Svar på spm. nr. S 1201: Er det ministerens opfattelse, at det er en del af ansvarsbeskrivelsen for Kommissionens formand, at formanden skal vej- og retlede medlemsstaternes befolkninger og parlamentarikere i valget af præsidenter og premierministre, og hvad er ministerens opfattelse af kommissionsformand Jean-Claude Junckers indblanding i det østrigske præsidentvalg samt Junckers embedsmandsapparats udtalelser om muligheden af Boris Johnson som kommende premierminister i Storbritannien, og i forlængelse heraf hvordan vil ministeren betragte det, såfremt Jean-Claude Juncker på samme måde, som det er sket i Storbritannien og Østrig, blandede sig i et dansk folketingsvalg, og hvordan agter ministeren at rejse spørgsmålet over for kommissionsformanden?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Til: Kristian Jensen
- Spørger: Kenneth Kristensen Berth
- Minister: udenrigsministeren
Følgeskrivelse.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1201/svar/1330332/1642174.pdf
Folketingets Lovsekretariat Bilag Journalnummer Kontor 1 2016-24978 EUP 2. juni 2016 Vedlagt fremsendes svar på spørgsmål nr. S 1201 af 30. maj 2016 til udenrigsministeren stillet af Kenneth Kristensen Berth (DF). Med venlig hilsen Kristian Jensen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk 2015-16 S 1201 endeligt svar , S 1201 endeligt svar Offentligt
Besvarelse af spm nr 1201.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S1201/svar/1330332/1642175.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 1201 af 30. maj 2016 til udenrigsministeren stillet af Kenneth Kristensen Berth (DF). § 20-spørgsmål nr. S 1201: Er det ministerens opfattelse, at det er en del af ansvarsbeskrivelsen for Kommissionens for- mand, at formanden skal vej- og retlede medlemsstaternes befolkninger og parlamentarikere i valget af præsidenter og premierministre, og hvad er ministerens opfattelse af kommissions- formand Jean-Claude Junckers indblanding i det østrigske præsidentvalg samt Junckers em- bedsmandsapparats udtalelser om muligheden af Boris Johnson som kommende premiermini- ster i Storbritannien, og i forlængelse heraf hvordan vil ministeren betragte det, såfremt Jean- Claude Juncker på samme måde, som det er sket i Storbritannien og Østrig, blandede sig i et dansk folketingsvalg, og hvordan agter ministeren at rejse spørgsmålet over for kommissions- formanden? Svar: I Traktaten om den Europæiske Union, artikel 17, fremgår bl.a. følgende om Europa- Kommissionens og kommissionsformandens rolle: ”1. Kommissionen fremmer Unionens almene interesser og tager passende initiativer med hen- blik herpå. Den drager omsorg for gennemførelsen af traktaterne og af de foranstaltninger, der vedtages af institutionerne på grundlag heraf. Den fører tilsyn med gennemførelsen af EU- retten under Den Europæiske Unions Domstols kontrol. Den gennemfører budgettet og for- valter programmerne. Den udøver koordinerings-, gennemførelses- og forvaltningsfunktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne. Bortset fra den fælles udenrigs- og sikkerhedspoli- tik og de øvrige tilfælde, der er nævnt i traktaterne, varetager den Unionens repræsentation ud- adtil. Den er initiativtager til Unionens årlige og flerårige programmering med henblik på indgå- else af interinstitutionelle aftaler. 3. Kommissionens tjenesteperiode er fem år. Kommissionens medlemmer vælges under hensyn til deres almindelige duelighed og europæi- ske engagement blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig. Kommissionen udfører sine opgaver i fuldkommen uafhængighed. Kommissionens medlem- mer må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, nogen institution, noget 2015-16 S 1201 endeligt svar , S 1201 endeligt svar Offentligt 2 andet organ eller nogen anden organisation, jf. dog artikel 18, stk. 2. De afholder sig fra enhver handling, der er uforenelig med deres hverv eller udførelsen af deres opgaver. 6. Formanden for Kommissionen: a) fastlægger retningslinjerne for Kommissionens udøvelse af sine hverv b) træffer afgørelse om Kommissionens interne organisation for at sikre, at den optræder sammenhængende, effektivt og som et kollegium c) udnævner næstformænd, bortset fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanlig- gender og sikkerhedspolitik, blandt Kommissionens medlemmer. Medlemmer af Kommissionen træder tilbage, hvis formanden anmoder herom. Unionens højt- stående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik træder tilbage efter procedu- ren i artikel 18, stk. 1, hvis formanden anmoder herom.” I Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 245, fremgår bl.a. følgende: ”Kommissionens medlemmer afholder sig fra enhver handling, der er uforenelig med karakte- ren af deres hverv. Medlemsstaterne respekterer deres uafhængighed og forsøger ikke at påvirke dem under udførelsen af deres hverv.” Det fremgår ikke af traktaterne, at Europa-Kommissionen, herunder kommissionsformanden, ikke kan udtale sig om den politiske situation i de enkelte medlemsstater. Dermed er der tale om et politisk valg, som man kan være enig eller uenig i. Det må stå for Kommissionens egen regning.