L 191 - svar på spm. 24 om teknisk bistand til ændringsforslag, der imødekommer de af LA, ALT, RV og SF fremsatte ønsker i forhold til højskoleophold som led i integrationsprogrammet, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Ministeren
Side 1/1
1. juni 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 2333
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 31. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 24 til L 189 efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll (LA), Sofie
Carsten Nielsen (RV), Josephine Fock (ALT) og Jacob Mark (SF) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 24:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag, der imødekommer de af
LA, ALT, RV og SF fremsatte ønsker i forhold til højskoleophold som led i
integrationsprogrammet? Ændringsforslaget skal som minimum sikre følgende: a)
at aldersgrænsen vil blive til og med 29 år, b) at de højskoler der i dag byder ind,
også fremover har mulighed for det, og at det sikres, at også mindre højskoler
med få flygtninge tilgodeses, c) at formålet med højskoler om at sikre alment
dannede undervisning respekteres og fastholdes d) at højskoler bevarer en
fleksibilitet i tilrettelæggelse af integrationsforløbene, e) at forslaget ikke
medfører markant mere bureaukrati for højskolerne og dermed kan afholde
højskolerne fra at være en del af forløbene, f) for at styrke flygtningenes
erhvervskompetencer kan højskolen ud over undervisning i 21 timer om ugen for
eksempel tilbyde erhvervspraktik svarende til mindst 5 timer om ugen eller
undervisning på en erhvervsskole eller et AMU-center, der tilbyder sådanne forløb
som indtægtsdækket virksomhed, som højskolen køber og indregner i prisen for
det samlede højskoleophold. ”
Svar:
Der henvises til vedlagte ændringsforslag.
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 189 endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt


BILAG ad spm. nr. 24 (L 189)
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, j.nr. 2016/2333
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love
(Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet
integrationsprogram m.v.) – L 189
Af Simon Emil Ammitzbøll (LA), Sofie Carsten Nielsen (RV), Josephine Fock (ALT) og Jacob Mark
(SF):
Til § 1
1) I det under nr. 14 foreslåede § 17 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§§ 23 b og 23 c«
», jf. dog stk. 3«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
2) I den under nr. 14 foreslåede § 17 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fravige kravet efter stk. 1 om, at der for en jobparat udlænding
maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller
ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c, hvis betingelserne for at tilbyde et særligt
højskoleophold i medfør af § 24 er opfyldt.
[Mulighed for at fravige kravet om maksimalt 6 uger mellem virksomhedsrettede tilbud for
jobparate med henblik på at tilbyde et særligt højskoleophold]
3) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan som led i integrationsprogrammet give en jobparat udlænding
over 18 år, men under 30 år, tilbud om et særligt højskoleophold i medfør af § 24, hvis tilbuddet
efter en konkret vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes
beskæftigelsesmuligheder.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.«
[Mulighed for at give et særligt højskoleophold som et tilbud for jobparate udlændinge under
integrationsprogrammet]
4) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 16, stk. 3, nr. 2, § 23 c, stk. 4, og § 24 f, ændres »§ 23, stk. 5« til: »§ 23, stk. 6«.«
5) Efter nr. 33 indsættes som nyt nummer:
»03. Efter § 23 f før overskriften før § 24 a indsættes:
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 189 endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt
»§ 24. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering give en jobparat udlænding over 18 år,
men under 30 år, tilbud om et særligt højskoleophold med henblik på at forbedre udlændingens
beskæftigelsesmuligheder. Det er en betingelse, at udlændingen forinden har gennemført et første
virksomhedsrettet tilbud, jf. § 16, stk. 6, medmindre et særligt højskoleophold konkret vurderes at
være mere egnet til at forbedre udlændingens muligheder for at komme i beskæftigelse eller ordinær
uddannelse, end de virksomhedsrettede tilbud, som kommunen kan tilbyde.
Stk. 2. I det særlige højskoleophold skal indgå sprogundervisning og et særligt tilrettelagt
erhvervsrettet forløb. Det erhvervsrettede forløb tilrettelægges inden for rammerne af højskoleloven
og skal sammen med sprogundervisningen udgøre mindst en tredjedel af den samlede undervisning,
der tilbydes inden for rammerne af højskoleloven.
Stk. 3. Det særlige højskoleophold kan udover sprogundervisning og et særligt erhvervsrettet forløb
efter stk. 2 omfatte enten et tilbud om erhvervspraktik eller et tilbud om erhvervsrettet undervisning
på en erhvervsskole eller et AMU-center.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til dækning af udlændingens egenbetaling i forbindelse
med et særligt højskoleophold af en varighed på ikke over 26 uger, hvis udlændingen eller dennes
ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgiften.««
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
I lovforslaget som fremsat foreslås det, at alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal
mødes som jobparate og senest 1 måned efter overgangen til en kommune skal tilbydes et
virksomhedsrettet tilbud og dernæst en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. Efter 3 måneder
gennemføres en egentlig visitation af den enkelte udlænding som enten jobparat eller
aktivitetsparat. For jobparate må der højst være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud.
Det indebærer, at der fremover ikke i praksis kan tilbydes højskoleophold til jobparate udlændinge,
idet højskoleophold typisk har en varighed på over 6 uger.
Et højskoleophold kan for nogle nyankomne unge udlændinge imidlertid bidrage positivt til
integrationsprocessen og de videre muligheder for job og uddannelse, og det foreslås derfor, at
lovforslaget justeres for i højere grad at imødekomme dette.
Konkret foreslås det, at kommunerne får mulighed for at fravige kravet om, at der for en jobparat
udlænding maksimalt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af
virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og 23 c, med henblik på at tilbyde
et særligt højskoleophold efter de betingelser, der følger af den foreslåede nye bestemmelse i
integrationslovens § 24. Der henvises til ændringsforslaget til § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil
nedenfor.
Til nr. 3 og 4
For flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der modtager integrationsydelse, omfatter
integrationsprogrammet i medfør af integrationslovens § 16, stk. 2, tilbud om danskuddannelse efter
integrationslovens § 21 og beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationslovens § 23. Kommunen
skal efter § 23 give beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering efter § 23 a,
virksomhedspraktik efter § 23 b og/eller ansættelse med løntilskud efter § 23 c.
Et højskoleophold kan ud over at bidrage til at lære dansk og give indsigt i danske værdier og dansk
kultur gennem deltagelse i et miljø, hvor der tales dansk, og hvor der er mulighed for at møde
danske elever, for nogle udlændinge også bidrage til at forberede til det danske arbejdsmarked. I
den forbindelse er det dog helt afgørende, at der også i højskoleregi er fokus på, at de tilbud, der
gives til nyankomne udlændinge er rettet mod hurtigst muligt at få de pågældende i ordinær
beskæftigelse og selvforsørgelse.
Det foreslås på den baggrund, at kommunerne får mulighed for at give et beskæftigelsesrettet tilbud
efter § 23 i form af et særligt højskoleophold efter den foreslåede nye bestemmelse i
integrationslovens § 24. Der henvises til ændringsforslaget til § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil
nedenfor.
Det er en betingelse, at tilbuddet efter en konkret vurdering må antages at kunne forbedre den
pågældendes beskæftigelsesmuligheder. Det indebærer, at kommunen er forpligtet til at foretage en
konkret vurdering i hver enkel sag. I den forbindelse må det indgå i kommunens vurdering, at der er
tale om en jobparat udlænding, hvor det således er vurderet, at den pågældende er i stand til at
deltage i virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.
Kommunen må således foretage en konkret vurdering af, hvilket tilbud der er bedst egnet til at
bringe den pågældende udlænding tættere på arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at muligheden for at tilbyde et særligt højskoleophold afgrænses til nyankomne
udlændinge mellem 18 og 29 år, som vurderes først og fremmest at kunne profitere af et sådant
tilbud.
Til nr. 5
Efter gældende regler i integrationslovens § 23 a, stk. 1, nr. 2, kan kommunerne som led i
integrationsprogrammet give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af fx et
højskoleophold. Tilbuddet skal afdække og udvikle udlændingens faglige, sociale eller sproglige
kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.
I lovforslaget som fremsat foreslås det, at alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal
mødes som jobparate og senest 1 måned efter overgangen til en kommune skal tilbydes et
virksomhedsrettet tilbud og dernæst en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. Formålet hermed er
dels, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte tidligst muligt introduceres til en konkret
arbejdsplads, dels at der stilles krav til den enkelte udlænding om i videst mulig omfang at arbejde
for integrationsydelsen. Kravet om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats skal desuden ses på
baggrund af de beskedne resultater af det hidtidige integrationsprogram, som bl.a. kan have
sammenhæng med, at den virksomhedsrettede indsats udgør en relativ lille del af indsatsen i
integrationsprogrammet, selvom de virksomhedsrettede indsatser erfaringsmæssigt generelt set
indebærer bedre beskæftigelseseffekter end vejledning og opkvalificering.
For jobparate udlændinge indebærer den kontinuerlige virksomhedsrettede indsats, at der højst må
være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud. Det indebærer, at der fremover ikke i praksis
kan tilbydes højskoleophold til jobparate udlændinge, idet højskoleophold typisk har en varighed på
over 6 uger.
Lovforslaget som fremsat indebærer ikke ændringer i adgangen til at tilbyde aktivitetsparate
udlændinge et højskoleophold som led i et integrationsprogram.
Et højskoleophold kan for nogle nyankomne unge udlændinge imidlertid bidrage positivt til
integrationsprocessen og de videre muligheder for job og uddannelse. Det foreslås derfor, at der i en
tidsbegrænset periode og under visse betingelser gives kommunerne mulighed for at anvende
højskoleophold i integrationsindsatsen også for jobparate udlændinge mellem 18 og 29 år.
Der foreslås således indsat en ny § 24 i integrationsloven, som indebærer, at kommunerne får
mulighed for efter en konkret vurdering at give en jobparat udlænding over 18 år, men under 30 år,
tilbud om et særligt højskoleophold med henblik på at forbedre udlændingens
beskæftigelsesmuligheder, jf. det foreslåede § 24, stk. 1, 1. pkt.
Det forudsættes, at højskoleopholdet er tilskudsberettigende efter højskoleloven.
Målgruppen for et særligt højskoleophold er jobparate udlændinge mellem 18 og 29 år, som i særlig
grad vurderes at kunne profitere af et højskoleophold.
Det er en betingelse for at tilbyde det særlige højskoleophold, at udlændingen forinden har
gennemført et første virksomhedsrettet tilbud efter integrationslovens § 16, stk. 6, medmindre et
særligt højskoleophold konkret vurderes at være mere egnet til at forbedre udlændingens
muligheder for at komme i beskæftigelse eller ordinær uddannelse, end de virksomhedsrettede
tilbud, som kommunen kan tilbyde, jf. det foreslåede § 24, stk. 1, 2. pkt. Det indebærer, at
kommunen er forpligtet til at foretage en konkret vurdering i hver enkel sag. I den forbindelse må
det indgå i kommunens vurdering, at der er tale om en jobparat udlænding, hvor det således er
vurderet, at den pågældende er i stand til at deltage i virksomhedsrettede tilbud i form af
virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Kommunen må således foretage en konkret
vurdering af, hvilket tilbud der er bedst egnet til at bringe den pågældende udlænding tættere på
arbejdsmarkedet.
I det særlige højskoleophold skal indgå sprogundervisning og et særligt tilrettelagt erhvervsrettet
forløb. Det erhvervsrettede forløb tilrettelægges inden for rammerne af højskoleloven og skal
sammen med sprogundervisningen udgøre mindst en tredjedel af den samlede undervisning, der
tilbydes inden for rammerne af højskoleloven, jf. det foreslåede § 24, stk. 2.
Det forventes, at den enkelte højskole selv udvikler det særligt tilrettelagte erhvervsrettede forløb og
oplyser om indholdet heraf på sin hjemmeside og i det enkelte kursus´ indholdsplan.
Det særlige erhvervsrettede forløb kan fx tilrettelægges i samarbejde med virksomheder i
lokalområdet, og ved at der i den særlig tilrettelagte undervisning på højskolen anvendes
virksomhedsbesøg, inddrages oplæg fra virksomheder, jobcentre m.v. Herudover kan der også
samarbejdes med den lokale erhvervsskole, fx ved at en del af undervisningen foregår på
erhvervsskolen med anvendelse af skolens værkstedsfaciliteter mod betaling eller ved, at en
erhvervsskolelærer ansættes som timelærer på højskolen.
Det særlige erhvervsrettede forløb skal tilrettelægges i sammenhæng med højskolens eksisterende
forpligtelse til at vejlede sine elever om uddannelse og erhverv. Det indebærer, at den enkelte
udlænding både deltager i erhvervsrettet undervisning og modtager en individuel erhvervs- og
uddannelsesvejledning.
Herudover kan det særlige højskoleophold omfatte enten et tilbud om erhvervspraktik eller et tilbud
om erhvervsrettet undervisning på en erhvervsskole eller et AMU-center, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 24, stk. 3. Formålet hermed at styrke de deltagende udlændinges
erhvervskompetencer og dermed deres muligheder for hurtigt at opnå tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Kommunerne får hjemmel til at yde hjælp til dækning af udlændingens egenbetaling i forbindelse
med et særligt højskoleophold af en varighed på ikke over 26 uger. Det er en forudsætning for
hjælpen, at udlændingen eller dennes ægtefælle ikke selv har økonomisk mulighed for at betale
udgiften, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 4. Kommunernes adgang til at dække udgiften
til egenbetaling svarer til, hvad der gælder for et højskoleophold efter integrationslovens § 23 a, stk.
1, nr. 2. Der ydes dog ikke statslig refusion for kommunernes udgift hertil, idet det bemærkes, at
kommunerne i forbindelse med højskoleopholdet vil have en besparelse på andre områder, fx på
udgifter til sprogundervisning og bolig.