L 191 - svar på spm. 41 om, ville det have været muligt at give et reelt svar på spørgsmål 26, hvis L 191 var blevet behandlet efter de almindelige procedurer for behandling af lovforslag i Folketinget, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn og overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse). (Spørgsmål 41)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn). (Spørgsmål 41)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse). (Spørgsmål 41)
Aktører:
UUI L 191 - svar på spm. 41.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L191/spm/41/svar/1330340/1642199.pdf
Ministeren Side 1/1 2. juni 2016 Koncernøkonomi Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2016 - 5066 Akt-id 84111 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 1. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 41 til L 191 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 41: Ville det have været muligt at give et reelt svar på spørgsmål 26, hvis L 191 var blevet behandlet efter de almindelige procedurer for behandling af lovforslag i Folketinget? Svar: Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 26 vil det kræve, at der bliver udarbejdet et statistiktræk, der derefter skal valideres – eventuelt med en manuel gennemgang af de relevante sager. Hvorvidt det ville have været muligt at gennemføre denne proces og svare fyldestgørende inden for fristen, såfremt lovforslaget var blevet behandlet efter de almindelige procedurer for behandling af lovforslag i Folketinget, vil blandt andet afhænge af kompleksiteten i udarbejdelsen af statistiktrækket, antallet af sager, samt hvorvidt der skal foretages en manuel gennemgang af disse. Et eventuelt statistiktræk af antallet af børn, der i 2015 under henvisning til toårsfristen blev familiesammenført uden en vurdering af deres integrationsegnethed, ville efter min opfattelse ikke gøre nogen forskel i forhold til den centrale udfordring i denne sag. Den er, som allerede nævnt, at lukke det hul i de eksisterende regler, som dommen medfører. Inger Støjberg / Anette Görtz Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, Udlændinge L 191 , L 191 A , L 191 B Offentligt