Høringssvar fra Østre Landsret, Københavns Byret, Dansk Socialrådgiverforening og Ægteskab Uden Grænser,

Side 1/8
3. juni 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Udlændingeafdelingen
Slotsholmsgade 10
Post 1216 København K
Tel. 7226 8400
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsnr. 2016-5066
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ændring af lov om aktiv social-
politik, integrationsloven og forskellige andre love (Ophævelse af 2 års fristen i sager om
familiesammenføring med børn og overgangsregel for ret til ferie for uddannelses-
hjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse) (L 191)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv. med frist den 2. juni 2016 kl. 12:
Advokatrådet, Amnesty International, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns
Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danmarks Biblioteksforening, Dan-
marks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse,
Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den
Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY
– Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimina-
tion, Dommerfuldmægtigforeningen, Finansrådet, Folkehøjskolernes Forening, Foreningen
af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk
klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskeret-
tigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kø-
benhavns Byret, Københavns Kommune, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), Naalak-
kersuisut (Grønlands Selvstyre), PRO-VEST, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten
for Østre Landsret, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Retten i Ran-
ders, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Bør-
nekonventionen, SOS mod Racisme, Udlændingenævnet, Ægteskab Uden Grænser og 3 F.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har pr. 2. juni 2016 kl. 15 modtaget be-
mærkninger fra:
Advokatrådet, Amnesty International, Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Social-
rådgiverforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Foreningen af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 191 Bilag 10
Offentligt
Side 2/8
Udlændingeretsadvokater, Indvandrermedicinsk klinik, Indvandrerrådgivningen, Institut
for Menneskerettigheder, Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), Røde Kors og
Ægteskab Uden Grænser.
Dansk Arbejdsgiverforening, Københavns Byret, Rigspolitiet, Udlændingenævnet, Østre
Landsret og 3 F har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder, jf. L 191 - bilag 3, er kommenteret i
svaret på spørgsmål nr. 16 til L 191, hvortil der henvises. Det bemærkes i den forbindelse,
at Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) i sit høringssvar tilslutter sig samtlige
bemærkninger i høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder, og at Dansk Socialråd-
giverforening tilslutter sig Institut for Menneskerettigheders forslag om, at regeringen
oplyser over for Folketinget, i hvor mange sager udlændingemyndighederne har vurderet,
at kravet til en vellykket integration er opfyldt, og i hvor mange sager myndighederne har
vurderet, at kravet ikke er opfyldt.
Høringssvaret fra Amnesty International, jf. L 191 - bilag 6, er kommenteret i svaret på
spørgsmål nr. 40 til L 191, hvortil der henvises.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke vedrø-
rer lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge-, Integrations- og Boligmini-
steriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssva-
rene, som er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge-, Integration- og Bolig.
2. Høringssvarene
2.1. Høringsfristen
Advokatrådet bemærker, at en høringsfrist på 48 timer til et lovforslag, som allerede er
fremsat, reelt gør høringsprocessen illusorisk, da de relevante høringsparter ikke har mu-
lighed for på en kvalificeret måde at gennemgå og kommentere på lovforslaget. Henset til,
at der er forløbet 1½ måned siden EU-domstolens dom og i betragtning af, at lovforslaget
ikke blot er en konsekvensændring som følge af Genc-dommen, men derimod er en gene-
rel skærpelse af reglerne om familiesammenføring, hvor spørgsmål om grundrettigheder
eventuelt kan komme i spil, finder Advokatrådet, at det er yderst kritisabelt, at lovforsla-
get fremsættes nu og skal hastes igennem Folketinget. Advokatrådet opfordrer derfor til,
at lovforslaget underkastet en ordentlig lovforberedende proces med mulighed for, at de
relevante høringsparter kan afgive reelle høringssvar mv., f.eks. således at lovforslaget
alene 1. behandles i denne uge og først 2./3. behandles i september måned d.å.
Børnerådet opfordrer ministeriet til at respektere høringer som en del af den demokrati-
ske proces og bemærker, at Børnerådet ikke kan leve op til sit mandat om at rådgive rege-
ring og Folketing på så kort tid. Børnerådet vil derfor senere vende tilbage med et svar.
Dansk Flygtningehjælp beklager stærkt den uhyre korte høringsfrist, som ikke giver mu-
lighed for udarbejdelse af nærmere kommentarerer og vurderinger af lovforslaget. Dansk
Flygtningehjælp anfører, at høring og lovbehandling over 2-3 dage reelt gør høringsinstitu-
tionen illusorisk.
Side 3/8
Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at den meget korte høringsfrist er under al kri-
tik, og at lovbehandling over 2-3 dage er useriøst og ikke burde ikke forekomme, særligt
hvis høringsinstitutionen ønsker at bevare sin troværdighed.
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder bemærker, at den meget korte
høringsfrist er helt urimelig og udtryk for lovsjusk, at de foreslåede ændringer ikke er spe-
cielt presserende, og at det ikke er muligt på to dage at afgive seriøse og gennembearbej-
dede høringssvar.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater anfører, at lovforslaget synes fremsat på grund
af dommen fra EU-Domstolen af 12. april 2016 C-561/14, der vedrører Associeringsaftale-
komplekset med Tyrkiet, men at dommen ikke tilsiger, at det haster at ændre udlændinge-
lovens § 9, stk. 16, hvorfor en præcisering givet ville være tilstrækkelig, og at loven senere
kunne justeres. Foreningen af Udlændingeretsadvokater finder det ganske uacceptabelt,
at ministeriet giver en høringsfrist på 48 timer. Hvis en høring skal have noget formål, og
det må man gå ud fra, at ministeren også mener, bør de respektive organisationer, som
bliver hørt, have mulighed for at drøfte sagen blandt medlemmerne for netop at give de
korrekte input og vurderinger af lovforslagets betydning, ligesom et svar bør afgives på en
drøftelse i bestyrelsen. Foreningen af Udlændingeretsadvokater finder det unødvendigt at
haste en lovændring igennem i nærværende tilfælde.
Indvandrermedicinsk klinik anfører, at Indvandrermedicinsk klinik ikke har mulighed for at
komme med et meningsfyldt høringssvar inden for så kort frist.
Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) anmoder om, at ministeriet fremadrettet
forsøger at fastsætte høringsfrister på de anbefalede fire uger.
Røde Kors understreger, at den korte svarfrist ikke har givet Røde Kors mulighed for at gå i
dybden med lovforslaget, hvorfor Røde Kors kun har forholdt sig overordnet til de dele af
lovforslaget, som er vigtigst for Røde Kors. Røde Kors finder hastebehandlingen af lov-
forslaget unødig og uhensigtsmæssig og bemærker, at en lov, der kan have meget omfat-
tende personlige konsekvenser for de personer, som rammes af den, fortjener en så grun-
dig behandling som mulig. Røde Kors finder ikke, at Genc-dommen burde give anledning
til at ændre udlændingeloven, da udlændingemyndighederne med udgangspunktet i prin-
cippet om lex specialis kunne have tilpasset sin praksis i behandlingen af familiesammen-
føringssager efter associeringsaftalen med Tyrkiet i overensstemmelse med Genc-
dommen afsagt den 12. april 2016 af EU-domstolen.
Ægteskab Uden Grænser anbefaler, at behandlingen af lovforslaget udsættes til efter
Folketingets sommerferie, så der bliver tid til at gennemføre et lovarbejde af tilstrækkelig
kvalitet inklusive en normal 4 ugers høringsperiode og normalt udvalgsarbejde. Ægteskab
Uden Grænser anfører i tilknytning hertil, at intet tilsiger, at lovændringen skal gennemfø-
res hurtigt, men at resultatet heraf er, at det bliver umuligt for folketingsmedlemmer og
borgere at danne sig et overblik over den foreslåede nye lovgivnings indhold og konse-
kvenser, før lovændringen vedtages.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at EU-
Domstolens dom i sagen C-561/14, Genc, betyder, at udlændingelovens § 9, stk. 16, i sin
helhed ikke kan anvendes. Der kan derfor ikke længere stilles et krav om, at familiesam-
menføring med et barn er betinget af vellykket integration.
Side 4/8
Efter regeringens opfattelse er det nødvendigt snarest muligt at lukke det hul, som dom-
men har medført. Derfor er lovforslaget fremsat hurtigst muligt, og derfor fremgår det af
lovforslaget, at lovændringen kommer til at gælde for udlændinge, der ansøger om op-
holdstilladelse fra og med tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Herved sikres det, at
kravet om vellykket integration igen vil finde anvendelse fra det tidligst mulige tidspunkt.
2.2. Rækkevidden af EU-Domstolens dom i Genc-sagen
Ægteskab Uden Grænser anfægter, at EU-Domstolens dom i Genc-sagen indebærer, at
der er behov for at ændre lovgivningen. Ægteskab Uden Grænser anfører hertil, at EU-
Domstolen alene har vurderet udlændingelovens § 9, stk. 16, i forhold til Associerings-
aftalen mellem EU og Tyrkiet, og at der intet er i domstolens kendelse, der tilsiger, at ud-
lændingelovens § 9, stk. 16, ikke fortsat kan anvendes som hidtil i forhold til børn af alle
mulige andre udlændinge i Danmark end netop tyrkiske arbejdstagere. Ægteskab Uden
Grænser henviser i den forbindelse til, at det af Udlændinge-, Integrations- og Boligmini-
steriets notat om orientering om behandlingen af konkrete sager om familiesammenføring
til børn efter EU-Domstolens dom i sagen C-561/14, Genc, af 1. juni 2016 fremgår, at EU-
Domstolens dom har fået ministeriet til at konkludere, at 2-årsreglen om ”mulighed for
vellykket integration” ikke kun er i strid med Associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet,
men også er i strid med menneskerettighederne. Endvidere henviser Ægteskab Uden
Grænser til, at der ifølge notatet verserer en sag om 2-årsreglen ved Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, samt til, at ministeriet åbenbart føler sig så sikker på, at
Danmark vil tabe også den sag, at ministeriet allerede nu vælger at rette ind efter den
forventede dom fra Menneskerettighedsdomstolen.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet og Justitsministeriet på baggrund af dommens præmisser har
overvejet, om dommen alene har betydning for den del af udlændingelovens § 9, stk. 16,
der vedrører 2-årsfristen, således at den del af bestemmelsen, der stiller krav om, at der
skal foretages en integrationsvurdering, fortsat finder anvendelse for de verserende og de
allerede afgjorte sager.
Det er imidlertid vurderingen, at det ikke er muligt blot at bortfortolke 2-årsfristen og sam-
tidig opretholde kravet om en vellykket integration i de verserende og allerede afgjorte
sager. Kravet om en vellykket integration kan derfor ikke stilles i disse sager.
Det må antages, at den proportionalitetsvurdering, hvorefter 2-årskravet er blevet fundet
usammenhængende i forhold til Associeringsaftalekomplekset, vil blive lagt til grund af
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en lignende sag vedrørende fortolkningen
af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til respekt for fami-
lielivet.
Det bemærkes hertil for en god ordens skyld, at ministeriet ikke er bekendt med, at der
verserer en sådan sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Dette indebærer efter Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets og Justitsministeri-
ets opfattelse, at det er nødvendigt at følge resultat af EU-Domstolens dom i forhold til alle
nationaliteter.
Side 5/8
Det er på baggrund af ovennævnte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets og
Justitsministeriets vurdering, at dommen betyder, at der ved udlændingemyndighedernes
behandling af sager om familiesammenføring med børn, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 2, skal ses bort fra udlændingelovens § 9, stk. 16 (tidligere § 9, stk. 13), i alle sager om
familiesammenføring med børn, uanset barnets og den herboendes nationalitet.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan herved i det hele henvise til orientering
af 1. juni 2016 til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget om behandlingen af konkre-
te sager om familiesammenføring til børn efter EU-Domstolens dom i sagen C-561/14,
Genc (L 191 – bilag 5).
2.3. Ophævelse af 2-årsfristen
Røde Kors bemærker, at 2-årsfristen har betydet, at alle forældre, der lever op til de øvri-
ge krav i loven, har haft mulighed for at blive familiesammenført med deres børn under 15
år, hvis de søgte inden for fristen. Ophævelse af fristen er en skærpelse, som har unødige
omfattende humanitære konsekvenser for forældre og børn. Røde Kors opfordrer derfor
til, at lovens formål om at bringe udlændingelovens § 9, stk. 16, i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser indfries på en anden måde eller, som anført indled-
ningsvist, ved ikke at ændre udlændingeloven.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at den foreslåede
ændring betyder, at det fremover ikke vil være afgørende for, om der skal foretages en
integrationsvurdering, om ansøgningen om familiesammenføring er indgivet før eller efter
2 år efter, at den herboende forælder opfylder betingelserne for familiesammenføring. I
sager om familiesammenføring med børn, hvor barnet og den anden forælder bor i hjem-
landet, og barnet er over 8 år1
, vil udgangspunktet altid være, at opholdstilladelse er be-
tinget af, at barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at
der er grundlag for en vellykket integration her i landet. Kravet vil således gælde, uanset
hvornår ansøgningen om familiesammenføring er indgivet.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal endvidere bemærke, at kravet om
mulighed for en vellykket integration som hidtil ikke skal stilles, hvis ganske særlige grun-
de, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod. Kravet vil således som hidtil bl.a.
ikke blive stillet, hvis et afslag på familiesammenføring vil være i strid med Danmarks in-
ternationale forpligtelser.
2.4. Kravet om en vellykket integration
Dansk Socialrådgiverforening finder, at familiesammenføring af børn overvejende bør
bygge på et hensyn til barnets tarv fremfor på udsigten til barnets vellykkede integration.
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder finder, at der er tale om en helt
unødvendig og urimelig stramning, der vil medføre, at integrationsegnetheden af alle børn
skal vurderes. Vurderingen vil være meget vanskelig at gennemføre på et rimeligt grundlag
og vil snarere blive en vurdering af den herboende forælders integrationsforløb end af
barnets mulighed for en vellykket integration. Den Danske Helsinki-Komité for Menneske-
rettigheder tager derfor på det kraftigste afstand fra de foreslåede lovændringer. Den
1 Jf. ændringsforslag nr. 2 til L 191 som vedtaget ved 2. behandlingen
Side 6/8
Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder tilslutter sig i øvrigt høringssvaret fra
Foreningen af Udlændingeadvokater.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater anfører, at det i meget vidt omfang er forældre-
nes forhold, der vil danne grundlag og udgangspunkt for en vurdering af barnets integrati-
onsegnethed. Det er således slet ikke barnets egen evne til at omstille sig og indleve sig i
en anden kultur, men derimod forældrenes, hvilket kan føre til, at en forælder med et for
tiden lidt vanskeligt integrationspotentiale kan hindres i at få sine børn hertil, og at det
pågældende barn hindres i at være sammen med sine forældre. Dette gælder også, selv-
om aldersgrænsen for vurdering af integrationsegnethed hæves til 8 år. Foreningen af
Udlændingeretsadvokater finder, at dette i yderste konsekvens er en overtrædelse af
Danmarks internationale forpligtelser jf. Børnekonventionen og Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention.
Indvandrerrådgivningen finder, at vurderingen af, om et barn har eller har mulighed for at
opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i
landet, bør lempes, således at Danmark overholder konventionerne.
Røde Kors finder det menneskeretligt problematisk, at der i familiesammenføringssager
med børn tages udgangspunkt særligt i forældrenes situation og barnets integrationspo-
tentiale frem for hensynet til barnets tarv. Det nævnes eksempelvis i lovbemærkningerne,
at der vil blive lagt vægt på den i hjemlandet boende forælders evne og vilje til at tage
vare på barnet, og om formålet med barnets ophold hos forælderen i hjemlandet har
været, at barnet får en opvækst i overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke og
ikke i sin barndom præges af danske normer og værdier. Hensynet til barnets tarv bør
efter Røde Kors’ opfattelse i alle tilfælde være det afgørende udgangspunkt for behandlin-
gen af disse sager uanset barnets alder og tidspunktet for indgivelse af ansøgning om
familiesammenføring.
Ægteskab Uden Grænser peger på, at den oprindelige bestemmelse, der blev indført med
lov nr. 429 af 29. juni 2014, som sit hovedformål havde at undgå, at forældre bevidst lod
deres barn blive i hjemlandet og først hentede det hertil kort før barnets 18 års fødsels-
dag. Den nu foreslåede bestemmelse synes derimod at have et helt andet hovedformål,
nemlig at forhindre dansk-internationale familier i at etablere sig i Danmark, såfremt den
udenlandske ægtefælle har særbørn, og særbarnets anden forælder stadig bor i hjemlan-
det. Ægteskab Uden Grænser anfører hertil, at de eneste familier, der umiddelbart vil have
nogen form for chance for at få deres børn hertil, er familier, der har valgt at lade barnet
blive i hjemlandet, sådan at barnets forælder kan nå at blive velintegreret i Danmark, før
der søges om sammenføring af barnet, samtidig med at barnet kan tilbringe tid i Danmark
på visumbesøg og måske lære lidt dansk. Ægteskab Uden Grænser finder på den bag-
grund, at effekten af den foreslåede lovgivning bliver den stik modsatte af den oprindelige
lovgivning, nemlig at familiesammenføring af børn kommer til at trække ud i årevis, indtil
barnet og/eller dets forælder har opnået den krævede store tilknytning til Danmark.
Ægteskab Uden Grænser er desuden uenig i vurderingen af, at lovforslaget ikke giver
anledning til en ændret vurdering af forholdet til FN’s børnekonvention. Ægteskab Uden
Grænser peger herved på, at en ophævelse af 2-årsfristen udvider reglens anvendelses-
område til børn, der ønsker at flytte til Danmark sammen med den forældre, de hidtil har
haft deres opvækst hos. Det betyder, at reglen fremover i mange tilfælde vil tvinge børn til
at skilles fra den forældre, de hidtil har haft deres opvækst hos, for herefter at fortsætte
deres opvækst hos deres anden forældre, hos en tante eller bedstemor, eller på et børne-
Side 7/8
hjem. Ægteskab Uden Grænser finder, at det i mange tilfælde må antages, at dette klart er
i strid med barnets tarv. En sådan situation har ifølge Ægteskab Uden Grænser ikke fore-
ligget hidtil, da reglen om mulighed for vellykket integration hidtil alene har fundet an-
vendelse i sager, hvor barnet i mindst 2 år har haft en anden primær omsorgsperson end
den far eller mor, det søger om at blive sammenført med. Der er dermed efter Ægteskab
Uden Grænsers opfattelse tale om en meget markant ændring, som naturligvis bør give sig
udslag i, at der udføres en ny og grundig vurdering af, om den foreslåede lovgivning er i
overensstemmelse med FN´s børnekonvention.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at udlændin-
gemyndighederne foretager en konkret vurdering af muligheden for en vellykket integrati-
on i alle de tilfælde, hvor integrationskravet stilles, jf. lovforslagets afsnit 2.3. Vurderingen
er baseret på samtlige oplysninger i sagen, og i vurderingen indgår der en række nærmere
bestemte kriterier, der både er knyttet til barnets og forældrenes forhold.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på selve vurderingen af, om der i en kon-
kret sag er grundlag for en vellykket integration her i landet. Der skal således ved vurde-
ringen lægges vægt på de samme kriterier som hidtil, idet udlændingemyndighederne som
følge af dommen i sagen C-561/14, Genc, dog ikke længere som et selvstændigt kriterium
skal lægge vægt på den tid, der er forløbet siden, at den herboende forælder er meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.
Den forløbne tid kan dog få indirekte betydning, idet dette kan have betydning for vurde-
ringen af de øvrige kriterier, der indgår i den samlede vurdering af, om der er grundlag for
en vellykket integration.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal endvidere bemærke, at kravet om
vellykket integration tidligere er blevet vurderet at være i overensstemmelse med artikel 8 i
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s børnekonvention. Det forhold, at
2-årsfristen i udlændingelovens § 9, stk. 16, ophæves, således at kravet om vellykket inte-
gration gælder, uanset hvornår ansøgningen om familiesammenføring indgives, giver ikke
anledning til en ændret vurdering.
Det bemærkes desuden, at EU-Domstolen i præmis 56 i sagen C-561/14, Genc, har aner-
kendt, at vellykket integration kan udgøre et alment tvingende hensyn i relation til Associe-
ringsaftalekomplekset og således også kan finde anvendelse i forhold til tyrkiske statsbor-
gere, der er omfattet af Associeringsaftalekomplekset, og som ansøger om familiesam-
menføring.
2.5. Sagsbehandlingstiden i forbindelse med ansøgninger om familiesammenføring med
børn
Foreningen af Udlændingeretsadvokater anfører, at lovforslaget vil bevirke en væsentlig
øgning i sagsbehandlingstiden, hvilket klart er til skade for barnet/børnene, således at der
går længere tid, førend det kan blive genforenet med forældrene.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget ikke
forventes at have betydning for sagsbehandlingstiden i forhold til ansøgeren. Internt i
Udlændingestyrelsen forventes tidsforbruget pr. sag dog at stige, jf. afsnit 4 i lovforslaget
om de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
2.6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Side 8/8
Ægteskab Uden Grænser er uenig i, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. Tværtimod findes det at have negative økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet, og for samfundet i øvrigt, når økonomiske aktive borgere tvinges til at udvan-
dre, fordi deres ægtefællers særbørn nægtes opholdstilladelse i Danmark med en besyn-
derlig og søgt begrundelse om, at børnene ”ikke har mulighed for en vellykket integrati-
on”. Ægteskab Uden Grænser finder derfor, at lovforslaget bør indeholde et overslag over,
hvor mange dansk-internationale familier der årligt forventes at blive ramt af den ny lov-
givning, og hvad det koster i tabte skatteindtægter og tabt indtægt for erhvervslivet at gå
glip af disse familiers tilstedeværelse i Danmark, når de i stedet tvinges til at etablere sig i
andre lande.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget ikke
findes at have direkte eller indirekte, herunder afledte eller strukturelle økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet af en sådan betydning, at der skal redegøres nærmere herfor i
lovforslaget.
2.7. Enklere sagsbehandling
Ægteskab Uden grænser peger på, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at
der forventes øgede udgifter til administration i Udlændingestyrelsen på 0,3 mio. kroner
om året. Hertil skal lægges de ikke budgetterede merudgifter til klagesagsbehandling i
Udlændingenævnet samt udgifter til behandling af ansøgninger om andre former for op-
holdstilladelse, eksempelvis Statsforvaltningens udgifter til behandling af ansøgninger om
udstedelse af EU-opholdskort, såfremt den dansk-internationale familie beslutter at vende
tilbage til Danmark efter at have boet sammen en periode i et andet EU-land. Henset her-
til og til, at reglen om mulighed for vellykket integration hidtil er blevet anvendt i et ret
begrænset antal sager, foreslår Ægteskab Uden Grænser, at man i stedet forenkler sags-
behandlingen ved at afskaffe reglen, hvorved dansk lovgivning også blive bragt på linje
med lovgivningen i de lande, vi normalt sammenligner os med.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at EU-Domstolens dom
i sagen C-561/14, Genc, betyder, at udlændingelovens § 9, stk. 16, i sin helhed ikke kan
anvendes. Der kan derfor ikke længere stilles et krav om, at familiesammenføring med et
barn er betinget af vellykket integration.
Efter regeringens opfattelse er det nødvendigt at lukke det hul, som dommen har medført.


Ministeren
Side 1/1
3. juni 2016
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016-5066
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalget fremsendes hermed kommenteret høringsoversigt vedrørende
forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Ophævelse af 2 års fri-
sten i sager om familiesammenføring med børn og overgangsregel for ret til ferie
for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrations-
ydelse) (L 191).
Endvidere vedlægges høringssvar fra Østre Landsret, Københavns Byret, Dansk
Socialrådgiverforening og Ægteskab Uden Grænser, der indgår i høringsnotatet
sammen med de høringssvar, som er sendt til udvalget den 2. juni 2016.
Endelig vedlægges høringssar fra SOS mod Racisme. Dette høringssvar indgår ikke
kommenteret i den kommenterede høringsoversigt.
Med venlig hilsen
Inger Støjberg
/ Jesper Gori
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 191 Bilag 10
Offentligt


Side 1 af 2
Høringssvar vedr. ophævelse af 2-års fristen for
familiesammenføring med børn og overgangsregel for ret til ferie
for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til
integrationsydelse. (Lovforslag nr. 191 af 31. maj 2016)
Ministeriet har d.31.maj 2016 sendt forslag til ovennævnte lov i høring
med frist for bemærkninger den 2. juni 2016, kl.12:00. Lovforslaget er
fremsat samme dag, og der skal efter tidsplanen afgives betænkning den
1.juni 2016.
Dansk Socialrådgiverforening vil gerne slå fast, at den meget korte
høringsfrist er under al kritik, og lovbehandling over 2-3 dage er useriøst
og burde ikke forekomme, - særligt hvis høringsinstitutionen ønsker at
bevare sin troværdighed.
Dansk Socialrådgiverforening har kommentarer til den del af lovforslaget
der omhandler kriterierne for vurdering af en vellykket integration, særlige
grunde for undtagelse af kravet om vellykket integration, samt til
overgangsreglen for ret til ferie for uddannelses- og
kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse.
Kriterier for en vellykket integration
Dansk Socialrådgiverforening foreslår som Institut for
menneskerettigheder, at regeringen skal oplyse folketinget om antallet af
sager, hvor udlændingemyndighederne har vurderet, at kravet til en
vellykket integration er opfyldt, og i hvor mange sager det er vurderet, at
kravet ikke er opfyldt. Disse oplysninger er nødvendige for at afgøre, om
kriterierne for vurdering af, om der er udsigt til en vellykket integration, er
tilstrækkeligt klare, så der ikke sker en systematisk begrænsning i
adgangen til familiesammenføring.
Samtidig vil Dansk Socialrådgiverforening problematisere det generelle
fokus på integrationspotentiale, der lægges til grund for vurderinger af
sager, hvor børn er hovedperson i sagen. Vurdering af
familiesammenføring af børn bør i stedet overvejende bygge på et hensyn
til barnets tarv fremfor på udsigten til barnets vellykkede integration.
Særlige grunde for undtagelse af kravet for vellykket integration
I både den gældende og den foreslåede lov er integrationspotentialet et
overvejende fokus, som vi har problematiseret ovenfor. I den forbindelse
har Dansk Socialrådgiverforening dog noteret sig de
undtagelsesmuligheder der er videreført i lovforslaget.
Notat
Dato 2. juni 2016
KG
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 191 Bilag 10
Offentligt
Side 2 af 2
Dansk Socialrådgiverforening er enig i, at integrationsvurderingen af børn
som hidtil ikke skal gælde, hvis særlige grunde taler imod det. Herunder
hensynet til familiens enhed, jf. den foreslåede formulering af
udlændingelovens § 9 stk, 16, 3 pkt. Dansk Socialrådgiverforening er også
enig i den præcisering af de særlige grunde, der sker i lovbemærkningerne,
når det nævnes, at det kan være situationer, hvor forælderen i Danmark
har opholdstilladelse som flygtning og ikke har mulighed for at tage ophold
med barnet i hjemlandet eller et andet land, jf. bemærkningerne side 13 i
lovforslaget, første spalte afsnit 2 og 3.
Vi noterer os også, at barnets tarv efter FN’s børnekonvention kan
indebære, at man må undtage dem fra vurderingen af deres
integrationspotentiale. Der nævnes situationer, hvor den af barnets
forælder, der er bosiddende i hjemlandet på grund af alvorlig sygdom eller
alvorligt handicap, er ude af stand til at tage vare på barnet, eller hvis der
foreligger oplysninger, der giver grund til at antage, at barnet i hjemlandet
vil blive eller er blevet tvangsfjernet fra den ene af forældrene, jf
bemærkningerne side 13 i lovforslaget, første spalte afsnit 6.
Overgangsregel for ret til ferie for uddannelses- og
kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse
Dansk Socialrådgiverforening finder det absolut nødvendigt, at der nu
bliver rettet op på den manglende overgangsbestemmelse i lov nr.300 af
22. marts 2016. Det må sikres, at borgere ikke mister deres optjente ferie
ved overgangen til integrationsydelsen.
Med venlig hilsen
Majbrit Berlau


København d. 2. juni 2016
Høring over lovforslag nr. L 191 af 31. maj 2016
Integrationsministeriet har 31. maj 2016 anmodet om en udtalelse vedrørende L191 forslag til lov
om ændring af udlændingeloven udlændingeloven og lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven og forskellige andre love.
Ægteskab Uden Grænser anbefaler:
• at behandlingen af lovforslaget udsættes til efter Folketingets sommerferie, så der bliver tid
til at gennemføre et lovarbejde af tilstrækkelig kvalitet inklusive en normal 4 ugers hørings-
periode og normalt udvalgsarbejde.
• at lovgivningen om familiesammenføring forenkles ved at afskaffe reglen om ”mulighed for
vellykket integration”.
Pga. den korte høringsfrist på kun 2 dage har vi ikke tid til at foretage en nærmere vurdering af lov-
forslaget og dets konsekvenser. Vi har dog følgende umiddelbare bemærkninger til den del af lov-
forslaget, der handler om reglerne for familiesammenføring af børn:
EU-domstolen har ikke tvunget Danmark til at ændre sin lovgivning
Som begrundelse for lovforslaget og for hastebehandlingen af det anfører regeringen, at det er nød-
vendigt at ændre dansk lovgivning for rette ind efter EU-domstolens kendelse i sagen C-561/14,
Genc. I bemærkningerne til lovforslaget er anført at:
”EU-Domstolen konkluderer på den baggrund, at kravet ikke kan begrundes. Det betyder, at ud-
lændingelovens § 9, stk. 16, i sin nuværende affattelse ikke kan finde anvendelse i sager om familie-
sammenføring med børn.
Lovforslaget har til formål at bringe udlændingelovens § 9, stk. 16, i overensstemmelse med Dan-
marks internationale forpligtelser, herunder Associeringsaftalekomplekset som fortolket af EU-
Domstolen i sagen C-561/14, Genc.”
EU-domstolen har imidlertid alene vurderet udlændingelovens §9, stk. 16 i forhold til associerings-
aftalen mellem EU og Tyrkiet. Der er derfor intet i domstolens kendelse, der tilsiger, at udlændinge-
lovens §9, stk. 16 ikke fortsat kan anvendes som hidtil i forhold til børn af alle mulige andre udlæn-
dinge i Danmark end netop tyrkiske arbejdstagere.
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 191 Bilag 10
Offentligt
2
Af Ministeriets notat ”Orientering om behandlingen af konkrete sager om familiesammenføring til
børn efter EU-Domstolens dom i sagen C-561/14, Genc” af 1. juni 2016 fremgår imidlertid, at EU-
domstolens dom har fået Ministeriet til at konkludere, at 2-års reglen om ”mulighed for vellykket
integration” ikke kun er i strid med associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet men også er i strid
med menneskerettighederne.
Der verserer ifølge notatet en sag om 2-års reglen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stol. Og Ministeriet føler sig åbenbart så sikker på, at Danmark vil tabe også den sag, at Ministeriet
allerede nu vælger at rette ind efter den forventede dom fra Menneskerettighedsdomstolen.
Der er intet behov for hastelovgivning
Ægteskab Uden Grænser støtter naturligvis, at dansk lovgivning bringes i overensstemmelse med
menneskerettighederne. At bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med menneskerettigheder-
ne kræver imidlertid ikke, at der gennemføres hastelovgivning her og nu.
I udlændingelovens §9, stk. 16 er, som i de fleste andre dele af §9, anført, at der ikke skal foretages
integrationsvurdering, ”hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod.” Denne formulering tager netop sigte på Danmarks internationale forpligtelser. Så hvis
vurderingen i Ministeriet nu er, at det altid vil være i strid med menneskerettighederne - og i nogle
sager også med associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet - at foretage en integrationsvurdering af
barnet, så vil alle ansøgninger om familiesammenføring med børn blot blive behandlet, uden at der
foretages sådanne vurderinger.
Denne situation er der principielt og juridisk set intet galt med, og man kunne for så vidt blot vælge
at lade den stå på. Dog er det selvfølgelig at foretrække, at lovgivningen er så tydelig som muligt,
hvilket ikke opnås ved at have bestemmelser, der aldrig anvendes i praksis. Men der er intet, der
tilsiger, at en lovændring absolut skal gennemføres på denne side af Folketingets sommerferie, så-
ledes at det bliver umuligt for hverken folketingsmedlemmer eller borgere at danne sig et overblik
over den foreslåede nye lovgivnings indhold og konsekvenser, før den vedtages.
Den foreslåede ny bestemmelse synes at have et helt andet formål end den oprindelige
Lovforslaget medfører, at alle børn over 6 år fremover skal udsættes for en integrationsvurdering,
før de kan få lov til at flytte med deres far eller mor til Danmark, eller slutte sig til denne. Om disse
integrationsvurderinger står der i bemærkningerne til lovforslaget følgende:
”Ved vurderingen af, om barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Dan-
mark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet, skal udlændingemyndighederne
inddrage samtlige foreliggende oplysninger i sagen, der kan belyse barnets personlige situation.
Der skal herved bl.a. lægges vægt på længden og karakteren af barnets ophold i de respektive lan-
de, herunder om barnet har opholdt sig her i landet tidligere, og i givet fald i hvilket land barnet
har haft hovedparten af sin opvækst, og hvor barnet har gået i skole. Der skal endvidere lægges
vægt på, om barnet taler dansk, og om barnet taler det sprog, der tales i barnets hjemland. Herud-
over skal der lægges vægt på, om barnet under sin opvækst i øvrigt er blevet præget af danske vær-
dier og normer i en sådan grad, at barnet har eller har mulighed for opnå en sådan tilknytning til
Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet.”
3
Det siger sig selv, at når et dansk-internationalt par for nylig har giftet sig og nu ønsker at flytte
sammen i Danmark, så har den udenlandske ægtefælles særbørn normalt ikke boet her i landet tidli-
gere. Ligeledes taler barnet naturligvis ikke dansk, lige som det ikke har gået i dansk skole eller er
blevet påvirket af ”danske værdier”, hvori disse så end består. Alt dette er ”logik for burbøns”, da
barnet jo hidtil har boet sammen med sin mor eller far i f.eks. Thailand, Brasilien, USA eller Rus-
land.
Umiddelbart er konsekvensen af lovforslaget derfor, at der stort set altid skal meddeles afslag, når
en ny familie ønsker at etablere sig sammen i Danmark. Der vil ikke engang kunne lægges vægt på,
at barnets far eller mor er velintegreret i Danmark, da dette naturligvis ikke er tilfældet, når barnets
far eller mor først nu er i gang med at flytte hertil.
Den oprindelige bestemmelse, der blev indført med lov nr. 429 af 29. juni 2014, havde som sit ho-
vedformål at undgå, at forældre bevidst lod deres barn blive i hjemlandet og først hentede det hertil
kort før barnets 18 års fødselsdag.
Den nu foreslåede bestemmelse synes derimod at have et helt andet hovedformål. Nemlig at forhin-
dre dansk-internationale familier i at etablere sig i Danmark, såfremt den udenlandske ægtefælle har
særbørn, og særbarnets anden forælder stadig bor i hjemlandet.
De eneste familier, der umiddelbart vil have nogen form for chance for at få deres børn hertil, er
familier, der netop har valgt at lade barnet blive i hjemlandet, sådan at barnets forælder kan nå at
blive velintegreret i Danmark, før der søges om sammenføring af barnet. Samtidig kan den årelange
periode med tvungen adskillelse mellem forælder og barn også anvendes til, at barnet tilbringer tid i
Danmark på visumbesøg og måske lærer lidt dansk.
Umiddelbart synes dette fremover at være den eneste måde, et barn og dets far eller mor kan opnå
den krævede større tilknytning til Danmark end til deres fælles hjemland. Og dermed bliver effekten
af den foreslåede lovgivning den stik modsatte af den oprindelige lovgivning. Nemlig at familie-
sammenføring af børn kommer til at trække ud i årevis, indtil barnet og/eller dets forælder har op-
nået den krævede store tilknytning til Danmark.
Ægteskab Uden Grænser tager skarpt afstand fra en lovgivning, der forhindrer dansk-internationale
familier i at etablere sig i Danmark, eller trækker deres etablering ud i årevis, hvor kontakten mel-
lem barnet og dets far / mor desuden kun kan have form af gensidige feriebesøg mv.
Lovforslagets forhold til FN´s børnekonvention mangler at blive vurderet
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår at:
”Kravet om vellykket integration er tidligere blevet vurderet at være i overensstemmelse med arti-
kel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s børnekonvention. Det forhold, at 2
års fristen i udlændingelovens § 9, stk. 16, ophæves, således at kravet om vellykket integration gæl-
der, uanset hvornår ansøgningen om familiesammenføring indgives, giver ikke anledning til en æn-
dret vurdering.”
Ægteskab Uden Grænser er uenig i denne vurdering fra ministeriets side. At ophæve 2 års fristen
giver i høj grad anledning til at foretage en ny vurdering af lovens forhold til FN´s børnekonventi-
on.
4
Ophævelsen af 2 års fristen udvider reglens anvendelsesområde til børn, der ønsker at flytte til
Danmark sammen med den forældre, de hidtil har haft deres opvækst hos. Det betyder, at reglen
fremover i mange tilfælde vil tvinge børn til at skilles fra den forældre, de hidtil har haft deres op-
vækst hos, for herefter at fortsætte deres opvækst hos deres anden forældre, hos en tante eller bed-
stemor, eller på et børnehjem. I mange tilfælde må det antages, at dette klart er i strid med barnets
tarv.
En sådan situation har ikke foreligget hidtil, da reglen om ”mulighed for vellykket integration” hid-
til alene har fundet anvendelse i sager, hvor barnet i mindst 2 år har haft en anden primær omsorgs-
person end den far eller mor, det søger om at blive sammenført med. Der er dermed tale om en me-
get markant ændring, som naturligvis bør give sig udslag i, at der udføres en ny og grundig vurde-
ring af, om den foreslåede lovgivning er i overensstemmelse med FN´s børnekonvention.
Der mangler en vurdering af de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det ikke har økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet. Ægteskab Uden Grænser er uenig heri. Det har negative økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet, og for samfundet i øvrigt, når økonomiske aktive borgere tvinges til at udvandre, fordi
deres ægtefællers særbørn nægtes opholdstilladelse i Danmark med en besynderlig og søgt begrun-
delse om, at børnene ”ikke har mulighed for en vellykket integration”.
Lovforslaget bør derfor indeholde et overslag over, hvor mange dansk-internationale familier, der
årligt forventes at blive ramt af den ny lovgivning, og hvad det koster i tabte skatteindtægter og tabt
indtægt for erhvervslivet at gå glip af disse familiers tilstedeværelse i Danmark, når de i stedet tvin-
ges til at etablere sig i andre lande.
Der er behov for enklere lovgivning ikke det modsatte
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der forventes øgede udgifter til administration i Ud-
lændingestyrelsen på 0,3 mio. kroner om året. Hertil skal lægges de ikke budgetterede merudgifter
til klagesagsbehandling i Udlændingenævnet samt udgifter til behandling af ansøgninger om andre
former for opholdstilladelse. Eksempelvis Statsforvaltningens udgifter til behandling af ansøgninger
om udstedelse af EU-opholdskort, såfremt den dansk-internationale familie beslutter at vende tilba-
ge til Danmark efter at have boet sammen en periode i et andet EU-land.
I betragtning af, at reglen om ”mulighed for vellykket integration” hidtil er blevet anvendt i et ret
begrænset antal sager, foreslår Ægteskab Uden Grænser, at man i stedet forenkler sagsbehandlingen
ved at afskaffe reglen. Dermed vil dansk lovgivning også blive bragt på linie med lovgivningen i
alle de lande, vi normalt sammenligner os med.
Med venlig hilsen,
Kim Pedersen Nyberg
Bestyrelsesformand


Københavns Byret
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 99 68 70 15
CVR2I 659509
adrninistration.kbh(domstol.dk
J. nr. 9099.2016.30
Den 2. juni 2016
Ved en mail af 31. maj 2016 har Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet anmodet om
eventuelle bemærkninger til høring over lovforslag nr. L 191 af 31. maj 2016 om ændring af
udlændingeloven og lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskel
lige andre love (Ophævelse af 2 års fristen i sager om familiesammenføring med børn og
overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der over
går til integrationsydelse).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at udkastet ikke giver byret
terne anledning til at fremkomme med bemærkninger.
Med veni
Sør
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 191 Bilag 10
Offentligt


østre Landsret
Præsidenten
Den —2 JUNI 2016
J.nr. 40A-ØL-29-16
mit: cr
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til uibm@uibm.dk, mmi@uibm.dk og sab@uibm.dk
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har ved brev af 31. maj 2016 (Sagsnr. 2016-
5066) anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over lovforslag nr. L 191 af3l. maj 2016
om ændring afudlændingeloven og lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationslo
ven og forskellige andre love (Ophævelse af 2 års fristen i sager om familiesammenføring med
børn og overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der
overgår til integrationsydelse).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om forslaget.
Med venlig hilse
Bent Carlsen
/
Bredgade 59, 1260 Kohenhavn K. Tlf. 9968 6200 Hjemmeside: wwwoesirelandsmtdk
Udlændinge-,
Integrations-
og
Boligudvalget
2015-16
L
191
Bilag
10
Offentligt


SOS mod Racisme
Nørre Allé 7, 2200 København N
sos@sosmodracisme.dk
www.sosmodracisme.dk
Høringssvar på L 191 fra SOS mod Racisme
2. juni 2016
Til Udlændinge-, Bolig-, og Integrationsministeriet!
uibm@uibm.dk, mmi@uibm.dk og sab@uibm.dk.
SOS mod Racisme takker for det tilsendte lovforslag, og beklager ikke at have kunnet overholde
høringsfristen på to døgn.
Vi håber at lovforslaget trækkes tilbage, subsidiært forkastes ved 3. behandlingen! Vi synes at man generelt
skal afskaffe integrationsvurdering af børn og generelt tillade familiesammenføring af alle børn under 18 år,
og ikke bruge en aldersgrænse på 15 år, da børn under 18 år er omfattet af Børnekonventionen.
I den sidste tid har Danmark fået flere domme imod sig på udlændingeområdet, herunder imod 28-års-
reglen, dvs. nu 26-års-reglen, som overtræder forbuddet mod diskrimination i EMRK, artikel 14 –
sammenholdt med artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv. Desuden er der en sag på vej om
udlændingelovens 3 års karenstid for at søge familiesammenføring hos flygtninge med midlertidig
beskyttelsesstatus, idet denne lov er klart imod EMRK artikel 8.
Den aktuelle dom ved EU-domstolen: Genc mod Danmark, har nødvendiggjort at Danmark ændrer sine
familiesammenføringsregler. Her har regeringen ønsket at stramme dem yderligere, ved at indføre en
vurdering af et barns integrationsegnethed allerede fra 6-års-alderen, og uafhængigt af hvornår det søger
til Danmark i forhold til forældrenes eller den ene forælders ankomst til Danmark.
Man har dog undladt at skrive ind i lovforslaget, hvordan den foreslåede lovændring forholder sig til
international ret, på trods af, at det netop er p.g.a. EU-rettens dom mod Danmark, at regeringen vil ændre
loven, og at regeringen udelukkende ser det som sit mål at begrænse indvandring til Danmark mest muligt.
Det er, som om der har udviklet sig en kultur af ligegyldighed eller foragt for international ret hos
regeringen, når det gælder behandlingen af udlændinge i Danmark, eller af udlændinge, som ønsker at
komme til Danmark.
Det aktuelle lov forslag er lidet gennemtænkt og ufuldstændigt – og måske er ulovligt efter international
ret, fordi der mangler sammenhæng og proportionalitet. De fleste dommere vil formentlig bestride, at man
vil kunne vurdere et barns ”integrationsegnethed” ved 6-års-alderen. En afvisning af familiesammenføring
med barnet på grund af ringe ”integrationsegnethed” vil desuden formentlig være ude af proportionalitet i
forhold til børn og forældres ret til familieliv efter EMRK og efter Børnekonventionen. Men måske tænker
regeringen bare: går den – så går den, i hvert fald indtil der kommer en dom i en sag mod Danmark ? Og
hastebehandlingen skal måske forebygge, at der stilles spørgsmål ved, om lovforslaget overholder
international ret?
Venlig hilsen,
Anne Nielsen, Næstformand
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 191 Bilag 10
Offentligt