Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19027

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L153/20151_L153_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2016
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene
    boliger
    (Inklusionsboliger)
    § 1
    I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
    1278 af 18. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr.
    299 af 22. marts 2016 og § 4 i lov nr. 380 af 27. april 2016,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 58 c, 1. pkt., ændres »§§ 54, 57, 58, 58 a og 58 b« til:
    »§§ 54, 57, 58, 58 a, 58 b og 62 a samt afgørelser om opsi-
    gelse efter § 62 a, stk. 4,«.
    2. Efter § 62 indsættes:
    »§ 62 a. Den almene boligorganisation kan indgå aftale
    med kommunalbestyrelsen om, at et antal almene familiebo-
    liger fremover udlejes som inklusionsboliger med tilskud ef-
    ter § 98 c. Ledige inklusionsboliger skal udlejes til psykisk
    og socialt sårbare personer, der i en periode har behov for en
    bolig med tilknyttede sociale støttefunktioner.
    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har anvisningsretten til le-
    dige inklusionsboliger. Anvisning skal ske efter en konkret
    vurdering af, hvorvidt inklusionsboligen kan understøtte, at
    en person kan opnå en selvstændig tilværelse i egen bolig.
    Før anvisning sker, skal kommunalbestyrelsen efter drøftel-
    se med boligorganisationen indgå aftale med personen om
    mål for den periode, hvor personen har ophold i inklusions-
    boligen.
    Stk. 3. Udlejning af en inklusionsbolig skal ske tidsbe-
    grænset for en periode, der fastsættes i aftalen nævnt i stk. 2,
    3. pkt. Lejeperioden kan ikke overstige 2 år, men kan efter
    kommunalbestyrelsens afgørelse undtagelsesvis forlænges
    ud over den aftalte lejeperiode, hvis lejeren fortsat skønnes
    at have behov for inklusionsboligen. Kommunalbestyrelsen
    er efter lejeperiodens udløb forpligtet til at anvise lejeren en
    anden bolig.
    Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan under de omstændighe-
    der, der nævnes i stk. 5, forlange, at den almene boligorgani-
    sation opsiger lejemålet med virkning fra et tidligere tids-
    punkt end den aftalte ophørsdato, jf. stk. 3.
    Stk. 5. Opsigelse efter stk. 4 kan ske, hvis kommunalbe-
    styrelsen vurderer, at lejeren ikke længere har behov for en
    inklusionsbolig. Det samme gælder, hvis lejeren ikke har
    gavn af tilbuddet om en inklusionsbolig og har behov for et
    tilbud efter lov om social service. Opsigelse skal ske med
    virkning fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen stiller
    en anden bolig til rådighed for lejeren eller visiterer denne
    til et tilbud efter lov om social service.
    Stk. 6. Kommunen betaler lejen for ledige inklusionsboli-
    ger. Kommunen garanterer desuden for lejerens opfyldelse
    af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisatio-
    nen til at istandsætte boligen ved fraflytning.«
    3. Efter § 98 b indsættes før overskriften før § 99:
    »Inklusionsboliger
    § 98 c. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
    inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige fi-
    nanslove, give tilsagn om støtte til inklusionsboliger, jf. § 62
    a, stk. 1. Ikke anvendte beløb på bevillingsrammen kan
    overføres til det følgende år.
    Stk. 2. Støtte efter stk. 1 kan efter ansøgning fra en almen
    boligorganisation i forening med kommunalbestyrelsen ydes
    som:
    1) Engangstilskud til begrænset ombygning af en bolig
    forud for ibrugtagningen som inklusionsbolig.
    2) Løbende tilskud til nedsættelse af huslejen i den pågæl-
    dende bolig.
    3) Løbende tilskud til sociale støttefunktioner.
    4) Refusion af kommunens tab på garantier for fraflyt-
    ningsudgifter.
    Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2015-16
    Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-29
    AX019027
    Stk. 3. Tilskud nævnt i stk. 2, nr. 2 og 3, og refusion
    nævnt i stk. 2, nr. 4, ydes for en periode af højst 15 år.
    Stk. 4. Tilskud efter stk. 2, nr. 2, reguleres en gang årligt
    pr. 1. januar med stigningen i nettoprisindekset. Tilskud ef-
    ter stk. 2, nr. 3, reguleres en gang årligt pr. 1. januar med
    stigningen i lønindekset for den private sektor.
    Stk. 5. Tilskud nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, ydes til den al-
    mene boligafdeling. Tilskud nævnt i stk. 2, nr. 3, ydes til
    den almene boligorganisation, der afholder udgiften til de
    sociale støttefunktioner. Refusion nævnt i stk. 2, nr. 4, ydes
    til kommunen.
    Stk. 6. Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan
    helt eller delvis bringe betaling af tilskuddene nævnt i stk. 2,
    nr. 2 og 3, til ophør, hvis formålet med bidraget ikke opfyl-
    des, herunder hvis boligerne ikke kan udlejes som inklu-
    sionsboliger, eller hvis de sociale støttefunktioner ikke ydes
    som forudsat.
    Stk. 7. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fast-
    sætter nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 2 og
    6.«
    § 2
    I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
    228 af 9. marts 2016, foretages følgende ændringer:
    1. I § 4, stk. 4, indsættes efter »status som«: »inklusionsbo-
    lig, jf. § 62 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., eller«.
    2. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Lejen for en almen familiebolig, der har status
    som inklusionsbolig, jf. § 62 a, stk. 1, i lov om almene boli-
    ger m.v., skal nedsættes med et beløb svarende til det til-
    skud, der ydes i henhold til § 98 c, stk. 2, nr. 2, i lov om al-
    mene boliger m.v.«
    Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
    3. I § 11 ændres »§ 9, stk. 3« til: »§ 9, stk. 4«.
    4. I § 87 indsættes som stk. 5:
    »Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på en lejeaftale
    vedrørende en almen familiebolig, der har status som inklu-
    sionsbolig, jf. § 62 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
    For en sådan bolig skal udlejeren indgå en tidsbegrænset le-
    jeaftale, jf. § 62 a, stk. 3-5, i lov om almene boliger m.v.«
    § 3
    Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
    Folketinget, den 2. juni 2016
    PIA KJÆRSGAARD
    / Bent Bøgsted
    2