Beretning afgivet af Transport- og Bygningsudvalget den 26. maj 2016
Tilhører sager:
Aktører:
AX19071
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B90/20151_B90_beretning.pdf
Beretning afgivet af Transport- og Bygningsudvalget den 26. maj 2016 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om overdragelse af den regionale jernbaneinfrastruktur og ansvaret for den regionale jernbanedrift til staten [af Kim Christiansen (DF) m.fl.] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. marts 2016 og var til 1. behandling den 27. april 2016. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport- og Bygningsudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. 2. Politiske bemærkninger Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, En- hedslistens, Liberal Alliances, Socialistisk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget kon- staterer, at ansvaret for både togdrift og infrastruktur siden år 2000 har ligget hos regionerne (tidligere amterne) og i dag er fuldt finansieret gennem bloktilskud og et statsligt in- vesteringstilskud til privatbanerne. Togdrift på privatbanerne S, DF, V, EL, LA, SF og KF finder, at den regionale tog- drift i flere henseender er velfungerende og effektivt drevet. De fleste privatbaner kører med moderne materiel. Der har været en pæn passagermæssig fremgang, samtidig med at der er sket en effektivisering, som har reduceret det årlige nettoudgiftsbehov. S, DF, V, EL, LA, SF og KF noterer sig, at der i Nordjyl- land er indgået aftale om at lade regionerne overtage ansva- ret for den regionale togdrift, og at en lignende model over- vejes på jernbanen »Lille Syd« på Sjælland. S, DF, V, EL, LA, SF og KF konstaterer endvidere, at der ikke foreligger noget konkret bud på en fremtidig organise- ring eller beregninger af de økonomiske konsekvenser af en overdragelse af den regionale togdrift til staten. S, DF, V, EL, LA, SF og KF konstaterer endvidere, at der i forlængelse af de politiske aftaler om DSB’s trafik for pe- rioden 2015-2024 gennemføres en udbudsanalyse, som ser på perspektiverne for den fremtidige organisering inden for jernbanesektoren. Der vil på baggrund af denne analyse væ- re bedre grundlag for at vurdere, om der kan være synergi mellem en øget konkurrenceudsættelse af trafikken på sta- tens baner og togdriften på privatbanerne. Privatbanernes infrastruktur S, DF, V, EL, LA, SF og KF noterer sig, at Transport- og Bygningsministeriet ikke har noget tilbundsgående indblik i infrastrukturen på privatbanerne, og at de økonomiske og organisatoriske konsekvenser af en overdragelse af infra- strukturen p.t. ikke er belyst. S, DF, V, EL, LA, SF og KF opfordrer ministeren til at gennemføre en analyse, som kan bidrage til at skabe klarhed over konsekvenserne for staten ved en overdragelse af an- svaret for drift og vedligeholdelse af privatebaneinfrastruk- turen. Analysen skal som noget centralt indeholde en nær- mere kortlægning af privatbanernes tilstand og en kvalifice- ret sammenligning mellem privatbanernes og Banedanmarks investeringsniveau. Regionerne, trafikselskaberne og de re- gionale privatbaneselskaber vil skulle inddrages i analysen. S, DF, V, EL, LA, SF og KF opfordrer ministeren til in- den sommerferien at fremlægge et kommissorium, med hen- blik på at analysen kan være færdig senest den 1. juni 2017. I og med at der ønskes en grundig belysning af privatbaner- nes tilstand, imødeser S, DF, V, EL, LA, SF og KF forslag fra ministeren til den nødvendige finansiering af analysear- bejdet, f.eks. ved en omprioritering af eventuelle uforbrugte analysemidler fra igangværende undersøgelser. S, DF, V, EL, LA, SF og KF konstaterer, at hovedparten af finansieringen af regionernes nettoudgifter til privatbane- opgaven i dag ligger i bloktilskuddet. De officielle opgørel- ser viser, at regionerne har gode økonomiske rammer til at løse privatbaneopgaven. S, DF, V, EL, LA, SF og KF finder i lyset heraf, at det bør være en forudsætning for analysen, at Til beslutningsforslag nr. B 90 Folketinget 2015-16 AX019071 en eventuel overdragelse af infrastrukturen i udgangspunktet skal kunne gennemføres udgiftsneutralt for staten. P.u.v. Lennart Damsbo-Andersen formand 2 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 90 Bilagsnr. Titel 1 Udkast til beretning 3