L 123 - svar på spm. 40 om kommentar til henvendelsen af 30/5-16 fra Jyske Invest Fund Management A/S, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L 123 svar spm 40 DOK154733626.DOCX.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L123/spm/40/svar/1330092/1641793.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 123 – Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktiesel-
skaber m.v., aktieavancebeskatningsloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre
love samt ophævelse af lov om investeringsfonds (Tilpasning i forhold til EU-retten med
hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsakti-
er og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgå-
else af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, juste-
ring af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 40 af 30. maj 2016.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
1. juni 2016
J.nr. 15-1386553
Skatteudvalget 2015-16
L 123 endeligt svar på spørgsmål 40
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. maj 2016 fra Jyske Invest Fund Ma-
nagement A/S, jf. L 123 - bilag 27.
Svar
Kapitalforeningen Jyske Invest har et produktudbud på 3 unoterede afdelinger, som er godkendt til mar-
kedsføring over for detailkunder. Ifølge Jyske Invest må de ca. 10.000 detailkunder i kapitalforeningen
forventes at blive ramt direkte eller indirekte af L 123. Det er Jyske Invests opfattelse, at såfremt L 123
ikke ændres, vil lovforslaget gøre det urealistisk at drive kollektive unoterede kapitalforeninger i Dan-
mark. Herunder kan danske unoterede kapitalforeninger ikke konkurrere med tilsvarende udenlandske
fonde, som går fri af lovforslaget.
Jyske Invest henviser til, at Skatteministeriet i svar på et spørgsmål fra Investeringsfondsbranchen, Fi-
nansrådet og FSR har bekræftet, at investor ikke udbyttebeskattes, såfremt et bevis sælges til tredjemand.
Ifølge Jyske Invest er tredjemand typisk en market-maker. Såfremt market-makers opkøb efterfølges af en
indløsning, vil market-maker blive udbyttebeskattet. Ifølge Jyske Invest må det forventes, at denne om-
kostning væltes over på investor, således at investor fremadrettet kan forvente at få en lavere pris ved salg
af investeringsbeviset. Alternativt at der for market-maker ikke længere er forretning i at agere som mar-
ket-maker, hvorved investorerne må indløse eller tilbagesælge direkte til kapitalforeningen.
Jyske Invest henviser i øvrigt til, at det ifølge afsnit 2.4.1. i bemærkningerne til lovforslaget er formålet
med lovforslaget at hindre, at investeringsinstitutter med relativt få deltagere med fælles interesser kan
foretage systematiske tilbagesalg, samtidig med at det indbyrdes ejerforhold opretholdes uændret. Herved
kan den udenlandske investor modtage skattefrie aktieavancer i stedet for skattepligtige udbytter. Ifølge
Jyske Invest kan investorer i kollektive investeringsforeninger/institutter ikke spekulere i dette. Jyske
Invest indstiller derfor, at L 123 afgrænses, således at lovforslaget ikke rammer egentlige kollektive inve-
steringsforeninger.
Jeg vil indledningsvist bemærke, at de gældende regler indebærer, at der som udgangs-
punkt er udbytteskat ved udlodning fra investeringsinstitutter, ligesom det er tilfældet for
udlodninger fra almindelige selskaber. Det er bl.a. hensigten med lovforslaget at beskytte
denne udbyttebeskatning. Det er afgørende, at reglerne er robuste, og når der er konsta-
teret huller i reglerne vedr. udbyttebeskatning, skal de selvfølgelig lukkes.
Når et bevis sælges til tredjemand, således at investor ikke udbyttebeskattes, afhænger
beskatningen af tredjemand af tredjemands forhold. Tredjemand vil efter omstændighe-
derne kunne søge dispensation. Dispensation er normalt betinget af, at alle beviser af-
hændes, således at indflydelse på selskabet reelt er opgivet. Dette skal ses i sammenhæng
med, at formålet med lovforslaget er at ramme tilfælde, hvor der systematisk kan ske
tilbagesalg af investeringsbeviser, samtidig med at det indbyrdes ejerforhold opretholdes
uændret.
Det er søgt at afgrænse lovforslaget, således at de investeringsinstitutter, der er undergivet
et lovmæssigt krav om risikospredning og tilbagekøbspligt, ikke rammes. Herved sikres, at
lovforslaget ikke rammer UCITS-investeringsinstitutter, som meget ofte danner grundlag
Side 3 af 3
for masseinvestering. På den måde er det søgt at målrette lovforslaget, således at det kun
omfatter de investeringsinstitutter, hvor der kan være adgang til systematisk at udnytte
den eksisterende mulighed for at omgå udbytteskatten. Dermed ikke være sagt, at det rent
faktisk foregår, men at risikoen er til stede i disse institutter. Det er vurderingen, at den
nuværende afgrænsning i lovforslaget er nødvendig.