Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 26. maj 2016
Tilhører sager:
- På sagstrin: Forslag til folketingsbeslutning om klare regler for og nye forslag til ledsageordning. ()
Aktører:
AX18987
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B190/20151_B190_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 26. maj 2016 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om klare regler for og nye forslag til ledsageordning [af Karina Adsbøl (DF) m.fl.] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. april 2016 og var til 1. behandling den 19. maj 2016. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. 2. Indstillinger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind- stiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget (EL) indstiller beslutningsforsla- get til forkastelse. 3. Politiske bemærkninger Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget noterer, at der er enighed med social- og indenrigsministeren, jf. ministe- ren tale ved 1. behandling af beslutningsforslaget om, at in- tentionerne i beslutningsforslagene nr. B 86 (om ret til led- sageordning til borgere med udviklingshæmning m.fl.) og nr. B 174 (om forbedrede opsparingsregler i forbindelse med ledsageordning for børn og voksne med handicap) ind- går i kommissoriet for en arbejdsgruppe. Det er dermed vig- tigt, at arbejdsgruppen undersøger og kommer med løs- ningsforslag til, hvordan ledsagelse også kan omfatte social- pædagogisk bistand, og hvordan ledsageordningens opspa- ringsregler kan forbedres. Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at der ikke er behov for en arbejdsgruppe, der undersøger behovet for indførelse af brugerbetaling på området. Adgangen til ledsa- gelse for borgere, som ikke kan færdes alene på grund af be- tydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal ikke afhænge af den enkelte borgers betalingsevne. Den skal være en rettighed, således at der sikres lige adgang til ledsagelse. EL ønsker at udbrede den eksisterende ledsageordning, hvor kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden, således at f.eks. borgere med udviklingshæm- ning og senhjerneskade, der i dag er udelukket fra at bruge ledsagerordningerne efter servicelovens §§ 45 og 97, bliver omfattet af retten til ledsagelse. En sådan rettighed bør sik- res hurtigst muligt, og en lovændring kunne efter EL’s op- fattelse gennemføres meget hurtigt uden at afvente resultatet af arbejdet i en arbejdsgruppe som den foreslåede. Da det i dette folketingsår imidlertid ikke har været muligt at samle flertal for at lade de nævnte grupper af borgere med handi- cap omfatte af ledsageordningen, vil EL understrege, at en eventuel arbejdsgruppes arbejde bør følges op af hurtige lovændringer, der sikrer retten til ledsagelse til borgere med udviklingshæmning og senhjerneskade samt en ret til at spa- re op til 180 ledsagetimer sammen med henblik på en samlet anvendelse, jf. de af EL stillede beslutningsforslag nr. B 86 (om ret til ledsageordning til borgere med udviklingshæm- ning m.fl.) og nr. B 174 (om forbedrede opsparingsregler i forbindelse med ledsageordning for børn og voksne med handicap). Socialistisk Folkepartis og Alternativets medlemmer af udvalget finder, at det er vigtigt, at der med en undersøgelse ikke åbnes op for brugerbetaling af ledsageordninger i kom- munerne, da det kan medvirke til øget ulighed og et A- og et B-hold på de enkelte bosteder. Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ- senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel- ser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Til beslutningsforslag nr. B 190 Folketinget 2015-16 AX018987 Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dorthe Ullemose (DF) Karina Due (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Anders Johansson (KF) Karen J. Klint (S) Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Troels Ravn (S) Trine Bramsen (S) Yildiz Akdogan (S) Rune Lund (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Johannes Lebech (RV) Trine Torp (SF) Karsten Hønge (SF) Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 2 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 190 Bilagsnr. Titel 1 1. udkast til betænkning 3