Svar på spm. nr. S 1188: Hvordan vil ministeren definere ordet straksopbremsning, jf. at ministeren brugte ordet konstant i seneste valgkamp, og jf. statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1087, hvor statsministeren nægter at definere ordet straksopbremsning, til trods for at statsministeren konstant brugte udtrykket i seneste folketingsvalgkamp, og jf. finansminister Claus Hjort Frederiksens oplysning til Jyllands-Posten den 19. april 2016 om, at frem mod 2020 vil Danmark modtage 97.000 flygtninge og familiesammenførte?

Ministeren
Side 1/2
Folketingets Lovsekretariat
30. maj 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 5121
Akt-id 80785
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Dan Jørgensen (S) har den 25. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1188 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål S 1188:
Hvordan vil ministeren definere ordet straksopbremsning, jf. at ministeren brugte
ordet konstant i seneste valgkamp, og jf. statsministerens besvarelse af spørgsmål
nr. S 1087, hvor statsministeren nægter at definere ordet straksopbremsning, til
trods for at statsministeren konstant brugte udtrykket i seneste folketingsvalg-
kamp, og jf. finansminister Claus Hjort Frederiksens oplysning til Jyllands-Posten
den 19. april 2016 om, at frem mod 2020 vil Danmark modtage 97.000 flygtninge
og familiesammenførte?
Svar:
Når Venstre under den seneste valgkamp henviste til begrebet ”straksopbrems-
ning”, skulle det ses i lyset af det historisk store pres på Europas asylsystemer og
den voldsomme stigning i antallet af asylansøgere i Danmark, som vi var vidne til.
Danmark har et ansvar for at hjælpe mennesker på flugt. Men vi har også et an-
svar for, at vores land hænger sammen økonomisk, socialt og kulturelt.
Den tidligere SR-regerings mange lempelser på udlændingeområdet var medvir-
kende til at gøre Danmark attraktivt for flygtninge og migranter. Det har selvfølge-
lig haft betydning for antallet af asylansøgere i Danmark, som under den tidligere
regering steg markant.
Regeringen er garant for en stram og konsekvent udlændingepolitik, som skal
sikre et åbent Danmark for dem, der kan og vil, og lukke dørene for dem, som ikke
vil.
Regeringen har derfor tilbagerullet den tidligere regerings lempelser, og vi har
gennemført en lang række stramninger, der har gjort det klart mindre attraktivt at
søge asyl i Danmark.
2015-16
S 1188 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
I november 2015 blev Asylpakke I vedtaget, hvilket bl.a. har givet myndighederne
nye redskaber til at håndtere flygtningesituationen og samtidig strammet op om-
kring håndteringen af afviste asylansøgere.
I januar 2016 blev Asylpakke II, som indeholder nogle meget betydelige stramnin-
ger på udlændingeområdet, vedtaget. Disse stramninger indebærer bl.a. en for-
kortelse af varigheden af opholdstilladelser til flygtninge og mere restriktiv adgang
til familiesammenføring for visse flygtninge. Endvidere blev størrelsen af de kon-
tante ydelser, der udbetales til asylansøgere, nedsat.
Danmark modtog mere end 21.000 asylansøgere i 2015. Tallet er faldet betydeligt
i 2016 – i årets fem første måneder har ca. 3.700 personer søgt asyl i Danmark.
Jeg kan garantere, at regeringen følger udviklingen på udlændingeområdet meget
nøje og er klar til yderligere tiltag, hvis der opstår behov for det.
Inger Støjberg
/
Morten Duus