Svar på spm. nr. S 1205: Hvis man ikke skal bekæmpe ulighed i sundhed ved at lave tiltag indenfor sundhedsområdet, som Jane Heitmann (V) giver udtryk for over for Danmarks Radio den 31. maj 2016, på hvilke ressortområder mener ministeren så, at man skal sætte ind?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Til: Sophie Løhde
- Spørger: Flemming Møller Mortensen
- Minister: sundheds- og ældreministeren
Svar på spm. S 1205 [DOK108976].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1205/svar/1331619/1644127.pdf
Medlem af Folketinget Flemming Møller Mortensen (S) har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. S 1205 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva- res. Spørgsmål S 1205: ”Hvis man ikke skal bekæmpe ulighed i sundhed ved at lave tiltag indenfor sundheds- området, som Jane Heitmann (V) giver udtryk for over for Danmarks Radio den 31. maj 2016, på hvilke ressortområder mener ministeren så, at man skal sætte ind?” Svar: Først og fremmest er det vigtigt for mig at slå fast, at det ikke er korrekt, at Jane Heitmann i sine udtalelse til DR giver udtryk for, at sundhedsvæsenet ikke spiller en rolle i forhold til at bekæmpe ulighed i sundhed. I udtalelsen siger hun tværtimod, at sundhedsvæsenet ikke kan løse udfordringerne med ulighed i sundhed alene. I regeringen ser vi meget alvorligt på udfordringerne med ulighed i sundhed. Det er ikke rimeligt, at det skal være ens postnummer eller pengepung, der er afgørende for, hvor hurtigt man kan få behandling, og hvor længe man kan forvente at leve. Her er der ingen tvivl om, at sundhedsvæsenet spiller en vigtig rolle. Det handler blandt andet om at sundhedsvæsenet opstiller rammer, som kan være med til at understøtte, at alle danskere har mulighed for at leve et sundt liv. Derudover har sundhedsvæsenet til opgave at sikre, at alle borgere og patienter oplever en behand- ling af høj kvalitet, uanset hvor i landet, de bor. Endeligt er det vigtigt, at sundheds- væsenet tilbyder en behandling, som er målrettet den enkelte borger eller patient, idet alle danskere er forskellige og har forskellige ressourcer. Når det så er sagt, er det vigtigt at understrege, at uligheden ofte begynder langt fra sygehusene og ikke kun er et spørgsmål om, hvordan vi indretter sundhedsvæsenet. For at vi som samfund kan gøre op med den sociale ulighed i sundhed, kræver det en bred indsats, som involverer en række forskellige områder. Det indebærer bl.a. vores daginstitutioner og skoler, idet meget tyder på, at den sociale ulighed i sundhed etableres allerede i barndommen og de tidlige skoleår. Derudover er uddannelses- og beskæftigelsessektoren en vigtig medspiller, fordi beskæftigelse og tilknytning til arbejdsmarkedet har stor betydning for menneskers helbred og velbefindende. Social- og boligpolitik er ligeledes relevant, idet fx bolig- forhold kan have helbredsmæssig betydning. Desuden kan nævnes miljøområdet, fordi miljøpåvirkninger i hverdagen, fx udsættelse for skadelige stoffer på arbejds- Folketingets Lovsekretariat Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 08-06-2016 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPLCT Sagsnr.: 1606089 Dok. nr.: 108976 2015-16 S 1205 endeligt svar Offentligt Side 2 pladser, kan have betydelige sundhedsmæssige effekter. Endeligt er også civilsam- fund, interesseorganisationer og erhvervslivet vigtige aktører i forhold til at mindske den sociale ulighed i sundhed. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Laura Thordahl