L 184 - svar på spm. 47 om kommentar til henvendelsen af 31/5-16 fra Anne-Marie Krogsbøll, Herlev, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 42 (L 184) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 42:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. maj 2016 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, jf. L 184 - bilag 15.”
Svar:
I henvendelsen stilles der 10 spørgsmål, som nedenfor besvares.
”1. Kan sundhedsministeren i følge lovforslaget eller betænkningen beslutte, at sund-
hedsdata, herunder anonymiserede eller pseudoanonymiserede data, kan udleveres
til udlandet, herunder til private firmaer i udlandet?”
Der er i dag ikke praksis for at videregive oplysninger fra Lægemiddelstatistikregistret
til udlandet. Under iagttagelse af de EU-retlige regler er der ikke planer om at ændre
på praksis eller fastsætte nærmere regler herom. Den nugældende praksis fastholdes
således.
”2. Kan data udleveret til danske offentlige forskningsprojekter og offentligt ansatte
forskere i følge lovforslaget eller betænkningen videregives til forskere eller forsk-
ningsprojekter i udlandet som led i forskningsprojekter over landegrænser?”
Jeg henviser til svaret på spørgsmål nr. 1.
”3. Kan data, der udleveres efter lovforslagets eller betænkningens bestemmelser
komme til at falde ind under ”Privacy Shield”s bestemmelser vedr. udlevering og over-
førsel til USA?”
Jeg har ikke umiddelbart nærmere kendskab til de i spørgsmålet nævnte ”Privacy
Shields” bestemmelser, hvorfor jeg ikke kan forholde mig nærmere hertil.
Jeg vil dog gerne fremhæve, at data i personhenførbar form alene bør anvendes, hvor
der er relevant og nødvendigt.
”4. Indgår data fra både sygesikringsgruppe 1 og sygesikringsgruppe 2 i det i forslaget
tiltænkte lægemiddeladministrationsregister?”
Der sondres ikke mellem sygesikringsgrupperne i hverken Lægemiddeladministrati-
onsregistret eller Lægemiddelstatistikregistret.
”5. Vil journaler fra borgere i sygesikringsgruppe 1 og sygesikringsgruppe 2 på lige fod
blive underlagt de nye regler i lovforslaget og betænkningen?”
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 31-05-2016
Enhed: PSYKMED
Sagsbeh.: DEPSJE
Sagsnr.: 1606049
Dok. nr.: 106848
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 42
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 47
Offentligt
Side 2
De foreslåede ændringer af apotekerloven vedrører ikke journaloplysninger, men op-
lysninger om køb af lægemidler på apoteket.
”6. Vil der være mulighed for, at borgere kan unddrage sig registrering i de nye regi-
stre, f.eks. ved at benytte private læger?”
Nej. Der henvises i øvrigt til svar på SUU spørgsmål nr. 40.
”7. Helbredsoplysninger har indtil nu været opfattet som tilhørende privatsfæren. Kan
jeg få oplyst, hvilke lovparagraffer man kan henvise til, som giver folketinget bemyn-
digelse til at trænge ind i privatsfæren?”
Jeg henviser til lovforslagets § 4 om ændring af apotekerloven samt den gældende
apotekerlovs § 11.
”8. Sundhedsministeren har svaret, at data ikke kan sælges til private firmaer. Kan da-
ta gives til private firmaer?”
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål nr. 2 ovenfor, idet jeg samtidig skal bemærke,
at det i dag kun er muligt at forske i ikke-personhenførbare oplysninger fra Lægemid-
delstatistikregistret.
”9. I givet fald – i hvilke situationer kan data gives/udleveres til private firmaer?”
Det vil bero på en konkret vurdering af Sundhedsdatastyrelsen, hvorvidt videregivelse
af oplysninger er relevant og nødvendigt.
”10. Kan jeg få oplyst, om også folketingsmedlemmers data og journaler vil blive un-
derlagt bestemmelserne i lovforslaget?”
Der indgår ikke journaler i hverken Lægemiddelstatistikregistret eller Lægemiddel-
administrationsregistret, og der indsamles ikke oplysninger om personers erhverv, til-
lidshverv m.v. I det omfang et folketingsmedlem måtte købe receptpligtig medicin på
et apotek, vil det blive registreret på samme vis, som det vil blive registret om andre.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Anna Skat Nielsen


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 43 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 43:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2016 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, jf. L 184 - bilag 16.”
Svar:
I henvendelsen stilles der 7 spørgsmål, som nedenfor besvares.
”1. Ministeren har svaret, at data ifølge lovforslaget og betænkningen ikke kan sæl-
ges til private. Kan ministeren i den forbindelse oplyse, om forskere ansat i f.eks. det
nye diabetescenter, som opføres efter aftale med NOVO og Region Hovedstaden, er at
opfatte som offentligt eller privat ansatte?”
Jeg har ikke nærmere kendskab til organiseringen af det nævnte samarbejde, hvorfor
jeg ikke kan forholde mig specifikt hertil. Ved en anmodning om videregivelse af data
fra Sundhedsdatastyrelsen vil styrelsen konkret tage stilling til forskeres tilhørsfor-
hold.
”2. Såfremt de er at opfatte som offentligt ansatte, kan ministeren så oplyse, om NO-
VO via dette samarbejde kan/vil få adgang til disse data?”
Jeg kan henvise til mit svar på nr. 1, idet jeg samtidig kan henvise til bemærkningerne
til det ændringsforslag, der kan indgå i udvalgets betænkning.
”3. Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, kan ministeren så oplyse, om data,
som NOVO får adgang til, kan videregives af NOVO til andre formål/firmaer, herunder
til udlandet?”
Jeg kan henvise til svaret på spørgsmål 2.
”4. Kan ministeren i det hele taget oplyse, i hvilke situationer og under hvilke betingel-
ser data vil kunne videregives til/deles med private firmaer?”
Jeg kan henvise til svaret på spørgsmål 2.
”5. Kan ministeren oplyse, om der ifølge lovforslaget og betænkningen er mulighed
for, at data kommer til at indgå i såkaldte ”forskermaskiner”?”
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 31-05-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1606034
Dok. nr.: 107503
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 43
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 47
Offentligt
Side 2
Det er hensigten, at der med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i ændrings-
forslaget vil blive fastsat regler om videregivelse af oplysninger fra Lægemiddelstati-
stikregistret med henblik på forskning.
Hvis man måtte ønske at omlægge praksis på et tidspunkt, for eksempel med henblik
på en bredere brug af offentlig drevne forskermaskiner, kan der med hjemmel i be-
myndigelsesbestemmelsen og efter høring af relevante myndigheder, herunder Data-
tilsynet, fastsættes nærmere regler herom.
”6. Kan ministeren i bekræftende fald oplyse, om der er konkrete planer om den slags,
f.eks. IBM’s Watson Health?”
Jeg har ikke umiddelbart kendskab til, at der er konkrete planer om IBM’s Watsons
Health ift. Lægemiddelstatistikregistret og forskermaskiner.
Jeg vil gerne understrege, at det er afgørende, at vi værner om data og sikrer, at det
alene er de personer, der brug for data til forskning af væsentligt samfundsmæssig
betydning, der får adgang.
”7. Kan ministeren i bekræftende fald oplyse, om danske offentlige sundhedsdata via
benyttelsen af forskermaskiner, f.eks. Watson Health, vil komme til at indgå i de sam-
lede internationale databaser over sundhedsdata, som den slags forskermaskiner er
tænkt at benytte sig af?”
Jeg kan henvise til svaret på spørgsmål 6.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Sanne Have


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 44 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 44:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2016 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, jf. L 184 - bilag 17.”
Svar:
I henvendelsen stilles der 3 spørgsmål, som nedenfor besvares.
”1. Ministeren oplyser flere gange i sine svar på spørgsmål til L184, at data kan vide-
regives til formål, som er af ”væsentlig samfundsmæssig betydning”. Kan ministeren
via eksempler oplyse, hvad dette begreb i forbindelse med det danske sundhedsvæsen
dækker?”
Jeg kan henvise til svaret på spørgsmål 36, som blev oversendt til udvalget den 29.
maj 2016. Heraf fremgik det blandt andet, at det i forhold til Lægemiddelstatistikregi-
stret er min vurdering, at det fortsat skal sikres, at oplysninger om lægemiddelfor-
bruget kan anvendes og nyttiggøres i forskningsøjemed til gavn for patientbehandling
og for sundhedsvæsnet – altså når det er til et formål, der er af væsentlig samfunds-
mæssig betydning.
De foreslåede ændringer om videregivelse af oplysninger fra Lægemiddelstatistikregi-
stret – i visse tilfælde i personhenførbar stand – er vigtige for at kunne gennemføre
solid forskning i Danmark. Blandt andet kan det sikre, at vi får bedre forskning i
sjældne sygdomme og sjældne bivirkninger. Forskning i eksempelvis dette er efter
min opfattelse af væsentlig samfundsmæssig betydning, men det vil bero på en kon-
kret vurdering af et givent projekt, hvorvidt data er nødvendige.
”2. Kan ministeren eksemplificere, i hvilke konkrete situationer man kan forestille sig,
at formål af ”væsentlig samfundsmæssig betydning” kan begrunde, at data overgives
til private firmaer?”
Jeg kan henvise til bemærkningerne til det ændringsforslag, der kan indgå i udvalgets
betænkning.
Jeg kan desuden oplyse, at Lægemiddelstatistikregisteret er et register omfattet af
reglerne i persondatalovens § 10. Det følger af persondatalovens § 10, stk. 1, at op-
lysninger, som nævnt i § 7, stk. 1, eller § 8, må behandles, hvis dette alene sker med
henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig sam-
fundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig for udførelsen af under-
søgelserne. Det fremgår af persondatalovens § 10, stk. 2, at oplysninger indsamlet
alene med henblik på at udføre statistiske og videnskabelige undersøgelser af væ-
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 31-05-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1606034
Dok. nr.: 107776
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 44
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 47
Offentligt
Side 2
sentlig samfundsmæssig betydning ikke senere må anvendes i andet end videnskabe-
ligt og statistisk øjemed. Der er med de regler, der forudsættes fastsat med hjemmel i
den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 5, ikke tilsigtet en fravigelse af persondatalo-
vens § 10.
”3. Kan økonomiske begrundelser falde ind under forhold af ” væsentlig samfunds-
mæssig betydning”?”
Det er min umiddelbare opfattelse, at det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt
økonomiske forhold kan være af væsentlig samfundsmæssigt betydning.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Sanne Have


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 46 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 46:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2016 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, jf. L 184 - bilag 21.”
Svar:
I henvendelsen stilles der 8 spørgsmål, som nedenfor besvares.
”1. Kan ministeren oplyse, hvorledes privatliv defineres ifølge grundloven?”
Ifølge grundlovens § 72 er boligen ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og
undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhem-
meligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en
retskendelse.
Denne paragraf værner om privatlivets fred. Den sætter grænserne for, hvilke ind-
greb offentlige myndigheder kan tillade sig i folks privatliv. Først og fremmest er folks
boliger beskyttet. Det fremgår blandt andet af Folketingets hjemmeside (ft.dk).
”2. Kan ministeren oplyse, hvorledes privatliv defineres i henhold til Menneskeret-
tighedsdeklarationen?”
Det står mig ikke klart, om borgeren i henvendelsen tænker på Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Såfremt det er denne, kan det oplyses, at enhver
ifølge konventionens artikel 8 har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem
og sin korrespondance. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af
denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nød-
vendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentli-
ge tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og fri-
hed.
”3. Kan ministeren bekræfte, at privatliv, med enkelte undtagelser, tilhører borgeren,
og at selve kernen i privatlivsbegrebet er, at borgeren har råderet over, hvem man
lukker ind i sit privatliv?”
Spørgsmålet vedrører efter min opfattelse en langt bredere problemstilling end det
med L 184 foreslåede ift. Lægemiddelstatistikregistret. Jeg vil gerne fremhæve, at be-
skyttelseshensynet til patienterne, dvs. både patientsikkerheden og hensynet til pati-
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: Klik for at vælge dato.
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1606052
Dok. nr.: 108104
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 47
Offentligt
Side 2
enternes ret til fortrolighed og privatliv, hensynet til lægerne og den samfundsmæs-
sige betydning, nøje er afvejet i forbindelse med L 184.
”4. I givet fald, kan ministeren bekræfte, at bemægtigelse af borgernes privatliv til of-
fentlige formål, i lyset af ovennævnte forståelse af privatlivsbegrebet, er at sidestille
med ekspropriation af privat ejendom til offentlige formål?”
L 184 indeholder ikke ekspropriationsmæssige aspekter.
”5. I givet fald, kan ministeren oplyse ud fra hvilke principper man vil beregne den
økonomiske erstatning, som tilkommer borgerne, når deres private data eksproprie-
res til offentlige formål?”
Jeg henviser til svaret på spørgsmål 4 ovenfor.
”6. Kan ministeren bekræfte, at der gennem flere år har været ført intensive kampag-
ner fra andre ministeriers side mht. at lokke udenlandske firmaer til at forske i Dan-
mark, netop med henvisning til vores unikke sundhedsdata?”
Jeg kan oplyse, at forskere ift. det i L 184 foreslåede kan få adgang til personhenfør-
bare data fra Lægemiddelstatistikregistret, hvis der er tale om et projekt, der består
af statistiske og videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betyd-
ning, jf. persondatalovens § 10.
Jeg vil gerne understrege, at det er afgørende, at vi værner om data og sikrer, at det
alene er de personer, der brug for data til forskning af væsentligt samfundsmæssig
betydning, der får adgang.
”7. I givet fald – hvorledes hænger dette sammen med ministerens løfter om, at data
ikke kan sælges?”
Jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om salg af data til private virksomheder.
Jeg kan i øvrigt henvise til svaret på spørgsmål 40, som blev oversendt d. 31. maj.
”8. Kan ministeren oplyse, om der er områder, hvor sygesikringsgruppe 1-patienter og
sygesikringsgruppe 2-patienter berøres forskelligt af L 184’s bestemmelser om data-
deling, datavideregivelse og – udnyttelse?”
Jeg kan henvise til svaret på spørgsmål 42, som blev oversendt d. 31. maj. Der son-
dres ikke mellem sygesikringsgrupperne i hverken Lægemiddeladministrationsregi-
stret eller Lægemiddelstatistikregistret.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Sanne Have


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 45 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 45:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2016 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, jf. L 184 - bilag 20.”
Svar:
I henvendelsen stilles der 8 spørgsmål, som nedenfor besvares.
”1. I sit ændringsforslag til L 184 af 31/5 2016 anfører ministeren, at ”forskere, der er
ansat i en patientforening” kan få adgang til dat på cpr-niveau m.m. Kan ministeren
venligst oplyse, om patientforeninger er at regne for offentlige eller private virksom-
heder?”
Jeg kan henvise til det ændringsforslag, som er offentliggjort den 31. maj 2016.
2. Såfremt patientforeninger er at regne for private virksomheder, hvorledes stemmer
dette så overens med, at ministeren tidligere har forsikret, at private IKKE kan få ad-
gang til data uden samtykke?
Jeg kan henvise til det ændringsforslag, som er offentliggjort den 31. maj 2016.
3. Gør det i den sammenhæng nogen forskel for ministeren, om patientforeningen i
større eller mindre omfang er finansieret af lægemiddelfirmaer?
Det afgørende er, at data anvendes af forskere, dvs. i forskningsmæssig henseende.
Jeg kan henvise til det ændringsforslag, som er offentliggjort den 31. maj 2016.
4. Kan patientforeninger frit dele de data, de har opnået adgang til, med medicinal-
firmaer eller andre private virksomheder, herunder marketingfirmaer etc.?
Nej. Jeg kan henvise til det ændringsforslag, som er offentliggjort den 31. maj 2016.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Sanne Have
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: Klik for at vælge dato.
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1606052
Dok. nr.: 108096
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 45
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 47
Offentligt


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. juni 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 47 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 47:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2016 fra Anne-Marie
Krogsbøll, Herlev, jf. L 184 - bilag 24”.
Svar:
I henvendelsen skriver borgeren, at hun har forstået lovforslaget og svarene på tidli-
gere spørgsmål således, at ministeren og sundhedsdatastyrelsen får med lovforslaget
bemyndigelse til følgende: 1) dele/udlevere borgernes helbredsdata med private fir-
maer, herunder evt. firmaer og forskere i udlandet, 2) videregive data til f.eks. NOVO
eller andre private firmaer i forbindelse med det nye diabetescenter eller andre of-
fentligt-private samarbejder, såfremt ministeren eller sundhedsdatastyrelsen måtte
finde det hensigtsmæssigt, 3) på et senere tidspunkt beslutte, at data kan indgå i for-
skermaskiner, hvorved de evt. kan deles med udlandet, og dermed potentielt med
hele verden, 4) beslutte egenhændigt i samråd med sundhedsdatastyrelsen, hvad der
kan anses for at være ”af væsentlig samfundsmæssig betydning” og 5) beslutte, at
også økonomiske forhold kan falde ind under ”væsentlig samfundsmæssige betyd-
ning”, og at dette, såfremt ministeren måtte finde det formålstjenligt, kan overtrumfe
hensynet til borgernes rettigheder til privatliv.” Endvidere gentager borgeren
spørgsmålet om forholdet til lovforslaget og aftalen om Privacy Shield, som der aktu-
elt forhandles om i EU regi vedr. regler for deling af persondata med USA (afløser for
Safe Harbour), idet det åbenbart senere kan besluttes, at data kan deles med udlan-
det. Det anføres, at der bør oprettes en lettilgængelig løbende oversigt over, til hvilke
formål der er givet tilladelse til, at data kan deles og udleveres.
For så vidt angår indholdet af lovforslaget og ændringsforslaget kan jeg henvise til
svarene på spørgsmål 42-46, idet jeg dog gør opmærksom på, at det er den siddende
sundheds- og ældreminister, der får bemyndigelse til at udstede nærmere regler om
Sundhedsdatastyrelsens videregivelse af oplysninger fra Lægemiddelstatistikregistret.
For så vidt angår videregivelse af oplysningerne til udlandet kan jeg henvise til svaret
på spørgsmål 42. Heraf fremgik det, at der i dag ikke er praksis for at videregive op-
lysninger fra Lægemiddelstatistikregistret til udlandet. Under iagttagelse af de EU-
retlige regler er der ikke planer om at ændre på praksis eller fastsætte nærmere reg-
ler herom. Den nugældende praksis fastholdes således.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at det følger af databeskyttelsesdirektivet (95/46/EF), at der
kun må overføres oplysninger til et ikke-EU-land (et tredjeland), hvis dette land sikrer
et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger, dvs. et niveau, der svarer
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 2. juni 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: SUMSAH
Sagsnr.: 1606104
Dok. nr.: 109623
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 184 endeligt svar på spørgsmål 47
Offentligt
Side 2
til det, der findes inden for EU. Vurderingen af dette skal som udgangspunkt foreta-
ges konkret.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Sanne Have