Betænkning over B 63

Tilhører sager:

Aktører:


    UFO - betænkning B 63.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B63/bilag/2/1642057.pdf

    Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 25. maj 2016
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af Vederlagskommissionens
    anbefalinger med hensyn til pensionsordninger for politikere
    [af Pernille Skipper (EL) og Jonas Dahl (SF) m.fl.]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 24. februar 2016
    og var til 1. behandling den 9. maj 2016. Beslutningsforsla-
    get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget
    for Forretningsordenen.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, V, LA, RV og KF) indstiller be-
    slutningsforslaget til forkastelse.
    Liberal Alliances medlemmer af udvalget bemærker, at
    LA har den holdning, at lønnen er for lav og pensioner og
    eftervederlag er for gavmilde, men LA vil ikke være med til
    at justere det ene i en væsentlig retning uden også at justere
    det andet. LA har den 9. maj 2016 indgået stemmeaftale om
    fuldtidspolitikeres vederlæggelse som opfølgning på Veder-
    lagskommissionens anbefalinger og kan derfor ikke støtte
    beslutningsforslaget.
    Et mindretal i udvalget (DF, EL, ALT og SF) indstiller
    beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter beslut-
    ningsforslaget. Den særlige pensionsmodel for politikere er
    med til at sætte skel imellem folkevalgte og den befolkning,
    de skal repræsentere. Derfor bør de folkevalgtes pensions-
    forhold tilrettes den øvrige befolknings, som for de flestes
    vedkommende er en bidragsbaseret arbejdsmarkedspension.
    Alternativets medlem af udvalget begræder, at der ikke
    blev indgået en bred politisk aftale, der fulgte Vederlags-
    kommisisonens anbefalinger. ALT finder det dog fornuftigt,
    at pensionsalderen for fuldtidspolitikere til enhver tid følger
    den gældende folkepensionsalder. Det er kun rimeligt, at po-
    litikeres pensionsalder er den samme som resten af landets
    befolkning. ALT mener dog, at det havde været mere opti-
    malt at følge Vederlagskommissionens forslag om at om-
    lægge fuldtidspolitikeres pensionsform til en almindelig ar-
    bejdsmarkedspension, hvilket i praksis vil medføre en pen-
    sionsalder, der følger folkepensionsalderen.
    ALT støtter forslaget om at følge Vederlagskommissio-
    nens anbefalinger med hensyn til pensionsordninger for po-
    litikere, dog sådan, at ingen politikere opnår en mere gunstig
    samlet pension end den, som følger af de nuværende regler.
    ALT finder det fornuftigt, at man ikke skal kunne modta-
    ge ministerpension, hvis man samtidig modtager løn, veder-
    lag eller eftervederlag fra Europa-Parlamentet, Folketinget,
    en region, en kommune eller politisk udpegede hverv i inter-
    nationale organisationer.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Pia Kjærsgaard (DF) fmd. Henrik Dam Kristensen (S) nfmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Christian Juhl (EL)
    Mette Bock (LA) Peter Skaarup (DF) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Søren Gade (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Søren Pape Poulsen (KF)
    Til beslutningsforslag nr. B 63 Folketinget 2015-16
    AX019018
    Udvalget for Forretningsordenen 2015-16
    B 63 Bilag 2
    Offentligt
    Benny Engelbrecht (S) Christine Antorini (S) Henrik Sass Larsen (S) Karen J. Klint (S) Jakob Sølvhøj (EL)
    Josephine Fock (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 63
    Bilagsnr. Titel
    1 Udkast til betænkning
    3