Turismepolitisk redegørelse 2016.

Redegørelse nr. R 21 (31/5 2016) Folketinget 2015-16
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Turismepolitisk redegørelse 2016 af 31/5 16.
(Redegørelse nr. R 21).
Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen):
1. SAMMENFATNING
Regeringen ønsker et stærkt dansk turismeerhverv, der bidra-
ger til vækst og udvikling i Danmark. Turismen i Danmark
skaber ca. 111.500 arbejdspladser herhjemme.
Turismen er et internationalt væksterhverv, men samtidig
et erhverv præget af hård international konkurrence. Udvik-
lingen i dansk turisme går aktuelt i den rigtige retning med
rekordhøje 49 mio. overnatninger i 2015, men dansk turisme
har i de seneste år haltet efter konkurrenterne og mistet mar-
kedsandele.
Den stærke internationale konkurrence peger på et fortsat
behov for at udvikle dansk turisme, så vækstpotentialet kan
realiseres, og Danmark kan få del i den globale vækst i turis-
men.
Regeringen har derfor taget, og vil i den kommende tid ta-
ge, initiativer, der kan styrke dansk turisme.
Regeringen vil på baggrund af arbejdet i Det Nationale Tu-
rismeforum i sommeren 2016 fremlægge en national turisme-
strategi, der skal bidrage til at udvikle dansk turisme, så
vækstpotentialet kan realiseres, og Danmark kan få del i den
globale vækst i turismen. Strategien skal samle aktørerne,
være retningsgivende for den fælles indsats og angive initia-
tiver, der kan bidrage til flere turismeovernatninger, større tu-
rismeomsætning og et bedre turismeprodukt til gavn for
vækst og udvikling i hele Danmark.
2. UDVIKLING OG KONKURRENCEEVNE I DANSK
TURISME
2.1 Turismens økonomiske betydning i Danmark
Turismen er et vigtigt væksterhverv i Danmark, som i 2013
skabte en omsætning på 91,9 mia. kr. og 111.500 arbejdsplad-
ser.
Dansk turisme består af tre overordnede forretningsområ-
der: Kyst- og naturturismen, storbyturismen og møde- og er-
hvervsturismen. Når man bryder turismeforbruget ned på
disse forretningsområder, fremgår det, at 24 pct. blev brugt af
storbyturister og 29 pct. i forbindelse med erhvervs- og mø-
deturisme. 47 pct. og dermed næsten halvdelen af turisme-
omsætningen kan tilskrives kyst- og naturturismen, som er
det største forretningsområde inden for dansk turisme.
40 pct. af det samlede turismeforbrug på 91,9 mia. kr. kan til-
skrives de udenlandske turister, som holder ferie i Danmark,
mens 60 pct. skyldes danskerne selv.
De udenlandske turister spiller en væsentlig rolle for turis-
mens værdiskabelse i Danmark. Det skyldes, at udenlandske
turister som udgangspunkt skaber et merforbrug i Danmark,
2
da turisterne alternativt ville have brugt deres penge i hjem-
landet eller på en anden udenlandsk feriedestination. Det
samme er naturligvis tilfældet for de danskere, som vælger at
holde ferie i Danmark i stedet for i udlandet. Men for en væ-
sentlig andel af de danske turister vil der være tale om for-
brug, som flyttes fra ét sted i Danmark til et andet – fx fra et
supermarked i hjembyen til ét i et sommerhusområde – og
derfor ikke øger det samlede forbrug i Danmark. De danske
turisters forbrug spiller dog stadig en væsentlig rolle lokalt
og regionalt.
Når man opdeler de 111.500 turismeskabte arbejdspladser
på forretningsområder, fremgår det, at der i 2013 var 51.800
arbejdspladser i kyst- og naturturismen uden for de største
danske byer, mens der var 27.800 arbejdspladser i storbytu-
rismen og 31.900 arbejdspladser i møde- og erhvervsturis-
men. Der er tale om arbejdspladser, som er fordelt i hele Dan-
mark.
2.2 Udviklingen i dansk turisme
Efter en årrække med tilbagegang er der igen vækst i dansk
turisme. De nyeste tal viser, at der i 2015 blev registreret ca. 49
mio. turismeovernatninger i Danmark. Det betyder, at der fra
2013 til 2015 har været en vækst på 10 pct. i antallet af regi-
strerede overnatninger, og at både 2014 og 2015 var rekordår
for dansk turisme.
De seneste års fremgang i dansk turisme er primært drevet af
en markant vækst i storbyturismen på 53 pct. fra 2008 til
2014, samt en vækst på 9 pct. i erhvervs- og mødeturismen i
samme periode. Antallet af overnatninger i kyst- og naturtu-
rismen har ligget stabilt fra 2008 til 2014, men der ses en
vækst på godt 3 pct. fra 2014 til 2015.
Når man opdeler overnatningstallene fra 2014 på forret-
ningsområderne, fremgår det, at kyst- og naturturismen med
74 pct. af alle de registrerede overnatninger også udgør det
største forretningsområde målt på overnatninger. 13 pct. af
overnatninger kan tilskrives storbyturismen og 13 pct. er-
hvervs- og mødeturismen.
3
Hvis man kigger på fordelingen af kommercielle overnatnin-
ger på regioner, så viser tallene fra 2014, at målt på antal over-
natninger er Region Syddanmark den største turismeregion
med 14,5 mio. registrerede overnatninger. Herefter følger
Region Hovedstaden med 11 mio., Region Midtjylland med
9,8 mio., Region Nordjylland med 7,2 mio. og til sidst Region
Sjælland med 4,3 mio. registrerede overnatninger.
Det hører dog med til det samlede billede, at turismeom-
sætningen fordeler sig anderledes i regionerne. Målt i omsæt-
ning er Region Hovedstaden den største turismeregion med
42 pct. af den samlede omsætning på 91,2 mia. kr. Herefter
følger Region Syddanmark med 20 pct., Region Midtjylland
med 17 pct., Region Nordjylland med 11 pct. og Region Sjæl-
land med 10 pct.
Forskellene på regionernes placering i de to opgørelser
skyldes, at omkring halvdelen af turismeomsætningen ska-
bes af turister, som ikke benytter sig af kommercielle overnat-
ningstilbud, som fx hoteller, lejede feriehuse, campingpladser
mv. Det kan være endagsturister eller turister, som overnatter
i eget sommerhus eller hos familie og venner. I de store byer
vil der typisk være mange endagsturister, herunder erhvervs-
turister, som skaber en betydelig omsætning. Derudover er
der en tendens til, at sommerhusene langs den jyske vestkyst
udlejes mere, og dermed skaber flere kommercielle overnat-
ninger – ikke mindst til de mange tyske turister – end som-
merhusene i Region Hovedstaden og på Sjælland, som i høje-
re grad anvendes privat.
Dertil kommer, at døgnforbruget for erhvervsturister og
storbyturister er væsentligt højere end døgnforbruget for
kyst- og naturturister, hvilket hænger sammen med, at en tu-
rist i storbyen typisk benytter og efterspørger typer af ople-
velser, som skaber større omsætning, men også kræver mere
personale end de typiske turistoplevelser, som efterspørges i
kyst- og naturturismen, fx hotelovernatninger fremfor over-
natninger i feriehus, kulturoplevelser fremfor naturoplevel-
ser mv.
4
Efterspørgselsvæksten i turismeovernatninger forventes at
fortsætte. De udenlandske overnatninger forventes at vokse
med 1,5-3,5 pct. om året i de kommende år. Danskernes egne
overnatninger i Danmark ventes ligeledes at gå frem – dog
med vækstrater, der er en anelse lavere end de udenlandske.
Samlet forventes der en gennemsnitlig årlig efterspørgsels-
vækst i samlede danske og udenlandske overnatninger i
Danmark på 2,6 pct. fra 2014 til 2025. Det svarer til en samlet
vækst på knap 1/3 eller en vækst på 15,3 mio. overnatninger.
Hvis prognoserne for væksten i turismeefterspørgsel skal
realiseres, skal der være plads til mange nye turister. Samlet
set er der kommet 37.000 flere sengepladser til siden 2008,
hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig kapacitetsvækst på
1,3 pct. Når man sammenholder dette med den forventede
årlige vækst i efterspørgslen efter overnatninger i Danmark
på 2,6 pct., fremgår det, at der vil være behov for at øge kapa-
citetsvæksten og/eller kapacitetsudnyttelsen, hvis Danmark
skal imødekomme vækstforventningerne.
At der allerede i dag er begyndende kapacitetsudfordrin-
ger i dansk turisme i højsæsonen bekræftes af turismeerhver-
vet, hvor blandt andet Feriehusudlejernes Brancheforening
har tilkendegivet, at der i sommeren 2016 ville kunne udlejes
3.000 flere moderne sommerhuse, hvis de fandtes.
2.3 Dansk turismes konkurrenceevne
Når man sammenligner med de nordeuropæiske konkurren-
ter; Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Nederlandene, Stor-
britannien og Holland har Danmark en god markedsposition
målt i antallet af udenlandske turismeovernatninger. Det
skyldes i høj grad, at Danmark historisk set har evnet at til-
trække mange europæiske turister til landet – særligt fra det
tyske marked. De tyske turister er med 56 pct. af alle de
udenlandske overnatninger den største udenlandske turist-
gruppe i Danmark.
Men selvom dansk turisme igen er inde i en periode med
vækst, så er den globale konkurrence om turisterne hård, og
væksttallene for europæiske overnatninger fra 2008 til 2014
viser, at vores konkurrentlande i gennemsnit har haft højere
vækstrater i de senere år. Det betyder, at selvom Danmark
stadig har en stærk markedsposition, så har Danmark over en
årrække tabt vigtige markedsandele til konkurrenterne.
Figur 5 viser ti vigtige konkurrenceevneindikatorer fordelt
på fire områder. Indikatorerne tegner tilsammen et billede af
dansk turismes konkurrenceevne ved at sammenligne Dan-
marks performance med de syv nordeuropæiske konkurrent-
lande. I diagrammet er det altid positivt at befinde sig ude
mod periferien, fx viser diagrammet, at det europæiske gen-
nemsnitlige prisniveau for forbrugsvarer og serviceydelser er
lavere end det danske, da den blå streg ligger længere ude
end den røde.
5
Når det gælder attraktive produkter og oplevelser, fremgår
det, at selvom turisterne generelt er godt tilfredse med deres
ferieophold i Danmark, så opnår Danmark alligevel lavere
tilfredshedsscorer end konkurrenterne. Danmark er særligt
udfordret i forhold til at sikre en høj tilfredshed med overnat-
nings- og spisesteder samt med service og udvalg af sevær-
digheder og museer, udvalg af shopping og indkøb og ud-
valg af kultur- og fritidsaktiviteter.
I forhold til tilgængelighed er turisterne samlet set tilfred-
se med infrastrukturen til og i Danmark, men Danmark lig-
ger alligevel under gennemsnittet i Nordeuropa. Danmark
har dog god flytilgængelighed, hvilket særligt skyldes gode
flyforbindelser til Københavns Lufthavn.
Når det gælder forholdet mellem pris og kvalitet, fremgår
det, at Danmark er et dyrt land at holde ferie i, og at Dan-
mark står over for en udfordring i forhold til at skabe værdi
for pengene. Der er således behov for at styrke turisterhver-
vets muligheder for at levere tilstrækkelig kvalitet for penge-
ne til turisterne. Det fremgår desuden, at Danmark generelt
har høje momssatser i forhold til det nordeuropæiske gen-
nemsnit, mens elpriserne for virksomheder i Danmark er la-
vere end gennemsnittet på trods af relativt høje elafgifter.
Forbrugerelpriserne, som blandt andet betales af turister i
forbindelse med leje af sommerhuse og ophold på camping-
pladser mv., er dog høje i Danmark sammenlignet med vores
konkurrenter. Danmark har desuden et højere lønniveau end
konkurrenterne, men også en bedre produktivitetsudvikling.
Diagrammet viser således samlet set, at selvom Danmark
på visse områder klarer sig godt, klarer Danmark sig flere ste-
der dårligere end konkurrenterne i Nordeuropa. Det indike-
rer, at der er behov for en samlet indsats for at styrke konkur-
renceevnen i dansk turisme, hvis Danmark skal have del i
den internationale turismevækst.
For en mere detaljeret gennemgang af turismens betyd-
ning i Danmark og dansk turismes konkurrenceevne henvi-
ses til Det Nationale Turismeforums Statusanalyse af turismens
udvikling og konkurrenceevne, som blev offentliggjort marts
2016, og kan findes på Erhvervs- og Vækstministeriets hjem-
meside.
3. VÆKSTINITIATIVER PÅ TURISMEOMRÅDET
Regeringen har iværksat en række vækstinitiativer til gavn
for dansk turisme.
3.1 Initiativer i Vækst og udvikling i hele Danmark
Regeringen præsenterede den 23. november 2015 et samlet
udspil for vækst og udvikling i hele Danmark med over 120
initiativer, som blandt andet vil styrke udviklingsmulighe-
derne i dansk turisme.
Den 9. februar 2016 indgik regeringen aftale med Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
om vækst og udvikling i hele Danmark. En række af disse ini-
tiativer vil øge mulighederne for vækst og udvikling i dansk
turisme. Følgende initiativer kan fremhæves.
Nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra øer
For turister til en række danske øer er færgerne den primære
transportvej, og færgerne har derfor en central betydning for
øernes udviklingsmuligheder. En nedsættelse af færgepriser-
ne vil understøtte væksten i øernes turisterhverv, og blandt
andet derfor vil regeringen etablere en tilskudsordning til
nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra
visse småøer og ø-kommuner. Der er fremsat et lovforslag
herom den 27. april 2016. Der afsættes 48 mio. kr. i 2016 og 95
mio. kr. fra 2017 og frem.
Modellen indebærer blandt andet, at ordningen er målret-
tet de perioder, som grænser op til skolernes sommerferie, de
såkaldte »skuldersæsoner«, hvor potentialet for øget turisme
er størst.
6
Bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele landet
Adgang til internettet spiller en stadig større rolle for turister-
ne, der forventer at kunne være på nettet, mens de er på ferie.
Regeringen har indgået aftale om at afsætte 200 mio. kr. i pe-
rioden 2016 til 2019 til en forsøgsordning med en statslig
bredbåndspulje, som foreslås rettet mod sammenhængende
områder af boliger, virksomheder og/eller sommerhuse med
dårlig dækning.
Kommunerne og lokale sammenslutninger af borgere kan
søge om tilskud fra puljen på lige vilkår. Kommuner, telesel-
skaber og forbrugere kan på den måde finansiere udrulnin-
gen af bredbånd i deres område i fællesskab. Bredbåndspul-
jen er i første omgang en forsøgsordning, som skal evalueres
efter to år.
De endelige kriterier for tildeling af midler fra puljen fast-
sættes sammen med aftale- og teleforligskredsen, så de første
tilskud kan søges i 2016. Kriterierne forventes offentliggjort,
inden Folketinget går på sommerferie i 2016.
Lempet elafgift for forlystelser
Momsregistrerede virksomheder kan som hovedregel få
godtgjort størstedelen af energiafgiften på el anvendt til pro-
ces. Elforbrug til forlystelser har imidlertid været opfattet
som husholdningslignende og har dermed ikke været omfat-
tet af den lavere afgift. Det vurderes ikke at være rimeligt, at
elforbrug til forlystelser sidestilles med elforbrug i hushold-
ningerne. Derfor ønskes forlystelser omfattet af godtgørelsen
i elafgiften. Det vil reducere forlystelsesparkernes omkostnin-
ger og styrke vilkårene for turisme.
Det skal sikres, at lempelsen er i overensstemmelse med
EU-retten inden ikrafttrædelsen. Den lavere afgift på el for
forlystelser forventes at kunne træde i kraft 1. januar 2017 og
skønnes at indebære et mindre provenu efter tilbageløb og
adfærd på ca. 30 mio. kr. årligt.
Modernisering af restaurationsloven
Restaurationslovens § 27 om alderskrav forhindrer i dag, at
unge under 18 år må være beskæftiget i lokaler, hvor der ud-
skænkes alkohol. Det er derfor regeringens intention at mo-
dernisere restaurationsloven, så unge fra 15 år må arbejde på
fx familierestauranter og cafeer. Ændringen forventes at lette
arbejdstilrettelæggelsen i turismeerhvervet, der benytter
mange unge mennesker som arbejdskraft, særligt i højsæso-
nen. Desuden vil § 10 vedr. bevillingsperioder også blive
præciseret, så bevillinger som udgangspunkt altid er på otte
år af hensyn til erhvervslivets byrder forbundet med hyppige
ansøgningsrunder.
I regeringens udspil om vækst og udvikling i hele Dan-
mark indgår en række yderligere initiativer, som regeringen
ønsker gennemført. Følgende initiativer kan fremhæves:
Liberalisering af planloven
Regeringen har lagt op til at gennemføre en liberalisering af
planlovgivningen mv., som har betydning for turismeerhver-
vet. Regeringen ønsker i den forbindelse en række ændringer
til gavn for dansk turisme:
– at skabe bedre udviklingsmuligheder for turismen ved at
give bedre udviklingsmuligheder i den nuværende kyst-
nærhedszone, mens natur og miljø fortsat beskyttes af
fredninger mv.
– at ændre reglerne om strandbeskyttelse, så virksomheder
og det lokale fritids- og foreningsliv inden for rimelige
rammer kan skabe tidssvarende faciliteter og anlæg ved
kysterne.
– at give mulighed for udlæg af nye kystnære sommerhus-
områder. Det vil være staten, der skal afgøre, hvor der kan
udlægges nye kystnære sommerhusområder på baggrund
af ansøgning fra kommunerne. Kommunerne skal fortsat
sikre og forbedre offentlighedens adgang til kysterne.
– at give mere fleksible rammer for brug og udlejning af
sommerhuse i vinterhalvåret ved, at sommerhuse i som-
merhusområder kan benyttes i 34 uger om året mod 26
uger i dag. Regeringen vil endvidere skabe enkle og gen-
nemskuelige regler for privat boligudlejning til ferie- og
fritidsformål ved at se på, hvordan reglerne i sommerhus-
loven vedr. erhvervsmæssig udlejning kan moderniseres,
uden at de kommer i konflikt med sommerhusprotokollen.
– at se på mulighederne for tilpasning af reglerne i cam-
pingreglementet til nye ferieønsker.
– at ændre i planloven, så det tillades, at ikke bare overflø-
diggjorte landbrugsbygninger, men også fx mejerier eller
skoler kan tages i brug til anden anvendelse, herunder fe-
rieboliger.
– at indføre en ny styrket forsøgsordning, som giver tilladel-
se til, at yderligere bæredygtige turismeprojekter kan gen-
nemføres.
Højere hastighedsgrænser for godkendte campingvogne
Regeringen har ligeledes taget initiativ til at gøre det lettere
for blandt andet turister at komme rundt i Danmark, idet Fol-
ketinget den 12. april 2016 har vedtaget det såkaldte Tempo
100-lovforslag, der giver folk med campingvogne, trailere og
andre påhængskøretøjer lov til at køre 100 km/t. på motorve-
jene og 80 km/t. på andre veje frem for 80 og 70 km/t.
Tempo 100-ordningen indføres efter tysk model, hvor cam-
pingvogne og trailere kan køre op til 100 km/t. på motorveje-
ne og op til 80 km/t. på andre veje, forudsat at de lever op til
en række tekniske betingelser, og er godkendt og registreret
til Tempo 100-kørslen. Ordningen træder i kraft den 1. juli
2016.
Skiltning i det åbne land
Regeringen har ligeledes taget initiativ til at igangsætte et
serviceeftersyn af reglerne for skiltning i det åbne land. Med
bedre skiltning bliver det nemmere at finde vej til lokale er-
hverv og turistattraktioner som overnatningsmål, spiseste-
der, naturområder, badestrande, golfbaner og lokale eller na-
tionale seværdigheder. Dermed vil det blive lettere for lokale
erhverv og turistmål at tiltrække besøgende, og det vil under-
støtte mulighederne for udvikling i landdistrikterne. Arbej-
det er igangsat, og der forventes afrapporteret sommeren
2016.
3.2 Opfølgning på aftale om vækstplan for dansk turisme
Der blev i juni 2014 indgået en bred politisk aftale om en
vækstplan for dansk turisme. Aftalen blev indgået mellem
Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservati-
ve Folkeparti. Med aftalen var der enighed om at gennemføre
en række konkrete initiativer for at skabe vækst og beskæfti-
gelse i dansk turisme og tiltrække flere turister til Danmark.
Herudover indgik Socialdemokraterne, Radikale Venstre,
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti af-
tale om, at der iværksættes en forsøgsordning til fremme af
den fysiske udvikling af kyst- og naturturismen. Regeringen
har fulgt op på de aftalte initiativer. Følgende initiativer kan
fremhæves.
7
Bedre organisering af den offentlige turismefremmeindsats
Lov om dansk turisme blev vedtaget den 2. december 2014 og
trådte i kraft den 1. januar 2015.
Efterfølgende er Det Nationale Turismeforum, Dansk Tu-
rismes Advisoryboard og de tre udviklingsselskaber for
Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Storbyturisme og
Dansk Erhvervs- og Mødeturisme etableret. Der er tillige i
september 2015 stiftet to partnerskaber for Vestkystturisme
og Østkystturisme. Begge sekretariatsbetjenes af Dansk Kyst-
og Naturturisme.
Det Nationale Turismeforum har til formål at styre og ko-
ordinere den offentlige turismefremmeindsats i Danmark. Til
fremme af det formål skal der blandt andet udarbejdes en na-
tional turismestrategi, som skal fastlægge de centrale priori-
teter og mål for dansk turisme, indsamle viden om turisme
og udarbejde en større årlig analyse af turismens udvikling.
Dansk Turismes Advisoryboard har til formål at rådgive Det
Nationale Turismeforum.
Det Nationale Turismeforum udgav den første statusana-
lyse af turismens udvikling og konkurrenceevne i marts 2016.
Arbejdet med den nationale strategi for dansk turisme er
igangsat og forventes præsenteret af regeringen i sommeren
2016.
De tre udviklingsselskaber for turisme har blandt andet til
opgave at udvikle dansk turisme inden for henholdsvis kyst-
og naturturismen, erhvervs- og mødeturismen samt storby-
turismen med udgangspunkt i den nationale strategi for
dansk turisme.
Dansk Erhvervs- og Mødeturisme (MeetDenmark) har i
2015 udarbejdet en udviklingsstrategi, der skal danne grund-
lag for konkrete initiativer til fremme af dansk erhvervsturis-
me frem mod 2020. Strategiens vision er, at Danmark konsoli-
derer sig blandt verdens 20 foretrukne destinationer for af-
viklingen af internationale kongresser.
Dette vurderes at kræve ca. 20 pct. vækst i antallet af kon-
gresser på landsplan over de kommende år.
Dansk Storbyturisme, som er et samarbejde mellem
København, Aarhus, Odense og Aalborg, er forankret hos
Wonderful Copenhagen. Dansk Storbyturisme har i 2015 ud-
arbejdet en strategi, der sætter overordnet retning for den
fælles udvikling af storbyturismen med udgangspunkt i fem
overordnede indsatsområder: Tilgængelighed, internationali-
sering, digitalisering, kendskab og markedskendskab samt
viden- og kompetenceudvikling.
Dansk Kyst- og Naturturisme har i 2015 udarbejdet en ud-
viklingsstrategi, der har fokus på at tiltrække flere turister fra
nærmarkederne ved at udvikle 8-10 stærke destinationer
med signaturoplevelser, tiltrækning af investeringer til pro-
duktfornyelse, og at de to partnerskaber for Vestkystturisme
og Østersøturisme samler værdikæderne og udvikler desti-
nationerne. På baggrund af strategien er der udarbejdet en
handlingsplan.
Udvikling af kvalitetsstandard
Et løft i service- og kvalitetsniveauet i dansk turisme kan
være med til at skabe fremtidig vækst og beskæftigelse i tu-
rismeerhvervet. Der er i et samarbejde mellem Dansk Stan-
dard og turismeerhvervet udviklet en standard for dansk
kvalitetsturisme. Standarden forventes at blive præsenteret i
september 2016.
Digital booking-platform
Det arbejdes med at gøre det danske udbud af oplevelser in-
den for natur-, kultur- og friluftsaktiviteter lettilgængeligt og
attraktivt for turister. Bookingportalen oplevdanmark.dk
(Denmark Direct), der er forankret i VisitDenmark, er lance-
ret, og udviklingen af indhold foregår fortsat, herunder også
sprogversionering.
Internationale journalister og Danmark som rejsemål
Der har frem til udgangen af 2015 været gennemført et pres-
seinitiativ med det formål at tiltrække flere udenlandske
journalister til Danmark, som kan være med til at formidle hi-
storier og positiv omtale af Danmark som rejsemål i uden-
landske medier. Der er med støtte fra initiativet blevet gen-
nemført 19 presseture med mere end 100 udenlandske medie-
folk i Danmark, som har ført til mere end 150 artikler og 5-10
radio/tv-indslag samt omtale på sociale medier mv.
H.C. Andersen skal tiltrække flere udenlandske turister
Der er etableret et H.C. Andersen partnerskab mellem Er-
hvervs- og Vækstministeriet, København og Odense kommu-
ner, som har undersøgt muligheden for et besøgscenter i Lan-
geliniepavillonen. Det har dog vist sig for dyrt at etablere be-
søgscenteret i Langeliniepavillonen. Der ses derfor på, om
der evt. kan afsøges en alternativ løsning, som er mindre om-
kostningskrævende.
Kulturoplevelser målrettes udenlandske turister
Gennem CulturePlus-projektet er der i 2014 til 2015 oprettet
et nationalt samarbejde mellem kultur- og turismeaktørerne i
Danmark, der sammen skal producere viden om kulturturi-
sterne, samt udvikle det danske kulturturismeprodukt og
gøre produktet mere attraktivt og let tilgængeligt for uden-
landske turister. I december 2015 blev der blandt andet givet i
alt 2,8 mio. kr. i støtte under initiativet til seks konkrete pro-
jekter, der vil give nye, spændende oplevelser for kulturturi-
ster i hele Danmark. Projekterne har blandt andet fokus på
udvikling og markedsføring af vikingeattraktioner, maritim
kulturarv og design og arkitektur, kultur og kyst samt gastro-
nomi og kultur. Projektet afsluttes i 2016.
Danmark markedsføres ved internationale events i udlandet
For at styrke det internationale kendskab til Danmark og ska-
be interesse for danske styrkepositioner opstilles i forbindelse
med OL i Rio de Janeiro 2016 en 300 m2
pavillon på Ipanema-
stranden. Pavillonen skal være afsæt for at promovere dansk
erhvervsliv, kultur, sport og turisme. VisitDenmark står sam-
men med Erhvervs- og Vækstministeriet i spidsen for projek-
tet, der er støttet af en række private fonde og virksomheder.
Udvidelse af fleksboligordningen
Den 17. december 2015 vedtog Folketinget erhvervs- og
vækstministerens lovforslag L51 om ændring af planloven og
boligreguleringsloven (udvidelse af fleksboligordningen).
Lovændringen trådte i kraft den 1. januar 2016. Udvidelsen
giver fleksboligejere større sikkerhed for boligens langsigtede
anvendelsesmuligheder, og gør det dermed mere attraktivt at
erhverve en bolig på landet til fritidsformål.
Forsøgsordningen for kyst- og naturprojekter
Regeringen har i oktober 2015, på baggrund af projektansøg-
ninger fra 36 kommuner, givet forsøgstilladelse til ti projekter
rundt om i Danmarks kystkommuner. Erhvervs- og vækstmi-
nisteren og miljø- og fødevareministeren præsenterede den
30. oktober 2015 ti projekter, der får en forsøgstilladelse.
Projekterne er spredt geografisk i landet, og dækker over
feriecentre i Søndervig, på Nordals og på Møn, et besøgscen-
8
ter ved Stevns Klint, nye strandaktiviteter på Norddjurs, ska-
belsen af et nyt attraktivt badehotel i Løkken, en ny strand-
park ved Blåvand, nye strandaktiviteter og et nyt hotel i Gil-
leleje, safarihytter i Knuthenborg Safaripark og nye faciliteter
for havsport i forbindelse med et hotel i Svendborg.
Samlet set berører forsøgsprojekterne under 0,2 pct. af den
danske kystlinje og indebærer investeringer på over 4 mia.
kr., såfremt de realiseres. Det er nu op til investorer og de in-
volverede virksomheder mv. at få realiseret projekterne, her-
under tilvejebringe den nødvendige finansiering. Projekterne
vil, når de gennemføres, bidrage lokalt til ny vækst og ar-
bejdspladser.
3.3 Andre initiativer
Regeringen har i tillæg til ovenstående taget følgende initiati-
ver, der styrker dansk turisme.
Afskaffelse af PSO
Regeringen har i maj 2016 fremlagt forslag om afskaffelse af
PSO-afgiften. De danske virksomheders elregning lettes i
gennemsnit med ca. 25 pct. ved en omlægning af PSO-afgif-
ten til finansloven. Omlægningen vil også gavne dansk turis-
mes konkurrenceevne, da el er den energiform, som har
størst økonomisk betydning for blandt andet hoteller, ferie-
huse, restauranter og attraktioner.
Tour de France
Det er besluttet at byde på et dansk værtskab for Tour de
France i 2019 eller senere under temaet, »The greatest cycling
race in the world meets the best cycling city in the world«. Et
bud forventes overrakt i forsommeren 2016 og vil omfatte, at
holdpræsentation, prolog og to etaper afvikles i Danmark,
den såkaldte »Grand Départ«. De offentlige aktører, der står
bag et ønske om at få Tour de France til Danmark, er, udover
staten, København, Roskilde, Odense, Vejle og Sønderborg
kommuner samt Region Hovedstaden, Region Sjælland og
Region Syddanmark.
Forskning og innovation i turismeerhvervet
Der er desuden med finansloven for 2016 afsat 10 mio. kr. i
regi af Innovationsfonden målrettet forskning- og innovation
i turismeerhvervet inden for nye områder som digitalisering
og mobil teknologier samt fødevarer og gastronomi. Midler-
ne er særligt målrettet kystturisme og turisme i Danmarks
landdistrikter og småøer.
Hermed slutter redegørelsen.