Henvendelse af 2/6-16 fra Patientdataforeningen

Tilhører sager:

Aktører:


    Patientdataforeningen2.docx

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L184/bilag/32/1642277.pdf

    Til sundheds- og Ældreudvalget.
    I Patientdataforeningen mener vi at L184 stiller danskerne dårlige end de er
    sikret i EU’s Persondatadirektiv.
    Man kan i direktivet læse særskilt om oplysninger indsamlet til statistik og
    forskning i præambel nr. 29 og i artikel 13, og at genanvendelse til andre formål,
    skal følges op af passende retsgarantier. Garantierne skal især udelukke at
    oplysninger anvendes til kontrol overfor bestemte personer.
    Fra Præambel nr. 29
    ”…senere behandling af personoplysninger navnlig i historisk, statistisk eller
    videnskabeligt øjemed er generelt ikke uforenelig med de formål, som den
    tidligere indsamling af oplysningerne havde, såfremt medlemsstaterne giver de
    fornødne garantier; disse garantier skal især udelukke, at oplysningerne bliver
    anvendt til at underbygge foranstaltninger eller afgørelser, der træffes over for
    en bestemt person…”
    Fra artikel 13
    ”Medlemsstaterne kan træffe lovmæssige foranstaltninger med henblik på at
    begrænse rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet i
    artikel 6, stk. 11, artikel 10, artikel 11, stk. 1, samt artikel 12 og 21, hvis en sådan
    begrænsning er en nødvendig foranstaltning ...”
    ”stk. 2. Medlemsstaterne kan med forbehold af de fornødne lovhjemlede
    garantier, navnlig for at oplysningerne ikke anvendes til at træffe
    foranstaltninger eller afgørelser vedrørende bestemte personer, i tilfælde, hvor
    der klart ikke er nogen risiko for, at den registreredes ret til privatlivets fred
    krænkes, ved lov begrænse de i artikel 12 omhandlede rettigheder, hvis
    oplysningerne udelukkende behandles med videnskabelig forskning for øje eller
    kun opbevares i form af personoplysninger i det tidsrum, som kræves for at
    udarbejde statistikker.”
    Vil ministeren tage initiativ til at der i L184 fremsættes sådanne retlige garantier
    som beskytter læger og patienter?
    MVH
    Formand Thomas Birk Kristiansen
    Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
    L 184 Bilag 32
    Offentligt