L 191 - svar på spm. 40 om ministerens kommentar til henvendelsen af 24/5-16 fra Amnesty International, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Ministeren
Side 1/3
2. juni 2016
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016-5066
Akt-id 84122
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 1. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 40 til L 191 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 40:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. maj 2016 fra Amnesty
International, jf. L 191 - bilag 6.
Svar:
Det fremgår af høringssvaret fra Amnesty International, at fremgangsmåden med
at fremsætte lovforslaget for Folketinget samtidig med, at lovforslaget sendes i
høring, er problematisk.
Amnesty International henviser herved for det første til, at inddragelse af relevant
sagkundskab i selve udarbejdelsen af lovforslaget vanskeliggøres.
Jeg skal hertil bemærke, at EU-Domstolens dom i sagen C-561/14, Genc, betyder,
at udlændingelovens § 9, stk. 16, i sin helhed ikke kan anvendes. Der kan derfor
ikke længere stilles et krav om, at familiesammenføring med et barn er betinget af
vellykket integration.
Efter min opfattelse er det nødvendigt snarest muligt at lukke det hul, som
dommen har medført. Derfor har jeg fremsat forslaget hurtigst muligt, og derfor
fremgår det af lovforslaget, at lovændringen kommer til at gælde for udlændinge,
der ansøger om opholdstilladelse fra og med tidspunktet for lovforslagets
fremsættelse. Herved sikres det, at kravet om vellykket integration igen vil finde
anvendelse fra det tidligst mulige tidspunkt.
For det andet henviser Amnesty International herved til, at forslaget – udover en
kortfattet liste af kriterier – er så godt som tomt for relevante kriterier for
afgørelsen af, hvornår et barn har gode muligheder for en vellykket integration.
Amnesty International savner således en grundig gennemgang af forslagets mål og
midler, herunder særligt hvorledes man forestiller sig diverse kriterier for et
konkret barns muligheder for en vellykket integration implementeret. Amnesty
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, Udlændinge
L 191 , L 191 A , L 191 B
Offentligt
Side 2/3
International opregner herved en række spørgsmål, som findes at burde afklares
nærmere, førend der kan tages reel stilling til lovforslaget. Amnesty International
opfordrer til, at lovforslaget revideres, så forslaget kommer til at indeholde reelle
kriterier for, hvornår det giver mening at konkludere, at et barn ikke kan
integreres i det danske samfund.
Jeg kan hertil henvise til afsnit 2.1. i lovforslaget. Som det fremgår heraf, er
vurderingen af, om grundlaget for en vellykket integration er til stede,
skønsmæssig, og afgørelsen af, om grundlaget for en vellykket integration er til
stede i den enkelte sag, beror på en konkret vurdering. I denne vurdering indgår
en lang række objektive kriterier. Disse kriterier er udførligt beskrevet i afsnit 2.1.
Videre fremgår det af lovforslagets afsnit 2.3., at det ikke er hensigten med
lovforslaget at ændre på selve vurderingen af, om der i en konkret sag er grundlag
for en vellykket integration her i landet. Der skal således ved vurderingen lægges
vægt på de samme kriterier som hidtil, idet udlændingemyndighederne som følge
af dommen i sagen C-561/14, Genc, dog ikke længere som et selvstændigt
kriterium skal lægge vægt på den tid, der er forløbet siden, at den herboende
forælder er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med
mulighed for varigt ophold. Den forløbne tid kan dog få indirekte betydning, idet
dette kan have betydning for vurderingen af de øvrige kriterier, der indgår i den
samlede vurdering af, om der er grundlag for en vellykket integration.
Det er i forlængelse heraf anført, at udlændingemyndighedernes fortsat skal
lægge vægt på bl.a.
- barnets alder (jo yngre barnet er, jo større er sandsynligheden for, at
barnet har mulighed for en vellykket integration),
- længden og karakteren af barnets ophold i henholdsvis Danmark og
hjemlandet (der lægges vægt på, hvor barnet har haft hovedparten af sin
opvækst og har gået i skole, og om barnet har haft ophold i Danmark,
herunder skoleophold),
- barnets sproglige kundskaber (der lægges vægt på, om barnet taler
dansk),
- den herboende forælders intentioner i forhold til at lade barnet blive i
hjemlandet (der lægges vægt på, om den herboende forælder bevidst har
valgt at lade barnet blive i hjemlandet med henblik på, at barnet skulle
have en opvækst i overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke),
- den herboende forælders integration i det danske samfund (der lægges
bl.a. vægt på, om den herboende forælder har opnået og fortsat har fast
beskæftigelse), og
- barnets forhold til forælderen i hjemlandet og denne forælders forhold.
Jeg kan i den forbindelse også henvise til Institut for Menneskerettigheders
høringssvar af 31. maj 2016 til lovforslaget (L 191 – bilag 3), hvori instituttet bl.a.
bemærker, at der i lovbemærkningerne redegøres udførligt for en række kriterier
for, hvordan vurderingen af kravet om udsigt til vellykket integration foretages i
Side 3/3
dag og skal foretages fremover. Instituttets høringssvar er kommenteret i svaret
på spørgsmål 19.
Endvidere kan jeg oplyse, at Udlændingenævnet på nævnets hjemmeside
(www.udln.dk) i anonymiseret form gengiver eksempler på konkrete afgørelser i
sager, hvor nævnet har behandlet spørgsmålet om hensynet til vellykket
integration. Nævnet offentliggør løbende praksis på området.
Amnesty International anfører endvidere, at man risikerer, at en afskaffelse af 2-
årsreglen med det resultat, at kravet om vellykket integration fremover skal stilles
i alle sager vedrørende familiesammenføring med børn, vil kunne føre til en
eventuel fremtidig afgørelse imod kravet om vellykket integration i henhold til
stort set de samme overvejelser, som generaladvokaten gør gældende i Genc-
sagen. Amnesty International henviser herved til generaladvokatens forslag til
afgørelse, punkt 54. Amnesty International bemærker hertil, at generaladvokatens
betragtninger selvsagt primært er anført med henblik på 2-årsreglen, men at de
indeholdte, generelle principper om en konkret påvisning af sammenhæng
mellem de anførte kriterier og den angiveligt uoverstigelige hindring for barnets
vellykkede integration gør sig fuldt ud gældende for de øvrige kriterier, der indgår
i kravet om vellykket integration.
Jeg kan i den forbindelse henvise til svaret på spørgsmål 4.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori


Ministeren
Side 1/3
1. juni 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 5066
Akt-id 83732
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 31. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 til L 191 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og
Josephine Fock (ALT) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
Vil ministeren kommentere på EU-Domstolens præmis 66 og generaladvokatens
bemærkninger, om at »De danske myndigheders vurdering i forbindelse med
beslutningen om at meddele opholdstilladelse på grundlag af udlændingelovens §
9, stk. 13, foretages ganske vist i henhold til en lang række kriterier. Disse er
imidlertid både for talrige og for utilstrækkeligt præcise til at være forudsigelige
og forebygge en administrativ praksis med systematiske afslag. Jeg gentager, at
jeg f.eks. finder det meget problematisk, at de danske værdier og normer ikke er
uddybet. De nævnte kriterier, som vil udgøre grundlaget for de danske
myndigheders vurdering, er opregnet i de forklarende bemærkninger, men for
størstedelen af disse er det anført, at de isoleret set ikke er afgørende, hvorfor
man kan spørge sig selv, om de ikke er kumulative, og i givet fald vil kravniveauet
være meget højt. Desuden, og således som jeg har anført, er håndteringen af
disse kriterier ikke nødvendigvis fuldstændigt sammenhængende med det
forfulgte formål, eftersom det ikke rigtigt er blevet godtgjort, hvorledes den
manglende opfyldelse af disse kriterier udgør en alvorlig og uoverstigelig hindring
for det mindreårige barns vellykkede integration.«?
Svar:
EU-Domstolen konkluderer i sagen C-561/14, Genc, at 2-årsfristen i
udlændingelovens § 9, stk. 16, ikke opfylder proportionalitetskravet, jf. præmis
57-65, og fastslår på den baggrund, at bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk.
16, udgør en ny begrænsning som omhandlet i artikel 13 i Associeringsrådets
afgørelse nr. 1/80, som ikke er begrundet, jf. præmis 67.
EU-Domstolen bemærker i dommens præmis 66, ”at hvad bl.a. angår vurderingen
af det pågældende barns personlige situation skal de nationale myndigheder,
således som generaladvokaten har anført i punkt 54 i forslaget til afgørelse,
foretage denne vurdering på grundlag af tilstrækkeligt præcise, objektive og ikke-
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, Udlændinge
L 191 , L 191 A , L 191 B
Offentligt
Side 2/3
diskriminerende kriterier, som skal bedømmes konkret, og idet der træffes en
begrundet afgørelse, der faktisk kan indbringes for en retsinstans med henblik på
at forebygge en administrativ praksis med systematiske afslag.”
Generaladvokaten anfører bl.a. i punkt 54 i forslaget til afgørelse, at ”[d]e nævnte
kriterier, som vil udgøre grundlaget for de danske myndigheders vurdering, er
opregnet i de forklarende bemærkninger, men for størstedelen af disse er det
anført, at de isoleret set ikke er afgørende, hvorfor man kan spørge sig selv, om
de ikke er kumulative, og i givet fald kravniveauet være meget højt.”
Institut for Menneskerettigheder har i sit høringssvar af 31. maj 2016 bl.a. anført
følgende: ”EUD henviser lidt uklart til generaladvokatens udtalelse, hvorfor det er
vanskeligt at bedømme, om EUD deler generaladvokatens skepsis over for, om
der i praksis stilles for store krav. EUD’s formulering af dommens begrundelse i
præmisserne 60-66 og af dommens konklusion efterlader imidlertid det indtryk, at
spørgsmålet om integrations-kravets højde ikke var afgørende for EUD, der – i det
væsentlige – baserede dommen på en kritik af undtagelsen i form af 2 års reglen
og – desuden, men ikke afgørende – pegede på risikoen for en administrativ
praksis på systematiske afslag.”
Ministeriet deler instituttets umiddelbare forståelse af dette aspekt af dommen.
Som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.3., foretager udlændingemyndighederne
en konkret vurdering af muligheden for en vellykket integration i alle de tilfælde,
hvor integrationskravet stilles. Vurderingen er baseret på samtlige oplysninger i
sagen, og i vurderingen indgår der en række nærmere bestemte kriterier, der
både er knyttet til barnets og forældrenes forhold. Kravet om en vellykket
integration kan således f.eks. anses for opfyldt i et tilfælde, hvor barnet f.eks. ikke
taler dansk eller ikke har haft skoleophold i Danmark, men hvor andre kriterier
alligevel fører til, at der må antages at være grundlag for en vellykket integration.
Kravene er således ikke som antaget af generaladvokaten kumulative.
På den baggrund er det ikke hensigten med lovforslaget at ændre på selve
vurderingen af, om der i en konkret sag er grundlag for en vellykket integration
her i landet. Der skal således ved vurderingen lægges vægt på de samme kriterier
som hidtil, idet udlændingemyndighederne som følge af dommen i sagen C-
561/14, Genc, dog ikke længere som et selvstændigt kriterium skal lægge vægt på
den tid, der er forløbet siden, at den herboende forælder er meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold. Den forløbne tid kan dog få indirekte betydning, idet dette kan have
betydning for vurderingen af de øvrige kriterier, der indgår i den samlede
vurdering af, om der er grundlag for en vellykket integration.
Side 3/3
For så vidt angår kriterierne, der fremadrettet vil blive lagt vægt på ved
vurderingen af, om kravet om vellykket integration er opfyldt, henvises til
lovforslagets afsnit 2.3.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori


Ministeren
Side 1/1
1. juni 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016-5066
Akt-id 83900
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 31. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 19 til L191 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 19:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange børn mellem 6-18 år, der siden 2012 er
blevet integrationsvurderet, og hvor mange der fik henholdsvis afslag og medhold
i deres ansøgning om familiesammenføring?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at besvarelsen af spørgsmålet forudsætter
udarbejdelse af statistiktræk og efterfølgende validering heraf, hvilket ikke er
muligt inden for tidsfristen.
Det er i den forbindelse undersøgt, at der ikke umiddelbart foreligger øvrigt
tilgængeligt statistisk materiale, der kan besvare spørgsmålet eller dele af det.
Det bemærkes i øvrigt, at formålet med dette lovforslag er at lukke det hul i
reglerne om familiesammenføring til børn, som Genc-dommen har efterladt.
Derfor har jeg fremsat lovforslaget hurtigst muligt, og derfor fremgår det af
lovforslaget, at lovændringen kommer til at gælde for udlændinge, der ansøger
om opholdstilladelse fra og med tidspunktet for lovforslagets fremsættelse.
Herved sikres det, at kravet om vellykket integration igen vil finde anvendelse fra
det tidligst mulige tidspunkt.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, Udlændinge
L 191 , L 191 A , L 191 B
Offentligt