L 184 - svar på spm. 54 om kommentar til henvendelsen af 2/6-16 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 36 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 36:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. maj 2016 fra Dansk Selskab for
Almen Medicin, jf. L 184 - bilag 11.”
Svar:
Dansk Selskab for Almen Medicin skriver i henvendelsen, at L 184 ikke bør vedtages i
sin nuværende form, da hjemlen for at videregive følsomme patientoplysninger er for
bred, og da lovforslaget ikke afgrænser, hvilke formål oplysningerne kan videregives
til. Desuden mener selskabet, at der bør være en præcis angivelse af, hvilke kategori-
er af medarbejdere, der kan få adgang til oplysningerne i kommuner og regioner.
I forhold til selskabets bekymring over, at lovforslaget ikke afgrænser, hvilke formål
oplysningerne kan videregives til, kan jeg henvise til svaret på spørgsmål 17, 23 og 26,
som blev oversendt til udvalget den 21. og 26. maj 2016. Heraf fremgik det blandt
andet, at de foreslåede ændringer i forhold til brug af data om lægemiddelordinatio-
ner er fastsat efter en nøje afvejning af beskyttelseshensynet til patienterne, dvs. bå-
de patientsikkerheden og hensynet til patienternes ret til fortrolighed og privatliv,
hensynet til lægerne og den samfundsmæssige betydning.
Videregivelse fra Lægemiddeladministrationsregistret
Med lovforslaget bemyndiges den siddende minister til at fastsætte regler om Sund-
hedsdatastyrelsens videregivelse af oplysninger om lægehenførbare ordinationer og
oplysninger om borgernes CPR-numre fra Lægemiddeladministrationsregisteret i vis-
se nærmere beskrevne situationer, hvor visse myndigheder har brug for oplysninger-
ne. Fx i en situation, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har brug for oplysningerne i
forbindelse med tilsynet med læger m.v., hvis styrelsen vurderer, at patientjournalen
er ufyldestgørende eller misvisende. Eller i en situation, hvor Styrelsen for Patientsik-
kerhed eller Patienterstatningen pga. en ufyldestgørende eller misvisende patient-
journal har brug for oplysningerne for at kunne tage stilling til en klagesag eller et
krav om erstatning.
Der blev i tilknytning til den omtalte psykiatersag udtrykt klart ønske om, at der skulle
være bedre mulighed for at finde berørte patienter og pårørende. Derfor er der med
L 184 åbnet for, at videregivelse kan ske til en region eller en kommune i de helt sær-
lige og undtagelsesvise situationer, hvor regionen eller kommunen som behandlings-
ansvarlig myndighed har behov for oplysningerne, fx i en situation, hvor der er ønske
om at kontakte patienten med henblik på for eksempel at tilbyde denne et opfølgen-
de behandlingsforløb eller ønske om at kontakte pårørende til en afdød patient med
henblik på en vurdering af, om der evt. kan være et retskrav, for eksempel en vurde-
ring af, om de pårørende er berettiget til erstatning. Det forudsættes, at regionen el-
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 29-05-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1605970
Dok. nr.: 105021
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 36
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 54
Offentligt
Side 2
ler kommunen forud for anmodningen om oplysningerne fra Lægemiddeladministra-
tionsregisteret har modtaget journalen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, dvs. at sty-
relsen havde konkret grundlag og hjemmel for at udlevere oplysningerne fra journa-
len (dette følger de almindelige regler om videregivelse af oplysninger fra journalen),
og det forudsætter, at regionen eller kommunen herefter vurderer, at disse journal-
oplysninger er ufyldestgørende eller misvisende, og at der derfor er behov for oplys-
ninger fra Lægemiddeladministrationsregisteret. Det er således alene i disse helt sær-
lige og ekstraordinære situationer, at Sundhedsdatastyrelsen vil kunne videregive op-
lysningerne om borgernes CPR-nummer til en region eller kommune. De sædvanlige
krav om proportionalitet og nødvendighed mv. samt sikkerhedsmæssige krav forud-
sættes naturligvis overholdt. Og det er klart, at de oplysninger kun skal tilgå en meget
begrænset kreds af mennesker i myndigheden, som har brug for dem.
For så vidt angår videregivelse af lægehenførbare ordinationsoplysninger fra Læge-
middeladministrationsregistret vil jeg gerne understrege, at der ikke tilsigtet en æn-
dring i forhold Sundhedsdatastyrelsens adgang til at videregive disse oplysninger til
regionerne med henblik på rationel farmakoterapi. Adgangen drejer sig stadig kun
om videregivelse af oplysninger om lægehenførbare ordinationer, og ikke patienthen-
førbare oplysninger. Kun en meget begrænset kreds af personer – pt. alene 36 perso-
ner – i regionerne kan få adgang til disse lægehenførbare data og analysere dem, så
de kan understøtte lægernes arbejde med fornuftig brug af lægemidler. Det vedrører
altså ikke de patienthenførbare oplysninger. Der er med andre ord ikke adgang til
CPR-numre på patienterne eller indblik i den enkelte patients medicinoplysninger. Et
sådant indblik kan alene ske i de helt særlige og ekstraordinære situationer som be-
skrevet ovenfor.
Videregivelse fra Lægemiddelstatistikregistret
I forhold til Lægemiddelstatistikregistret er det min vurdering, at det fortsat skal sik-
res, at oplysninger om lægemiddelforbruget kan anvendes og nyttiggøres i forsk-
ningsøjemed til gavn for patientbehandling og for sundhedsvæsnet – altså når det er
til et formål, der er af væsentlig samfundsmæssig betydning.
I dag er der ikke hjemmel til, at Sundhedsdatastyrelsen kan videregive lægehenførba-
re ordinationsoplysninger og oplysninger om borgernes CPR-nummer til brug for
forskning uden borgernes samtykke. Det er der til gengæld for en række øvrige sund-
hedsregistre, herunder Landspatientregistret, Cancerregistret og Abortregistret, som
også indeholder følsomme helbredsoplysninger.
Både private og offentlige forskeres adgang til disse sundhedsregistre reguleres navn-
lig af persondataloven. Der henvises i den forbindelse til vedhæftede ordførernotat
om anvendelse af sundhedsdata til forskning, statistik og kvalitetsudvikling af 13. ja-
nuar 2016, som blev sendt til ordførerne1
.
For så vidt angår Lægemiddelstatistikregistret har forskere hidtil kun kunne tilgå ano-
nymiserede oplysninger fra dette register via Forskningsservice på Danmarks Statistik
eller via forskermaskinen hos Forskerservice i Sundhedsdatastyrelsen. Forskellen mel-
lem Lægemiddelstatistikregisteret og andre registre er i denne sammenhæng, at data
fra Lægemiddelstatistikregistret ikke må videregives til forskning, hvis der er risiko for
1 Notat blev sendt til ordførerne forud for et ordførermøde den 21. januar 2016 og genfrem-
sendt forud for et ordførermøde den 31. marts 2016.
. / .
Side 3
at en patient kan identificeres på grund af den samlede mængde information. Dette
besværliggør og sætter begrænsninger for vigtig forskning, hvor forskeren har behov
for at kombinere lægemiddeloplysninger med data fra andre sundhedsregistre, da
inddragelse af flere oplysninger øger risikoen for, at de enkelte borgere indirekte kan
identificeres. Det er dermed en hindring for at udføre god sundhedsforskning i Dan-
mark og for at skabe bedre behandlingsmuligheder. Det gælder også i de tilfælde,
hvor det er nødvendigt med en kobling med andre datakilder, som ikke rent praktisk
kan foregå inden for forskerserviceordningerne.
Derfor foreslås det med L 184, at Sundhedsdatastyrelsen kan videregive oplysninger
om ordination af lægemidler til brug for statistiske eller videnskabelige undersøgelser
af væsentlig samfundsmæssig betydning, når videregivelsen er nødvendig for udfø-
relsen af undersøgelserne. Dermed bringes reglerne for forskers adgang til dette regi-
ster i overensstemmelse med de almindelige regler på området, der gælder for de
øvrige sundhedsdataregistre. Det vil højne statistikgrundlaget for forskerne og give
mulighed for at gennemføre mere detaljeret og bedre forskning i lægemidlers anven-
delse og effekt. De foreslåede ændringer i lovforslaget om videregivelse af oplysnin-
ger fra Lægemiddelstatistikregistret – i visse tilfælde i personhenførbar stand – er vig-
tige for at kunne gennemføre solid forskning i Danmark. Blandt andet kan det sikre,
at vi får bedre forskning i sjældne sygdomme og sjældne bivirkninger. Her kan det
være afgørende, at data fra alle patienter indgår i forskningen, hvis der skal kunne
forskes i sygdommen, og manglende samtykke fra bare få patienter med en sjælden
sygdom, kan potentielt hindre forskning i sjældne sygdomme eller sjældne bivirknin-
ger.
Som et andet eksempel kan nævnes den situation, at en stor gruppe patienter har få-
et en medicinsk behandling som fx kemoterapi. På nogle patienter virker behandlin-
gen. På andre virker den ikke. Forskerne vil gerne finde forskellen mellem de to grup-
per, så medicinen kan gives til dem, den virker på, og ikke til de andre, der alene får
bivirkninger af medicinen. For at finde årsagen vil forskerne gerne finde biologiske
prøver på patienterne i biobanken. Med de prøver kan forskerne lede efter de afgø-
rende forskellige på de to gruppers reaktion på kræftmedicinen. Det er særdeles van-
skeligt for forskerne i dag, da forskerne ikke selv kan koble medicinoplysningerne
med biologiske prøver. Med lovforslaget vil dette blive muligt. CPR-nummeret er den
nøgle, der kan koble oplysninger sammen på tværs.
Patienter vil med forslaget ikke kunne sige nej til, at deres data bliver brugt i de sam-
menhænge, som er beskrevet i lovforslaget. I forhold til vævsanvendelsesregistret og
patienternes muligheder for at sige nej i denne sammenhæng henvises der til oven-
stående ordførernotat om anvendelse af sundhedsdata til forskning, statistik og kvali-
tetsudvikling.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om fri adgang til data. Der er heller
ikke tale om, at data er til salg. Sundhedsdatastyrelsen vil hver gang foretage en kon-
kret vurdering af formålet med forskningen og relevansen af de ønskede oplysninger,
ligesom Sundhedsdatastyrelsen vil skulle foretage en vurdering af selve mængden af
oplysningerne. Så der kun gives oplysninger i de situationer, hvor der har vist sig et
reelt behov for netop de personoplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret.
Side 4
Hertil kommer, at der også hvor relevant skal foreligge tilladelse fra Datatilsynet og
eventuelt også fra en videnskabsetisk komité afhængigt af hvilken type forsknings-
projekt, der er tale om.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Sanne Have


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 44 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 44:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2016 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, jf. L 184 - bilag 17.”
Svar:
I henvendelsen stilles der 3 spørgsmål, som nedenfor besvares.
”1. Ministeren oplyser flere gange i sine svar på spørgsmål til L184, at data kan vide-
regives til formål, som er af ”væsentlig samfundsmæssig betydning”. Kan ministeren
via eksempler oplyse, hvad dette begreb i forbindelse med det danske sundhedsvæsen
dækker?”
Jeg kan henvise til svaret på spørgsmål 36, som blev oversendt til udvalget den 29.
maj 2016. Heraf fremgik det blandt andet, at det i forhold til Lægemiddelstatistikregi-
stret er min vurdering, at det fortsat skal sikres, at oplysninger om lægemiddelfor-
bruget kan anvendes og nyttiggøres i forskningsøjemed til gavn for patientbehandling
og for sundhedsvæsnet – altså når det er til et formål, der er af væsentlig samfunds-
mæssig betydning.
De foreslåede ændringer om videregivelse af oplysninger fra Lægemiddelstatistikregi-
stret – i visse tilfælde i personhenførbar stand – er vigtige for at kunne gennemføre
solid forskning i Danmark. Blandt andet kan det sikre, at vi får bedre forskning i
sjældne sygdomme og sjældne bivirkninger. Forskning i eksempelvis dette er efter
min opfattelse af væsentlig samfundsmæssig betydning, men det vil bero på en kon-
kret vurdering af et givent projekt, hvorvidt data er nødvendige.
”2. Kan ministeren eksemplificere, i hvilke konkrete situationer man kan forestille sig,
at formål af ”væsentlig samfundsmæssig betydning” kan begrunde, at data overgives
til private firmaer?”
Jeg kan henvise til bemærkningerne til det ændringsforslag, der kan indgå i udvalgets
betænkning.
Jeg kan desuden oplyse, at Lægemiddelstatistikregisteret er et register omfattet af
reglerne i persondatalovens § 10. Det følger af persondatalovens § 10, stk. 1, at op-
lysninger, som nævnt i § 7, stk. 1, eller § 8, må behandles, hvis dette alene sker med
henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig sam-
fundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig for udførelsen af under-
søgelserne. Det fremgår af persondatalovens § 10, stk. 2, at oplysninger indsamlet
alene med henblik på at udføre statistiske og videnskabelige undersøgelser af væ-
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 31-05-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1606034
Dok. nr.: 107776
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 44
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 54
Offentligt
Side 2
sentlig samfundsmæssig betydning ikke senere må anvendes i andet end videnskabe-
ligt og statistisk øjemed. Der er med de regler, der forudsættes fastsat med hjemmel i
den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 5, ikke tilsigtet en fravigelse af persondatalo-
vens § 10.
”3. Kan økonomiske begrundelser falde ind under forhold af ” væsentlig samfunds-
mæssig betydning”?”
Det er min umiddelbare opfattelse, at det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt
økonomiske forhold kan være af væsentlig samfundsmæssigt betydning.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Sanne Have


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 39 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 39:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. maj 2016 fra Patientdatafor-
eningen, jf. L 184 - bilag 12.”
Svar:
I henvendelsen citerer Patientdataforeningen følgende afsnit fra den gennemgang,
Kammeradvokaten foretog af den såkaldte psykiatersag med vurderingen af 15. sep-
tember 2015: “Alene nødvendige og tilstrækkelige oplysninger kan videregives fra
Statens Serum Institut til Sundhedsstyrelsen. Det følger således af proportionalitets-
princippet i persondatalovens § 5, stk. 2, at oplysningerne, som behandles, skal være
relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse
af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne se-
nere behandles. Bestemmelsen gælder også for behandling i form af videregivelse, jf.
forvaltningslovens § 28, stk. 1. Sundhedsstyrelsen kan derfor kun få udleveret oplys-
ninger, der skønnes nødvendige og tilstrækkelige til brug for tilsynssagen. Tilsynssa-
gen vil med andre ord næppe kunne anvendes som et springbræt til et mere generelt
indblik i, hvor mange tidligere patienter, der i årene fra 2004, hvor Sundhedsstyrelsen
første gang fik indberetninger om psykiateren, og frem til i dag eventuelt har fået ud-
skrevet for store doser og forkerte blandinger af medicin. Tilsvarende gælder, at op-
lysningerne ikke kan indgå i en sag om overordnede betragtninger om, hvorvidt døds-
fald blandt de tidligere patienter skyldes psykiaterens fejlbehandlinger i form af ud-
skrivning af for store doser og forkerte blandinger af medicin.”
Patientdataforeningen anfører, at der med L 184 og det nye Lægemiddeladministra-
tionsregister opsamles personhenførbare helbredsoplysninger for alle patienter i alle
regioner i hele Danmark de sidste 10 år. Foreningen anfører, at dette er i strid med
proportionalitetsprincippet i persondataloven.
Jeg kan indledningsvist oplyse, at ovenstående citat fra Kammeradvokaten vedrører
spørgsmålet om, hvorvidt Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) har
hjemmel til at videregive oplysninger til identifikation af tidligere patienter mv. Kam-
meradvokaten konkluderer efter ovenstående citat, at apotekerlovens § 11, stk. 4, ik-
ke indeholder hjemmel til videregivelse af de omhandlede data.
Jeg kan henvise til svaret på spørgsmål 17, 23 og 36, som blev oversendt til udvalget
den 21., 26. og 29. maj 2016. Heraf fremgik det blandt andet, at de foreslåede æn-
dringer i L 184 i forhold til brug af data om lægemiddelordinationer er fastsat efter en
nøje afvejning af beskyttelseshensynet til patienterne, dvs. både patientsikkerheden
og hensynet til patienternes ret til fortrolighed og privatliv, hensynet til lægerne og
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 31-05-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1605995
Dok. nr.: 106031
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 39
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 54
Offentligt
Side 2
den samfundsmæssige betydning. Desuden må der kun videregives nødvendige og
tilstrækkelige oplysninger, og det forudsættes, at både Sundhedsdatastyrelsen som
afgivende myndighed og de modtagende myndigheder af oplysninger om lægehen-
førbare ordinationer og oplysninger om borgernes CPR-numre fra Lægemiddeladmi-
nistrationsregisteret vil administrere oplysningerne i overensstemmelse med person-
dataloven og regler fastsat i medfør heraf, herunder særligt sikkerhedsbekendtgørel-
sen. Ifølge persondataloven skal den dataansvarlige træffe de fornødne tekniske og
organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulov-
ligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommen-
des kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Tilsvarende gæl-
der for databehandlere.
Det er min vurdering, at slettefristen på 10 år er proportionel, og at formålet med be-
stemmelsen, herunder hensynet til patientsikkerheden, tilsiger, at ordinationsoplys-
ningerne først bør slettes efter 10 år. Baggrunden er – som det også fremgår af lov-
forslaget – at der har været behov for at videregive lægehenførbare ordinationsop-
lysninger og ordinationsoplysninger med borgernes CPR-nummer fra Lægemiddelad-
ministrationsregisteret for perioder på ½-5 år, mens enkelte forespørgsler har været
på op til 10 år. Styrelsen for Patientsikkerhed har fx haft behov for oplysningerne for
at undersøge en specifik læges udskrivning af konkrete lægemidler i forbindelse med
en potentiel tilsynssag, hvor der kan gå lang tid, fra lægen har udskrevet lægemidler-
ne til, at vedkommende er kommet i styrelsens søgelys eller hvor udtræk over en
længere periode være nødvendig for at påvise, at lægen har ændret adfærd over tid.
Der kan også være opstået tvivl om hensigtsmæssigheden af en læges ordinationer
flere år tidligere, hvor både oplysninger om lægehenførbare ordinationer af lægemid-
ler og ordinationsoplysninger om borgerens CPR-nummer samtidig er nødvendige for
fx at påvise, at lægen har ændret adfærd over tid. Det kan også nævnes, at det ikke
kan afvises, at politiet til brug for efterforskning af en straffesag kan have brug for op-
lysninger om lægehenførbare ordinationer og ordinationsoplysninger med borgerens
CPR-numre fra Lægemiddeladministrationsregisteret nogle eller flere år tilbage i ti-
den.
Som det også fremgår af lovforslaget er det vurderingen, at den foreslåede slettefrist
på de 10 år i Lægemiddeladministrationsregisteret for både lægehenførbare ordina-
tioner og ordinationsoplysninger med borgernes CPR-numre bør gælde både for op-
lysninger, der indberettes efter dette lovforslags ikrafttræden samt oplysninger, som
er indberettet til registeret før dette lovforslags ikrafttræden. Dette er nødvendigt af
hensyn til at få fyldestgørende oplysninger i både tilsynssager og klagesager hos Sty-
relsen for Patientsikkerhed samt i forbindelse med en række konkrete sager, hvor pa-
tienter har anmeldt skader som følge af en behandling til Patienterstatningen, hvor
patienternes oplysninger ikke stemmer overens med det, der er noteret i patientens
journal.
For så vidt angår ordinationsoplysninger med borgernes CPR-numre gøres der dog
opmærksom på, at disse oplysninger pseudonymiseres efter 2 måneder, men med
mulighed for at afpseudonymisere 10 år tilbage.
Med venlig hilsen
Side 3
Sophie Løhde / Sanne Have


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. juni 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 54 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 54:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. juni 2016 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, jf. L 184 - bilag 29.”
Svar:
I henvendelse stilles der 5 spørgsmål, som besvares nedenfor.
1. ”Ministeren har i flere af sine svar henvist til behovet for at kunne forske i ”sjældne
sygdomme”. Netop patienter med sjældne sygdomme vil være ganske lette at
”afanonymisere” f.eks. via samkøring af data. Jeg vil bede ministeren og sundheds- og
ældreudvalgets medlemmer om et øjeblik at forestille jer, at I hver især lider af en
sjælden sygdom. I ved, at der måske kun er ganske få i landet med samme sygdom,
og at I derfor er nemme at identificere på trods af evt. anonymisering. Jeg vil derefter
bede jer forestille jer, at I fremover skal leve med, at I, i det offentliges øjne, er redu-
cerede til forskningsobjekter, og at forskere og andre, herunder muligvis medicinal-
firmaer og patientforeninger, og evt. også i udlandet, derfor fremover følger med i je-
res helbredstilstand, sundhedsoplysninger og medicinforbrug – inkl. medicin, som IKKE
har med jeres sjældne sygdom at gøre – UDEN at I er blevet informerede om det,
uden at I har givet tilladelse til det, uden at I kan forhindre dette, og uden at I har ret
til at få at vide, hvem der er i gang med at snage i jeres privatliv.”
Jeg vil gerne understrege, at patienter i mine øjne aldrig vil være at betragte som
”forskningsobjekter”, og det giver L 184 bestemt heller ikke anledning til at udlede.
Det er vigtigt at understrege, at der skal værnes om patienters data og patienternes
ret til fortrolighed, samtidig med at vi også sikrer, at sundhedsvæsenet kan levere
behandling af høj kvalitet og udvikle bedre og mere sikre behandlingstilbud til patien-
ter. Jeg mener, at vi med det i L 184 foreslåede tager højde for disse meget grund-
læggende præmisser for vores sundhedsvæsen.
Jeg kan i øvrigt henvise til svaret på spørgsmål 44, som blev oversendt til udvalget
den 31. maj 2016. Jeg kan endvidere henvise til svaret på spørgsmål 45 og 46.
2. ”Jeg vil nu bede ministeren og udvalgets medlemmer om at mærke efter, om situa-
tionen i ovenstående tankeeksperiment føles krænkende, stressende, invaderende,
grænseoverskridende?”
Jeg kan henvise til ovenstående svar på spørgsmål 1.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 2. juni 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1606104
Dok. nr.: 109948
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 54
Offentligt
Side 2
3. ”Bliver den pågældende følelse værre eller bedre af, at I samtidig ved, at grunden
til, at I ikke bliver spurgt om samtykke, er, at man, ifølge ministerens tidligere svar
vedr. samtykkeproblematikken, netop ikke vil risikere, at I siger ”nej”?”
Jeg kan henvise til ovenstående svar på spørgsmål 1.
4. ”Jeg vil derefter bede ministeren og udvalget om at overveje, om ikke der er risiko
for, at et stigende antal borgere vil miste tilliden til sundhedsvæsnet og myndigheder-
ne, og søge andre veje end det traditionelle sundhedsvæsen, og desuden i stigende
grad sige nej til at deltage i den forskning, hvor man faktisk har mulighed for at sige
nej tak? I den forbindelse vil jeg minde om, at på nuværende tidspunkt har omkring
3500 personer skrevet under på protest mod at dele helbredsoplysninger uden sam-
tykke, på trods af, at størstedelen af befolkningen ikke har hørt om den udvidede ad-
gang til data uden samtykke i L184:
http://www.skrivunder.net/signatures/nej_til_udlevering_af_dine_helbredsdata_ude
n_samtykke/start/3420”
Jeg kan henvise til ovenstående svar på spørgsmål 1 og til svaret på spørgsmål nr. 36,
som blev oversendt til udvalget den 29. maj 2016.
5. ”Jeg ved, at forskellige høringsvar allerede har peget på de samme risici for forrin-
get forskning på længere sigt som følge af L184, som jeg nævner ovenfor. Kan jeg få
oplyst, hvorfor ministeren ikke mener, at det er en reel fare, at L184 faktisk ender med
i stedet at forringe forskningen i stedt for at forbedre den?”
Jeg kan henvise til ovenstående svaret på spørgsmål nr. 36, som blev oversendt til
udvalget den 29. maj 2016 og til svaret på spørgsmål 39, som blev oversendt til ud-
valget den 31. maj 2016.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Sanne Have