Svar på spm. nr. S 1210: Er det ministerens holdning, at det kommunale tilsyn skal indebære påbud om digital læring til Rudolf Steiner pædagogiske læringssyn?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
- Spørger: Pernille Bendixen
- Til: Ulla Tørnæs
- Minister: uddannelses- og forskningsministeren
DEP- Svar på spørgsmål nr S 1210_1.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1210/svar/1331859/1644630.pdf
09-06-2016 Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke- tinget Pernille Bendixen (DF) på spørgsmål af 1. juni 2016 (nr. S 1210) ”Er det ministerens holdning, at det kommunale tilsyn skal indebære påbud om digital læring til Rudolf Steiner pædagogiske læringssyn?” Svar: Kommunen fører som udgangspunkt ikke tilsyn med de frie grundskoler, men derimod føres et statsligt tilsyn, der varetages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. I tilfælde af et statsligt skærpet tilsyn med en fri grundskole kan styrelsen beslutte, at kommunalbesty- relsen i skolekommunen skal føre dette tilsyn eller dele deraf. Det fremgår af friskolelovens § 9 g. Et skærpet tilsyn iværksættes, hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på baggrund af det almindelige tilsyn vurderer, at der er anledning til tvivl om, hvorvidt skolen opfylder stå mål med-kravet eller kravet om frihed og folkestyre. Styrelsen kan beslutte, at det skærpede tilsyn eller dele heraf skal føres af kommunalbestyrelsen i skole- kommunen. Det kan fx bestå i, at kommunalbestyrelsen tilvejebringer det faglige og pædagogiske op- lysningsgrundlag for tilsynet, herunder skriftligt materiale fra skolen, observation af undervisning og afholdelse af faglige test. Et skærpet tilsyn kan lede til et ophør af tilsynet, et påbud eller til en beslutning om, at skolen ikke læn- gere omfattes af friskoleloven og dermed fratages retten til at være en fri grundskole og at modtage tilskud efter loven. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har ikke i nogen verserende tilsynssager med Rudolf Steiner- skoler truffet beslutning om, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen skal føre dette tilsyn. Ellen Trane Nørby 2015-16 S 1210 endeligt svar Offentligt