L 184 - svar på spm. 48 om kommentar til henvendelsen af 1/6-16 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 11 (L 184) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 11:
”Advokatrådet, Dansk Sygeplejeråd, Kost- og Ernæringsforbundet, Lægefor-
eningen og Region Hovedstaden peger alle på et behov for at afkorte to-
årsfristen for bortfald af afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse eller
midlertidig indskrænkning af virksomhedsområde. Vil ministeren lade spørgs-
målet indgå i den bebudede evaluering af øvrige regelændringer på området?”
Svar:
Det følger af lovforslagets afsnit 2, at en evaluering af de væsentligste ændringer, der
følger af dette lovforslag, vil blive iværksat 3 år efter, at de ændringer med det sene-
ste ikrafttrædelsestidspunkt er tråd i kraft (1. januar 2017). Omfattet af evalueringen
er de ændringer, der er omfattet af afsnit 4.1. og 4.3.-4.11. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Den med lovforslaget foreslåede § 11 a i autorisationsloven om videreførelse af 2-
årsfristen for bortfald af afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse eller virk-
somhedsindskrænkning, med mindre Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har an-
lagt retssag om varig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning, be-
handles i lovforslagets afsnit 4.2.2.9.
Der er således ikke med lovforslaget, som det er fremsat, lagt op til, at den omtalte 2-
årsfrist skal indgå i evalueringen. Der er herved lagt vægt, at der er tale om en videre-
førelse af gældende ret.
Henset til den debat, der i forbindelse med høringen over lovforslaget og Folketingets
behandling heraf har været i forhold til denne 2-årsfrist, finder jeg imidlertid, at det
vil være hensigtsmæssigt, hvis denne 2-årsfrist også kommer til at indgå i den kom-
mende evaluering.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Mads Kirkegaard
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 18-05-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPMAKI
Sagsnr.: 1605382
Dok. nr.: 87610
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 48
Offentligt


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 36 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 36:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. maj 2016 fra Dansk Selskab for
Almen Medicin, jf. L 184 - bilag 11.”
Svar:
Dansk Selskab for Almen Medicin skriver i henvendelsen, at L 184 ikke bør vedtages i
sin nuværende form, da hjemlen for at videregive følsomme patientoplysninger er for
bred, og da lovforslaget ikke afgrænser, hvilke formål oplysningerne kan videregives
til. Desuden mener selskabet, at der bør være en præcis angivelse af, hvilke kategori-
er af medarbejdere, der kan få adgang til oplysningerne i kommuner og regioner.
I forhold til selskabets bekymring over, at lovforslaget ikke afgrænser, hvilke formål
oplysningerne kan videregives til, kan jeg henvise til svaret på spørgsmål 17, 23 og 26,
som blev oversendt til udvalget den 21. og 26. maj 2016. Heraf fremgik det blandt
andet, at de foreslåede ændringer i forhold til brug af data om lægemiddelordinatio-
ner er fastsat efter en nøje afvejning af beskyttelseshensynet til patienterne, dvs. bå-
de patientsikkerheden og hensynet til patienternes ret til fortrolighed og privatliv,
hensynet til lægerne og den samfundsmæssige betydning.
Videregivelse fra Lægemiddeladministrationsregistret
Med lovforslaget bemyndiges den siddende minister til at fastsætte regler om Sund-
hedsdatastyrelsens videregivelse af oplysninger om lægehenførbare ordinationer og
oplysninger om borgernes CPR-numre fra Lægemiddeladministrationsregisteret i vis-
se nærmere beskrevne situationer, hvor visse myndigheder har brug for oplysninger-
ne. Fx i en situation, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har brug for oplysningerne i
forbindelse med tilsynet med læger m.v., hvis styrelsen vurderer, at patientjournalen
er ufyldestgørende eller misvisende. Eller i en situation, hvor Styrelsen for Patientsik-
kerhed eller Patienterstatningen pga. en ufyldestgørende eller misvisende patient-
journal har brug for oplysningerne for at kunne tage stilling til en klagesag eller et
krav om erstatning.
Der blev i tilknytning til den omtalte psykiatersag udtrykt klart ønske om, at der skulle
være bedre mulighed for at finde berørte patienter og pårørende. Derfor er der med
L 184 åbnet for, at videregivelse kan ske til en region eller en kommune i de helt sær-
lige og undtagelsesvise situationer, hvor regionen eller kommunen som behandlings-
ansvarlig myndighed har behov for oplysningerne, fx i en situation, hvor der er ønske
om at kontakte patienten med henblik på for eksempel at tilbyde denne et opfølgen-
de behandlingsforløb eller ønske om at kontakte pårørende til en afdød patient med
henblik på en vurdering af, om der evt. kan være et retskrav, for eksempel en vurde-
ring af, om de pårørende er berettiget til erstatning. Det forudsættes, at regionen el-
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 29-05-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1605970
Dok. nr.: 105021
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 36
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 48
Offentligt
Side 2
ler kommunen forud for anmodningen om oplysningerne fra Lægemiddeladministra-
tionsregisteret har modtaget journalen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, dvs. at sty-
relsen havde konkret grundlag og hjemmel for at udlevere oplysningerne fra journa-
len (dette følger de almindelige regler om videregivelse af oplysninger fra journalen),
og det forudsætter, at regionen eller kommunen herefter vurderer, at disse journal-
oplysninger er ufyldestgørende eller misvisende, og at der derfor er behov for oplys-
ninger fra Lægemiddeladministrationsregisteret. Det er således alene i disse helt sær-
lige og ekstraordinære situationer, at Sundhedsdatastyrelsen vil kunne videregive op-
lysningerne om borgernes CPR-nummer til en region eller kommune. De sædvanlige
krav om proportionalitet og nødvendighed mv. samt sikkerhedsmæssige krav forud-
sættes naturligvis overholdt. Og det er klart, at de oplysninger kun skal tilgå en meget
begrænset kreds af mennesker i myndigheden, som har brug for dem.
For så vidt angår videregivelse af lægehenførbare ordinationsoplysninger fra Læge-
middeladministrationsregistret vil jeg gerne understrege, at der ikke tilsigtet en æn-
dring i forhold Sundhedsdatastyrelsens adgang til at videregive disse oplysninger til
regionerne med henblik på rationel farmakoterapi. Adgangen drejer sig stadig kun
om videregivelse af oplysninger om lægehenførbare ordinationer, og ikke patienthen-
førbare oplysninger. Kun en meget begrænset kreds af personer – pt. alene 36 perso-
ner – i regionerne kan få adgang til disse lægehenførbare data og analysere dem, så
de kan understøtte lægernes arbejde med fornuftig brug af lægemidler. Det vedrører
altså ikke de patienthenførbare oplysninger. Der er med andre ord ikke adgang til
CPR-numre på patienterne eller indblik i den enkelte patients medicinoplysninger. Et
sådant indblik kan alene ske i de helt særlige og ekstraordinære situationer som be-
skrevet ovenfor.
Videregivelse fra Lægemiddelstatistikregistret
I forhold til Lægemiddelstatistikregistret er det min vurdering, at det fortsat skal sik-
res, at oplysninger om lægemiddelforbruget kan anvendes og nyttiggøres i forsk-
ningsøjemed til gavn for patientbehandling og for sundhedsvæsnet – altså når det er
til et formål, der er af væsentlig samfundsmæssig betydning.
I dag er der ikke hjemmel til, at Sundhedsdatastyrelsen kan videregive lægehenførba-
re ordinationsoplysninger og oplysninger om borgernes CPR-nummer til brug for
forskning uden borgernes samtykke. Det er der til gengæld for en række øvrige sund-
hedsregistre, herunder Landspatientregistret, Cancerregistret og Abortregistret, som
også indeholder følsomme helbredsoplysninger.
Både private og offentlige forskeres adgang til disse sundhedsregistre reguleres navn-
lig af persondataloven. Der henvises i den forbindelse til vedhæftede ordførernotat
om anvendelse af sundhedsdata til forskning, statistik og kvalitetsudvikling af 13. ja-
nuar 2016, som blev sendt til ordførerne1
.
For så vidt angår Lægemiddelstatistikregistret har forskere hidtil kun kunne tilgå ano-
nymiserede oplysninger fra dette register via Forskningsservice på Danmarks Statistik
eller via forskermaskinen hos Forskerservice i Sundhedsdatastyrelsen. Forskellen mel-
lem Lægemiddelstatistikregisteret og andre registre er i denne sammenhæng, at data
fra Lægemiddelstatistikregistret ikke må videregives til forskning, hvis der er risiko for
1 Notat blev sendt til ordførerne forud for et ordførermøde den 21. januar 2016 og genfrem-
sendt forud for et ordførermøde den 31. marts 2016.
. / .
Side 3
at en patient kan identificeres på grund af den samlede mængde information. Dette
besværliggør og sætter begrænsninger for vigtig forskning, hvor forskeren har behov
for at kombinere lægemiddeloplysninger med data fra andre sundhedsregistre, da
inddragelse af flere oplysninger øger risikoen for, at de enkelte borgere indirekte kan
identificeres. Det er dermed en hindring for at udføre god sundhedsforskning i Dan-
mark og for at skabe bedre behandlingsmuligheder. Det gælder også i de tilfælde,
hvor det er nødvendigt med en kobling med andre datakilder, som ikke rent praktisk
kan foregå inden for forskerserviceordningerne.
Derfor foreslås det med L 184, at Sundhedsdatastyrelsen kan videregive oplysninger
om ordination af lægemidler til brug for statistiske eller videnskabelige undersøgelser
af væsentlig samfundsmæssig betydning, når videregivelsen er nødvendig for udfø-
relsen af undersøgelserne. Dermed bringes reglerne for forskers adgang til dette regi-
ster i overensstemmelse med de almindelige regler på området, der gælder for de
øvrige sundhedsdataregistre. Det vil højne statistikgrundlaget for forskerne og give
mulighed for at gennemføre mere detaljeret og bedre forskning i lægemidlers anven-
delse og effekt. De foreslåede ændringer i lovforslaget om videregivelse af oplysnin-
ger fra Lægemiddelstatistikregistret – i visse tilfælde i personhenførbar stand – er vig-
tige for at kunne gennemføre solid forskning i Danmark. Blandt andet kan det sikre,
at vi får bedre forskning i sjældne sygdomme og sjældne bivirkninger. Her kan det
være afgørende, at data fra alle patienter indgår i forskningen, hvis der skal kunne
forskes i sygdommen, og manglende samtykke fra bare få patienter med en sjælden
sygdom, kan potentielt hindre forskning i sjældne sygdomme eller sjældne bivirknin-
ger.
Som et andet eksempel kan nævnes den situation, at en stor gruppe patienter har få-
et en medicinsk behandling som fx kemoterapi. På nogle patienter virker behandlin-
gen. På andre virker den ikke. Forskerne vil gerne finde forskellen mellem de to grup-
per, så medicinen kan gives til dem, den virker på, og ikke til de andre, der alene får
bivirkninger af medicinen. For at finde årsagen vil forskerne gerne finde biologiske
prøver på patienterne i biobanken. Med de prøver kan forskerne lede efter de afgø-
rende forskellige på de to gruppers reaktion på kræftmedicinen. Det er særdeles van-
skeligt for forskerne i dag, da forskerne ikke selv kan koble medicinoplysningerne
med biologiske prøver. Med lovforslaget vil dette blive muligt. CPR-nummeret er den
nøgle, der kan koble oplysninger sammen på tværs.
Patienter vil med forslaget ikke kunne sige nej til, at deres data bliver brugt i de sam-
menhænge, som er beskrevet i lovforslaget. I forhold til vævsanvendelsesregistret og
patienternes muligheder for at sige nej i denne sammenhæng henvises der til oven-
stående ordførernotat om anvendelse af sundhedsdata til forskning, statistik og kvali-
tetsudvikling.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om fri adgang til data. Der er heller
ikke tale om, at data er til salg. Sundhedsdatastyrelsen vil hver gang foretage en kon-
kret vurdering af formålet med forskningen og relevansen af de ønskede oplysninger,
ligesom Sundhedsdatastyrelsen vil skulle foretage en vurdering af selve mængden af
oplysningerne. Så der kun gives oplysninger i de situationer, hvor der har vist sig et
reelt behov for netop de personoplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret.
Side 4
Hertil kommer, at der også hvor relevant skal foreligge tilladelse fra Datatilsynet og
eventuelt også fra en videnskabsetisk komité afhængigt af hvilken type forsknings-
projekt, der er tale om.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Sanne Have


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 46 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 46:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2016 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, jf. L 184 - bilag 21.”
Svar:
I henvendelsen stilles der 8 spørgsmål, som nedenfor besvares.
”1. Kan ministeren oplyse, hvorledes privatliv defineres ifølge grundloven?”
Ifølge grundlovens § 72 er boligen ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og
undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhem-
meligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en
retskendelse.
Denne paragraf værner om privatlivets fred. Den sætter grænserne for, hvilke ind-
greb offentlige myndigheder kan tillade sig i folks privatliv. Først og fremmest er folks
boliger beskyttet. Det fremgår blandt andet af Folketingets hjemmeside (ft.dk).
”2. Kan ministeren oplyse, hvorledes privatliv defineres i henhold til Menneskeret-
tighedsdeklarationen?”
Det står mig ikke klart, om borgeren i henvendelsen tænker på Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Såfremt det er denne, kan det oplyses, at enhver
ifølge konventionens artikel 8 har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem
og sin korrespondance. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af
denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nød-
vendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentli-
ge tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og fri-
hed.
”3. Kan ministeren bekræfte, at privatliv, med enkelte undtagelser, tilhører borgeren,
og at selve kernen i privatlivsbegrebet er, at borgeren har råderet over, hvem man
lukker ind i sit privatliv?”
Spørgsmålet vedrører efter min opfattelse en langt bredere problemstilling end det
med L 184 foreslåede ift. Lægemiddelstatistikregistret. Jeg vil gerne fremhæve, at be-
skyttelseshensynet til patienterne, dvs. både patientsikkerheden og hensynet til pati-
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: Klik for at vælge dato.
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1606052
Dok. nr.: 108104
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 48
Offentligt
Side 2
enternes ret til fortrolighed og privatliv, hensynet til lægerne og den samfundsmæs-
sige betydning, nøje er afvejet i forbindelse med L 184.
”4. I givet fald, kan ministeren bekræfte, at bemægtigelse af borgernes privatliv til of-
fentlige formål, i lyset af ovennævnte forståelse af privatlivsbegrebet, er at sidestille
med ekspropriation af privat ejendom til offentlige formål?”
L 184 indeholder ikke ekspropriationsmæssige aspekter.
”5. I givet fald, kan ministeren oplyse ud fra hvilke principper man vil beregne den
økonomiske erstatning, som tilkommer borgerne, når deres private data eksproprie-
res til offentlige formål?”
Jeg henviser til svaret på spørgsmål 4 ovenfor.
”6. Kan ministeren bekræfte, at der gennem flere år har været ført intensive kampag-
ner fra andre ministeriers side mht. at lokke udenlandske firmaer til at forske i Dan-
mark, netop med henvisning til vores unikke sundhedsdata?”
Jeg kan oplyse, at forskere ift. det i L 184 foreslåede kan få adgang til personhenfør-
bare data fra Lægemiddelstatistikregistret, hvis der er tale om et projekt, der består
af statistiske og videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betyd-
ning, jf. persondatalovens § 10.
Jeg vil gerne understrege, at det er afgørende, at vi værner om data og sikrer, at det
alene er de personer, der brug for data til forskning af væsentligt samfundsmæssig
betydning, der får adgang.
”7. I givet fald – hvorledes hænger dette sammen med ministerens løfter om, at data
ikke kan sælges?”
Jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om salg af data til private virksomheder.
Jeg kan i øvrigt henvise til svaret på spørgsmål 40, som blev oversendt d. 31. maj.
”8. Kan ministeren oplyse, om der er områder, hvor sygesikringsgruppe 1-patienter og
sygesikringsgruppe 2-patienter berøres forskelligt af L 184’s bestemmelser om data-
deling, datavideregivelse og – udnyttelse?”
Jeg kan henvise til svaret på spørgsmål 42, som blev oversendt d. 31. maj. Der son-
dres ikke mellem sygesikringsgrupperne i hverken Lægemiddeladministrationsregi-
stret eller Lægemiddelstatistikregistret.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Sanne Have


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. juni 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 48 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 48:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. juni 2016 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, jf. L 184 - bilag 25.”
I henvendelsen stilles der 15 spørgsmål, som besvares nedenfor.
1. ”Er ministeren bekendt med, at mange (måske endda de fleste) IT-
datasikkerhedseksperter mener, at anonymisering og pseudoanonymisering ikke er en
sikker måde at beskytte borgernes privatliv, idet det er yderst simpelt, ved samkøring
med lettilgængelige BigData og andre registre, at afanonymisere data?”
Spørgsmålet vedrører efter min opfattelse en bredere problemstilling end det med L
184 foreslåede ift. Lægemiddelstatistikregistret. Jeg vil gerne fremhæve, at beskyttel-
seshensynet til patienterne, dvs. både patientsikkerheden og hensynet til patienter-
nes ret til fortrolighed og privatliv, hensynet til lægerne og den samfundsmæssige be-
tydning, nøje er afvejet i forbindelse med L 184.
Jeg kan også henvise til mit svar på spørgsmål nr. 36, som blev oversendt til udvalget
den 29. maj 2016.
For så vidt angår anonymiserede og pseudonymiserede oplysninger kan jeg endvidere
henvise til følgende nyhed fra Datatilsynet:
https://www.datatilsynet.dk/erhverv/anonymisering/
2. ”Er ministeren bekendt med, at mange IT-sikkerhedseksperter mener, at det er
umuligt at forhindre indbrud i selv de bedst beskyttede databaser? Netop i dag er der
f.eks. en artikel i Politiken om cybertyve, der har frarøvet banker store beløb. Er det i
det lys ikke meget risikabelt at samle så mange yderst følsomme data i disse meget
store databaser?”
Ved tilrettelæggelsen af drift og håndtering af data har Sundhedsdatastyrelsen oplyst,
at styrelsen løbende arbejder på at forbedre sikkerheden i takt med udviklingen og
holde sig orienteret om udviklingen, og at styrelsen i øvrigt følger de anbefalinger
som Center for Cybersikkerhed og andre relevante sikkerhedseksperter udsender.
3. ”Vil ministeren fremlægge de IT-sagkyndige udtalelser, som hun har indhentet, og
som konkluderer, at anonymisering og pseudoanonymisering er tilstrækkeligt til at
beskytte borgerne mod, at deres meget følsomme data kan identificeres på individni-
veau af personer, som ikke har tilladelse til en sådan afanonymisering?”
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 2. juni 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1606104
Dok. nr.: 109624
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 48
Offentligt
Side 2
Da både anonymisering og pseudonymisering anvendes som fast praksis, er det ikke
fundet nødvendigt at indhente særlige udtalelser herom.
4. ”Er ministeren opmærksom på, at begrundelsen ”væsentlig samfundsmæssig be-
tydning” også vil kunne være begrundelse for på lignende vis senere at ekspropriere
borgernes diagnoser og sygehistorier til brug for forskning?”
L 184 indeholder ikke ekspropriationsmæssige aspekter. Jeg kan i øvrigt henvise til
mit svar på spørgsmål nr. 36 og 46 vedr. L 184.
Jeg kan samtidig oplyse, at registerforskning kan bidrage til at skabe væsentlig ny vi-
den omkring sygdomme og behandling. Resultaterne af forskning kan medføre bedre
behandling og højere livskvalitet for den enkelte borger. Forskning kan dermed være
af væsentlig samfundsmæssig betydning.
5. ”Er ministeren bekendt med overvejelser eller planer om at igangsætte lignende
lempelser mht. centralisering af og adgang til borgernes diagnoser og sygehistorier?”
Jeg kan oplyse, at Lægemiddelstatistikregisteret er omfattet af særregulering i med-
før af apotekerloven.
Der overvejes løbende, hvorvidt det er relevant at oprette, udvide eller nedlægge re-
gistre inden for sundhedsområdet.
6. ”Er ministeren opmærksom på, at netop mht. ”sjældne sygdomme”, som ministeren
bruger som en væsentlig begrundelse for det nye forslag vil være særligt svære at be-
skytte mod afanonymisering og identificering på personniveau, og at man derfor i
særlig høj grad krænker patienter med sjældne sygdommes privatsfære, og udsætter
dem for ekstra høj risiko for, at deres følsomme, identificerbare data lækker?”
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål nr. 36, som blev oversendt til udvalget den 29.
maj 2016 samt svaret på spørgsmål nr. 2 ovenfor.
7. ”Ministeren har indtil nu i sine svar til mig kun forholdt sig til medicinforbrug – ikke
journaler, diagnoser, sygehistorier. Vil ministeren forklare, hvorledes man kan anven-
de medicindata til forskning i ”sjældne sygdomme” uden samtidig at have adgang til
journaler, sygehistorier og diagnoser – som jeg så går ud fra også må være omfattet
af lempelserne i adgangen til borgernes helbredsdata?”
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål nr. 36, som blev oversendt til udvalget den 29.
maj 2016. De foreslåede ændringer af apotekerloven i lovforslaget vedrører ikke
journaloplysninger, men oplysninger om køb af lægemidler på apoteket. Muligheder-
ne for at anvende data fra andre registre, eksempelvis Landspatientregistret, regule-
res således ikke af apotekerloven.
8. ”Vurderer ministeren eller hendes embedsmænd, at der er ”procesrisiko” for, at de
tiltænkte lempelser i adgangen til persondata i L184 ikke er forenelige med grundlov,
menneskerettigheder, den øvrige lovgivning og EU-regler, der sigter på at beskytte
persondata og privatliv?”
L 184 vurderes at være i overensstemmelse med grundloven, persondatadirektivet og
øvrige relevante internationale retskilder.
Side 3
9. ”Kan ministeren bekræfte, at der i den påtænkte ændring er sket et væsentligt
skred i opfattelsen af, hvad der er omfattet af retten til privatliv i forhold til for bare et
par år siden?”
Nej, det synes jeg ikke, at L 184 giver anledning til.
10. ”Vil ministeren i givet fald give mig ret i, at et så væsentligt skred i afgrænsningen
af et - for et frit og demokratisk samfund - så grundlæggende begreb som retten til
privatliv, burde tages op i åben debat i befolkningen, idet det er for grundlæggende
til, at et sådant skred kan besluttes på et ministerkontor og i folketingsalen, stort set
uden offentlig debat, fordi lovforslaget stort set ikke har været omtalt i de store me-
dier?”
Jeg kan henvise til mit svar på spørgsmål nr. 9 ovenfor.
11. ”Er ministeren opmærksom på, at størstedelen af befolkningen sandsynligvis ikke
er klare over, at deres yderst følsomme helbredsdata nu vil kunne deles til mange
formål uden deres samtykke, og uden at de får det at vide?”
De almindelige regler for registerforskning har været gældende i Danmark siden
2001, da persondataloven blev vedtaget. Ved det fremsatte lovforslag sker der alene
en tilpasning således, at lægemiddeldata sidestilles med andre typer registerdata, jf.
dog det fremsatte ændringsforslag.
Jeg kan desuden henvise til svaret på spørgsmål 36, som blev oversendt til udvalget
den 29. maj 2016. Heraf fremgik det blandt andet, at det i forhold til Lægemiddelsta-
tistikregistret er min vurdering, at det fortsat skal sikres, at oplysninger om lægemid-
delforbruget kan anvendes og nyttiggøres i forskningsøjemed til gavn for patientbe-
handling og for sundhedsvæsnet – altså når det er til et formål, der er af væsentlig
samfundsmæssig betydning. De foreslåede ændringer om videregivelse af oplysnin-
ger fra Lægemiddelstatistikregistret – i visse tilfælde i personhenførbar stand – er vig-
tige for at kunne gennemføre solid forskning i Danmark. Blandt andet kan det sikre,
at vi får bedre forskning i sjældne sygdomme og sjældne bivirkninger. Forskning i ek-
sempelvis dette er efter min opfattelse af væsentlig samfundsmæssig betydning, men
det vil bero på en konkret vurdering af et givent projekt, hvorvidt data er nødvendige.
12. ”Kan ministeren oplyse begrundelsen for, at man i mange tilfælde som borger ikke
kan få indsigt i, hvem ens følsomme og yderst private data er blevet udleveret til og til
hvilket formål?”
Jeg kan henvise til besvarelsen af spørgsmål 11 og det ændringsforslag, som er of-
fentliggjort den 31. maj 2016. Jeg kan i øvrigt oplyse, at det følger af persondatalo-
vens § 31, stk. 1, at den dataansvarlige, hvis en person fremsætter begæring herom,
skal give den pågældende person meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger
om vedkommende. Behandles sådanne oplysninger, skal der på en let forståelig må-
de gives den registrerede meddelelse om, 1) hvilke oplysninger der behandles, 2) be-
handlingens formål, 3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og 4) tilgængelig
information om, hvorfra disse oplysninger stammer. Det følger endvidere af person-
datalovens § 32, stk. 4, at bestemmelsen i § 31, stk. 1, dog ikke finder anvendelse,
hvis oplysningerne udelukkende behandles i videnskabeligt øjemed, eller hvor oplys-
ningerne kun opbevares i form af personoplysninger i det tidsrum, som kræves for at
udarbejde statistikker.
Side 4
13. ”I det tilfælde, at begrundelsen er økonomisk/bekvemmelighedsmæssig, vil mini-
steren så oplyse, om man kan sige, at der er proportionalitet i denne afvejning af bor-
gerens ret til privatliv i forhold til forskerens økonomiske byrde – evt. endda for et
medicinalselskab, som tjener styrtende med penge på at få adgang til disse data –
gratis?”
Jeg finder spørgsmålet uklart, men kan oplyse, at Sundhedsdatastyrelsen ved vurde-
ring af om data kan udleveres i sagens natur inddrager formålet med forskningen.
Fsva. private aktørers muligheder for at anvende data kan jeg henvise til ændrings-
forslaget til L 184 vedr. apotekerlovens § 11, stk. 5 og 6.
14. ”Kan ministeren bekræfte, at et af motiverne til de planlagte ændringer er, at man
frygter, at mange borgere vil sige nej til at dele deres data, f.eks. med medicinalfir-
maer?”
Nej, det har jeg ikke noget grundlag for.
15. ”Er ministeren opmærksom på, at begrebet ”væsentlig samfundsmæssig betyd-
ning” er et meget vagt og uklart begreb, idet også totalitære systemer, som vi ikke
ønsker at ligne, som det gamle DDR og Nordkorea, begrunder deres totalitære fri-
heds- og privatlivsindgribende tiltag med, at det er af ”væsentlig samfundsmæssig
betydning”?”
Jeg finder sammenligningen særdeles misvisende og upassende i forhold til det i L
184 foreslåede.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Sanne Have