Aktstykke om arkæologiske bevaringsprojekter

Tilhører sager:

Aktører:


259514.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20151/aktstykke/aktstk108/20151_aktstk_afgjort108.pdf

Afgjort den 15. juni 2016
108
Kulturministeriet. København, den 18. maj 2016.
a. Kulturministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, som led i et arkæologisk be-
varingsprojekt, at:
● Nationalmuseet uden offentligt udbud mageskifter 25,85 ha af landbrugs-ejendommen Bulbro-
gård mod erhvervelse af arealer fra den tilstødende Kalmergården på 15,86 ha.
● Nationalmuseet vederlagsfrit og uden offentligt udbud overdrager den resterende del af area-
lerne ved Bulbrogård på 11,51 ha samt 12,73 ha. fra Kalmergården på samlet 24,24 ha til Na-
turstyrelsen.
● Nationalmuseet uden offentligt udbud sælger de resterende 3,13 ha af Kalmargård til Kalund-
borg Kommune til en pris på 0,5 mio. kr. Indtægten i 2016 anvendes til forskning i tilknytning
til bevaringsprojektet på § 21.33.11. Nationalmuseet.
Bevaringsprojektet finansieres ved modtagelse af donation på 9,6 mio. kr. fra A. P. Møller og hu-
stru Chastine McKinney Møllers fond til almene formaal. Forslaget medfører dermed ikke udgifter i
finansåret.
b. Nationalmuseet har modtaget en donation på i alt 9,6 mio. kr. fra A. P. Møller og Hustru Chastine
McKinney Møllers Fond til almene Formaal til bevaring af arkæologiske levn. Donationen anvendes
til gennemførsel af et arkæologisk bevaringsprojekt ved Tissø på § 21.33.11. Nationalmuseet. Af do-
nationen anvendes 8,1 mio. til erhvervelse af jorder med arkæologisk værdi, mens de restende 1,5
mio. kr. anvendes til gennemførsel af et tilknyttet forskningsprojekt på § 21.33.11. Nationalmuseet.
Bevaringsprojektet består af fire trin. For det første køber Nationalmuseet landbrugsejendommen
Bulbrogård beliggende ved Tissøs vestbred for 8,1 mio. kr. (inklusiv handelsomkostninger på 0,2
mio. kr.) For det andet mageskifter Nationalmuseet uden offentligt udbud en del af Bulbrogårds area-
ler med den nærliggende gård, Kalmergården, således at Nationalmuseet erhverver flere sammen-
hængende arealer med arkæologisk værdi. Endeligt overdrager Nationalmuseet vederlagsfrit arealer
fra Bulbrogård og Kalmargården på samlet set 24,24 ha til Naturstyrelsen på § 24.71.02. Naturfor-
valtningsenheder, der vil stå for skånsom drift af arealerne. Endelig sælges en mindre del af arealerne
på 3,13 ha til Kalundborg Kommune.
Aktstykke nr. 108 Folketinget 2015-16
AK001167
På aktstykket søges om hjemmel til mageskiftet, den vederlagsfri overdragelse til Naturstyrelsen og
salget til Kalundborg Kommune, mens købet af Bulbrogård alene indgår i det samlede projekt.
Projektbeskrivelse
Nationalmuseet har siden 1995 foretaget arkæologiske udgravninger på Tissøs vestbred, hvor der i
yngre jernalder og vikingetid (550 – 1050 e. Kr.) lå en bebyggelse omfattende bl.a. en kongelig resi-
dens og en stor handelsplads. Udgravningerne har indtil i dag kun berørt 10 ha af det samlede arkæo-
logiske bebyggelsesareal på 55 ha.
For at bevare det arkæologiske bebyggelsesareal nær Tissøs vestbred ønsker Nationalmuseet at kø-
be landbrugsejendommen Bulbrogård omfattende matrikel nr. 12a, 12h og 12i på samlet 37,37 ha,
der er vurderet til 7,9 mio. kr. af mægler den 11. august 2014. Handelsomkostningerne i forbindelse
med købet udgør 0,2 mio. kr. Købet foretages med henblik på at mageskifte en del af Bulbrogårds
dyrkede arealer på 25,85 ha med den nærliggende Kalmergård på 15,86 ha. Herved sikres samlet
27,38 ha af de arkæologisk centrale områder for eftertiden.
Nationalmuseet har fået tilsagn om salg og mageskifte fra lodsejerne på Kalmergården og Bulbro-
gård. Mageskiftet vil ske uden offentligt udbud, da det gør det muligt at erhverve bestemte sammen-
hængende arealer med arkæologisk værdi.
Efter Nationalmuseets opkøb og mageskifte overdrages dele af de erhvervede arealer samt arealer
fra Bulbrogård på samlet 24,24 ha til Naturstyrelsen på § 24.71.02. Naturforvaltningsenheder (matri-
kel 14a sydlig del og 12a østlig del).
I det fondsgodkendte projekt er beskrevet, at Naturstyrelsen overtager og driver arealerne skån-
somt. Naturstyrelsen ejer i forvejen naturhistoriske områder (matrikel 13g og 13h), der ligger tæt ved
de arealer, der skal overdrages. Ved at lade Naturstyrelsen blive samlet ejer, sikres den samlede be-
varing og formidling af områdets natur- og arkæologiske historie.
I forbindelse med overdragelse til Naturstyrelsen tinglyses et salgsforbud på arealerne, således at
Naturstyrelsen ikke kan afhænde arealerne til anden side. Nationalmuseet og Naturstyrelsen har un-
derskrevet en samarbejdsaftale med vilkår for overdragelsen. Mageskifte og overdragelse vil ikke in-
debære merudgifter for staten, idet Nationalmuseet afholder de derved forbundne udgifter af donatio-
nen.
Nationalmuseet ønsker at sælge de resterende arealer af Kalmargården, der ikke er overdraget til
Naturstyrelsen, på 3,13 ha. (sydlige del af matrikel 13o) til Kalundborg Kommune uden offentligt
udbud. Arealerne omkranser områdets lokale formidlingscenter, der vil få arealerne stillet til rådig-
hed som led i centerets formidling af områdets kulturarv. Salget vil således give lokal forankring af
den samlede formidling af områdets arkæologiske kulturarv. Desuden drives arealerne skånsomt.
Der er indgået en aftale mellem kommunen og Nationalmuseet om prisen på jorden. Prisen følger
overordnet prisen pr. ha, der indgår i SKATs vurdering af jorderne ifm. mageskiftet. Der indsættes i
salgsaftalen en gevinstklausul om, at staten modtager halvdelen af differencen mellem den nuværen-
de salgspris og den højere videresalgspris, såfremt ejendommen videresælges helt eller delvist inden
for 10 år fra den aftalte overtagelsesdato for en højere pris end den kontante salgspris. Gevinstklau-
sulen tinglyses.
Indtægten fra salget til kommunen på 0,5 mio. kr. anvendes til forskning i tilknytning til det samle-
de bevaringsprojekt på § 21.33.11. Nationalmuseet.
Dispositionerne på lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således:
§ 21.33.11. Nationalmuseet
2
97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter
Udgift
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,5 mio. kr.
Indtægt
34. Øvrige overførselsindtægter 0,5 mio. kr.
Vedtagelse af aktstykket er en forudsætning for, at donationen kan modtages til det ansøgte projekt.
c. Sagen forelægges Finansudvalget nu, da mageskifte uden offentligt udbud samt salg uden offentligt
udbud til Kalundborg Kommune forudsætter Finansudvalgets tilslutning, jf. Budgetvejledningens
pkt. 2.2.16.2. Tillige forudsætter den vederlagsfri overdragelse til Naturstyrelsen og tilladelse til at
anvendende indtægten fra salget til Kalundborg Kommune Finansudvalgets tilslutning jf. Budgetvej-
ledningens pkt. 2.2.16.3.
d. SKAT har foretaget vurdering af mageskiftet, og efter SKAT’s opfattelse ligger mageskiftet inden
for den skønsusikkerhed, hvormed handelsprisen kan bedømmes.
Prisen for salget til kommunen på 0,5 mio. kr. er baseret på SKATs vurdering af prisen pr. ha., der
er foretaget ifm. mageskiftet.
e. Under henvisning til ovenstående anmoder Kulturministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at:
● Nationalmuseet uden offentligt udbud mageskifter 25,85 ha af landbrugs-ejendommen Bulbro-
gård mod erhvervelse af arealer fra den tilstødende Kalmergården på 15,86 ha.
● Nationalmuseet vederlagsfrit og uden offentligt udbud overdrager den resterende del af area-
lerne ved Bulbrogård på 11,51 ha samt 12,73 ha. fra Kalmergården på samlet 24,24 ha til Na-
turstyrelsen.
● Nationalmuseet uden offentligt udbud sælger de resterende 3,13 ha af Kalmargård til Kalund-
borg Kommune til en pris på 0,5 mio. kr. Indtægten i 2016 anvendes til forskning i tilknytning
til bevaringsprojektet på § 21.33.11. Nationalmuseet.
Bevaringsprojektet finansieres ved modtagelse af donation på 9,6 mio. kr. fra A. P. Møller og hu-
stru Chastine McKinney Møllers fond til almene formaal. Forslaget medfører dermed ikke udgifter i
finansåret.
Følgende optages på lov om tillægsbevilling 2016:
§ 21.33.11. Nationalmuseet
Udgift
0,5 mio. kr.
Indtægt
0,5 mio. kr.
3
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 18. maj 2016
BERTEL HAARDER
/ Asger Walsøe
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 15-06-2016
4