Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2016
Tilhører sager:
Aktører:
AX19051
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L188/20151_L188_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2016 Forslag til Lov om integrationsgrunduddannelse (igu) Kapitel 1 Lovens formål og definitioner § 1. Lovens formål er at sikre en mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked. Formålet med loven er dermed, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge opnår kvalifikationer, der giver grundlag for at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse eller opnå varig og ordinær beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. § 2. Ved en flygtning forstås i denne lov 1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændin- gelovens §§ 7 eller 8, 2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlæn- dingelovens § 9 b, stk. 1, 3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlæn- dingelovens § 9 c, stk. 1, meddelt i forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, eller 4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændin- gelovens § 9 c, stk. 2. Stk. 2. Ved en familiesammenført til en flygtning forstås i denne lov en udlænding med opholdstilladelse efter udlæn- dingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af en familie- mæssig tilknytning til en udlænding, der er omfattet af stk. 1, eller en udlænding med opholdstilladelse efter udlændin- gelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig til- knytning til en herboende person, der er omfattet af stk. 1. Kapitel 2 Integrationsgrunduddannelsens målgruppe og indhold § 3. Integrationsgrunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har fol- keregisteradresse i Danmark, ved starttidspunktet er fyldt 18 år, er under 40 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 5 år. Stk. 2. Integrationsgrunduddannelsesforløb kan påbegyn- des til og med den 30. juni 2019. § 4. Integrationsgrunduddannelsen omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervis- ning med uddannelsesgodtgørelse. Aftale om integrations- grunduddannelse kan indgås med såvel en privat som en of- fentlig virksomhed. Virksomheden udarbejder i samarbejde med udlændingen en plan med en beskrivelse af, hvad den samlede integrationsgrunduddannelse forventes at indehol- de. Stk. 2. Praktikdelen af integrationsgrunduddannelsen skal bidrage til opfyldelse af formålet med uddannelsen ved at bibringe udlændingen: 1) Viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktio- ner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på ar- bejdsmarkedet. 2) Erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødven- dige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarke- det. 3) Indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejds- plads. Stk. 3. Skoleundervisningen skal bidrage til opfyldelse af formålet med integrationsgrunduddannelsen ved at bibringe udlændingen: 1) Sproglige færdigheder i henhold til lov om danskud- dannelse for voksne udlændinge m.fl. 2) Erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer. 3) Forudsætninger for en bredere forståelse af den erhver- vede erfaringsbaggrund og forudsætninger for fortsat uddannelse. § 5. En udlænding i ordinær ansættelse på en virksomhed kan ikke i forlængelse heraf deltage i integrationsgrundud- dannelse på den samme virksomhed. Stk. 2. En udlænding, der er under integrationsgrundud- dannelse, kan ikke modtage integrationsydelse i medfør af lov om aktiv socialpolitik. Til lovforslag nr. L 188 Folketinget 2015-16 AX019051 § 6. Integrationsgrunduddannelsen varer 2 år, hvoraf 20 uger er skoleundervisning og tilrettelægges som fuld tid, jf. stk. 2. Skoleundervisning, jf. § 4, stk. 3, og praktik, jf. § 4, stk. 2, kan tilsammen ikke udgøre over 37 timer om ugen i gennemsnit i forløbet og skal mindst udgøre 32 timer om ugen i gennemsnit i forløbet. Stk. 2. Skoleundervisningen udgør i alt 20 uger a 37 ti- mer. Praktik skal mindst udgøre 25 timer om ugen i gen- nemsnit. Stk. 3. Udlændingens deltagelse i skoleundervisningen til- rettelægges af virksomheden og udlændingen i samarbejde med udgangspunkt i udlændingens og virksomhedens be- hov. Undervisningen tilrettelægges i moduler. Stk. 4. Integrationsgrunduddannelsen kan undtagelsesvis forlænges ud over 2 år, hvis særlige forhold indebærer, at det ikke inden for perioden på 2 år har været muligt at fuld- føre 20 ugers skoleundervisning. Forlængelsesperioden kan alene omfatte skoleundervisning. Stk. 5. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fast- sætter nærmere regler om skoleundervisningen, herunder om, hvilke uddannelser eller kurser der kan indgå i skoleun- dervisningen, og om opgørelse af kravet om 20 ugers skole- undervisning. § 7. Udlændingen og virksomheden indgår en aftale om integrationsgrunduddannelsen. Aftalen skal angive, hvilke arbejdsområder og funktioner udlændingen skal beskæftige sig med. Stk. 2. En aftale efter stk. 1 skal være skriftlig og under- skrevet senest ved begyndelsen af et forløb. Stk. 3. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om aftalen, herunder om aftalens udformning og om, at den kan registreres digitalt, jf. § 14. § 8. Efter fuldførelse af det samlede forløb udsteder virk- somheden bevis herfor til udlændingen. Stk. 2. Udlændingen har over for virksomheden pligt til at afgive dokumentation for de skoleundervisningsdele, der indgår i forløbet. Stk. 3. Udlændingens bopælskommune skal efter udlæn- dingens anmodning ved opslag i danskundervisningsdataba- sen afgive oplysninger om udlændingens deltagelse i dansk- uddannelse. Stk. 4. Hvis der ikke kan udstedes bevis for et fuldført in- tegrationsgrunduddannelsesforløb, har udlændingen efter anmodning krav på dokumentation for den del af forløbet, der er gennemført. § 9. Udlændinge ansat i praktik i en integrationsgrundud- dannelse aflønnes med de erhvervsgrunduddannelseslønsat- ser, der følger af en kollektiv overenskomst på det pågæl- dende faglige område, der er gældende på virksomheden, og er i øvrigt omfattet af de arbejdsvilkår fastsat i den relevante kollektive overenskomst, som gælder på virksomheden. Er virksomheden ikke dækket af en kollektiv overenskomst på området, eller er virksomheden omfattet af en kollektiv overenskomst, der ikke indeholder erhvervsgrunduddannel- seslønsatser, aflønnes udlændingen med elevsatserne for første og andet år og omfattes af opsigelsesvarsler fra ud- dannelsesområdets overenskomst. Udlændingen er i øvrigt omfattet af sædvanligt gældende arbejdsvilkår på virksom- heden. Stk. 2. Virksomheder, der vil gøre brug af integrations- grunduddannelsesordningen, skal informere og høre deres medarbejdere herom efter de regler, der gælder i henhold til samarbejdsaftalen, anden kollektiv aftale eller lov om infor- mation og høring af lønmodtagere. Kapitel 3 Godtgørelse, virksomhedsbonus og finansiering § 10. I de perioder af integrationsuddannelsesforløbet, hvor udlændingen deltager i den aftalte skoleundervisning, modtager udlændingen en godtgørelse. Stk. 2. Ansøgning om godtgørelse indgives af udlændin- gen til dennes bopælskommune og skal indeholde fornøden dokumentation for deltagelse i skoleundervisningen. Kom- munen udbetaler godtgørelsen månedsvis bagud. Stk. 3. Godtgørelsen for 1 måneds undervisning udgør 1) 12.019 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjem- met og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi- drag, 2) 8.411 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjem- met og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud ef- ter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og 3) 6.010 kr. for andre personer. Stk. 4. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbe- taling af børnebidrag, udgør godtgørelsen for 1 måned den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis be- tingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 5. Staten afholder kommunens udgifter til godtgørel- se efter stk. 3 og 4. Stk. 6. Godtgørelsen efter stk. 3 og 4 er fastsat i 2016-ni- veau og reguleres fra og med 2017 en gang årligt den 1. ja- nuar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregu- leringsprocent. Stk. 7. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse under skoleforløb, herunder godtgørelsens beregning, og bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb, jf. stk. 6. Stk. 8. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om dækning af transportudgifter for udlændinge, der deltager i skoleuddannelse under inte- grationsgrunduddannelsen. Stk. 9. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte nær- mere regler om deltagerbetaling i henhold til anden lovgiv- ning i forbindelse med udlændingens deltagelse i skoleun- 2 dervisning under integrationsgrunduddannelsen, herunder om udlændingens fritagelse fra betaling af deltagerbetaling, om fravigelse af krav om indbetaling af deltagerbetaling som betingelse for at kunne deltage i undervisning, om sta- tens dækning af uddannelsesinstitutionens manglende ind- tægt fra deltagerbetalingen og om administration af ordnin- gen. Stk. 10. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand- ling med udlændinge-, integrations- og boligministeren nær- mere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision. § 11. Til private virksomheder, der har ansat en udlæn- ding i et integrationsgrunduddannelsesforløb, udbetaler sta- ten en bonus. Stk. 2. Bonus efter stk. 1 ydes til virksomheden med 20.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder, og yderligere med 20.000 kr. efter 2 års ansættelse, når forløbet er fuldført. Stk. 3. Bonus efter stk. 1 udbetales af Styrelsen for Inter- national Rekruttering og Integration efter ansøgning. Stk. 4. Styrelsen for International Rekruttering og Integra- tion kan til brug for behandlingen af ansøgninger som nævnt i stk. 3 få terminaladgang til oplysninger i indkomstregiste- ret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og indhente oplys- ninger i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Stk. 5. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af bonusord- ningerne, herunder om opnåelse af bonus samt dokumenta- tionskrav. § 12. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte maksimale beløb for de aktivitetsafhængige statslige tilskud til uddannelse, der kan indgå i skoleundervisning under inte- grationsgrunduddannelsen, jf. § 6. Stk. 2. Vedkommende minister skal for personer, der som led i skoleundervisningen under integrationsgrunduddannel- sen deltager i uddannelser, hvor der på de årlige finanslove er fastsat takster pr. årselev for aktivitetsafhængige statslige tilskud fra staten, ud over de i stk. 1 nævnte maksimale be- løb nedsætte en eller flere takster pr. årselev, så de samlede tilskud svarer til det maksimale beløb. Stk. 3. En person, der er i gang med en integrationsgrund- uddannelse, kan kun optages på en uddannelse, der kan ind- gå i skoleundervisningen under integrationsgrunduddannel- sen, og hvor de aktivitetsafhængige statslige tilskud er større end det maksimale beløb fastsat efter stk. 1, hvis den virk- somhed, hvormed personen har indgået aftale om integrati- onsgrunduddannelse, betaler forskellen mellem det i stk. 1 nævnte maksimale beløb og de aktivitetsafhængige statslige tilskud før nedsættelsen efter stk. 2. Indbetaling af forskellen er en betingelse for at kunne deltage i undervisningen og prøver. Indbetalingen beregnes på grundlag af taksterne for tilskud til den pågældende uddannelse på finansloven for det år, hvor uddannelsen påbegyndes. Stk. 4. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte reg- ler om administration af ordningen efter stk. 1-3, herunder om udlændingens pligt til at oplyse uddannelsesinstitutio- nerne om, at vedkommende er i gang med en integrations- grunduddannelse, om uddannelsesinstitutionernes opgaver i forbindelse med ordningen og om institutionernes indberet- ninger til brug for tilskudsadministration af de omfattede ud- dannelser. Kapitel 4 Indberetning, administration og kontrol § 13. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan til brug for monitorering og opfølgning indhente oplysnin- ger fra virksomheder, der ansætter udlændinge efter denne lov, og myndigheder om antal påbegyndte integrationsgrun- duddannelsesforløb, forløbenes varighed m.v. Oplysninger- ne kan videregives til andre myndigheder i forbindelse med kontrol, opfølgning og sagsbehandling uden samtykke fra virksomheden og udlændingen. Stk. 2. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte regler om de oplysninger, der kan indhentes i med- før af stk. 1, og om videregivelse heraf. § 14. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt for virksomheden til at anvende digital kommunika- tion, om oprettelse af en aftale, jf. § 7, og i forbindelse med ansøgning om udbetaling af bonus, jf. § 11. Kapitel 5 Ikrafttræden m.v. § 15. Loven træder i kraft den 1. juli 2016. Ændringer i anden lovgivning § 16. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe- kendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som ændret ved § 32 i lov nr. 994 af 30. august 2015, § 4 i lov nr. 1569 af 15. de- cember 2015 og § 8 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende ændring: 1. I § 54 ændres »varighed eller« til: »varighed,«, og efter »lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.« indsættes: »eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integra- tionsgrunduddannelse (igu)«. § 17. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. maj 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015 og § 6 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, foretages følgende ændring: 1. I § 26, stk. 3, ændres »eller tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudslovens § 86« til: », tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven eller deltager i en in- tegrationsgrunduddannelse«, og »eller det nævnte tilskud« ændres til: », det nævnte tilskud eller deltager i en integra- tionsgrunduddannelse«. 3 § 18. I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbe- kendtgørelse nr. 987 af 16. august 2010, foretages følgende ændring: 1. Efter § 15 indsættes som ny paragraf: »§ 15 a. Til private arbejdsgivere, der ansætter elever i en erhvervsgrunduddannelse, jf. § 3, stk. 3, i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019, udbetaler staten en bonus på samlet op til 40.000 kr. Stk. 2. Praktikaftaler skal påbegyndes, senest 3 måneder efter at aftalen er indgået, for at medføre ret til bonus. Stk. 3. Ansøgning om udbetaling af bonus skal indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som administrerer ordningen, senest 1 år efter at arbejdsgiveren har opnået ret hertil. Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om tilrettelæggelsen af bonusordningen, herunder om retten til bonus og bonussens størrelse, bereg- ning, udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebe- taling, og om administration af ordningen i øvrigt.« § 19. I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 15. juni 2015, foretages følgen- de ændring: 1. I § 13 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer yderligere udbetalingen til private arbejdsgivere af bonus for ansættelse af elever i erhvervsgrunduddannelse, jf. § 15 a i lov om erhvervsgrunduddannelse. De udgifter, der er for- bundet med ordningen, herunder administrationsudgifter, af- holdes af staten. § 22, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.« § 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Folketinget, den 3. juni 2016 METTE BOCK / Erling Bonnesen 4