Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 26. maj 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18983

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B35/20151_B35_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 26. maj 2016
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om økonomisk kompensation i forbindelse med
    klagesager
    [af Karina Adsbøl (DF) m.fl.]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. november 2015
    og var til 1. behandling den 19. januar 2016. Beslutningsfor-
    slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i So-
    cial- og Indenrigsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, RV, SF og KF) indstiller be-
    slutningsforslaget til forkastelse.
    Et mindretal i udvalget (DF, EL, LA og ALT) indstiller
    beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    3. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiets, Radikale Venstres og Socialistisk
    Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer imod beslut-
    ningsforslaget. S, RV og SF kan ikke på det foreliggende
    grundlag støtte beslutningsforslaget om kompensation, i til-
    fælde af at Ankestyrelsen omstøder en kommunal afgørelse
    om fratagelse af et gode for en borger. S, RV og SF opfor-
    drer ministeren til, at temaet belyses under behandlingen af
    voksenområdet i serviceloven.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer for
    beslutningsforslaget. DF mener, at det er rimeligt, at en bor-
    ger tilkendes kompensation i de tilfælde, hvor Ankestyrelsen
    giver borgeren medhold i vedkommendes klagesag, idet bor-
    geren i en periode har måttet lide under kommunens forkerte
    afgørelse og har måttet undvære hjælp fra kommunen. DF
    mener, at en kompensationsordning vil medvirke til at skabe
    et økonomisk incitament, så kommunen træffer den rigtige
    afgørelse i første omgang. Kompensationens størrelse skal
    stå i rimeligt forhold til borgerens manglende gode og den
    tid, borgeren har manglet godet, og skal udmåles af Anke-
    styrelsen, når der træffes endelig afgørelse i sagen. DF har i
    forbindelse med udvalgsbehandlingen aktivt forsøgt at finde
    et flertal for at arbejde videre med beslutningsforslaget. DF
    har udarbejdet et beretningsudkast, med henblik på at be-
    slutningsforslaget om økonomisk kompensation skulle indgå
    i de kommende forhandlinger om revision af servicelovens
    voksenbestemmelser. Det var ikke muligt at samle flertal for
    beretningsudkastet, og derfor ønsker DF at få beslutnings-
    forslaget til afstemning.
    Liberal Alliances medlemmer af udvalget støtter beslut-
    ningsforslaget, men bemærker, at LA gerne havde set, at der
    var et klagegebyr forbundet med at indgive en klage. LA
    mener, at det vil forebygge uretmæssige klager og dermed
    hindre, at klagemængden stiger voldsomt som følge af mu-
    ligheden for at få økonomisk kompensation.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
    Dorthe Ullemose (DF) Karina Due (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V)
    Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Anders Johansson (KF)
    Til beslutningsforslag nr. B 35 Folketinget 2015-16
    AX018983
    Karen J. Klint (S) Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Troels Ravn (S) Trine Bramsen (S)
    Yildiz Akdogan (S) Rune Lund (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Johannes Lebech (RV)
    Trine Torp (SF) Karsten Hønge (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 35
    Bilagsnr. Titel
    1 1. udkast til beretning
    2 2. udkast til beretning
    3 3. udkast til beretning
    4 1. udkast til betænkning
    5 2. udkast til betænkning
    3