Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 25. maj 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19019

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B65/20151_B65_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 25. maj 2016
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om satsregulering af politikeres vederlag
    [af Pernille Skipper (EL) og Jonas Dahl (SF) m.fl.]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 24. februar 2016
    og var til 1. behandling den 9. maj 2016. Beslutningsforsla-
    get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget
    for Forretningsordenen.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
    SF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte
    beslutningsforslaget. Selv om DF påskønner forslagsstiller-
    nes intentioner om at lægge et pres for at stoppe satsregule-
    ringen af overførselsindkomsterne ved at lade politikerne
    mærke det på egen privatøkonomi, tror DF, at det vil have
    den stik modsatte effekt. Da politikeres udgangspunkt er så
    meget højere end overførselsindkomsterne, vil det ikke ram-
    me med samme effekt. Det vil derimod kunne bruges som
    argument for at cementere satsreguleringen, da den også
    gælder for vederlaget til dem, der har vedtaget dem. DF vil
    fortsat arbejde for at afskaffe satsreguleringen, da den år ef-
    ter år udhuler værdien af overførselsindkomsterne ved at la-
    de overførselsindkomsterne stige procentuelt mindre end
    prisstigningerne generelt i samfundet.
    Liberal Alliances medlemmer af udvalget bemærker, at
    LA mener, at det er fornuftigt at regulere folketingsmedlem-
    mers vederlag og fornuftigt, at man finder frem til en løben-
    de stigning for folketingsmedlemmer, som svarer til de of-
    fentligt ansattes. LA har den 9. maj 2016 indgået stemmeaf-
    tale om fuldtidspolitikeres vederlæggelse som opfølgning på
    Vederlagskommissionens anbefalinger og kan ikke støtte
    beslutningsforslaget.
    Alternativets medlem af udvalget bemærker, at ALT er
    imod den mindreregulering, der er indført af de i forslaget
    nævnte overførselsindkomster, og ALT er ligeledes imod at
    indføre en tilsvarende mindreregulering for politikere. ALT
    foreslår at følge Vederlagskommissionens forslag om, at ve-
    derlaget til fuldtidspolitikere reguleres årligt svarende til
    lønudviklingen på det kommunale, regionale og statslige ar-
    bejdsmarked som opgjort af Danmarks Statistik.
    Et mindretal i udvalget (EL og SF) indstiller beslutnings-
    forslaget til vedtagelse uændret.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Pia Kjærsgaard (DF) fmd. Henrik Dam Kristensen (S) nfmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Christian Juhl (EL)
    Mette Bock (LA) Peter Skaarup (DF) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Søren Gade (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Søren Pape Poulsen (KF)
    Benny Engelbrecht (S) Christine Antorini (S) Henrik Sass Larsen (S) Karen J. Klint (S) Jakob Sølvhøj (EL)
    Josephine Fock (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF)
    Til beslutningsforslag nr. B 65 Folketinget 2015-16
    AX019019
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 65
    Bilagsnr. Titel
    1 Udkast til betænkning
    3