Aktstykke om nye initiativer aftalt i Naturpakken

Tilhører sager:

Aktører:


FIU Aktstykke om udmøntning af Naturpakken CK000712.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20151/aktstykke/aktstk119/20151_aktstk_afgjort119.pdf

Afgjort den 23. juni 2016
119
Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016.
a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte nye initiati-
ver aftalt i Naturpakken inden for en samlet ramme på 54,5 mio. kr. i 2016, heraf:
– 15,0 mio. kr. til biodiversitetsskov
– 1,9 mio. kr. til indsats mod invasive arter
– 20,0 mio. kr. til lokale projekter
– 0,5 mio. kr. til natur i byen
– 0,5 mio. kr. til erstatningsnatur
– 0,4 mio. kr. til særlig beskyttet natur – Naturbeskyttelseslovens § 3
– 0,7 mio. kr. til ændring af husdyrloven ift. § 3 natur (ammoniakfølsom natur)
– 0,5 mio. kr. til tilpasning af Natura 2000 områdernes afgrænsning
– 15,0 mio. kr. til projekter med synergi mellem kommunernes klimatilpasningsindsats, ny natur,
friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag
Udgifterne i 2016 finansieres af de på § 24.11.79. Reserve og budgetregulering (14,6 mio. kr.) og §
24.72.05. Nationalparker (27,8 mio. kr.) opførte reserver samt af de på § 24.71.01. Naturstyrelsen
(6,1 mio. kr.), § 24.71.05. Erstatninger (5,0 mio. kr.) og § 24.71.02. Naturforvaltningsenheder (1,0
mio. kr.) opførte midler.
b. Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
Naturpakke er indgået den 20. maj 2016. Med aftalen fastlægges de konkrete initiativer, udgifterne
hertil og finansieringen. Der afsættes i alt 363,5 mio. kr. i 2016-19, heraf 70,8 mio. kr. i 2016. I 2016
igangsættes nye initiativer for 54,5 mio. kr. Herudover videreføres initiativer for i alt 16,3 mio. kr.,
der bl.a. sikrer, at Danmark lever op til EU-krav og tilvejebringer vidensgrundlag for udlægning af
biodiversitetsskov. De 16,3 mio. kr. finansieres som en del af Naturpakken og af eksisterende bevil-
linger på finansloven for 2016 under § 24.7. Natur mv. og er derfor ikke omfattet af aktstykket. Dis-
positionerne for 2017-19 indarbejdes på forslag til finanslov for 2017.
De enkelte initiativer i Aftale om Naturpakke udmøntes af Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrel-
sen. Endvidere afsættes midler i 2016 til tilskud til synergiprojekter mellem kommunernes klimatil-
pasningsindsats, ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.
Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16
CK000712
Indsatserne i Naturpakken i 2016 til i alt 54,5 mio. kr. fremgår af nedenstående.
Ad 1. Biodiversitetsskov
Der afsættes i alt 15,0 mio. kr. i 2016 til at dække udgifter i forbindelse med hugststop i ministeri-
ets skove samt forberedelse af udlæg af privat og statslig biodiversitetsskov og en målrettet indsats
for at fremme biodiversiteten og for truede arter i skovene på henholdsvis 0,5 mio. kr. § 24.71.01.
Naturstyrelsen og 14,5 mio. kr. på § 24.71.02. Naturforvaltningsenheder.
Ad 2. Invasive arter
Der afsættes 1,9 mio. kr. i 2016 til indsats mod invasive arter på § 24.71.01. Naturstyrelsen. Mid-
lerne anvendes til håndtering af spredningsveje, overvågning, kontrol samt aktiv bekæmpelse af arter
på EUs liste over invasive arter, som er til stede i Danmark, fx vaskebjørn, hårfrugtet bjørneklo og
signalkrebs.
Ad 3. Lokale projekter skal skabe mere dynamik, bedre fødegrundlag for dyr og bedre
naturoplevelser på statens arealer
Der afsættes 20,0 mio. kr. i 2016 til en målrettet indsats på statens arealer til gavn for både planter,
dyr og mennesker på § 24.71.02. Naturforvaltningsenhederne. Midlerne anvendes til en pulje lokale
projekter på både lysåbne- og skovarealer og har fokus på at skabe mere dynamik, et bedre føde-
grundlag eller bedre friluftsmuligheder. Med projekterne fremmes muligheder for oplevelser i natu-
ren og forholdene for almindelige arter og naturtyper samt konkrete truede arter.
Ad 4. Natur i byen
Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2016 på § 24.71.01. Naturstyrelsen til en styrket biodiversitetsindsats i
byerne. Midlerne anvendes til indsatser, der bidrager til formidling og forbedring af natur og biodi-
versitet i byerne.
Ad 5. Erstatningsnatur
Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2016 på § 24.71.01. Naturstyrelsen til at undersøge mulighederne for at
lave erstatningsnatur. Midlerne anvendes til en faglig udredning af, hvilke typer af § 3-natur eller an-
dre arealer, hvor der er indvandret beskyttede arter, som kan indgå i en ordning om erstatningsnatur,
og hvordan det kan sikres, at erstatningsnaturen kan etableres med en kvalitet, der på sigt som mini-
mum svarer til den nedlagte natur. Arbejdet iværksættes i samarbejde med KL og kommunerne. End-
videre kan landbrugsorganisationer og de grønne organisationer inddrages sammen med naturfaglig
ekspertise.
Ad 6. Særlig beskyttet natur – Naturbeskyttelseslovens § 3
Der afsættes 0,4 mio. kr. i 2016 på § 24.71.01. Naturstyrelsen til at styrke informationen til lodse-
jerne om § 3-beskyttet natur og de eksisterende muligheder for at lave ny natur. Midlerne skal anven-
des til en styrket vejledningsindsats, herunder information om mulighederne for at søge støtte til na-
turpleje mv., der skal bidrage til at være et positivt incitament for landmanden til at pleje naturen.
Endvidere skal midlerne anvendes til at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en mere fleksibel
genopdyrkningsret, så landmanden i højere grad motiveres til naturpleje.
Ad 7. Ændring af husdyrloven i forhold til § 3-natur (ammoniakfølsom natur)
Der afsættes 0,7 mio. kr. i 2016 på § 24.71.01. Naturstyrelsen til at udarbejde et nyt beslutnings-
grundlag vedrørende ændring af husdyrloven i forhold til ammoniakfølsom natur og skov. Midlerne
anvendes til at undersøge mulighederne for at gennemføre en ændring af reglerne for ammoniakde-
2
position fra husdyrsbrug i relation til kategori 3-natur (§ 3-ammoniakfølsom natur og ammoniakføl-
somme skove).
Ad 8. Tilpasning af Natura 2000-områdernes afgrænsning
Der afsættes 0,5 mio. kr. i 2016 på § 24.71.01. Naturstyrelsen til en gennemgang af afgrænsningen
af Natura 2000-områderne. Midlerne anvendes til en gennemgang af afgrænsningen af Natura 2000-
områderne med henblik på at undersøge muligheden for at mindske andelen af intensivt drevne jord-
brugsarealer og evt. at udvide de udpegede områder med mere værdifuld natur, hvor det understøtter
direktivmål. Gennemgangen vil ske i dialog med interessenterne og EU-kommissionen.
Ad 9. Mere synergi mellem kommunernes klimatilpasningsindsats, ny natur, friluftsliv og kvælstof-
reducerende indsatser
Der afsættes i alt 15,0 mio. kr. i 2016 til projekter, hvor der er synergi mellem klimatilpasnings-, ny
natur-, frilufts- og kvælstofreducerende indsatser, på henholdsvis 0,6 mio. kr. på § 24.71.01. Natur-
styrelsen og 14,4 mio. kr. på § 24.72.02.13. Naturpakken – Synergiprojekter. Midlerne afsættes til en
statslig tilskudspulje til fyrtårnsprojekter, der kan vise muligheder og potentiale i at forøge den natur-
mæssige og rekreative værdi af det åbne land samtidig med, at der skabes bufferkapacitet for vandet
ved kraftig eller længerevarende nedbør. Fyrtårnsprojekter kan fx være opkøb af vandløbsnære area-
ler, som kan fremme klimatilpasningsindsats, ny natur og kvælstofreducerende indsatser.
For § 24.71.01. Naturstyrelsen og § 24.72.05. Nationalparker indebærer aktstykket en reduktion af
bevillingerne på henholdsvis 6,1 mio. kr. og 25,0 mio. kr., som forudsættes modsvaret af forbrug af
videreført bevilling på de pågældende konti, således at disse bevillingsreduktioner ikke påvirker akti-
viteten på de to hovedkonti. Miljø- og Fødevareministeriet realiserer mindreforbrug tilsvarende for-
bruget af opsparing ved mindreforbrug på henholdsvis 21,4 mio. kr. på § 24.11.01. Departementet og
på 9,9 mio. kr. § 24.42.12. Direkte landbrugsstøtte, så Miljø- og Fødevareministeriet samlet set hol-
der sig inden for ministeriets bevilling.
På baggrund af det forventede afløb på kontoen 24.71.05. Erstatninger omdisponeres 5,0 mio. kr. af
bevillingen i 2016 til Naturpakken. På baggrund af forventede mindreafløb i 2016 omdisponeres li-
geledes 2,8 mio. kr. af bevillingen fra kontoen 24.72.05. Nationalparker til Naturpakken.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling for 2016 specificeres således:
Udgift Indtægt
----- Mio. kr. -----
§ 24.11.79. Reserver og budgetregulering
19. Reserve vedr. Naturplan Danmark -14,6
49.Reserver og budgetregulering -14,6
§ 24.71.01. Naturstyrelsen (Driftsbev.)
10. Almindelig virksomhed -0,5
18.Løn 3,7
22.Øvrige driftsudgifter -4,2
§ 24.71.02. Naturforvaltningsenheder (Statsvirksomhed)
10. Almindelig virksomhed 34,5 1,0
11.Salg af varer 1,0
18.Løn 23,0
22.Øvrige driftsudgifter 11,5
3
§ 24.71.05. Erstatninger (Reservationsbev.)
10. Erstatninger udgifter -5,0
46.Tilskud til anden virksomhed -5,0
§ 24.72.02. Landdistriktsprogram og vandrammedirektiver mv. (Reservationsbev.)
13. Naturpakken – Synergiprojekter (ny konto) 14,4
42.Overførselsudgifter til kommuner og regioner 14,4
§ 24.72.05. Nationalparker (Reservationsbev.)
80. Reserve vedr. nationalparker -27,8
46.Tilskud til anden virksomhed -25,0
49.Reserver og budgetregulering -2,8
Udmøntning af midler til indsatserne i perioden 2017-2020 vil blive indarbejdet på forslag til fi-
nanslov for 2017.
c. Sagen forelægges Finansudvalget nu, således at indsatserne i Naturpakken i 2016 kan igangsættes
snarest muligt.
d. Der udestår en endelig vurdering af, hvorvidt der for ordningen Mere synergi mellem kommunernes
klimatilpasningsindsats, ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende indsatser vil være behov for
statsstøttegodkendelse fra Europa-Kommissionen. Det er den foreløbige vurdering, at der ikke er be-
hov herfor. I det omfang, at det vurderes, at ordningen skal statsstøttegodkendes, vil dispositionen
ikke blive gennemført, før godkendelsen foreligger.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at igangsætte initiativer aftalt i Natur-
pakken inden for en samlet ramme på 54,5 mio. kr. i 2016, heraf:
– 15,0 mio. kr. til biodiversitetsskov
– 1,9 mio. kr. til indsats mod invasive arter
– 20,0 mio. kr. til lokale projekter
– 0,5 mio. kr. til natur i byen
– 0,5 mio. kr. til erstatningsnatur
– 0,4 mio. kr. til særlig beskyttet natur – Naturbeskyttelseslovens § 3
– 0,7 mio. kr. til ændring af husdyrloven ift. § 3 natur (ammoniakfølsom natur)
– 0,5 mio. kr. til tilpasning af Natura 2000 områdernes afgrænsning
– 15,0 mio. kr. til projekter med synergi mellem kommunernes klimatilpasningsindsats, ny natur,
friluftsliv og kvælstofreducerende indsatser.
Udgiften i 2016 finansieres af de på § 24.11.79. Reserve og budgetregulering og § 24.72.05. Natio-
nalparker opførte reserver samt af de på § 24.71.01. Naturstyrelsen, § 24.71.05. Erstatninger og §
24.71.02. Naturforvaltningsenheder opførte midler, således at der på forslag til lov om tillægsbevil-
ling for 2016 opføres følgende:
4
Udgift Indtægt
----- Mio. kr. -----
§ 24.11.79. Reserver og budgetregulering -14,6
§ 24.71.01. Naturstyrelsen (Driftsbev.) -0,5
§ 24.71.02. Naturforvaltningsenheder (Statsvirksomhed) 34,5 1,0
§ 24.71.05. Erstatninger (Reservationsbev.) -5,0
§ 24.72.02. Landdistriktsprogram og vandrammedirektiver mv. 14,4
§ 24.72.05. Reserve vedr. Nationalparker (Reservationsbev.) -27,8
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 7. juni 2016
ESBEN LUNDE LARSEN
/ Kasper Rise
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 23-06-2016
5