L 181 - svar på spm. 22 om oversendelse af ministerens talepapir til samrådet den 1. juni 2016, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
3. juni 2016
J.nr. 2016-1635
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 22,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 22:
”Udvalget anmoder om ministerens talepapir til samråd den 1. juni 2016 om L
181 – samrådsspørgsmål A og B.”
Endeligt svar:
Som ønsket oversendes hermed talepapir fra samrådet den 1. juni 2016.
Det bemærkes, at det talte ord gælder.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 181 endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt


T ALE
26. maj 2016
Samrådstale om dagpengeaftalen, L 181, 1. juni
2016
Indledning
 Samrådet i dag handler om L 181, der udmønter
aftalen om et tryggere dagpengesystem.
 Udgangspunktet er en række mulige konsekven-
ser af lovforslaget, som Enhedslisten har bedt
mig om at forholde mig til. Og det vil jeg gøre i
den rækkefølge spørgsmålene er stillet.
 Endvidere er jeg blevet bedt om at vurdere, om
disse konsekvenser er i overensstemmelse med
intentionerne om, at det skal være mere attraktivt
at tage kortvarige job.
Incitament til at tage kortvarige job
 Jeg vil starte med at forholde mig til, om lov-
forslaget lever op til intentionerne.
 Jeg mener, at det er utrolig vigtigt, at dagpenge-
systemet fremadrettet understøtter, at ledige har
et klart incitament til at tage beskæftigelse, også
kortvarig.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 181 endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt
2
 Vi har et fleksibelt arbejdsmarked med over
775.000 jobåbninger hvert år. Det skaber dyna-
mik og muligheder – også for ledige. Og det
skal vi i højere grad udnytte.
 Samtidig kan vi se, at tre ud af fire faktisk har
mindre end fire måneders arbejde, når deres
dagpengeperiode udløber – og hver fjerde har
ikke haft én dags beskæftigelse og er dermed i
risiko for at blive marginaliseret fra arbejdsmar-
kedet.
 Og det var lige præcist den manglende beskæf-
tigelse, vi satte os for at ændre. Vi ville sikre os,
at ledige arbejder mere undervejs i dagpengepe-
rioden, så færre i sidste ende opbruger dagpen-
geretten og risikerer helt at miste tilknytningen
til arbejdsmarkedet.
 Den store udfordring med det eksisterende dag-
pengesystem er, at det ikke altid kan betale sig
at tage alle former for beskæftigelse, når man er
ledig.
 Med det fremsatte lovforslag har vi derfor lagt
vægt på tre ting, der skal gøre det mere attrak-
tivt at tage alle job, også kortvarige:
3
 For det første indfører vi en fleksibel genoptje-
ning for både dagpenge og supplerende dagpen-
ge, så beskæftigelse kan veksles til ydelse.
 For det andet indfører vi nye satsberegningsreg-
ler, så ledige ikke længere bliver straffet økono-
misk, hvis de tager et kortvarigt job til en lavere
løn.
 Og for det tredje indfører vi en karens hver fjer-
de måned, der sender et klart signal til ledige
om, at al beskæftigelse kan betale sig.
 Samlet set betyder lovforslaget, at ledige får et
større incitament til at tage kortvarige job – og
dermed mener jeg, at lovforslaget lever op til in-
tentionerne i aftalen.
Vil ledige få beregnet en lavere sats
 Efter disse indledende ord, vil jeg nu forholde
mig til de konkrete konsekvenser, som Enheds-
listen har oplistet.
 Det første går på, om der er ledige, som vil få
beregnet en lavere dagpengesats end efter de
gældende regler.
 Som jeg også har fremhævet i mit svar på
spørgsmål nr. 11 til L 181, så kan man med de
4
nye satsberegningsregler konstruere eksempler,
hvor ledige fremover kan få en lavere sats.
 Jeg vil dog gerne slå fast, at de nye regler inde-
bærer, at ledige samlet stilles bedre.
 Vi forventer, at:
o 12 pct. af dagpengemodtagerne efter de
nye regler vil få beregnet en højere sats.
o Disse personer vil i gennemsnit få 4.600
kr. mere udbetalt årligt.
o Omvendt vil ca. 4 pct. af dagpengemod-
tagerne modtage en lavere sats end i dag.
 Samlet skønnes det, at de nye satsberegnings-
regler indebærer en årlig merudgift på 110 mio.
kr. De nye satsberegningsregler er altså bestemt
ikke en spareøvelse.
 I dag er det sådan, at hvis en ledig tager et mid-
lertidigt arbejde i fx 3 måneder til mindsteløn-
nen, vil vedkommende få genberegnet sin sats
til en lavere sats.
 De nye regler for satsberegninger betyder, at le-
dige – i modsætning til i dag – ikke bliver straf-
fet økonomisk, hvis de i kort periode tager et
lavtlønsarbejde.
5
Bagatelgrænse
 For det andet spørges der ind til konsekvenserne
af den foreslåede bagatelgrænse.
 Som Enhedslisten nok er bekendt med, indgår
det i ændringsforslaget fremsat til L 181, at ba-
gatelgrænsen ved efterregulering ophæves.
 Det indebærer konkret, at indberetninger om
løntimer og indkomst alene sammenholdes med
oplysninger på dagpengekortet, som vedrører
den periode, som indberetningerne dækker.
 Alle perioder bliver på den måde kontrolleret i
forhold til de faktiske oplysninger. Dermed sik-
rer vi, at bagatelgrænsen bliver overflødig.
 Så mere vil jeg ikke sige om det.
En dags arbejde medfører en måneds mistet
dagpengeret
 Dernæst er jeg blevet bedt om at forholde mig
til, om medlemmer, der har opbrugt retten til
supplerende dagpenge, ikke kan få udbetalt én
hel måneds dagpenge, hvis de har én dags ar-
bejde.
6
 Det har jeg også forholdt mig til i et tidligere
svar – i svar på spørgsmål nr. 4 af 17. maj fra
Beskæftigelsesudvalget.
 Lad mig gentage: Det er korrekt, at det bliver
sådan, at når man har opbrugt retten til supple-
rende dagpenge, så kan man ikke længere få ud-
betalt dagpenge i de måneder, hvor man har haft
beskæftigelse.
 Det er en konsekvens af det månedsbaserede
dagpengesystem, som vi indfører for at admini-
strationen af systemet i højere grad kan automa-
tiseres og digitaliseres.
 Til gengæld omfatter lovforslaget også en række
lempelser af reglerne om supplerende dagpenge.
 Det gælder fx muligheden for løbende genoptje-
ning, den fleksible genoptjening af op til 12 uger
med supplerende dagpenge og undtagelsen fra
tidsbegrænsningen på supplerende dagpenge for
hjemsendte og personer, der deltager i arbejds-
fordeling.
 Men fordi disse lempelser af reglerne om sup-
plerende dagpenge først træder i kraft efter næ-
ste folketingsvalg, er der indført en overgangs-
ordning frem til dette tidspunkt.
7
 Med overgangsordningen vil medlemmer, der
har opbrugt retten til supplerende dagpenge,
kunne få dagpenge i de uger, hvor de er fuld-
tidsledige.
 Jeg mener, at vi er blevet enige om en god mo-
del for supplerende dagpenge med løbende og
fleksibel genoptjening af retten til supplerende
dagpenge, som også vil bidrage til et mere dy-
namisk dagpengesystem fremadrettet.
Timelønnede og optjening af dagpengeretten
 Jeg er også blevet bedt mig forholde mig til, om
det bliver sådan, at timelønnede i praksis ikke
kan medregne afholdt ferie til både optjening og
genoptjening af dagpengeretten.
 Det har jeg også forholdt mig til tidligere – i
svaret på spørgsmål nr. 10 af 17. maj til Beskæf-
tigelsesudvalget.
 Lad mig kort opsummere: Det følger af Dag-
pengekommissionens anbefalinger og Aftale om
et tryggere dagpenge, at vi skal indføre et ind-
komstbaseret dagpengesystem, hvor administra-
tionen i højere grad er digitaliseret.
 En konsekvens heraf er, at timelønnede fremad-
rettet ikke kan medregne afholdt ferie til opfyl-
8
delse af det indkomstbaserede beskæftigelses-
krav, da de ikke får løn under ferie.
 Det skyldes, at ferien medregnes til opfyldelse
af det indkomstbaserede beskæftigelseskrav på
beskatningstidspunktet. For timelønnede falder
beskatningstidspunktet ved arbejdsgiverens må-
nedlige indbetaling af feriegodtgørelse til Ferie-
konto.
 Timelønnede får på den måde gavn af deres fe-
riegodtgørelse løbende i stedet for, når de afhol-
der ferien.
 For en gruppe ledige betyder det, at det ikke vil
tælle med, fordi de tjener mere end de 17.700
kr. i måneden.
 For andre med en lavere indkomst kan det dog
betyde, at de rent faktisk kan opfylde det ind-
komstbaserede beskæftigelseskrav.
 I tilknytning vil jeg gerne gøre opmærksom på,
at hvis man skal genoptjene sin dagpengeret ved
at opfylde et timebaseret beskæftigelseskrav,
har det ingen betydning, om man er timelønnet
– og dermed holder ferie med feriegodtgørelse –
eller er funktionær – og dermed har ret til løn
under ferie. For begge grupper tæller ferie med
på afholdelsestidspunktet.
9
Timelønnede skal bruge mere end 12 mdr.
 Jeg er også blevet bedt om at forholde mig til,
om det er korrekt, at timelønnede på industriens
mindsteløn fremover skal bruge mere end 12
måneder til at optjene dagpengeretten.
 Det er korrekt, at der kan konstrueres eksem-
pler, hvor det nye indkomstbaserede beskæfti-
gelseskrav betyder, at timelønnede på industri-
ens overenskomst mindsteløn skal bruge mere
end 12 måneder til at optjene dagpengeretten.
 Det kan eksempelvis gøre sig gældende, hvis et
timelønnet medlem melder sig ind i en a-kasse
og inden for det første års medlemskab afholder
ferie for feriegodtgørelse optjent inden pågæl-
dende var medlem af en a-kasse.
 Det vil dog være sådan, at medlemmer på indu-
striens overenskomst mindsteløn vil kunne op-
tjene dagpengeretten på 12 måneder ved at have
arbejdet fuldtid i 12 måneder inden for 3 år, så
længe arbejdet ligger i en medlemsperiode.
Afskaffelse af fast sats
 Til sidst er jeg blevet bedt om at forholde mig til
afskaffelsen af fast sats, og de konsekvenser det
vil have, for personer der modtager kompensati-
on for tabt arbejdsfortjeneste.
10
 Årsagen til at vi afskaffer den faste sats, er fordi
de nye regler for satsberegning betyder, at alle
grupper i dagpengesystemet fremadrettet som
udgangspunkt vil have et beregningsgrundlag.
 Det var ikke altid tilfældet tidligere, og derfor
var det nødvendigt med særregler nogle grup-
per. Særregler som gjorde dagpengesystemet
tungt at administrere.
 Fremadrettet vil der fortsat blive taget hensyn til
de personer, der eksempelvis har passet et sygt
og handicappet barn.
 Disse personer vil fortsat kunne få dagpenge på
baggrund af arbejde, der ligger før perioden
med tabt arbejdsfortjeneste.
 Det mener jeg, at der er en ganske god ordning
for disse grupper, og jeg mener ikke at vi skal
lave nye særregler.
Afslutning
 Lad mig her til sidst samle op. Med lovforslaget
sikrer vi, at lediges incitament til at tage arbej-
de, også kortvarige job, styrkes.
 Jeg er tilfreds med det fremsatte lovforslag og
mener, at det til fulde lever op til aftaleparternes
11
intentioner.
 Vi fremmer både dynamik og mobilitet på det
danske arbejdsmarked til gavn for både lønmod-
tagere og arbejdsgivere.
 Samtidig har vi fundet en balanceret og lang-
tidsholdbar løsning, der sikrer den nødvendige
tryghed, ro og stabilitet på dagpengeområdet.
 Tak for ordet.