Aktstykke om udlejning til DSB af fire Desirotogsæt
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke vedr. udleje af Desirotog.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20151/aktstykke/aktstk123/20151_aktstk_afgjort123.pdf
Afgjort den 23. juni 2016 123 Transport- og Bygningsministeriet. København, den 8. juni 2016. a. Transport- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at ministeriet foretager udlejning til DSB af fire Desirotogsæt for en årlig lejeindtægt på 5,4 mio. kr. ekskl. moms med virkning fra 28. august 2016 til 31. december 2020. Forslaget medfører indtægter i finansåret 2016 på 1,8 mio. kr., der oppebæres på 28.52.01. Indkøb af Jernbanetrafik, DSB. b. Transport- og Bygningsministeriet ejer, jf. akt. 108, af 20. juni 2013, fire Desirotogsæt, som blev er- hvervet fra DSB i 2013. Indkøbet skete som udmøntning af Aftale om takstnedsættelser og investe- ringer til forbedring af den kollektive trafik af 12. juni 2012 indgået mellem den daværende SRSF regering, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Der fremgår følgende af aftalen: ”Parterne er derfor eni- ge om, at staten indkøber 4 nye Desirotog, som vederlagsfrit stilles til rådighed til Region Midtjyl- land frem til letbanen åbner. Når letbanen åbner kan materiellet anvendes på andre strækninger. ” Togsættene har, som følge af den politiske aftale, været stillet vederlagsfrit til rådighed for Region Midtjylland til driften på strækningen Odder-Aarhus-Grenaa, jf. akt 108, af 20. juni 2013. Denne drift ophører d. 28. august 2016, hvor Aarhus Letbane overtager ansvaret for driften på strækningen. Der er derfor behov for at sikre den fortsatte trafikale anvendelse af de 4 togsæt. DSB ønsker at benytte de fire Desirotogsæt i regionaltrafikken, hvor de vil kunne indgå i DSB’s øv- rige flåde af Desirotogsæt. Det bemærkes i den forbindelse, at DSB’s materielsituation på nuværende tidspunkt er presset, og at tilgangen af de 4 togsæt på eksempelvis Svendborgbanen vil skabe mulig- hed for en større driftspulje, og dermed som udgangspunkt mindske risikoen for aflysninger som føl- ge af materielproblemer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at DSB lejer togsættene, imens der tages endelig stilling til togsættenes videre anvendelse. Det undersøges i øjeblikket, om de 4 togsæt vil kunne indgå i en samlet flåde af Desirotogsæt, der vil kunne stilles til rådighed i forbindelse med et eventuelt udvidet genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland, som forventes gennemført i sidste del af 2017 og begyndelsen af 2018, med virkning fra december 2020. Når det i 2018 er afklaret om tilbudsgiveren vil gøre brug af togene ej, vil der kunne træffes beslutning om et eventuelt salg. Aktstykke nr. 123 Folketinget 2015-16 2016-2849 CH000250 Lejen baseres på en lineær afskrivning af den oprindelige anskaffelsessum primo 2011 på 120,3 mio. kr. over 25 år, hvilket giver en samlet årlig leje på 4,8 mio. kr. ekskl. moms. Det svarer til den sam- me udgift, som DSB ville have haft til afskrivning af togene, såfremt de ikke i 2013 var blevet solgt til Transportministeriet. Hertil kommer en rente på 0,6 pct. årlig, som i det første år medfører en sam- let lejeudgift på 5,4 mio. kr. DSB vil ifølge kontrakten være ansvarlig for den løbende vedligeholdel- se af togsættene, og der vil blive foretaget ind- og udsyning af togsættene i forbindelse med lejekon- traktens begyndelse og ophør. Med en aftale om udlejning fra d. 28. august 2016 udgør lejeindtægten 1,8 mio. kr. for de resterende 4 måneder af 2016. Den årlige lejeindtægt på 5,4 mio. kr. optages på finansloven fra og med 2017. Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således: § 28.52.01. Indkøb af jernbanetrafik, DSB 30. Forbedring af den kollektive trafik 11. Salg af varer..................................................... 1,8 mio. kr. c. Aktstykket forelægges nu, da der skal indgås lejeaftale med DSB inden togsættene tages ud af drift på strækningen Odder-Aarhus-Grenaa som følge af opstarten af Aarhus Letbane med virkning fra 28. august 2016. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at Transport- og Byg- ningsministeriet foretager udlejning af til DSB af fire Desirotogsæt, for en årlig lejeindtægt på 5,4 mio. kr. ekskl. moms med virkning fra 28. august 2016. Indtægten på 1,8 mio. kr. oppebæres på § 28.52.01 Indkøb af jernbanetrafik, DSB (Reservationsbe- villing), således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2016 optages følgende: Indtægt (mio. kr.) § 28. 52.01. Indkøb af jernbanetrafik, DSB (Reservationsbev.) 1,8 f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 8. juni 2016 HANS CHRISTIAN SCHMIDT / Flemming Schiller Til Finansudvalget. 2 Tiltrådt af Finansudvalget den 23-06-2016 (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem, der stemte imod aktstykket). Enhedslistens medlem af udvalget mener, at staten burde stille togsættene vederlagsfrit til rådighed for DSB under samme betingelser som for Region Midtjylland. 3