L 184 - svar på spm. 56 om kommentar til henvendelsen af 2/6-16 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev, fra sundheds- og ældreministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU L 184 - svar på spørgsmål 56 [DOK110543].DOCM

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L184/spm/56/svar/1330701/1642757.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. juni 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 56 (L 184) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 56:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. juni 2016 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, jf. L 184 - bilag 31.”
Svar:
Anne-Marie Krogsbøll bemærker i sin henvendelse til Sundheds- og Ældreudvalget af
2. juni 2016, at L 184 indskrænker borgeres og patienters ret til at få indsigt i anven-
delsen af egne data.
Hun spørger i de forbindelse med henvisning til en artikel bragt i Politiken den 29. ju-
ni 2015, om L 184 er lagt på Offentlighedsportalen.
Ifølge offentlighedslovens § 18 skal der på internettet føres en portal, der indeholder,
love, administrative forskrifter, lovforslag og Folketingets Ombudsmands udtalelser
om aktindsigt.
Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at formålet med bestemmel-
sen bl.a. er at give offentligheden mulighed for at få kendskab til adgangen til aktind-
sigt hos forvaltningsmyndighederne samt det nærmere omfang af denne indsigtsret.
Særligt om lovforslag anføres det, at portalen skal indeholde fremsatte lovforslag om
adgangen til aktindsigt hos forvaltningsmyndighederne. Det fremgår i den forbindel-
se, at der herved sigtes til forslag til ændringer af gældende love om aktindsigt hos
forvaltningsmyndighederne samt fremsatte forslag til nye bestemmelser om en sådan
adgang.
Jeg kan oplyse, at L 184 ikke indeholder bestemmelser om aktindsigt. Lovforslaget er
derfor ikke lagt på Offentlighedsportalen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Mette Touborg Heydenreich
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 03-06-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPMHE
Sagsnr.: 1606140
Dok. nr.: 110543
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 56
Offentligt