L 191 - svar på spm. 25 om, hvor mange sager om familiesammenføring af børn, hvor den hidtidige toårs-frist er relevant, ministeren venter at afværge ved at hastebehandle lovforslaget, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn og overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse). (Spørgsmål 25)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn). (Spørgsmål 25)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse). (Spørgsmål 25)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Stiller: Sofie Carsten Nielsen
- Adressat: udlændinge-, integrations- og boligministeren
UUI L 191 - svar på spm. 25.doc
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L191/spm/25/svar/1330101/1641808.pdf
Ministeren Side 1/1 1. juni 2016 Udlændingeafdeling Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2016 - 5066 Akt-id 83723 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 25 til L 191 efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 25: Hvor mange sager om familiesammenføring af børn, hvor den hidtidige toårs-frist er relevant, venter ministeren at afværge ved at hastebehandle lovforslaget, og hvad er grundlaget for denne vurdering? Svar: I tilfælde, hvor en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, er indgivet efter fremsættelsen af lovforslag nr. L 191, skal ansøgningen behandles efter udlændingelovens § 9, stk. 16, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1. Der kan herved henvises til lovforslagets § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil. Det betyder, at kravet om vellykket integration skal gælde for udlændinge, der ansøger om familiesammenføring med børn fra og med tidspunktet for lovforslagets fremsættelse, uanset om ansøgningen indgives inden for 2 år. Det er ikke muligt at opgøre, hvor mange personer der efter fremsættelsen af lovforslaget, men inden ikrafttrædelsen søger om familiesammenføring med børn, og hvor ansøgningen ville have ligget inden for 2-årsfristen. Inger Støjberg / Jesper Gori Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, Udlændinge L 191 , L 191 A , L 191 B Offentligt