Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. juni 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19049

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L191B/20151_L191B_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 2. juni 2016
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
    integrationsloven og forskellige andre love
    (Overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse)
    § 1
    I lov nr. 300 af 22. marts 2016 om ændring af lov om
    aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre
    love (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af
    integrationsydelse m.v.) foretages følgende ændring:
    1. Efter § 7 indsættes:
    Ȥ 8
    Stk. 1. Uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere,
    der med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integra-
    tionsydelse, og som pr. 31. marts 2016 har optjent ret til 5
    ugers ferie, jf. § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik som
    affattet ved lov nr. 894 af 4. juli 2013, bevarer deres ret til at
    afholde de 5 ugers ferie inden for de 12 følgende måneder. §
    13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende an-
    vendelse. Under ferie udbetales integrationsydelse, under
    forudsætning af at personen i øvrigt opfylder betingelserne
    for at modtage integrationsydelse, mens ferien afholdes. Fe-
    rie, der er afholdt inden den 1. juli 2016, indgår i opgørelsen
    af de op til 5 ugers ferie.
    Stk. 2. Uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere,
    der med virkning fra den 1. juli 2016 overgår til integra-
    tionsydelse, og som pr. 30. juni 2016 har optjent ret til 4
    ugers ferie, jf. § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik som
    affattet ved lov nr. 296 af 22. marts 2016, bevarer deres ret
    til at afholde de 4 ugers ferie inden for de 12 følgende måne-
    der. § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsva-
    rende anvendelse. Under ferie udbetales integrationsydelse,
    under forudsætning af at personen i øvrigt opfylder betingel-
    serne for at modtage integrationsydelse, mens ferien afhol-
    des. Ferie, der er afholdt inden den 1. juli 2016, indgår i op-
    gørelsen af de op til 4 ugers ferie.«
    § 2
    Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-
    dende.
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    Til lovforslag nr. L 191 B Folketinget 2015-16
    Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, j.nr. 2016-5066
    AX019049