L 191 - svar på spm. 2 om ministeren forventer et fald i antallet af opholdstilladelser som en konsekvens af lovforslaget, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn og overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse). (Spørgsmål 2)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn). (Spørgsmål 2)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Overgangsregel for ret til ferie for uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, der overgår til integrationsydelse). (Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Stiller: Martin Henriksen (udpeget af DF)
- Adressat: udlændinge-, integrations- og boligministeren
UUI L 191 - svar på spm. 2.doc
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L191/spm/2/svar/1329875/1641471.pdf
Ministeren Side 1/2 1. juni 2016 Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2016 - 5066 Akt-id 83534 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 2 til L 191 efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 2: Kan ministeren oplyse, om ministeren forventer et fald i antallet af opholdstilla- delser som en konsekvens af lovforslaget? Svar: EU-Domstolens dom i sagen C-561/14, Genc, betyder, at udlændingelovens § 9, stk. 16, i sin helhed ikke kan anvendes. Der kan derfor ikke længere stilles et krav om, at familiesammenføring med et barn er betinget af vellykket integration. Formålet med dette lovforslag er at lukke det hul i reglerne om familiesammenfø- ring til børn, som Genc-dommen har efterladt. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere indhentet en besvarelse fra Udlændingestyrelsen vedrø- rende forholdet mellem det hidtil antal meddelte opholdstilladelser til børn og det forventede fremtidige antal. Udlændingestyrelsen har i den anledning oplyst føl- gende: ”Udlændingestyrelsen kan oplyse, at det ikke alene på baggrund af den fore- slåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 16, kan vurderes, hvorvidt antal- let af opholdstilladelser forventes at falde, idet dette bl.a. afhænger af den al- dersmæssige sammensætning af den aktuelle ansøgergruppe, da den foreslåe- de anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at det ansøgende barn er fyldt 6 år. Tilsvarende vil omfanget af anvendelsen af bestemmelsen afhænge af sam- mensætningen af opholdsgrundlaget for den aktuelle gruppe af herboende forældre, idet anvendelsen af den foreslåede bestemmelse forudsætter, at særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, ikke taler derimod, hvorfor det ved sagsbehandlingen skal påses, hvorvidt den herboende foræl- Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, Udlændinge L 191 , L 191 A , L 191 B Offentligt Side 2/2 der vil kunne henvises til at optage familielivet med det ansøgende barn i bar- nets hjem- eller opholdsland.” Inger Støjberg / Jesper Gori