jeg kan henvise til svaret på spørgsmål 36, som blev oversendt til udvalget den 29.
maj 2016. Heraf fremgik det blandt andet, at det i forhold til Lægemiddelstatistikregi-
stret er min vurdering, at det fortsat skal sikres, at oplysninger om lægemiddelfor-
bruget kan anvendes og nyttiggøres i forskningsøjemed til gavn for patientbehandling
og for sundhedsvæsnet – altså når det er til et formål, der er af væsentlig samfunds-
mæssig betydning.
De foreslåede ændringer om videregivelse af oplysninger fra Lægemiddelstatistikregi-
stret – i visse tilfælde i personhenførbar stand – er vigtige for at kunne gennemføre
solid forskning i Danmark. Blandt andet kan det sikre, at vi får bedre forskning i
sjældne sygdomme og sjældne bivirkninger. Forskning i eksempelvis dette er efter
min opfattelse af væsentlig samfundsmæssig betydning, men det vil bero på en kon-
kret vurdering af et givent projekt, hvorvidt data er nødvendige.
”2. Kan ministeren eksemplificere, i hvilke konkrete situationer man kan forestille sig,
at formål af ”væsentlig samfundsmæssig betydning” kan begrunde, at data overgives
til private firmaer?”
Jeg kan henvise til bemærkningerne til det ændringsforslag, der kan indgå i udvalgets
betænkning.
Jeg kan desuden oplyse, at Lægemiddelstatistikregisteret er et register omfattet af
reglerne i persondatalovens § 10. Det følger af persondatalovens § 10, stk. 1, at op-
lysninger, som nævnt i § 7, stk. 1, eller § 8, må behandles, hvis dette alene sker med
henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig sam-
fundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig for udførelsen af under-
søgelserne. Det fremgår af persondatalovens § 10, stk. 2, at oplysninger indsamlet
alene med henblik på at udføre statistiske og videnskabelige undersøgelser af væ-
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 31-05-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1606034
Dok. nr.: 107776
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 44
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 64
Offentligt
Side 2
sentlig samfundsmæssig betydning ikke senere må anvendes i andet end videnskabe-
ligt og statistisk øjemed. Der er med de regler, der forudsættes fastsat med hjemmel i
den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 5, ikke tilsigtet en fravigelse af persondatalo-
vens § 10.
”3. Kan økonomiske begrundelser falde ind under forhold af ” væsentlig samfunds-
mæssig betydning”?”
Det er min umiddelbare opfattelse, at det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt
økonomiske forhold kan være af væsentlig samfundsmæssigt betydning.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Sanne Have


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 45 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 45:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2016 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, jf. L 184 - bilag 20.”
Svar:
I henvendelsen stilles der 8 spørgsmål, som nedenfor besvares.
”1. I sit ændringsforslag til L 184 af 31/5 2016 anfører ministeren, at ”forskere, der er
ansat i en patientforening” kan få adgang til dat på cpr-niveau m.m. Kan ministeren
venligst oplyse, om patientforeninger er at regne for offentlige eller private virksom-
heder?”
Jeg kan henvise til det ændringsforslag, som er offentliggjort den 31. maj 2016.
2. Såfremt patientforeninger er at regne for private virksomheder, hvorledes stemmer
dette så overens med, at ministeren tidligere har forsikret, at private IKKE kan få ad-
gang til data uden samtykke?
Jeg kan henvise til det ændringsforslag, som er offentliggjort den 31. maj 2016.
3. Gør det i den sammenhæng nogen forskel for ministeren, om patientforeningen i
større eller mindre omfang er finansieret af lægemiddelfirmaer?
Det afgørende er, at data anvendes af forskere, dvs. i forskningsmæssig henseende.
Jeg kan henvise til det ændringsforslag, som er offentliggjort den 31. maj 2016.
4. Kan patientforeninger frit dele de data, de har opnået adgang til, med medicinal-
firmaer eller andre private virksomheder, herunder marketingfirmaer etc.?
Nej. Jeg kan henvise til det ændringsforslag, som er offentliggjort den 31. maj 2016.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Sanne Have
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: Klik for at vælge dato.
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1606052
Dok. nr.: 108096
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 45
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 64
Offentligt


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 46 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 46:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2016 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, jf. L 184 - bilag 21.”
Svar:
I henvendelsen stilles der 8 spørgsmål, som nedenfor besvares.
”1. Kan ministeren oplyse, hvorledes privatliv defineres ifølge grundloven?”
Ifølge grundlovens § 72 er boligen ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og
undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhem-
meligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en
retskendelse.
Denne paragraf værner om privatlivets fred. Den sætter grænserne for, hvilke ind-
greb offentlige myndigheder kan tillade sig i folks privatliv. Først og fremmest er folks
boliger beskyttet. Det fremgår blandt andet af Folketingets hjemmeside (ft.dk).
”2. Kan ministeren oplyse, hvorledes privatliv defineres i henhold til Menneskeret-
tighedsdeklarationen?”
Det står mig ikke klart, om borgeren i henvendelsen tænker på Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Såfremt det er denne, kan det oplyses, at enhver
ifølge konventionens artikel 8 har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem
og sin korrespondance. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af
denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nød-
vendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentli-
ge tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og fri-
hed.
”3. Kan ministeren bekræfte, at privatliv, med enkelte undtagelser, tilhører borgeren,
og at selve kernen i privatlivsbegrebet er, at borgeren har råderet over, hvem man
lukker ind i sit privatliv?”
Spørgsmålet vedrører efter min opfattelse en langt bredere problemstilling end det
med L 184 foreslåede ift. Lægemiddelstatistikregistret. Jeg vil gerne fremhæve, at be-
skyttelseshensynet til patienterne, dvs. både patientsikkerheden og hensynet til pati-
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: Klik for at vælge dato.
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1606052
Dok. nr.: 108104
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 64
Offentligt
Side 2
enternes ret til fortrolighed og privatliv, hensynet til lægerne og den samfundsmæs-
sige betydning, nøje er afvejet i forbindelse med L 184.
”4. I givet fald, kan ministeren bekræfte, at bemægtigelse af borgernes privatliv til of-
fentlige formål, i lyset af ovennævnte forståelse af privatlivsbegrebet, er at sidestille
med ekspropriation af privat ejendom til offentlige formål?”
L 184 indeholder ikke ekspropriationsmæssige aspekter.
”5. I givet fald, kan ministeren oplyse ud fra hvilke principper man vil beregne den
økonomiske erstatning, som tilkommer borgerne, når deres private data eksproprie-
res til offentlige formål?”
Jeg henviser til svaret på spørgsmål 4 ovenfor.
”6. Kan ministeren bekræfte, at der gennem flere år har været ført intensive kampag-
ner fra andre ministeriers side mht. at lokke udenlandske firmaer til at forske i Dan-
mark, netop med henvisning til vores unikke sundhedsdata?”
Jeg kan oplyse, at forskere ift. det i L 184 foreslåede kan få adgang til personhenfør-
bare data fra Lægemiddelstatistikregistret, hvis der er tale om et projekt, der består
af statistiske og videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betyd-
ning, jf. persondatalovens § 10.
Jeg vil gerne understrege, at det er afgørende, at vi værner om data og sikrer, at det
alene er de personer, der brug for data til forskning af væsentligt samfundsmæssig
betydning, der får adgang.
”7. I givet fald – hvorledes hænger dette sammen med ministerens løfter om, at data
ikke kan sælges?”
Jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om salg af data til private virksomheder.
Jeg kan i øvrigt henvise til svaret på spørgsmål 40, som blev oversendt d. 31. maj.
”8. Kan ministeren oplyse, om der er områder, hvor sygesikringsgruppe 1-patienter og
sygesikringsgruppe 2-patienter berøres forskelligt af L 184’s bestemmelser om data-
deling, datavideregivelse og – udnyttelse?”
Jeg kan henvise til svaret på spørgsmål 42, som blev oversendt d. 31. maj. Der son-
dres ikke mellem sygesikringsgrupperne i hverken Lægemiddeladministrationsregi-
stret eller Lægemiddelstatistikregistret.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Sanne Have


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. juni 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 64 (L 184) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 64:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. juni 2016 fra Forebyggelses- og
Patientrådet, jf. L 184 - bilag 39.”
Svar:
Forebyggelses- og Patientrådet henstiller i henvendelsen til, at den private medicinal-
industri ikke får mulighed for adgang til danskernes fortrolige medicin-og sundheds-
data via forskere i patientforeninger. Patientforeninger er private institutioner, der
ofte modtager økonomisk støtte fra industrien. Det er efter Forebyggelses- og Pati-
entrådets opfattelse krænkende, at private foreninger overhovedet får adgang til
danskernes helt private helbredsdata. Rådet giver desuden udtryk for, at forskere i
private patientforeninger, som er indirekte eller direkte betalt af industrien med
L 184 får mulighed for at videregive oplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret om
ordination af lægemidler, herunder oplysninger, der identificerer patienten ved cpr-
nummer til industrien, og at videregivelsen kan være motiveret af økonomiske grun-
de eller af andre årsager.
Jeg kan henvise til det ændringsforslag, som er offentliggjort den 31. maj 2016, idet
jeg vil understrege, at det vil indgå som en betingelse for Sundhedsdatastyrelsens vi-
deregivelse af data, herunder til patientforeninger, at data ikke senere videregives til
fx den private lægemiddelindustri.
Det er også vigtigt for mig at understrege, at der skal værnes om patienters data og
patienternes ret til fortrolighed, samtidig med at vi også sikrer, at sundhedsvæsenet
kan levere behandling af høj kvalitet og udvikle bedre og mere sikre behandlingstil-
bud til patienter. Jeg mener, at vi med det i L 184 foreslåede tager højde for disse
meget grundlæggende præmisser for vores sundhedsvæsen.
Jeg kan i øvrigt henvise til svarene på spørgsmål 44, 45 og 46, som blev oversendt til
udvalget hhv. den 31. maj 2016 og den 1. juni 2016.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Mie Saabye
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 10-06-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 1605382
Dok. nr.: 111864
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 64
Offentligt