Aktstykke om afviklingen af ophobede klagesager i Styrelsen for Patientsikkerhed
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Aktstykke om afviklingen af ophobede klagesager i Styrelsen for Patientsikkerhed ()
Aktører:
260625.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20151/aktstykke/aktstk124/20151_aktstk_afgjort124.pdf
Afgjort den 15. juni 2016
124
Sundheds- og Ældreministeriet. København, den 7. juni 2016.
a. Sundheds- og Ældreministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde ud-
gifter på i alt 13,7 mio. kr. i 2016 til påbegyndelse af afviklingen af ophobede klagesager i Styrelsen
for Patientsikkerhed. Udgiften i 2016 finansieres af de på § 16.11.79. Reserver og budgetregulering
opførte midler.
b. Det tidligere Patientombud, nu en del af Styrelsen for Patientsikkerhed, er etableret med virkning
fra 1. januar 2011 i medfør af lov nr. 706 af 25. juni 2010. Patientombuddet forbereder klagesager
over konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed til afgørelse af Disciplinærnævnet, forbereder
klager over visse afgørelser truffet af de lokale psykiatriske patientklagenævn til afgørelse af Det
Psykiatriske Ankenævn og behandler og træffer afgørelse i klagesager over sundhedsvæsenets fagli-
ge virksomhed ("forløbsklager") samt over manglende efterlevelse af patientrettigheder (eksempelvis
efterlevelse af frit valg-rettighederne).
Udgifterne til driften af Styrelsen for Patientsikkerhed, Disciplinærnævnet og det Psykiatriske An-
kenævn finansieres af stat, regioner og kommuner via en takstbetalingsordning. For hver sag modta-
ger styrelsen en standardtakst fra den myndighed, der har driftsansvaret for den institution, som den
givne sag vedrører. Dermed fordeles udgifterne til styrelsen mellem stat, regioner og kommuner ef-
ter, hvem der har driftsansvaret for de institutioner, sagerne vedrører.
Siden 2013 er der i Styrelsen for Patientsikkerhed ophobet en pukkel på ca. 2.000 ubehandlede kla-
gesager svarende til 1/3 af det årlige antal behandlede klagesager. Som konsekvens heraf er den gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid steget til 12,8 måneder i 2015, men har dog udvist et mindre fald
siden 2013.
Ophobningen af klagesager skyldes bl.a. den nuværende finansieringsmodel i kombination med en
stigning i mængden af klagesager på 36 pct. i 2011-2015. Den nuværende finansieringsmodel for be-
handlingen af klagesager blev aftalt med Danske Regioner i 2012. Aftalen indebærer, at behandlin-
gen af klagesager er underlagt et omkostningsloft. Idet omkostningsloftet justeres for ændringer i
sagsmængde med et års forsinkelse, har det virket hæmmende ift. løbende at tilpasse bemandingen til
en stigende sagsmængde.
Ophobningen af klagesager skyldes desuden, at enhedsomkostningerne til behandling af klagesager
i 2011-2015 steg til 38 pct. over det niveau, der blev forudsat i aftalen. Dermed har der hvert år kun-
Aktstykke nr. 124 Folketinget 2015-16
CN000182
net behandles færre sager under omkostningsloftet. Blandt de væsentligste årsager til stigningen i en-
hedsomkostningerne kan anføres:
– Betydelige oplæringsomkostninger som følge af personaleomsætningen samt kapacitetsudvidelse
grundet høj vækst i antallet af sager.
– Udvidelse af ressourcer til indledende sagsoplysning (2014) og afgivelse af ressourcer til arbejds-
gangsanalyse (2015).
Regeringen har indgået aftale med Danske Regioner om en tilpasning af finansieringen og driften
af Styrelsen for Patientsikkerhed, som understøtter, at der ikke i styrelsen fremover ophobes klagesa-
ger, samt at styrelsen fremover har lavere sagsbehandlingstider og enhedsomkostninger.
De samlede udgifter til afvikling af de ophobede sager skønnes at udgøre 36,8 mio. kr., hvoraf 13,7
mio. kr. forudsættes afholdt i 2016 og langt hovedparten af de resterende 23,1 mio. kr. i 2017 og en
mindre del i 2018 svarende til afviklingskadencen for de ca. 2.000 ophobede sager. Midlerne til fi-
nansieringen af afviklingen af de ophobede sager i 2016 på i alt 13,7 mio. kr. forudsættes finansieret
ved omprioritering af den afsatte bevilling på § 16.11.79.70. Synlighedsreform drift, da der ikke for-
ventes forbrug på kontoen i 2016.
Det fremgår af lov nr. 706 af 25. juni 2010 om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang in-
denfor sundhedsvæsenet, kapitel 2, § 18, at udgifterne til behandlingen af klagesager fordeles mellem
stat, regioner og kommuner på baggrund af antallet af afsluttede sager, jf. ovenfor. Sundheds- og Æl-
dreministeriet skal derfor tilvejebringe materiel hjemmel for at kunne afholde hele udgiften til pukke-
lafviklingen. Den materielle hjemmel til afholdelse af udgifterne i 2016 forudsætter Finansudvalgets
godkendelse og søges tilvejebragt ved tekstanmærkning på forslag til lov om tillægsbevilling for
2016. I 2017 søges den materielle hjemmel tilvejebragt ved tekstanmærkning i forbindelse med udar-
bejdelse af FFL 2017.
Til Finansudvalgets orientering kan det oplyses, at regeringens aftale med Danske Regioner om
nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Styrelsen for Patientsikkerhed indebærer en opkvalificering af
styrelsen. Opkvalificeringen vil blive finansieret af kommuner og regioner via forøgede takster, som
kommuner og regioner kompenseres for. De økonomiske konsekvenser heraf vil blive indarbejdet på
bloktilskudsaktstykket.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således:
§ 16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed (Driftsbev.)
10. Almindelig virksomhed
Udgift
18. Lønninger/personaleomkostninger 10,3 mio. kr.
22. Andre ordinære driftsomkostninger 3,4 mio. kr.
§ 16.11.79. Reserver og budgetregulering
70. Synlighedsreform drift
Udgift
49. Reserver og budgetregulering -13,7 mio.kr.
c. Sagen forelægges for Folketingets Finansudvalg nu, således at STPS kan accelerere afvikling af de
ophobede sager og nedbringe af sagsbehandlingstiderne snarest muligt i 2016.
2
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at afholde udgifter på i alt 13,7 mio.
kr. i 2016 til påbegyndelse af afviklingen af ophobede klagesager i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Udgiften i 2016 finansieres af de på § 16.11.79. Reserver og budgetregulering opførte midler, således
at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2016 opføres følgende:
§ 16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed (Driftsbevilling) 13,7 mio. kr.
§ 16.11.79. Reserver og budgetregulering -13,7 mio. kr.
Der anmodes samtidig om tilslutning til, at der på forslag til tillægsbevillingslov for 2016 optages
følgende tekstanmærkning under § 16. Sundheds- og Ældreministeriet.
Materielle Bestemmelser:
»Nr. 110 ad 16.11.12.
Uanset finansieringsbestemmelsen i § 18, stk. 1, i lov 706 af 26. juni 2010 om ændring af lov om
klage- og erstatningsadgang i sundhedsvæsenet, jf. LBK nr. 1113 af 7. november 2011, kan Sund-
heds- og Ældreministeren i 2016 afholde udgifter på i alt 13,7 mio. kr. på § 16.11.12. Styrelsen for
Patientsikkerhed til finansiering af udgifter i forbindelse med påbegyndelse af afvikling af ophobede
sager.«
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 7. juni 2016
SOPHIE LØHDE
/ Peter Esgerd Rohde
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 15-06-2016
3