Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2016

Redegørelse nr. R 19 (31/5 2016) Folketinget 2015-16
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 31/5 16 om Danmarks digitale vækst 2016.
(Redegørelse nr. R 19).
Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen):
SAMMENFATNING
Vores velstand hænger sammen med, hvor produktive virk-
somheder og medarbejdere er. Her åbner digitale løsninger
op for en række nye muligheder, men også udfordringer. Po-
tentialerne er store, og digital vækst kan derfor være en vej til
et Danmark i Vækst.
Den første bølge af digitalisering er skyllet ind over landet,
og Danmark har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en vel-
udbygget digital infrastruktur (mobilnetværk, bredbånd
mv.), den offentlige sektor er langt fremme på digitaliserede,
offentlige services, og befolkningen er blandt de mest IT-pa-
rate med gode, basale IT-kundskaber. Samtidig er mange
virksomheder lykkedes med at digitalisere og automatisere
en række funktioner og arbejdsprocesser i bl.a. administrati-
on, indkøb, lagerstyring og økonomistyring. Samlet set er
Danmark det mest digitale samfund i EU med de øvrige
nordeuropæiske lande lige efter, se figur A.
Figur A. Indeks over den digitale økonomi og det digitale samfund, 2016
Kilde: EU Kommissionen, 2016
Næste bølge af digitalisering handler om de nye, teknologi-
ske muligheder, der ligger i fx 3D-print, sensorteknologi og
netværkskommunikation (Internt-of-Things), datadreven
analyse, kunstig intelligens og avanceret robotteknologi. Ud-
fordringen er at få de nye, digitale løsninger integreret i alle
virksomhedens processer, inkorporeret i produkterne, og få
tilpasset og udviklet forretningsmodellerne. Det er sværere.
Og mere risikofyldt. Det kræver blik for muligheder, ressour-
cer og de rette kompetencer.
Der er flere gode grunde til, at det er en god ide at investe-
re i digitale løsninger:
1) Danmark har brug for at øge produktiviteten. Digitalise-
ring kan være en drivkraft for øget produktivitetsvækst.
2) Danmark er ved at miste pusten i forhold til, hvor hurtigt
vi griber nye digitale muligheder. Det udfordrer konkur-
renceevnen fremadrettet. Danmark og danske virksomhe-
der er udfordret på en række fremtidige vækstområder, på
IT-kompetencer, på investeringer og potentielt også på IT-
sikkerhed.
For virksomhederne selv er nogle af de mulige gevinster
ved en styrket digitalisering en højere produktivitet, mere
omkostningseffektive processer, færre fejl i produktionen, la-
vere udviklingsomkostninger, nye forretningsmodeller og
bedre indtjening.
Virksomheders konkurrenceevne og vores velstand af-
hænger af, hvor produktive og innovative vi er. I Danmark
har vi en høj produktivitet, men væksten i produktiviteten
2
har de seneste 20 år været lav i international sammenhæng, jf.
regeringens Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2016.
Det kan betyde, at virksomhederne får problemer med at føl-
ge med i den internationale konkurrence. Samtidig vil Dan-
mark som samfund blive relativt mindre velstående og have
færre muligheder sammenlignet med andre lande.
Aktuelt bidrager ikke-IT-intensive virksomheder i Dan-
mark negativt til produktiviteten, dvs. at de er med til at
trække den samlede produktivitet ned. Samtidig er SMV’erne
ikke så hurtige til at digitalisere deres kerneforretning. En
øget digitalisering af disse virksomheder kan bidrage til at
styrke produktiviteten og dermed velstandsskabelsen i Dan-
mark.
Nu står vi på kanten af det, som kaldes den fjerde industri-
elle revolution (Industri 4.0), som især er drevet af den hasti-
ge udvikling inden for ny teknologi. Teknologierne skaber
nye og mere effektive muligheder for at producere en vare el-
ler en tjeneste.
Men udviklingen giver ikke kun mulighed for at effektivi-
sere processer – den giver også mulighed for at udvikle nye
produkter og forbedre brugeroplevelsen i eksisterende pro-
dukter og tilføjer dermed ny værdi. Faldende priser, bedre
teknologi og større digital forbundethed giver et hidtil
ukendt og omfattende datagrundlag og dermed viden til at
øge værdien af ydelser, udvikle nye produkter og tjenester –
eller skabe helt nye forretningsmodeller, som kan ændre vær-
dikæderne radikalt. Nye markeder opstår – fx pris- og boo-
kingportaler og deleøkonomiske koncepter. Nye, disruptive
aktører kommer ind og skubber til kendte markeder – fx i
banksektoren, der er under markant forandring som følge af
digitaliseringen. Og kendte markeder ændrer karakter – fx
detail- og engroshandel, hvor e-handel udgør en stadig sti-
gende del og er med til at skabe en ny konkurrencesituation.
Den fjerde industrielle revolution griber bredt om sig, og
det går stærkt. SMV’erne er særligt udfordrede, idet de i min-
dre grad er digitaliserede. På en række af de nye digitale
vækstområder følger danske virksomheder som helhed ikke
så godt med de bedste, eksempelvis i forhold til Internet of
Things (kobling af fysiske genstande til internettet, fx i form
af sensorer) og Big Data (analyse af egenproducerede og ge-
nerelle datasæt med henblik på at optimere fx produktion,
salg og lagerstyring mv), hvor det også går hurtigere i de
nordeuropæiske lande, vi normalt sammenligner os med.
Denne udfordring forstærkes af mangel på IT-specialister.
Danmark har en relativt lav andel af IT-specialister i den sam-
lede beskæftigelse, og trods en forventet stigning skønnes der
i 2030 at være en mangel på omkring 19.000 IT-specialister.
Et tredje opmærksomhedspunkt er, at danske virksomhe-
ders investeringer i IT er faldet løbende siden den globale fi-
nanskrise i 2008. Virksomhedernes egne forklaringer herpå
peger i retning af for dyre IT-løsninger og mangel på ressour-
cer og kompetencer hos både medarbejdere og ledelse.
For det fjerde forudsætter øget digitalisering adgang til en
velfungerende digital infrastruktur (mobil- og bredbånds-
net), at der er et tilstrækkeligt højt IT-sikkerhedsniveau, og at
det offentlige understøtter udviklingen med relevant regule-
ring og digital offentlig service.
Redegørelsen er struktureret omkring disse fire udfordrin-
ger og gør status for digitaliseringen i dansk erhvervsliv. Ho-
vedpointerne er opsummeret i boks A. De danske virksomhe-
ders fremtidige vækstudsigter afhænger bl.a. af, hvor godt
Danmark lykkes med at adressere disse udfordringer.
3
Boks A: Fire hovedudfordringer for øget digitalisering i Danmark
Regeringen er opmærksom på de nye vækstpotentialer og på
vigtigheden af at adresse udfordringerne for, at de danske
virksomheder kan gribe de digitale muligheder. Her skal bl.a.
regeringens erhvervs- og vækstpolitik skabe gode rammevil-
kår for erhvervslivet, der kan medvirke til at sikre et Danmark
i Vækst. Én af tre sigtelinjer i regeringens erhvervs- og vækst-
politik er at understøtte en digital omstilling af dansk er-
hvervsliv, så virksomhederne kan gribe mulighederne inden-
for Industrialisering 4.0. Udviklingen forventes grundlæggen-
de at påvirke forretningsmodellerne, omkostningsniveauerne
og konkurrencevilkårene for stort set alle brancher.
Regeringen har allerede taget fat med en række initiativer,
se boks B. Fx understøttes udbredelsen af bredbånd og en ny
Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi er lanceret.
Og flere initiativer vil følge i den kommende tid for at un-
derstøtte et Danmark i Vækst.
1. Digitalisering i dansk erhvervsliv
Mange virksomheder kan få et produktivitetsløft ved øget brug af digital teknologi.
– Omkring ¼ af de danske virksomheder er enten ikke eller kun basalt digitaliserede.
– Især SMV’erne er i mindre grad digitaliserede i deres forretningsprocesser.
– Danske virksomheders indsamling og anvendelse af kundedata er langt fra EU’s top 3, men også fra de lande, vi normalt
sammenligner os med.
– Sensorer (bl.a. Internet of Things) anvendes kun i begrænset omfang i produktionen
– Digitaliseringen går langsommere end i sammenlignelige lande som fx Nederlandene.
– Danske virksomheder henter en lavere andel af deres omsætning fra e-handel end i fx Sverige, Norge og Storbritannien.
– Danske virksomheder sælger for 10 mia. kr. mindre til udlandet via e-handel, end der købes for i Danmark (e-handelsunder-
skud).
2. Virksomhedernes adgang til digitale kompetencer og tilkøb af digitale services
Udviklingen inden for automatisering og digitalisering vil berøre store dele af arbejdsmarkedet de kommende år. Nogle job for-
svinder, og nye kommer til. Det vil stille krav om, at vi har de rigtige kompetencer til, at fremtidens virksomheder kan udvikle
sig i Danmark, herunder at vi får omskolet den del af arbejdskraften, hvis job ændrer karakter, og uddannet nye til fremtidens
arbejdsmarked.
– Danske virksomheder har kun i begrænset omfang ansat IT-specialister (nr. 14 i EU) og hyrer i højere grad ekstern bistand til
formålet. De er derfor afhængige af at kunne tilkøbe services fra et velfungerende service-lag af eksterne virksomheder.
– Der er allerede i dag udfordringer med at rekruttere IT-specialister.
– I 2030 vurderes der at være et underskud på 19.000 IT-specialister.
3. Investeringer i digitalisering
Et digitalt løft i dansk erhvervsliv og omstilling af forretningsmodeller til en digital verden kræver større investeringer. Der er
tegn på, at virksomhederne oplever barrierer i form af høje priser på IT, manglende ressourcer/tid og manglende kompetencer
til IT-forretningsudvikling.
– Danske virksomheders investeringer i IT var i 2013 på 3 pct. af BNP (8. plads blandt OECD-lande).
– Investeringsgraden er svagt aftagende over tid, hvilket lover mindre godt for den fremtidige anvendelse af digitale teknolo-
gier og dermed det fremtidige digitaliseringsniveau.
4. Understøttelse af digitale forretningsmodeller
Digitalisering forudsætter en veludbygget digital infrastruktur samt et tilstrækkeligt højt niveau af IT-sikkerhed. Derudover
skal den offentlige sektor understøtte og skubbe på virksomhedernes digitale omstilling ved at digitalisere den offentlige ser-
vice og ved at fjerne unødige reguleringsmæssige barrierer på nationalt og europæisk plan.
– Kun 38 pct. af de danske virksomheder har en IT-sikkerhedspolitik, hvilket er et stykke under de bedste i EU.
4
Boks B: Regeringens initiativer for at styrke digitaliseringen
1. DIGITALISERING I DANSK ERHVERVSLIV
Danske virksomheder har samlet set et godt udgangspunkt i
Europa og har været gode til at effektivisere en række ar-
bejdsprocesser, bl.a. i administration, indkøb, lagerstyring og
økonomistyring. Udviklingen i de lande, vi normalt sammen-
ligner os med i Europa indikerer imidlertid, at danske virk-
somheders forspring på anvendelse af digitale løsninger risi-
kerer at blive indhentet af europæiske konkurrenter, hvoraf
mange udvikler sig hurtigere.
Der er samtidig markante forskelle i dansk erhvervslivs di-
gitaliseringsniveau. En fjerdedel af virksomhederne er kun
basalt digitaliserede. Men andelen af avancerede, digitale
virksomheder er stigende. Det er især de store virksomheder,
som trækker digitaliseringen i Danmark. Således halter små
virksomheder efter, ligesom der bl.a. er en lavere udnyttelse
af digitale løsninger inden for eksempelvis bygge og anlæg
samt transportbranchen sammenlignet med andre danske
brancher, men også i forhold til tilsvarende brancher i udlan-
det.
Det ser samtidig ud til, at Danmark ikke får tilstrækkeligt
ud af mulighederne ved e-handel. Danske virksomheder og
forbrugere er blandt de mest e-handlende i Europa, men virk-
somhederne henter en mindre grad af sin omsætning herfra
end i sammenlignelige lande som fx Norge, Sverige og Stor-
britannien. Et stort e-handelsunderskud kan således blive en
udfordring på længere sigt i takt med, at mere handel flyttes
over på de digitale platforme. Dertil kommer et uforløst po-
tentiale for de danske virksomheder ved yderligere digitali-
sering af produkterne og ved øget anvendelse af dataanalyse.
Det digitale samfund rummer mange muligheder for øget
vækst og produktivitet, se boks 1.1. Eksempelvis bidrager
ikke-IT-intensive virksomheder pt. negativt til produktivite-
ten i Danmark. Der vurderes således at være et væsentligt po-
tentiale i, at flere virksomheder bliver digitale. Det er derfor
vigtigt, at Danmark og danske virksomheder udnytter det
gode digitale fundament og fortsætter med at investere i ud-
viklingen.
Boks 1.1: Digitalisering er en driver for vækst og produktivitet
Regeringen har allerede taget de første skridt ift. at styrke rammerne for øget digitalisering af dansk erhvervsliv:
– Regeringen har ifm. udspillet om Vækst og udvikling i hele Danmark indgået aftale om en bredbåndspulje på i alt 200 mio. kr. i
2016-2019. Samtidig kan privatpersoner anvende BoligJobordningen ift. etablering eller opgradering af en bredbåndsforbin-
delse.
– Regeringen har indgået aftale om at igangsætte et partnerskab for avanceret produktion, der skal udbrede ny automatise-
ring, digitalisering og anden ny produktionsteknologi til flere SMV’er. Der er hertil afsat i alt 42 mio. kr. i årene 2016–2019.
– Regeringen har lanceret et nyt tema under den nationale pulje af strukturfondsmidler om styrket e-handel og digitalisering i
SMV’er, hvor der er afsat i alt 10 mio. kr.
– Regeringen har sammen med KL og Danske Regioner lanceret en Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for 2016-2020, der
bl.a. har fokus på at bidrage til vækstmuligheder og lette byrder for erhvervslivet.
– Regeringen har nedsat et virksomhedsråd for IT-sikkerhed, som skal komme med anbefalinger til, hvordan IT-sikkerhed og
ansvarlig datahåndtering kan styrkes i særligt de små og mellemstore virksomheder.
– Inden sommer vil regeringen lancere en strategi for deleøkonomien.
Flere danske studier har påvist en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes digitalisering og deres produktivitet. Fx fin-
der et studie foretaget for Erhvervsstyrelsen (CEBR, 2013), at produktiviteten i gennemsnit vokser 2,4 pct.point hurtigere om
året i de virksomheder, der har foretaget flest IT-investeringer, sammenlignet med virksomheder med færrest IT-investeringer. I
et andet forskningsbidrag (CEBR, 2011) er en marginal ændring i andelen af virksomheder, som digitaliserer visse forretnings-
processer (lagerstyring, bogføring, distribution og produktionskontrol), knyttet til en 0,72 procent højere værditilvækst pr. med-
arbejder. Omregnet til kroner og ører svarer det til, at bruttoværditilvæksten i samfundet øges med mellem 2,6 og 6,5 milliarder
kroner årligt, når 1 pct. af virksomhederne øger deres digitalisering. Disse sammenhænge ses også i CEBR (2012), hvor virk-
somheder med en høj digitaliseringsgrad samtidig har en højere produktivitetsvækst under forudsætning af en tilstrækkeligt
veluddannet medarbejderstab.
Derudover har OECD vist, at ikke-IT-intensive-brancher i Danmark har bidraget negativt til produktivitetsvæksten i perio-
den 1996-2009, mens IT-intensive brancher har bidraget positivt (dog fortsat i beskedent omfang) til produktiviteten, se figur
1.1. Det vil derfor kunne styrke produktiviteten, hvis ikke-IT-intensive brancher sætter øget fokus på den digitale omstilling.
5
Figur 1.1. Produktivitetsbidrag fordelt på IT-intensive og ikke-IT-intensive virksomheder, 1996-2009
Anm.:Opgjort for private byerhverv (dvs. ekskl. landbrug, fiskeri, minedrift, sociale og personlige tjenesteydelser, samt ikke-markedsmæssige
tjenester). IT-intensive erhverv omfatter både IT-producerende og IT-anvendende erhverv. Tilsammen udgør de IT-intensive erhverv ca. 35
pct. af BVT i 2008, hvoraf IT-producerende udgør ca. 4 pct. De ikke-IT-intensive erhverv udgør ca. 27 pct. af BVT. Tal for senere år end 2009
er ikke tilgængelige på nuværende tidspunkt.
Kilde: OECD (2015d).
1.1 Danske virksomheder er godt med, men taber terræn
Set i et europæisk perspektiv er dansk erhvervsliv langt frem-
me med digitalisering på en række parametre, se figur 1.2. På
tværs af digitaliserede forretningsprocesser ligger dansk er-
hvervsliv således over EU-gennemsnittet og på en samlet an-
denplads kun overgået af Finland.
Og på en række udvalgte digitale løsninger er Danmark
med helt fremme i EU. Det gælder særligt på en række områ-
der, der i flere år har været anvendt til at effektivisere enkelt-
stående arbejdsprocesser, herunder den digitale forsynings-
kæde (Supply Chain Management), e-fakturering og e-køb,
samt for automatiseret salg. Forretningsprocesser, som for
mange virksomheder efterhånden er et basisvilkår for at dri-
ve virksomhed i en digital verden.
Knap halvdelen af danske virksomheder, svarende til en
tredjeplads i EU, anvender automatiseret dataudveksling,
dvs. elektronisk dataudveksling mellem virksomhedens egne
og fremmede IT-systemer. Det kan bl.a. anvendes til sporing
af virksomhedens ressourcer, hvilket kan øge muligheden for
bedre og hurtigere ressourceplanlægning af køb, salg og pro-
duktion.
Opgørelsen af virksomhedernes digitaliseringsgrad er
nærmere uddybet i bilag 4 (ikke optrykt her), som også be-
skriver digitaliseringen i dansk erhvervsliv for de enkelte ho-
vedbrancher.
På nyere områder som cloud-computing ligger danske
virksomheder lidt efter EU’s top 3, men nogenlunde på ni-
veau med gennemsnittet for de mest sammenlignelige, nord-
europæiske lande (Sverige, Norge, Finland, Nederlandene,
Storbritannien og Tyskland).
6
Figur 1.2. Virksomhedernes anvendelse af digitale løsninger i Danmark ift. EU’s top 3, EU-28 og de mest sammenlignelige
lande, 2015
Anm.: »NORD« angiver landene Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige. Opgørelsen er baseret på surveydata for
virksomheder med over 10 ansatte. Landene er målt på, hvor stor en del af virksomhederne, der anvender den enkelte digitale løsning i
2015. Landet med den højeste værdi inden for en indikator er rangeret længst til højre, og landet med den laveste værdi er længst til ven-
stre. Se bilag 3 (ikke optrykt her) for beskrivelse af de anvendte variable samt uddybende til metoden.
Kilde: Erhvervsstyrelsen på baggrund af data fra Eurostat.
Digitale udfordringer
Der er også områder, hvor dansk erhvervsliv er udfordret,
bl.a. en række af de digitale områder, der ikke blot effektivi-
serer virksomhedens enkeltstående forretningsgange, men
som vil udfordre og forandre kerneforretningen.
Fx anvender relativt få danske virksomheder sensorer i
produkterne eller i produktionen, hvilket placerer Danmark
omkring EU-gennemsnittet og et langt stykke fra EU’s top 3.
Netop anvendelsen af sensorer er en af de teknologiske mu-
ligheder, der er store forventninger til. Sensorer er bl.a. en
vigtig del af Internet of Things (IoT), hvor fysiske materialer
og produkter kan »tale sammen« ved hjælp af indbyggede
sensorer og internetopkobling, hvilket kan anvendes til me-
get hurtigere analyse af data, der både kan optimere driften
og bruges til at udvikle nye varer og services.
Den digitale tidsalder varsler en tid, hvor producenter via
digital teknologi bliver i stadig bedre stand til at forstå det
enkelte produkt (bl.a. optimering af produkter ved hjælp af
data) og den enkelte kundes behov mere individuelt og der-
med også kan levere mere tilpassede produkter. En central
kilde hertil er indsamling af kundedata og analyse heraf.
Med udgangspunkt i et hjemmemarked med mange digitale
forbrugere har Danmark en unik mulighed for at udvikle en
styrkeposition på dette område.
Sammenlignet med de bedste i Europa, herunder også øv-
rige nordeuropæiske lande, indsamler og analyserer danske
virksomheder i mindre grad kundedata. I en digital tidsalder
er data et afgørende råstof, der skaber nye forretningsmulig-
heder for erhvervslivet, og som virksomheder kan bruge til at
optimere deres forretningsgange. Det kan også få betydning
for danske virksomheders evne til at målrette produkter og
markedsføring og tilbyde kunderne mere individuelt tilpas-
set indhold.
Anvendelse af sensorer og data er blandt de digitale tekno-
logier som kan medvirke til at løfte dansk erhvervslivs pro-
duktivitet, innovationsniveau og internationale konkurrence-
evne. Bl.a. viser undersøgelser, at virksomheder, der udnytter
data fra fx sensorer, offentlige datasæt og sociale medier, op-
når 5-6 pct. bedre indtjening end andre virksomheder (McA-
fee og Brynjolfsson, 2012). Endvidere kan produktionsvirk-
somheders brug af Big Data bidrage til at reducere tidsfor-
bruget ved produktudvikling med 20-50 pct. samt bidrage til
at spotte fejl inden produktionen igangsættes, fx ved brug af
simulering og test (McKinsey, 2011). OECD har samtidig an-
slået, at virksomheder, der anvender datadreven innovation
og Big Data vil have en 5-10 pct. hurtigere produktivi-
tetsvækst end virksomheder, der ikke gør (OECD, 2015a).
7
Den digitale udvikling går hurtigere i andre lande
Ser man på ændringen i dansk erhvervslivs digitalisering fra
2012 til 2015, tegner der sig et billede af, at andre lande haler
ind på Danmark. Overordnet er danske virksomheder vækst-
mæssigt på niveau med EU-gennemsnittet, men på en række
områder efter de mest sammenlignelige lande i Nordeuropa,
se figur 1.3.
Figur 1.3. Ændring i anvendelsen af digitale løsninger i Danmark i forhold til de nordeuropæiske lande, 2012-2015
Anm.: Figuren viser Danmarks relativ vækst i forhold til de nordeuropæiske lande fra 2012-2015. 0 angiver således at Danmark har den samme
vækst som de nordeuropæiske lande. De nordeuropæiske lande er Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige
(gælder hele redegørelsen). Landene er målt på, hvor stor en del af virksomhederne, der anvender den enkelte digitale løsning i 2015 sam-
menlignet med 2012. Cloud-computing er ikke medtaget i figuren grundet manglende data.
Kilde: Erhvervsstyrelsen på baggrund af data fra Eurostat.
Tallene for udviklingen skal ses i lyset af Danmarks generelt
høje niveau i udgangspunktet. Samtidig er Nederlandene
imidlertid i stand til fortsat at digitalisere en række processer
i erhvervslivet relativt hurtigt trods et næsten tilsvarende højt
udgangspunkt som Danmark (EU Kommissionen, 2016).
Flere internationale analyser bekræfter billedet. Såvel EU’s
årlige undersøgelse af de europæiske landes digitale udvik-
ling som Harvard Business Review placerer Danmark blandt
de absolut førende digitale lande. Men analyserne viser også,
at udviklingen i Danmark går langsommere end i mange an-
dre lande. En undersøgelse fra World Economic Forum m.fl.
(2015) af virksomhedernes IT-parathed placerer desuden
Danmark som nr. 15 blandt 143 lande – et fald på ni pladser
siden 2012. Det tegner et billede af, at der må handles for at
opretholde det gode, digitale udgangspunkt og dermed få
størst gavn af kommende, digitale vækstmuligheder, særligt
ved udnyttelse af digitale teknologier som dataanalyse og
sensorer.
1.2 BASALE OG AVANCEREDE DIGITALE VIRKSOMHE-
DER I DANMARK
Danske virksomheder har i gennemsnit digitaliseret 4 ud af 6
overordnede forretningsprocesser. Men der er stadig relativt
mange danske virksomheder, som kun har digitaliseret få for-
retningsområder, og der er stor spredning i digitaliserings-
graden, når man ser på virksomhedsstørrelse og brancher.
8
Figur 1.4. Digitaliseringsniveau i dansk erhvervsliv, 2010 og 2015
Anm.: Surveydata for virksomheder med over 10 ansatte. N=3.000 svarende til 79 pct. af omsætningen i dansk erhvervsliv. Digitaliseringsgraden
måles på tværs af seks forretningsprocesser (produktion, administration og drift, analyse, markedsføring, salg og forsyningskæde). Virk-
somhederne kan karakteriseres som »Avanceret digital«, hvis de har digitaliseret 5-6 områder af forretningen, »Medium digital« hvis der er
digitaliseret 3-4 områder, og »Basal digital« ved digitalisering af 1-2 forretningsområder.
Kilde: Erhvervsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
I 2015 kunne godt og vel hver fjerde virksomhed i Danmark
karakteriseres som avanceret digital, dvs. at de har digitalise-
ret mindst fem af de seks udvalgte forretningsprocesser: pro-
duktion, administration og drift, analyse, markedsføring, salg og
forsyningskæde. Her er andelen steget siden 2010 fra 21 pct. til
28 pct. i 2015.
Til gengæld anvender en fjerdedel af virksomhederne kun
digitale løsninger på et relativt basalt niveau eller slet ikke.
Typisk anvender sådanne virksomheder kun IT inden for et
enkelt eller få områder – og ofte kun til markedsføring eller
elektronisk indkøb. De sidste fem år er andelen af basalt digi-
tale virksomheder imidlertid faldet fra 35 pct. til 25 pct., så
flere og flere processer bliver digitaliserede i de danske virk-
somheder.
Antallet af digitale forretningsområder stiger langsomt
I gennemsnit har udviklingen i omfanget af digitale forret-
ningsområder siden 2010 været mere afdæmpet for de dan-
ske virksomheder. I 2010 havde virksomhederne i gennem-
snit digitaliseret lidt over 3 ud af 6 forretningsprocesser mod
knap fire i 2015. Virksomhedernes udvikling er primært dre-
vet af øget fokus på digital markedsføring (hjemmesider og
sociale medier) samt effektivisering af drift, administration
og forsyning. Derimod ser det ud til, at virksomhederne har
sværere ved at integrere ny teknologi og digitale løsninger,
der går på tværs af forretning, herunder dataanalyse, jf. tidli-
gere.
Stor forskel i digitalisering på tværs af størrelser og brancher
Der er en tendens til, at jo større virksomhed, desto flere dele
af forretningen er typisk digitaliseret, se figur 1.5. Blandt
mindre virksomheder med 10-19 ansatte var ca. 20 pct. i 2015
avanceret digitale mod 15 pct. i 2010. For de store virksomhe-
der med over 250 ansatte var 73 pct. avanceret digitaliserede i
2015 – en stigning på 17 procentpoint siden 2010. Så ikke ale-
ne er de store virksomheder mest digitaliserede – de udvikler
sig også hurtigst.
9
Figur 1.5. Digitaliseringsgrad og -vækst på tværs af virksomhedsstørrelse
Anm: Der er anvendt gennemsnit over de omkringliggende år for hver observation. Lodret akse viser digitaliseringsgrad i 2015 og vandret akse
udviklingen i digitaliseringsgraden fra 2010 til 2015. Data er for virksomheder med over 10 ansatte Kilde: Erhvervsstyrelsen på baggrund
af data fra Danmarks Statistik.
Sammenhængen mellem størrelse og digitaliseringsgrad er
ikke overraskende. Mange små virksomheder kan have svært
ved at høste de fulde gevinster ved digitalisering og oplever
vanskeligheder ved at integrere hele forretningen (Epinion,
2016 og IRIS group, 2016).
Der er dog også eksempler på, at mindre virksomheder i
stigende grad har mulighed for at høste gevinster ved digita-
lisering. En faldende pris på teknologi, herunder processorer,
sensorer, hardware og software, samt flere nye forretnings-
modeller, hvor virksomheder kan købe teknologi som en ser-
vice, er med til at gøre digitalisering mere tilgængelig for
mindre virksomheder. Dette ses fx i industrien, hvor der har
været faldende priser på industrirobotter (Erhvervs- og
Vækstministeriet, 2016).
På tværs af brancher i Danmark er der også væsentlige for-
skelle i digitaliseringsgraden, se figur 1.6.
Figur 1.6. Digitaliseringsgrad i 2015 og vækst på tværs af brancher, 2010-2015
Anm: Der er anvendt gennemsnit over de omkringliggende år for hver observation. Lodret akse viser digitaliseringsgrad i 2015 og vandret akse
udviklingen i digitaliseringsgraden fra 2010 til 2015. Data er for virksomheder med over 10 ansatte. Se bilag 4 (ikke optrykt her) for yderli-
gere, branchespecifikke tal.
Kilde: Erhvervsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
10
1.3 POTENTIALE FOR DANSK E-HANDEL SOM
SPRINGBRÆT FOR EKSPORT
Markedet for e-handel er kraftigt stigende og forventes at
vokse markant både nationalt og internationalt de kommen-
de år. Det åbner nye muligheder for danske virksomheder
men indebærer også, at konkurrencen på særligt prisen øges i
takt med, at flere og flere udenlandske virksomheder indtræ-
der på det danske e-handelsmarked, både via egen web-shop
og via online platforme.
Danske forbrugeres og virksomheders web-køb er steget
med ca. 15 pct. årligt siden 2011, og alene forbrugernes web-
køb nærmede sig de 90 mia. kr. i 2015 svarende til ca. 10 pct.
af privatforbruget, ekskl. boligudgifter (Epinion, 2016). Heraf
lægges op imod en 1/3 af det samlede web-køb i udlandet.
Derimod går kun 10 pct. af dansk erhvervslivs samlede web-
salg på i alt 157 mia. kr. i 2015 til kunder i andre lande. Som
det ser ud nu, er den danske web-import mindst 10 mia. kr.
større end den danske web-eksport (Epinion, 2016). Danske
virksomheder er således lidt bagefter de lande, vi normalt
sammenligner os med, når det handler om at anvende inter-
nettet som afsætningskanal og udnytte det store og voksende
marked for e-handel.
Danske virksomheder henter således en lavere del af deres
omsætning fra websalg end virksomhederne i de andre lan-
de, se figur 1.7. Til gengæld har danske virksomheder om-
trent samme andel, når det gælder omsætning hentet via
web-salg mellem virksomheder (B2B).
Det web-baserede handelsunderskud hænger dels sam-
men med, at danske forbrugere og virksomheder er relativt
villige til at handle i udlandet, mens de danske virksomheder
i mindre grad lykkes at sælge varer og services af tilsvarende
værdi. Det kan også hænge sammen med eksterne faktorer,
bl.a. moms-forskelle, transportomkostninger og typen af va-
rer og services der hhv. købes og sælges over grænserne.
Figur 1.7. Web-salgets andel af virksomhedernes samlede omsætning, 2015
Anm.:Omsætningsandelen er vist i alt og efter, om salget går til forbrugere (B2C) eller andre virksomheder (B2B). Den grå og grønne søjle for
’EU’ summer ikke pga. afrunding.
Kilde: Erhvervsstyrelsen på data fra Eurostat.
Digitalisering fremmer gevinster ved e-handel
Skal danske virksomheder være konkurrencedygtige på det
globale marked, stiller det krav til virksomhedernes e-han-
delsløsninger. Selvom danske virksomheder var tidligt ude
med at oprette webshops, så er den mere avancerede handel
med eksempelvis anvendelse af kundedata, brugertilpasset
webshop og digitalt lager – nationalt såvel som internationalt
– forbundet med en væsentlig forøgelse af kompleksitet.
Lidt over ¼ af danske virksomheder over 10 ansatte an-
vender e-handel (Epinion, 2016). Undersøgelsen peger på, at
mange danske virksomheder står overfor disse udfordringer,
og at »modenhedsgraden« varierer meget. Omkring 11 pct. af
virksomhederne har alene basal e-handel, dvs. hvor der nær-
mest er tale om en webshop afkoblet virksomhedens øvrige
drift.
11
Figur 1.8 Modenhedsgraden i dansk e-handel (pct.)
Anm: Virksomhederne kan inddeles i fire modenhedstrin alt efter, hvor gode virksomhederne er til at udnytte muligheder for e-handel. De fire
modenhedstrin benævnes basale, ambitiøse, avancerede og sublime. 11 pct. af virksomhederne er basale, 43 pct. er de ambitiøse, 28 pct. er
avancerede, mens 19 pct. er sublime. Kun virksomheder med e-handel fremgår. N=500.
Kilde: Epinion (2016). Analyse af e-handelsområdet.
Samtidig er knap hver femte danske virksomhed med e-han-
del i høj grad lykkes med at integrere e-handlen i virksomhe-
dens øvrige aktiviteter – i undersøgelsen kaldet sublim mo-
denhed i e-handel, se figur 1.8. De sublime e-handlere er ty-
pisk større virksomheder, der kombinerer web-salget med
virksomhedens øvrige processer, herunder forsyningskæden,
produktion, analyse og markedsføring. Med andre ord er det
de virksomheder, som har digitaliseret store dele af forretnin-
gen.
Boks 1.2: Regeringen vil styrke dansk e-handel
1.4 Stort uudnyttet potentiale i digitalisering af produkter
Den teknologiske udvikling giver virksomheder nye forret-
ningsmuligheder i brydningsfeltet mellem fysiske produkter
og digitale services. Indlejring af fx software, sensorer, lokali-
seringsteknologi mv. kombineret med internetopkobling ska-
ber mulighed for et produkt, der automatisk kan rapportere
tilbage til ejeren eller tale sammen med andre produkter. Det
kan fx være digitale termostater til radiatorer, automatisk
indmelding af behov for service osv.
Udviklingen går under navnet Internet-of-Things (IoT), og
den giver virksomheder nye muligheder for at optimere pro-
duktionsprocesser og sagsgange og for at udvikle nye digita-
le services og forretningskoncepter, hvor produkter og relate-
ret service integreres.
Erhvervs- og vækstministeren har som led i arbejdet med Danmark i Vækst indledt dialog med medlemmerne i Digitaliserings-
partnerskabet for detail-, engros- og e-handel (DI Handel, DI Digital, Dansk Erhverv, IT-Branchen og FDIH) om hvordan e-
handlen kan løftes fremadrettet.
Erhvervs- og vækstministeren har, efter høring af Danmarks Vækstråd, også lanceret et nyt tema under den nationale pulje af
struktur-fondsmidler om styrket e-handel og digitalisering i små og mellemstore virksomheder. Med temaet afsættes 10 mio.
kr., som skal anvendes til en landsdækkende indsats, hvor kompetenceudvikling skal styrke e-handlen og digitaliseringen i
SMV’er. Midlerne kommer fra EU’s Socialfond og skal medfinansieres med mindst ligeså stort et beløb i national medfinansie-
ring, således at den samlede indsats bliver på mindst 20 mio. kr.
Link: Indkaldelse af ansøgninger under den nationale pulje af EU's socialfondsmidler
12
Boks 1.3: Virksomhedseksempler, hvor Internet-of-Things effektiviserer og skaber nye services
McKinsey (2015) vurderer, at 70 pct. af den værdi, som IoT
ventes at skabe over de næste ti år, vil blive skabt i relationer
mellem virksomheder (B2B) og ikke som følge forbrugsgoder.
Fremstillingsindustrien og Smart City-området er blandt de
forretningsområder, hvor øget anvendelse af intelligente pro-
dukter forventes at skabe størst værditilvækst fremadrettet.
Danske virksomheder anvender kun Internet-of-Things i begrænset
omfang
En ny undersøgelse af anvendelsen af IoT i udvalgte bran-
cher (alarm, vagt- og sikkerhedstjeneste, detailhandel, forsy-
ning og energi, fødevarer, maskinindustri, service-IT, sund-
hed/velfærd, transport og logistik) viser, at 42 pct. af de dan-
ske virksomheder i større eller mindre omfang anvender tek-
nologier, som kan karakteriseres som Internet-of-Things-tek-
nologier, dvs. fx sensorteknologi eller lokaliseringsteknologi.
For størstedelen af virksomhederne er anvendelsen dog alene
på forsøgsbasis, og de økonomiske gevinster ved anvendel-
sen er på nuværende tidspunkt meget begrænsede.
Blandt IoT-brugerne er der både små og store virksomhe-
der. Frontløbervirksomhederne er typisk kendetegnet ved at
befinde sig i højt digitaliserede brancher med en tradition for
at arbejde med teknisk sammensatte løsninger samt en prak-
sis for datadeling både internt og eksternt med kunder og le-
verandører. Det er særligt områderne alarm og sikkerhedstje-
nester, forsyning og energi samt maskinindustri, som bruger
flest og mest komplekse teknologier. Sundheds- og velfærds-
området er det område blandt de undersøgte, hvor IoT er
mindst udbredt.
Udbredelsen af IoT er således ikke så stor i Danmark og
ofte af forsøgsmæssig karakter. Nyere undersøgelser af IoT-
anvendelsen i erhvervslivet peger på, at Danmark er bagefter
frontløbere som Tyskland og Sverige, når det gælder virk-
somhedernes anvendelse af IoT-teknologi (Ericsson, 2015;
IDC, 2015; IRIS Group, 2016). Det er en udfordring, når områ-
det samtidig er udpeget til et af de store vækstskabende om-
råder fremadrettet.
2. VIRKSOMHEDERNES ADGANG TIL DIGITALE
KOMPETENCER OG TILKØB AF DIGITALE SERVICES
Ledere og medarbejdere med de rette digitale kompetencer
og den rette forståelse er af afgørende betydning, hvis dansk
erhvervsliv skal høste potentialerne ved ny digital teknologi.
Samtidig skal der være et omfang af digitale servicevirksom-
heder såsom IT-konsulenter, leverandører af hardware, soft-
ware og cloud-løsninger, som kan understøtte virksomheder,
der vil investere i digitalisering. Det er særligt de små og mel-
lemstore virksomheder, som i mange tilfælde ikke selv har de
nødvendige digitale kompetencer in-house, men har behov
for at tilkøbe ydelsen. Alt efter omkostningsniveauet vil det
også være relevant for store virksomheder at tilkøbe IT-ser-
vices og/eller outsource visse digitale processer.
Digitale kompetencer kan forstås på mange måder, og i det
efterfølgende er OECDs klassifikation anvendt, se boks 2.1.
Boks 2.1: Klassificering af digitale kompetencer
Kilde: OECD (2015b). Proposal for an Eurostat-OECD definition of ICT-specialist
2.1 Mangel på IT-specialister i dansk erhvervsliv
Den danske befolkning er generelt blandt de mest IT-parate,
og internationalt set ligger Danmark relativt godt placeret (3.
plads i EU), når det gælder adgang til personer med almene
IT-kompetencer. 75 pct. af den danske befolkning i alderen
16-74 år har således basale digitale kompetencer (EU Kom-
Maersk Line har installeret sensorer i alle rederiets 250.000 kølercontainere og udstyret 380 skibe med specialdesignet GSM-
udstyr til opsamling og kommunikation af data til Maersk Lines IT-afdeling. Igennem projektet er der realiseret betydelige
omkostningsbesparelser i driften bl.a. pga. tidlig information (realtidsdata) om afvigelser i fx temperatur og tryk i contai-
nerne, som har gjort Maersk Line i stand til at reagere hurtigere på fejl. Derudover har firmaet fået en bedre indsigt i sam-
menhængen mellem driftsparametre, som har muliggjort en række performanceoptimeringer.
Målerproducenten Kamstrup har indgået aftaler med danske forsikringsselskaber. De tilbyder kunderne billigere
forsikringer, såfremt de anvender Kamstrups intelligente vandmålere, der selv sender data til Kamstrups egne, cloud-
baserede datamanagementsystemer. Målerne kan vise brud på vandrør meget tidligt og dermed forhindre store skader på
indbo – og minimere erstatningsbeløbene fra forsikringsselskaberne. Kamstrup bruger i dag IoT til at skabe nye services til
kunderne.
Per Damgård Transport APS er et danskejet vognmandsfirma med domicil i Padborg, som arbejder med at digitalisere
forretningen via dataflow mellem virksomhedens IT-systemer. Virksomheden har bl.a. indført et online bookingsystem og
integreret det med økonomistyringssystemet, således at 98 pct. af virksomhedens fakturering sker automatisk, og kunder
kan i dag selv registrere ordrer og via sensorer følge med i, hvor stykgodset befinder sig.
Digitale kompetencer dækker alt fra simpel tekstbehandling til sofistikeret kodning. Ifølge OECD kan digitale kompetence de-
les op i tre kategorier:
IT-specialist kompetencer (’IT-specialister’): Personer med IT-specialist kompetencer evner at udvikle, drive og vedligeholde IT-
systemer. De arbejder med IT på et niveau, der kræver en formel uddannelse for at varetage deres jobfunktion, såsom program-
mører og softwareudviklere.
Avancerede IT-kompetencer (’avancerede brugere’): Kompetencer hos brugere af avancerede og ofte sektorspecifikke software-
værktøjer. IT er ikke deres primære jobfunktion, men et afgørende værktøj, der anvendes som led i deres primære jobfunktion.
Dette kan fx være ingeniører, som programmerer robotter.
Almene IT-kompetencer: Kompetencer hos brugere af generiske værktøjer (fx tekstbehandling, regneark og internet-relaterede
værktøjer som browser og e-mail), der er basale og nødvendige i informationssamfundet, såvel privat som i arbejdslivet.
13
missionen, 2016). Set lidt bredere blandt OECD-landene lig-
ger Danmark på en 5. plads i forhold til den voksne befolk-
nings evne til at bruge IT i komplekse opgaveløsninger (OE-
CD, 2015c). Her var der en klar sammenhæng til alder og ud-
dannelsesbaggrund. Samtidig var den danske befolknings IT-
kompetencer imidlertid under niveauet i de øvrige nordiske
lande.
Danmark ligger nede omkring det europæiske gennemsnit
på en 15. plads, når det gælder andelen af specialiserede digi-
tale kompetencer i beskæftigelsen, se figur 2.1. Danmark er
således væsentligt under gennemsnittet for de øvrige nordi-
ske lande og dertil kommer, at væksten i IT-specialister i Dan-
mark har været den 6. laveste i EU fra 2010 til 2014.
Dette kan bl.a. skyldes, at danske virksomheder oplever
relativt store udfordringer med rekruttering af IT-specialister,
og/eller at de i højere grad køber kompetencer via det digita-
le servicelag.
Figur 2.1. IT-specialisters andel af den samlede beskæftigelse, 2010 og 2014
DFAnm.: Andel af IT-specialister ud af den samlede beskæftigelse lå for Danmark på 3,9 pct. i 2014. I figuren fremgår værdien Nordeuropa, der
angiver landene Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.
Kilde: Erhvervsstyrelsen på baggrund af data fra Eurostat.
Danmarks position skal ses i lyset af, at mangel på digitale
kompetencer er en udfordring på tværs af EU-landene. EU-
Kommissionen estimerer, at der i 2020 vil mangle 756.000 IT-
specialister i EU (Empirica, 2015). Det kan derfor blive svært
at tiltrække tilstrækkelig udenlandsk arbejdskraft for at kom-
pensere for manglen i Danmark.
Der har de seneste år været en stigning i andelen af virk-
somheder i Danmark, som har oplevet udfordringer i forsø-
get på at rekruttere IT-specialister, se figur 2.2.
14
Figur 2.2. Andel af virksomheder med problemer med at rekruttere IT-specialister, 2012 og 2015
Anm.:IT-specialister er defineret ud fra deres jobfunktion, dvs. den stilling, de besidder på arbejdsmarkedet. Andelen af virksomheder, som hav-
de forsøgt at rekruttere IT-specialister og havde problemer hermed, var i Danmark i 2012 på 34 pct. mod 42 pct. i 2015. Til sammenligning
lå EU-28 i 2015 på 38 pct. I figuren fremgår værdien Nordeuropa, der angiver landene Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland,
Norge og Sverige.
Kilde: Erhvervsstyrelsen på baggrund af data fra Eurostat.
2.2 Stigende efterspørgsel efter digitale kompetencer
Danske virksomheder efterspørger i stigende grad specialise-
rede digitale kompetencer. Antallet af jobopslag efter IT-spe-
cialister er steget fra 4.500 i 2009 til ca. 8.700 i 2014. IT-specia-
lister udgør dermed en stigende andel af alle opslåede stillin-
ger, og fra 2009-2014 er IT-specialisternes andel af opslagene
steget fra 3,5 pct. til 5,5 pct. (Højbjerre Brauer Schultz, 2016).
Efterspørgslen varierer på tværs af forskellige typer af IT-spe-
cialist kompetencer, se figur 2.3
Figur 2.3. Andel af jobopslag, som retter sig mod IT-specialister, fordelt på kompetenceområder 2009-2015
Kilde: Højbjerre Brauer Schultz for Erhvervsstyrelsen mfl. (2016), Virksomheders behov for digitale kompetencer.
En kortlægning af virksomheders behov for digitale kompe-
tencer peger på, at der er en øget efterspørgsel efter IT-specia-
lister med såkaldt konstruktionskompetencer, hvilket dækker
over bl.a. softwareudviklere, systemanalytikere og IT-arkitek-
ter. Det samme gælder, om end i mindre grad, for personer
med kompetencer inden for IT-planlægning og systemde-
sign. Derimod er efterspørgslen efter IT drifts- og support-
kompetencer stagneret blandt jobopslagene de seneste år
(Højbjerre Brauer Schultz, 2016).
2.3 Udbuddet af IT-specialister kan ikke følge med efterspørgslen
Trods et stigende udbud af IT-specialister de seneste år ople-
ver virksomhederne aktuelt store udfordringer med at få
dækket deres behov. Således melder 27 pct. af de virksomhe-
der, som i 2015 har forsøgt at rekruttere en IT-specialist, at
forsøget var forgæves (Højbjerre Brauer Schultz, 2016). Af de
15
virksomheder, som forgæves har forsøgt at rekruttere IT-spe-
cialister, har knap halvdelen angivet, at manglende kompe-
tencer har kostet på bundlinjen.
Ser man længere frem kan mismatchet mellem udbud og
efterspørgsel på IT-specialister forventes at vokse yderligere.
En fremskrivning af de seneste års udvikling viser, at der i
2030 vurderes at være et udækket efterspørgselspotentiale på
19.000 IT-specialister, se figur 2.4. Det er på trods af en samti-
dig forventet stigning i antallet af personer med IT-uddannel-
se på ca. 36.000 frem til 2030. Manglen på IT-specialister kan
især forventes at komme til udtryk i forhold til IT-specialister
fra videregående uddannelser og IT-specialister med kon-
struktionskompetencer (Højbjerre Brauer Schultz, 2016).
Figur 2.4. Fremskrivning af ændring i udbud og efterspørgsel af IT-specialister
Anm.:I fremskrivningen er antaget, at den fremtidige efterspørgsel følger udviklingen i beskæftigelsen for IT-specialister i 2011-2013 (grunds-
cenariet). Den gennemsnitlige årlige vækst i scenariet er 2,2 pct. Fremskrivningen viser også, at den udækkede efterspørgsel i grundscena-
riet stort set kan dækkes, hvis alle IT-uddannede fremadrettet får et IT-specialistjob, eller hvis samme andel af IT-specialistjobbene som i
dag fremadrettet kan besættes af personer uden en IT-uddannelse. Det er usikkert, om disse udviklinger kan realiseres. For flere scenarie-
udregninger henvises til Højbjerre Brauer Schultz for Erhvervsstyrelsen mfl. (2016),
Kilde: Højbjerre Brauer Schultz for Erhvervsstyrelsen mfl. (2016),
Ud over egentlige IT-specialister efterspørger virksomheder-
ne også i stigende grad »avancerede brugere« af IT. Det er
bl.a. ingeniøren, der kan programmere robotter, eller økono-
men, der kan programmere i avancerede statistikprogram-
mer til at bearbejde ustrukturerede data. Godt 8 pct. af alle jo-
bopslag var i 2014 rettet mod personer, som anvender avan-
cerede IT-redskaber (fx softwareprogrammer), som en central
del af deres arbejde – i 2008 var det kun knap 6 pct. Også
blandt avancerede brugere oplever virksomheder rekrutte-
ringsudfordringer, idet 18 pct. af virksomheder angav, at re-
krutteringen havde været forgæves (ibid.).
Også ledelsen i virksomheder skal omstille sig til digitale
forretningsprocesser. Da digitalisering sker ud fra en ledel-
sesbeslutning i virksomheden, er ledere med digital forståel-
se essentielle for at udnytte de teknologiske muligheder sam-
tidig med, at de skal have øje for udfordringerne, herunder
rentabilitet i investeringen og emner som IT-sikkerhed. Fak-
tisk viser det sig, at især ledere, som kan anvende avancerede
IT-redskaber, er blandt de mest efterspurgte medarbejdere i
kategorien.
Boks 2.2: Eksempler på virksomheder med digitale kompetenceudfordringer
2.4 In-house eller anvendelse af det digitale servicelag?
IT-specialister er ansat i næsten alle brancher, men andelen af
virksomheder, som ansætter IT-specialister, varierer på tværs
af brancher. se figur 2.5.
Remoni udvikler måleudstyr, som kan kobles på kabler, rør, ledninger og sende data til en cloud-løsning, hvor data analyseres
og integreres i andre systemer. Det kræver ansættelse af softwareudviklere, der er specialister i deres fag. Remoni oplever, at det
er vanskeligt at rekruttere dygtige tekniker og ingeniører, især inden for området embedded software. Remoni ousourcer i høj
grad både området inden for forretningsudvikling og produktionen. Outsourcing ses i høj grad som et partnerskab med andre
virksomheder. Remoni outsourcer det, som de har svært ved og ser fordele ved at tilkøbe sig viden, som eksterne konsulenter
kommer med. Dog er det ikke alle områder, som kan outsources, især ikke områder, som vurderes for sårbare for virksomhe-
dens forretningsmodel.
Vestas anvender i høj grad data og high performance computing til forretningsudvikling. Vestas efterspørger især kompeten-
cer med dyb teknisk viden såsom matematik, statistik og programmeringsviden gerne koblet med forretningsforståelse. Dog
behøver man ikke have en IT-specialist uddannelse, da både ingeniører og matematikere kan anvendes. Vestas chief specialist
Anders Rhod Gregersen vurderer, at det er svært at finde specialister på højt niveau, især inden for meget specialiserede områ-
der er det svært at finde danske kandidater. Vestas tyr derfor i høj grad til udlandet, når det handler om rekruttering, og over
halvdelen af medarbejder kommer fra andre lande.
16
Udbredelsen af IT-specialister er væsentligt lavere i Dan-
mark end blandt de nordeuropæiske lande inden for bran-
cherne industri, energi & forsyning samt bygge & anlæg.
Derimod ansætter danske virksomheder inden for brancher-
ne rejse, rengøring mv. samt vidensservice og hoteller mv.
hyppigere IT-specialister end i de andre nordeuropæiske lan-
de.
Mange virksomheder anvender eksterne leverandører til
at stå for hele eller dele af deres IT frem for at opbygge egen
IT-afdeling. At virksomhederne anvender eksterne leveran-
dører (det digitale servicelag) til digitale funktioner kan være
hensigtsmæssig såvel omkostnings- som kompetencemæs-
sigt. Omvendt kan arbejdsdelingen også være en barriere for,
at virksomheden og dens medarbejdere selv har fokus på,
hvor der kan identificeres yderligere områder i virksomhe-
den, der kan digitaliseres, eller som kan integreres.
Figur 2.5. Ansættelse af IT-specialister efter branche, 2015
Anm.:Tallene i figuren er normaliseret ved brug af min-maks metoden, hvor landet med den højeste værdi får værdien 100, og landet med den la-
veste værdi er sat til 0 ud fra andelen af virksomheder, som har ansat IT-specialister i pct. Figuren siger altså ikke noget om, hvor mange IT-
specialister, de enkelte brancher har ansat. Informations- og kommunikationsbranchen er udeladt af figuren, da knap 90 pct. af virksomhe-
derne i denne branche ansætter IT-specialister. Grafen viser branchens placering relativt til andre brancher i de nordeuropæiske lande, der
angiver landene Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.
Kilde: Erhvervsstyrelsen på baggrund af data fra Eurostat.
Det digitale servicelag leverer og/eller fremstiller digital tek-
nologi i form af service og produkter, herunder rådgivning,
salg af hardware og software samt telekommunikation, som
tilkøbes af virksomheder i form af forskellige ydelser, se boks
2.3.
17
Boks 2.3: Det digitale servicelag af virksomheder
Over halvdelen af de danske virksomheders digitale funktio-
ner blev i 2015 primært udført af eksterne leverandører sva-
rende til en fjerdeplads i EU (Eurostat). Danske virksomheder
har altså en høj grad af udlicitering af IT-opgaverne.
Det er særligt på områder som IT-sikkerhed og databe-
skyttelse, udvikling og support af web-løsninger samt sup-
port og udvikling af forretningsstyringssystemer, hvor dan-
ske virksomheder anvender eksterne leverandører, se figur
2.6. På disse områder ligger Danmark helt fremme blandt de
mest aktive i Europa. Derimod anvender danske virksomhe-
der i mindre grad eksterne leverandører til drift og vedlige-
holdelse af IT infrastruktur og support af kontorsoftware dog
stadig over niveauet for de nordeuropæiske lande.
Figur 2.6 Anvendelse af eksterne leverandører på tværs af IT-funktioner i virksomheden, 2015
Anm.:Virksomheder er blevet spurgt til om udvalgte IT-funktioner primært udføres internt eller eksternt. I figuren fremgår værdien Nordeuro-
pa, der angiver landene Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.
Kilde: Erhvervsstyrelsen på baggrund af data fra Eurostat.
Brugen af eksterne leverandører varierer med virksomheds-
størrelse. 57 pct. af de små- og mellemstore virksomheder i
Danmark anvender eksterne leverandører, mens kun 20 pct.
af de store virksomheder anvender eksterne leverandører til
digitale funktioner (Eurostat). Derimod er forskellene på
tværs af brancher i anvendelse af det digitale servicelag be-
grænsede.
Det høje niveau af brugen af eksterne leverandører mind-
sker den enkelte virksomheds behov for in-house digitale
kompetencer, men nødvendiggør samtidig et velfungerende
Det danske digitale servicelag (IT-branchen), defineres af OECD og Eurostat som virksomheder inden for følgende fire katego-
rier:
– IT-industri herunder fremstilling af kommunikationsudstyr, computere etc.
– IT-engroshandel herunder handel med computere, software og elektronisk udstyr
– IT-service, konsulent mv. herunder computerprogrammering, databehandling, konsulentbistand vedr. informationsteknolo-
gi osv.
– Telekommunikation herunder trådløs og fastnetbaseret telekommunikation.
Det danske digitale servicelag består også af virksomheder, som ikke kan kategoriseres i overstående kategorier og brancher.
Dette kan fx være advokater, anden rådgivning eller virksomheder med nye forretningsmodeller, som ikke indpasser sig i de
traditionelle branchekategorier under IT-branchen.
I 2014 bestod det danske digitale servicelag (IT-branchen) af godt 13.600 virksomheder, som beskæftigede 81.800 medarbej-
dere svarende til 6,7 pct. af det samlede danske erhvervsliv. På trods af en stigning i antallet af virksomheder i det danske servi-
celag siden 2010 er antallet af beskæftigede faldet også som andel af den samlede beskæftigelse. Det danske servicelag omsatte
i 2014 for 171 mia. kr. På trods af en generel stigning i omsætningen i det danske erhvervsliv er omsætningen for det danske di-
gitale servicelag faldet fra 2010 til 2014. Dog har branchen formået at have en stigende eksport. Det danske digitale servicelag
eksporterede således svarende til 27 pct. af deres omsætning i 2014 (Danmarks Statistik).
18
lag af digitale servicevirksomheder både internationalt og na-
tionalt, hvor tilkøb af forskellige ydelser er muligt på omkost-
ningseffektiv vis.
Det nationale og globale digitale servicelag
For at øge digitaliseringen af dansk erhvervsliv skal virksom-
hederne have adgang til et velfungerende digitalt servicelag.
Digitale ydelser er forholdsvis lette at købe på tværs af lande,
og derfor er den internationale konkurrence også hård. Der er
indikationer på, at især prisen for IT-relaterede produkter og
tjenesteydelser er faldet betydeligt i Danmark, og Danmark
er det land i OECD, hvor prisen på IT-kapital er faldet mest
fra 1995-2011 (OECD, 2016).
At prisen er faldet betydeligt i Danmark kan også ses på
det danske servicelags omsætning, der siden 2010 har været
faldende, mens det for det øvrige erhvervsliv har været sti-
gende, se boks 2.3. Det samme gælder beskæftigelsen i det di-
gitale servicelag, selv om der er kommet flere virksomheder
til i det danske servicelag siden 2010.
Boks 2.4: Eksempler på virksomheder i Danmarks digitale servicelag
3. INVESTERINGER I DIGITALISERING
Investeringer i ny digital teknologi og service spiller en væ-
sentlig rolle i forhold til at understøtte en bedre produktivi-
tetsudvikling i dansk erhvervsliv. Danmark er nogenlunde
med i international sammenhæng i forhold til investe-
ringsomfanget, men der er stadig et stykke op til de bedste.
Adspurgt til hvorfor virksomhederne investerer i digitali-
sering fremhæves særligt effektiviseringsgevinster og i min-
dre grad muligheden for nye produkter/services, se figur 3.1.
Det svarer til konklusionen fra kapitel 1, hvor danske virk-
somheder primært har effektiviseringsgevinster i enkeltstå-
ende processer fremfor udvikling af nye produkter ved brug
af data og sensorer. I en rapport fra PwC (2015b) peges der
på, at gevinsterne ved investering i digital teknologi fremad-
rettet vil være lige fordelt med omkostningsreduktion og om-
sætningsstigning. Og tilmed forventes det, at gevinsten vil
være realiseret i løbet af 2 år.
Kapacity er et IT-konsulenthus med mere end 50 ansatte, der leverer og rådgiver om ERP, CRM og andre systemer, der under-
støtter den digitale infrastruktur i virksomhederne, også til SMV’er. Det handler ikke kun om dataanalyse i forhold til forbed-
ring og effektivisering af produktion, men også om mersalg, udvikling af nye digitale services og kompetenceudvikling inden
for Business Intelligence.
Immeo er et ungt, forretningsorienteret IT-konsulenthus grundlagt i 2014 og er på et år vokset fra 4 til 25 faste medarbejdere.
Immeo understøtter den digitale udvikling i virksomheder inden for e-handel gennem et strategisk fokus på muligheder i e-
handel og digitale forretningsmuligheder. Immeo bidrager med udvikling af webshop, iscenesættelse af produkterne på hjem-
mesider samt skabe en platform, der kombinerer handel og marketing.
Mjølner Informatics er et software- og designhus, der leverer digitale produkter til kunder på tværs af brancher og platforme.
Projekterne foregår enten in-house eller som konsulentydelser hos kunden. I dag er der 80 faste medarbejdere samt 30-40 free-
lancere tilknyttet. Mjølner Informatics rummer tekniske kompetencer inden for alt fra udvikling af apps til indlejrede systemer
samt designere og brugereksperter. Kunderne er blandt de største danske og internationale virksomheder særligt i industrien
og finansverdenen som Lego, Dansk supermarked etc.
19
Figur 3.1. Virksomhedernes formål med investeringer i IT, 2015
Anm: Virksomheder er spurgt til, hvilke fordele som de har oplevet ved de seneste to års it-projekter.
Kilde: Danmarks Statistik.
Men virksomhederne oplever betydelige udfordringer. Ad-
spurgt til barrierer for investeringer i IT peger godt hver an-
den virksomhed særligt på, at priserne på relevant IT er for
høje, og at de har manglende ressourcer/tid, se figur 3.2.
Derudover fremhæver ca. en tredjedel, at de er udfordret
af manglende kompetencer til IT-forretningsudvikling samt
manglende IT-brugerkompetencer blandt medarbejderne.
Dette skal ses i forhold til virksomhedernes kompetenceud-
fordringer, der er nærmere beskrevet i kapitel 2.
Virksomhederne kan her få gavn af, at priserne på eksem-
pelvis teknologisk udstyr, computerkraft og varer med høj-
teknologisk indhold falder over tid. Samtidig er det vigtigt
med et velfungerende IT-servicelag, jf. kapitel 2, til at tilbyde
omkostningseffektive og realistiske løsninger til virksomhe-
derne, herunder også til SMV’er, hvor kompetenceudfordrin-
gen og tilgængeligheden af IT-specialister kan udgøre en sær-
lig restriktion.
20
Figur 3.2. Barrierer for investeringer i IT, 2015
Anm: Virksomheder er spurgt til hvilke barriere virksomhederne har oplevet ved investeringer i IT.
Kilde: Danmarks Statistik.
3.1 Danske virksomheders IT-investeringer
I 2013 udgjorde danske virksomheders investeringer i IT ca. 3
pct. af BNP (OECD 2015c). Det placerer Danmark på en 8.
plads blandt OECD-landene, se figur 3.3. Det svarer nogen-
lunde til niveauet i Nederlandene, men ligger under, hvad
eksempelvis Sverige og USA investerer.
Det ser samtidig ud til, at danske virksomheder bruger en
relativ stor andel på IT-udstyr (hardware) og relativt mindre
på software sammenlignet med fx Nederlandene, Storbritan-
nien og USA.
Figur 3.3. Investeringer i IT i Danmark og OECD som andel af BNP, 2013
Anm: Data for Sverige, Spanien og Norge er fra 2012, mens data for Portugal er fra 2011.
Kilde: OECD (2015c).
Fra 2003 til 2013 steg danske virksomheders investeringer i IT
med 0,3 pct.-point af BNP svarende til en stigning på over 10
pct. Det placerer Danmark med den femtehøjeste vækst i IT-
investeringskvoten blandt OECD-landene, se figur 3.4.
21
Figur 3.4. Ændring i investering i IT i pct. af BNP, 2003-2013
Anm.:Data for Norge og Sverige er fra 2012, mens data for Portugal er fra 2011. I figuren fremgår værdien Nordeuropa, der angiver landene Ne-
derlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.
Kilde: Erhvervsstyrelsen på baggrund af data fra OECD (2015c).
Trods stigende IT-investeringer samlet set siden 2003 har IT-
investeringer været aftagende siden 2008. Erhvervsinveste-
ringerne udviste i samme periode næsten samme profil, men
er tiltaget over de senere år, se figur 3.5. Sættes IT-investerin-
gerne i forhold til BNP (investeringskvote), har de imidlertid
været svagt faldende over hele perioden siden 2008. Hvis di-
gitale teknologier skal være med til at løfte produktiviteten
og forbedre konkurrenceevnen i Danmark på længere sigt,
kan der være behov for, at denne udvikling vendes.
Figur 3.5. Udviklingen i IT-investeringer og erhvervsinvesteringer Danmark, 2008-2014
Anm.:Faste priser. Fastprisberegningen for IT-investeringer er foretaget på baggrund af den implicitte deflator for erhvervsinvesteringerne.
Kilde: Danmarks Statistik.
Udviklingen i udgifter til digital teknologi og service
Ud over investeringer i forbindelse med eksempelvis nyan-
skaffelser afholder danske virksomheder også mere driftsre-
laterede udgifter til digitale løsninger og service. Danske
virksomheder med mindst 10 ansatte brugte samlet 53,6 mia.
kr. på IT-udgifter i 2014. Det svarer til, at virksomhederne i
gennemsnit brugte 54.000 pr. fuldtidsansat i 2014.
Blandt IT-udgifter er serviceydelser er den største udgifts-
post for virksomhederne, hvilket bl.a. dækker over udgifter
til IT-konsulenter, telekommunikationstjenester, webhosting,
cloudtjenester og hjemmesider, se figur 3.6. Tendensen de se-
neste år er, at virksomhederne bruger relativt flere penge på
serviceydelser og software fremfor hardware. Det kan bl.a.
henføres til at virksomheder i stigende grad hoster web- og
22
cloudtjenester hos eksterne leverandør fremfor i egne server-
rum. Fra 2007 til 2014 steg udgifterne til digitale serviceydel-
ser i løbende priser fra knap 20 mia. kr. til knap 28 mia. kr.,
mens udgifterne til software steg med godt 5 mia. kr. til 15
mia. kr. Derimod er udgifterne til hardware faldet fra 7,5 mia.
kr. til 6 mia. kr. Det indikerer, at der tages hul på næste gene-
ration af digitalisering, som i højere grad handler om at få di-
gitaliseret forskellige forretningsgange og inkorporeret de di-
gitale løsninger i virksomhedernes forretningsmodeller.
Figur 3.6. Sammensætningen af IT-udgifter hos danske virksomheder, 2007-2014
Anm: Pct. af samlede it-udgifter i søjlerne. Dækker virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte. I 2014 bruges mere end 50 pct. (svarende til 28
mia. kr.) på IT-serviceydelser. Omkring 15 mia. kr. bruges på software, 6 mia. kr. på hardware, 3 mia. kr. på øvrigt udstyr og 2 mia. kr. på
leje af IT-udstyr mv. Udgifter til digital markedsføring som eksempelvis annoncer på Facebook og Google Adwords, er ikke medregnet.
Kilde: Erhvervsstyrelsen på data fra Danmarks Statistik.
Udviklingen dækker over klare forskelle på tværs af brancher
og virksomhedsstørrelser. De store virksomheder investerer
relativt mere end de små, se figur 3.7. Opdelt på brancher har
finansiering- og forsikringsbranchen de største IT-udgifter på
220.000 kr. pr. fuldtidsansat. Information- og kommunikati-
onsbranchen har de næststørste, mens bygge- og anlægsbran-
chen ligger lavest med 13.000 kr. pr. fuldtidsansat.
Figur 3.7. IT-udgifter pr fuldtidsansat efter virksomhedsstørrelse, 2007-2014
Anm.:Virksomheder med over 100 ansatte stod for 79 pct. af de samlede it-udgifter i 2014 svarende til 72.000 kr. pr. fuldtidsansat. Det er markant
mere end firmaer med 10-49 fuldtidsansatte, som stod for 14 pct. af udgifterne og brugte 29.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. Løbende priser.
Kilde: Danmarks Statistik.
23
4. UNDERSTØTTELSE AF DIGITALE FORRETNINGS-
MODELLER
Det er virksomhedernes eget ansvar at følge med i den digita-
le udvikling og afklare, hvor de kan få fordele af digitale løs-
ninger. Men der er en række forudsætninger, som skal være
på plads for at understøtte udbredelsen af digitale forret-
ningsmodeller blandt virksomhederne.
Det gælder først og fremmest adgangen til internettet gen-
nem en veludbygget digital infrastruktur og et højt niveau af
IT-sikkerhed. Derudover kan den offentlige sektors kontakt
med borgere og virksomheder samt reguleringen på national
og europæisk plan være med til at understøtte og skubbe på
virksomhedernes digitale omstilling.
4.1 Danmark har en veludbygget digital infrastruktur
God mobil- og bredbåndsdækning er nødvendig for, at dan-
ske virksomheder kan høste gevinsterne af de digitale mulig-
heder – uanset om virksomheden befinder sig på det basale
digitaliseringsniveau, eller om den er på et mere avanceret
niveau. I takt med at nye muligheder inden for bl.a. e-handel,
Big Data og Internet-of-Things vinder frem, er det vigtigt, at
virksomhederne har adgang til en digital infrastruktur med
den nødvendige hastighed og kvalitet. Danmark har i euro-
pæisk sammenhæng en god mobil- og bredbåndsdækning
med lave priser, se figur 4.1. En fortsat udbygning af infra-
strukturen forudsætter stabile rammebetingelser for teleud-
byderne, se boks 4.1.
Sammenlignet med andre EU-lande ligger Danmark rela-
tivt godt målt på digital infrastruktur. Vi ligger på en femte-
plads efter bl.a. Nederlandene og Sverige, se figur 4.1.
Figur 4.1. Kvaliteten af den digitale infrastruktur i Danmark og EU, 2015
Anm: Figuren viser indikatoren »Connectivity« fra 0 til 1, som er en af fem overordnede kategorier i »The Digital Economy and Society Index«
(DESI). Indikatoren er beregnet som et vægtet gennemsnit af dækningsgraden for hhv. fast og mobilbredbånd, kapaciteten samt omkost-
ninger ved køb af bredbånd. Nordeuropa (sammenlignelige lande) angiver gennemsnittet af landene Nederlandene, Storbritannien, Tysk-
land, Finland, Norge og Sverige.
Kilde: EU Kommissionen (2016).
Boks 4.1: Markedsbaseret udrulning af digital infrastruktur
Bredbåndsdækning
Generelt har Danmark en velfungerende bredbåndsinfra-
struktur og er med i toppen målt på adgang til højhastigheds-
bredbånd, se figur 4.2. 90 pct. af alle boliger og virksomheder
i Danmark har adgang til mindst 30 Mbit/s download, som
er EU-Kommissionens definition på højhastighedsbredbånd.
Den markedsbaserede konkurrence og teknologineutrale tilgang ved regulering af teleområdet er afgørende i forhold til udrul-
ning af den digitale infrastruktur. Telebranchen investerer hvert år i størrelsesordenen 6 mia. kr. Disse investeringer går bl.a. til
den løbende udbygning og opgradering af infrastrukturen.
Branchen har behov for gode og stabile rammebetingelser for løbende at udbygge og opgradere infrastrukturen. Det gælder
ikke mindst i forhold til udbygning af infrastrukturen i områder, hvor den kommercielle gevinst ved investeringen kan være
mere usikker.
Det er regeringens holdning, at den markedsbaserede og teknologineutrale tilgang fortsat er væsentlig i forhold til at sikre, at
danskerne har en god mobil- og bredbåndsdækning, gode valgmuligheder og lave priser. Der er imidlertid nogle få områder,
hvor den markedsbaserede udrulning ikke kan stå alene, hvis man også skal sikre en god mobil- og bredbåndsdækning, hvor
det er dyrest at dække, og hvor det derfor er svært for teleselskaberne at lave en rentabel business case.
24
Figur 4.2. Bredbåndsdækning (boliger) med 30 Mbit/s download i Danmark og EU, 2015
Anm.:Dækningsgraden er opgjort fra NGA hastigheder, som af EU er defineret til 30 Mbit/s. Nordeuropa (sammenlignelige lande) angiver gen-
nemsnittet af landene Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.
Kilde: EU Kommissionen (2016).
Når det gælder de helt hurtige hastigheder er Danmark også
godt dækket. 84 pct. af alle boliger og virksomheder ligger i
områder, hvor det i dag er muligt at få 100 Mbit/s download
og 30 Mbit/s udload, se figur 4.3.
25
Figur 4.3. Geografisk dækning med bredbånd på 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload, 2015
Anm.:Dækningen viser hustande og virksomheder. Kortene viser bredbåndsdækningen – downstream/upstreamhastighed – på 100/30 Mbit/s.
Kilde: Energistyrelsen (2015a) samt supplerende datatræk.
Der er imidlertid lokale områder over hele landet, hvor dæk-
ningen ikke er tilstrækkelig, hvilket kan hæmme brugen af
digitale løsninger hos virksomhederne. Udfordringen er
størst i tyndt befolkede områder, hvor det kan være vanske-
ligt for teleselskaberne at lave en rentabel business case. Det
er en udfordring for de virksomheder, der ligger i sådanne
områder, og det kan være en barriere for at få flere erhvervs-
drivende til at etablere sig.
Boks 4.2: Tiltag for at understøtte bredbåndsudrulning
Mobildækning
Med en tredjeplads (efter Nederlandene og Sverige) hører
mobildækningen i Danmark til blandt de bedste i Europa., se
figur 4.4.
Regeringen har i forbindelse med udspillet om Vækst og udvikling i hele Danmark indgået en aftale om at afsætte 200 mio. kr. til
en forsøgsordning med en bredbåndspulje. Bredbåndspuljen er målrettet sammenhængende områder af boliger, virksomheder
og/eller sommerhuse med dårlig dækning, hvor det ikke er rentabelt for kommercielle virksomheder at udrulle hurtigt bred-
bånd i de kommende år. Puljen kan søges af lokale sammenslutninger og kommuner. I 2016 er der afsat 80 mio. kr., mens der
2017-2019 er afsat 40 mio. kr. årligt. Ordningen skal evalueres efter to år.
Det er endvidere blevet gjort muligt for privatpersoner at anvende BoligJobordningen til at få et skattefradrag på op til 12.000
kr. for arbejdsomkostninger i forbindelse med etablering eller opgradering af en bredbåndsforbindelse. Ordningen gælder ind-
til videre for 2016-2017.
Regeringen vil i 2017 foretage en evaluering af bredbåndsdækningen og de igangsatte initiativer og tage stilling til, om der er
behov for nye initiativer.
26
Figur 4.4. Mobildækning (4G) i Danmark og EU, 2015
Anm: Dækningsgraden er opgjort i pct. og viser udbredelse af 4G i områder med beboelse. Nordeuropa (sammenlignelige lande) angiver gen-
nemsnittet af landene Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.
Kilde: Eurostat
Der er imidlertid en del steder rundt om i landet, hvor man
lokalt kan opleve en mobildækning, som ikke er tilfredsstil-
lende. Det er en udfordring for mange erhvervsdrivende,
særligt de helt små, der ofte anvender mobilt bredbånd som
den primære bredbåndsforbindelse. Det gælder også virk-
somheder, hvor en stor del af forretningen er »kørende«, fx
landbrug, håndværkere og vognmænd, som bruger mobilt
bredbånd til fx fakturering, kundekontakt og upload af data,
mens de er på farten.
Boks 4.3: Regeringen har fokus på at styrke rammerne for bedre mobildækning
Investeringer i digital infrastruktur
Telebranchens investeringer, herunder til udrulning af infra-
struktur, har i flere år været aftagende, men steg svagt i 2014
til 6,2 mia. kr. I årene fra 2008-2013 faldt investeringerne med
godt 36 pct. mod godt 9 pct. i EU som helhed. Den danske te-
lebranches investeringsgrad var på godt 17 pct. i 2013, hvilket
rækker til en 8. plads i EU og nogenlunde på niveau med
gennemsnittet for de mest sammenlignelige lande (Energisty-
relsen, 2015b). Ser man på den gennemsnitlige investerings-
grad over perioden 2008-2013 ligger Danmark dog stadig
blandt de højst placerede lande i Europa.
I forbindelse med den planlagte revision af planloven er det regeringens hensigt at gøre det lettere for kommunerne at give til-
ladelse til fx opsætning af mobilmaster.
Regeringen har også besluttet, at der skal fastsættes ambitiøse dækningskrav, når der i de kommende år skal holdes flere
auktioner over frekvenser til mobilkommunikation. Dækningskravene skal sikre, at mobilselskaberne bliver forpligtede til at
forbedre dækningen i de områder, hvor dækningen i dag er dårligst.
I efteråret 2016 holdes en auktion over frekvenserne i 1800 MHz-frekvensbåndet. Disse frekvenser anvendes allerede til mo-
bilt bredbånd og mobiltale, og det er forventningen, at de også fremadrettet vil blive anvendt til mobiltelefoni og mobilt bred-
bånd.
27
Figur 4.5. Telebranchens investeringsgrad i Danmark og EU, 2013
Anm.:Investeringsgraden er opgjort som teleselskabernes investeringer set i forhold til BVT. Nordeuropa (sammenlignelige lande) angiver gen-
nemsnittet af landene Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.
Kilde: Eurostat.
Boks 4.4: Det skal fortsat være attraktivt at investere i digital infrastruktur
4.2 IT-sikkerhed og privacy
Digital tillid er en forudsætning for digital vækst. Virksomhe-
der og forbrugere skal have tillid til, at følsomme oplysninger
ikke kompromitteres. I takt med den øgede anvendelse af di-
gitale løsninger genereres og lagres større og større mængder
af forretningskritiske og personfølsomme data. Det stiller sto-
re krav til IT-sikkerheden og datahåndteringen hos virksom-
hederne og de offentlige myndigheder. Brud på IT-sikkerhe-
den kan føre til store omkostninger ift. genetablering af pro-
duktion og i form af tabt omsætning, omdømme og kunder.
Boks 4.5: Eksempel på økonomiske konsekvenser ved IT-sikkerhedshændelser
Virksomhederne står overfor et voksende og stadigt mere
komplekst trusselsbillede. De konfronteres med cyberspiona-
ge og cyberkriminalitet, herunder såkaldte ransomware an-
greb, hvor virksomhedens systemer og data tages som gidsel,
ved at angriberne krypterer data og efterfølgende afpresser
virksomheden.
Trusselsniveauet mod danske virksomheder er ifølge Cen-
ter for Cybersikkerhed (2016a) meget højt, og antallet af hæn-
delser er stigende (PwC, 2015a). På internationalt plan steg
antallet af hændelser, hvor der skete brud på IT-sikkerheden i
virksomheder i 2015 med 38 pct. (PwC, 2016). Virksomheder,
der udsættes for digitale angreb, opdager i mange tilfælde
først sent, at de er blevet angrebet. En undersøgelse viser, at
der i gennemsnit går 146 dage før et angreb opdages, og i 53
pct. af tilfældene er det en ekstern part, der opdager angrebet.
Det skal sammenholdes med, at det i gennemsnit tager to
Regeringen lægger vægt på, at telebranchen skal have rammebetingelser, som gør det attraktivt fortsat at investere i udbyg-
ningen af den digitale infrastruktur i Danmark. Derfor har regeringen sammen med KL og Danske Regioner som del af den fæl-
lesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 indgået aftale om at skabe et digitalt overblik over nedgravede ledninger for at
gøre gravearbejde billigere. Endvidere gør en lovændring det fra 1. juli 2016 nemmere på tværs af de forskellige forsyningsom-
råder at udnytte eksisterende passiv infrastruktur (tomrør mv.) til bredbånd.
Endvidere arbejder regeringen på et forslag, som skal sikre mulighed for realkreditfinansiering af digital infrastruktur, og
dermed sænke finansieringsomkostningerne ved udrulning af bredbånd m.v.
Endelig bakker regeringen op om lokale og regionale initiativer for at ensrette og smidiggøre den kommunale sagsbehand-
ling ved ansøgninger om etablering af digital infrastruktur, herunder opsætning af master og nedgravning af bredbånd. Eksem-
pelvis har kommunerne i både Region Sjælland og Region Nordjylland besluttet at etablere fælles retningslinjer for behandling
af ansøgninger fra teleselskaberne.
En undersøgelse af de økonomiske konsekvenser ved IT-sikkerhedshændelser, foretaget på 5.500 virksomheder i 26 lande, vi-
ser, at IT-sikkerhedshændelser i gennemsnit koster virksomheder 260.000 kr. i direkte tab (Kaspersky Lab, 2015). Men der er
også eksempler på endnu større omkostninger. Et avanceret angreb fra en udenlandsk aktør mod en dansk virksomhed og den-
nes leverandør i 2015 kostede alene leverandøren over 3 mio. kr. i direkte omkostninger til oprydning og genetablering (Center
for Cybersikkerhed, 2016b). Heri er ikke medregnet arbejdstid og økonomiske tab som følge af angrebet.
28
dage for en udefrakommende at få adgang til den ønskede
information (Mandiant Consulting, 2016).
Boks 4.6: Virksomhedsråd for IT-sikkerhed
På trods af et stigende trusselbillede havde kun 38 pct. af
danske virksomheder i 2015 en IT-sikkerhedspolitik. Det pla-
cerer Danmark på en 9. plads i EU, et stykke efter EUs top-3,
men på linje med de nordeuropæiske lande. I Danmark har
flest virksomheder inden for vidensservice en IT-sikkerheds-
politik, men efterslæbet gælder inden for alle brancher, se fi-
gur 4.6.
Figur 4.6. Virksomheder med en IT-sikkerhedspolitik fordelt på brancher i Danmark og EU, 2015
Anm.:Normaliserede værdier ved brug af maks-min metode, hvor landet med det højeste værdi er sat til 100, og laveste værdi er sat til 0. Tallene
bag angiver andelen af virksomheder, som har en IT-sikkerhedspolitik. Grafen viser branchens placering relativt til andre brancher i de
nordeuropæiske lande, der angiver landene Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.
Kilde: Erhvervsstyrelsen på baggrund af data fra Eurostat.
Samtidig er regler om beskyttelse af privatlivet vigtige i for-
bindelse med databehandling. Lovgivningen er udfordret af
den hastige teknologiske udvikling og de komplekse pro-
blemstillinger, der følger af digitaliseringen.
I marts 2016 nedsatte regeringen et Virksomhedsråd for IT-sikkerhed. Rådet har til formål at komme med anbefalinger til er-
hvervs- og vækstministeren samt erhvervslivet om, hvordan IT-sikkerheden og ansvarlig datahåndtering i særligt små og mel-
lemstore virksomheder kan styrkes. Rådet skal derudover fremme, at en høj IT-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering og -ud-
nyttelse kan blive egentlige konkurrenceparametre for danske virksomheder og derigennem fremme vækst og beskæftigelse.
29
Boks 4.7: Lovgivningsmæssige rammer for ansvarlig dataanvendelse
4.3 Ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi
Digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark er godt i
gang. For nuværende rangerer Danmark som nr. 2 i Europa
inden for e-government, som er et samlet mål for digitalise-
ring af en række offentlige tjenester, se figur 4.7.
Fremadrettet skal det gode udgangspunkt i endnu højere
grad komme virksomhederne til gode og skubbe på digitali-
seringen i den private sektor. Med den Fællesoffentlige digi-
taliseringsstrategi for 2016-2020 tages yderligere skridt for at
reducere virksomhedernes byrder og fremme nye vækstmu-
ligheder gennem bl.a. åbne data og automatisk erhvervsrap-
portering samt bedre og mere sammenhængende data om
forsyningssektoren.
Figur 4.7. Udbredelsen af E-government i europæiske lande, 2016
Anm: Figuren viser indikatoren »Digital Public Services«, som er en af fem overordnede kategorier i »The Digital Economy and Society Index«
(DESI). Indikatoren er beregnet som et vægtet gennemsnit (maks. =1) af borgernes brug af digitale tjenester, grad af automatisk udfyldte
formularer, grad af digital interaktion mellem borgere og forvaltning samt adgang til offentlige data. Danmark er generelt med langt frem-
me på alle indikatorerne. Nordeuropa angiver landene Nederlandene, Storbritannien, Tyskland, Finland, Norge og Sverige.
Kilde: EU Kommissionen (2016).
Det skal være lettere at drive virksomhed med offentlige digitale
løsninger
Det er regeringens mål, at offentlig digitalisering skal gøre
det lettere at drive virksomhed og derved bidrage til at reali-
sere regeringens målsætning om at reducere de administrati-
ve byrder med 3 mia. kr. frem mod 2020. Virksomheder bru-
ger i dag mange ressourcer på at indberette oplysninger til
forskellige myndigheder. Fx skal 200.000 danske aktie- og an-
partsselskaber hvert år aflægge årsrapport til Erhvervsstyrel-
sen.
Det er visionen i den nye fællesoffentlige digitaliserings-
strategi at fjerne virksomhedernes administrative byder ved
indberetning af data til det offentlige gennem automatisk er-
hvervsrapportering, se boks 4.8. Tankegangen bag automa-
tisk erhvervsrapportering er, at relevant information til myn-
dighederne trækkes automatisk fra virksomhedernes IT-sy-
stemer i stedet for, at virksomhederne skal bruge tid og res-
sourcer på at foretage indberetninger igen og igen.
Den kommende databeskyttelsesforordning – EU’s generelle lovgivning om beskyttelse af persondata – forventes at træde i
kraft medio 2016 og få virkning to år efter ikrafttrædelsen. Reglerne skal gælde horisontalt i både den private og offentlige sek-
tor. Forordningen indeholder generelle principper og regler for god databehandling og beskyttelse af persondata og privatliv.
Som noget nyt indeholder forordningen bestemmelser om, at tilsynsmyndighederne kan udstede administrative bøde på op til
20 mio. euro eller 4 pct. af omsætningen, hvis forordningens bestemmelser overtrædes. Forordningen erstatter databeskyttelses-
direktiv fra 1995.
I november 2015 lancerede Erhvervsstyrelsen Privacykompasset, som er et online værktøj, der kan hjælpe virksomhederne til
håndtering af privacy inden for både den eksisterende lovgivning og den kommende EU-forordning.
Som led i en samlet revision af EU's databeskyttelsesregler har Kommissionen netop igangsat en høring med henblik på en
revision af e-databeskyttelsesdirektivet bl.a. i lyset af databeskyttelsesforordningen. E-databeskyttelsesdirektivet indeholder
udover en række sektorspecifikke bestemmelser om databehandling i telesektoren, bl.a. også regler om digital dataindsamling
via cookies på hjemmesider, som anvendes af mange virksomheder.
Med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 nedsættes et stående udvalg under Justitsministeriet, der skal un-
dersøge lovgivningen om dataanvendelse.
30
Boks 4.8: Automatisk erhvervsrapportering
Offentlige data skal i stigende grad være tilgængelige for virksom-
hederne
Der sker i disse år et kvantespring i mængden og kvaliteten
af data, men også i mulighederne for at lagre og bearbejde
store mængder data. Den offentlige sektor ligger inde med
store datasæt, der internationalt set er af høj kvalitet. Virk-
somheder kan bruge offentlige data til at optimere deres for-
retningsprocesser og til at udvikle nye produkter og tjenester,
der skaber værdi for borgere, offentlige myndigheder og an-
dre virksomheder, se boks 4.9.
Den offentlige sektor har de seneste år arbejdet på at for-
bedre rammevilkårene for adgangen til offentlige data. Med
etableringen af grunddataprogrammet har virksomheder,
borgere og myndigheder fået fri adgang til en række grund-
data om adresser, virksomheder, ejendomme mv. Der findes
også data, som ikke er grunddata, men på samme vis kan
skabe værdi. Regeringen vil derfor i den fællesoffentlige digi-
taliseringsstrategi for 2016-2020 sætte fokus på at forbedre
adgangen til offentlige data og styrke mulighederne for at an-
vende offentlige data.
Boks 4.9: Virksomhedseksempler på værdien af offentligt tilgængelige data
4.4 Regulering skal understøtte digitale tjenester
Digitalisering kan skabe innovation og øget konkurrence ved
at nye virksomheder træder ind på eksisterende markeder, el-
ler at nye typer aktører skaber helt nye markeder. Et eksem-
pel herpå er deleøkonomiske tjenester som fx Airbnb og Go-
More, hvor forbrugerne gøres i stand til at handle, leje og dele
direkte med hinanden, formidlet af eller helt uden kommer-
cielle aktørers mellemkomst.
Deleøkonomien vurderes fortsat at udgøre en relativt lille
del af dansk økonomi, men er hastigt voksende. På længere
sigt forventes deleøkonomien at have en positiv effekt på
samfundsøkonomien fx ved brug af samkørsel, hvor dan-
skerne kan spare på transportudgifterne, hvilket bl.a. frigiver
ressourcer til andet forbrug og investeringer.
Det er vigtigt, at lovgivningen generelt og særligt bran-
chespecifik lovgivning ikke står unødigt i vejen for den inno-
vation og øgede konkurrence, som digitale løsninger kan
medføre. Uklarhed om reglerne mindsker lysten til at enga-
gere sig i deleøkonomien og kan hæmme innovationen. Re-
guleringen må forholde sig til en situation, hvor privatperso-
ner kan handle direkte med hinanden i global skala. Det er
regeringens ambition, at der fremadrettet sker en bedre ud-
nyttelse af deleøkonomiske muligheder til gavn for sam-
fundsøkonomien.
Boks 4.10: Indsats for endnu bedre udnyttelse af deleøkonomiske muligheder
4.5 Et velfungerende digitalt indre marked
En hjørnesten i den digitale omstilling er, at de europæiske
rammevilkår understøtter digitaliseringen. Regeringen delta-
ger aktivt i realiseringen af det digitale indre marked og ar-
bejder bl.a. for, at al EU-lovgivning skal være digitaliserings-
klar, således at regler og regulering ikke skaber barrierer for
digitalisering i danske virksomheder.
Europa-Kommissionen har i maj 2015 fremlagt en strategi
for det digitale indre marked, som udstikker en række tiltag,
der har til formål at styrke grundlaget for digital vækst i
Europa. Visionen er et digitalt indre marked, hvor virksom-
heder ikke oplever hindringer og barrierer for digitalisering.
Den offentlige sektor skal i højere grad udnytte automatisering og datagenbrug mellem myndigheder og virksomheder. Der
gennemføres et testforløb for et antal frivillige virksomheder på området for finansiel og økonomisk rapportering til det offent-
lige, hvor virksomhedernes bogføringsdata automatisk udveksles mellem virksomheden og offentlige myndigheder. Testforlø-
bet skal med relevante analyser danne grundlag for en beslutning om udbredelse af automatisk erhvervsrapportering.
Boliga blev etableret i 2007 og er Danmarks mest benyttede uafhængige boligportal. Virksomheden arbejder på at gøre bolig-
markedet så gennemskueligt som muligt for forbrugerne ved at kombinere og visualisere data fra danske ejendomsmæglere
samt brug af tilgængelige/relevante offentlige datakilder (OIS-registret). OIS-registret er en offentlig database med ejen-
domsoplysninger, der indeholder data om tidligere salgspriser, matrikeldata mv. og data direkte fra ejendomsmæglerne. Virk-
somheden bruger endvidere data til at analysere og finde tendenser på boligmarkedet, som videreformidles, herunder i et
ugentligt nyhedsbrev.
Autouncle findes i Danmark og 9 andre europæiske lande, og har over 1 million brugere om måneden på tværs af platforme-
ne. Virksomheden skaber gennemsigtighed ved at vurdere priser på brugte biler. Priserne vurdereres ved hjælp af en algoritme,
der automatisk scanner hver bilannonce for op til 100 forskellige faktuelle oplysninger, som kan have betydning for prisen. Der
trækkes oplysninger ind fra Trafikstyrelsens database over synsrapporter, som samkøres med data fra Tinglysningen vedr. rest-
gæld i biler og samlet set giver det mulighed for at vurdere bilens stand. Virksomheden leverer også vurderinger til Skattemini-
steriet, som bruges til at vurdere, hvor stor en afgift, der skal betales ved import af biler fra eksempelvis Tyskland.
Regeringen har fastlagt en række mål for den fremadrettede indsats for at skabe velfungerende rammer for deleøkonomien i
Danmark, herunder:
– Velfungerende markeder: Der skal skabes klare og letforståelige regler samt et bedre datagrundlag om deleøkonomien, så der er
gode betingelser for konkurrence, valgmuligheder og forbrugertillid.
– Transport: Der skal skabes muligheder for, at deleøkonomien bidrager til bedre mobilitetsmuligheder for danskerne.
– Turisme: Der skal skabes gode rammer for, at deleøkonomien kan bidrage til at styrke turismeudbuddet i Danmark.
Regeringen vil før sommer fremlægge en strategi for deleøkonomien
31
Boks 4.11: Et digitalt indre marked
Som opfølgning på strategien har Kommissionen fremsat en
række forslag, bl.a. en revision af reglerne for ophavsret, som
skal gøre det muligt for forbrugere, der har købt film eller
musik via digitale indholdstjenester i deres hjemland at se fil-
men eller lytte til musikken, når de rejser i Europa. Samtidig
foreslås en harmonisering af forbrugerreglerne for e-handel
samt for køb af digitale tjenester på tværs af grænser. Des-
uden har Kommissionen i april 2016 fremlagt en række initia-
tiver til at understøtte digitaliseringen af europæiske indu-
strivirksomheder og i maj 2016 lanceret initiativer til at gøre
det lettere for forbrugere og virksomheder at e-handle på
tværs af grænser. Kommissionen vurderer, at et stærkere og
mere velfungerende digitalt indre marked årligt kan bidrage
med 415 mia. euro til Europas økonomi.
Hermed slutter redegørelsen.
EU Kommissionens strategi for det digitale indre marked er struktureret omkring tre overordnede indsatsområder, som hver
især indeholder en række mere konkrete initiativer:
– Bedre adgang til digitale varer og tjenesteydelser for forbrugere og virksomheder.
– Gunstige rammer for digitale net og tjenester
– En europæisk digital økonomi og et digitalt samfund med langsigtet vækstpotentiale
I alt lægges der op til 16 tiltag inden for en lang række områder i form af både lovgivningsmæssige tiltag, evalueringer af ek-
sisterende regulering, udformning af vejledninger samt analyser af betydningen af nye teknologier og tjenester. Kommission
forventer at have fremsat forslag mv. inden udgangen af 2016.
Link: Europa-Kommissionens hjemmeside om strategien for det digitale indre marked