Aktstykke om afgrænsning og udpegning af vandløb

Tilhører sager:

Aktører:


FiU aktstykke om afgrænsning og udpegning af vandløb=2c CK 000707.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20151/aktstykke/aktstk118/20151_aktstk_afgjort118.pdf

Afgjort den 23. juni 2016
118
Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 3. juni 2016.
a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte arbejdet
med afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne og udpegning af kunstige og stærkt modificerede
vandløb aftalt i Fødevare- og landbrugspakken inden for en samlet ramme på 25,0 mio. kr. i 2016.
Udgiften i 2016 finansieres af de på § 35.11.37. Reserve til miljøtiltag for at lempe kvælstofudled-
ningen i landbruget opførte reserver.
b. Med Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om fødevare- og landbrugspakke af december 2015 fastholdes ca. 19.000 km vandløb som målsatte i
de endelige vandområdeplaner for 2015-21. Af aftalen fremgår samtidig, at der skal ske en kvalifice-
ring af afgrænsningen af vandløb samt en kvalificering af udpegningen af vandløb som kunstige og
stærkt modificerede. Vandrådene skal inddrages i arbejdet, der skal være afsluttet senest ved udgan-
gen af 2017.
Arbejdet skal sikre, at kun miljømæssigt værdifulde vandløb medtages i vandplanlægningen, såle-
des at flade, smalle og gravede vandløb, eller vandløb, der har begrænset økologisk potentiale ikke
indgår i vandområdeplanerne. Som grundlag herfor opdaterer forskningsinstitutioner de faglige krite-
rier for afgrænsning af vandløb med et opland under 10 km2.
Endvidere skal det metodiske grundlag for, at kommuner og vandråd kan inddrages i arbejdet med
afgrænsning af vandløb og kvalificering af udpegning af vandløb som kunstige og stærkt modificere-
de vandløb etableres. Naturstyrelsen sikrer udvikling af de nødvendige værktøjer og stiller disse til
rådighed for kommuner og vandråd. Det forberedende arbejde gennemfører Naturstyrelsen som et
forsknings- og udviklingsprojekt.
Formålet er, at der i 2018 inden for vandrammedirektivets rammer foreligger en kvalificeret af-
grænsning af vandløb og udpegning af vandløb som kunstige og stærkt modificerede, og at dette er
udtrykt i ændring af bekendtgørelse af miljømål og evt. bekendtgørelse om indsatsprogrammer.
Udgifterne til afgrænsning af vandløb i vandområdeplanerne og udpegning af kunstige og stærkt
modificerede vandløb på 25,0 mio. kr. i 2016 finansieres i overensstemmelse med Aftale mellem re-
geringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om fødevare- og land-
Aktstykke nr. 118 Folketinget 2015-16
CK000707
brugspakke af december 2015 af § 35.11.37. Reserve til miljøtiltag for at lempe kvælstofregulering i
landbruget.
I 2017 afsættes 25,0 mio. kr. til initiativet, som vil blive indarbejdet på forslag til finanslov for
2017.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret kan specificeres således:
Udgift, mio. kr.
§ 24.71.01. Naturstyrelsen (Driftsbev.)
60. Afgrænsning af vandløb mv. (ny konto)
18. Lønninger / personaleomkostninger .................................
22. Andre ordinære driftsomkostninger....................................
1,6
23,4
§ 35.11.37. Reserve til miljøtiltag for at lempe kvælstofregulering i landbruget
10. Miljøtiltag for at lempe kvælstofregulering i landbruget
49. Reserver og budgetregulering....................................... -25,0
Inden for rammen på 25 mio. kr. vil en del af udgifterne vedrøre udgifter i kommunerne til opgaver
vedrørende vandrådene. Midlerne udmøntes som tilskud til kommunerne i 2016 efter særskilt for-
handling med kommunernes landsforening. Der indledes forhandling med Kommunernes Landsfor-
ening herom snarest.
c. Sagen forelægges Finansudvalget nu, så kriterier og grundlag for kommuner og vandråds vurdering
af afgrænsning og udpegning af vandløb er tilvejebragt forud for, at arbejdet i vandrådene påbegyn-
des senest i december 2016.
d. –
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at igangsætte arbejdet med afgræns-
ning af vandløb i vandområdeplanerne og udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb in-
den for en ramme på 25,0 mio. kr. i 2016.
Udgiften finansieres af de på § 35.11.37. Reserve til miljøtiltag for at lempe kvælstofregulering i
landbruget opførte reserver, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2016 opføres føl-
gende:
Udgift
§ 24.71.01. Naturstyrelsen (Driftsbev.) 25,0 mio. kr.
§ 35.11.37. Reserve til miljøtiltag for at lempe kvælstofregulering i landbruget -25,0 mio. kr.
2
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 3. juni 2016
ESBEN LUNDE LARSEN
/ Kasper Rise
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 23-06-2016 (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets, Enhedslistens og Alter-
nativets medlemmer, der stemte imod aktstykket).
3