Udkast til tillægsbetænkning

Tillægsbetænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 1. juni 2016
Udkast
til
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love
(Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.)
[af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Alternati-
vets og Radikale Ventres medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1 og udlændinge-, integrations- og bo-
ligministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. maj 2016 og var til 1.
behandling den 10. maj 2016. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Udlændinge-, Integrations-
og Boligudvalget. Udvalget afgav betænkning den 27. maj
2016. Lovforslaget var til 2. behandling den 31. maj 2016,
hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Udlændin-
ge-, Integrations- og Boligudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i [2] møder.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforsla-
get stillet 2 spørgsmål til udlændinge-, integrations- og bo-
ligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-
ret.
3. Indstillinger [og politiske bemærkninger]
<>
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af Josephine Fock (ALT) og Sofie Carsten Nielsen (RV):
1) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 12, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»I de tilfælde, hvor kommunen har anvist et midlertidigt
opholdssted, hvor der er sket fravigelse fra de grænseværdi-
er for støj, der er fastsat i Miljøstyrelsens vejledninger og
bekendtgørelser eller anvist en enlig flygtning et beboelses-
rum, som skal deles med en eller flere andre enlige flygtnin-
ge, skal kommunalbestyrelsen snarest muligt anvise flygt-
ningen en permanent bolig.««
[Anvisning af permanent bolig snarest muligt, hvis midlerti-
digt opholdssted deles med flere eller er placeret sådan, at
der er sket fravigelse af grænseværdier for støj]
Af udlændinge-, integrations- og boligministeren, tiltrådt af
<>:
2) I det under nr. 15 foreslåede § 17 a, stk. 1, 2. pkt., ind-
sættes efter »§§ 23 b og 23 c«: », jf. dog stk. 3«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Til lovforslag nr. L 189 Folketinget 2015-16
Journalnummer
DokumentId
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 189 Bilag 14
Offentligt
3) I den under nr. 15 foreslåede § 17 a indsættes som stk.
3:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fravige kravet efter
stk. 1 om, at der for en jobparat udlænding maksimalt må
være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i form af
virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter §§
23 b og 23 c, hvis betingelserne for at tilbyde et særligt høj-
skoleophold i medfør af § 24 er opfyldt.«
[Mulighed for at fravige kravet om maksimalt 6 uger mel-
lem virksomhedsrettede tilbud for jobparate med henblik på
at tilbyde et særligt højskoleophold]
4) Efter nr. 27 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan som led i integrations-
programmet give en jobparat udlænding over 18 år, men
under 25 år, tilbud om et særligt højskoleophold i medfør af
§ 24, hvis tilbuddet efter en konkret vurdering må antages at
kunne forbedre den pågældendes beskæftigelsesmulighe-
der.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.«
[Mulighed for at give et særligt højskoleophold som et til-
bud for jobparate udlændinge under integrationsprogram-
met]
5) Efter nr. 36 indsættes som nyt nummer:
»02. Efter § 23 f indsættes som ny paragraf:
Ȥ 24. I perioden fra den 1. juli 2016 til den 1. januar
2019 kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering
give en jobparat udlænding over 18 år, men under 25 år, til-
bud om et særligt højskoleophold med henblik på at forbed-
re udlændingens beskæftigelsesmuligheder. Det er en betin-
gelse, at udlændingen forinden har gennemført et første
virksomhedsrettet tilbud, jf. § 16, stk. 6, medmindre et sær-
ligt højskoleophold konkret vurderes at være mere egnet til
at forbedre udlændingens muligheder for at komme i be-
skæftigelse eller ordinær uddannelse, end de virksomheds-
rettede tilbud, som kommunen kan tilbyde.
Stk. 2. I det særlige højskoleophold skal indgå sprogun-
dervisning og et særligt tilrettelagt erhvervsrettet forløb. Det
erhvervsrettede forløb tilrettelægges inden for rammerne af
højskoleloven og skal tilsammen med sprogundervisningen
udgøre mindst en tredjedel af den samlede undervisning, der
tilbydes inden for rammerne af højskoleloven.
Stk. 3. Det særlige højskoleophold skal udover sprogun-
dervisning og et særligt erhvervsrettet forløb efter stk. 2 om-
fatte enten et tilbud om erhvervspraktik eller et tilbud om er-
hvervsrettet undervisning på en erhvervsskole eller et AMU-
center. Tilbud efter 1. pkt. skal udgøre gennemsnitligt
mindst 5 timer om ugen under det samlede højskoleophold.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til dækning
af udlændingens egenbetaling i forbindelse med et særligt
højskoleophold af en varighed på ikke over 26 uger, hvis
udlændingen eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk
mulighed for at betale udgiften.««
[Målgruppe for og indhold i et særligt højskoleophold, som
kan tilbydes jobparate udlændinge under integrationspro-
grammet]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
I lovforslaget som fremsat, ændres regler for boligplace-
ring af flygtninge, således at kommunen skal anvise en bo-
lig, når det er muligt, frem for snarest muligt.
Med ændringsforslaget foreslås, at i de situationer, hvor
kommunalbestyrelsen har anvist en flygtning en midlertidig
indkvartering, og der i forbindelse med den midlertidige
indkvartering er sket en fravigelse af de grænseværdier for
støj, der er fastsat i Miljøstyrelsens vejledninger og bekendt-
gørelser, således at boligen f.eks. er placeret på et støjbela-
stende område, eller hvor en enlig flygtning er blevet anvist
et beboelsesrum, der skal deles med en eller flere andre enli-
ge flygtninge, skal kommunen ”snarest muligt” anvise flygt-
ningen en permanent bolig.
Dette foreslås bl.a. under hensyntagen til, at mange flygt-
ninge kommer til Danmark med krigstraumer og har efter-
ladt familie i de lande, som de er flygtet fra. Det kan således
være en ekstra stor belastning fysisk som psykisk for flygt-
ninge i længere tid at skulle opholde sig på støjbelastende
områder eller at dele værelse med flere personer.
Såfremt der for den anviste midlertidige bolig ikke er
sket fravigelser fra de vejledende grænseværdier for støj, el-
ler der ikke er tale om indkvartering i beboelsesrum, som
deles med flere, skal kommunalbestyrelsen ”når det er mu-
ligt” anvise flygtningen en permanent bolig.
Til nr. 2 og 3
I lovforslaget som fremsat foreslås det, at alle nyankom-
ne flygtninge og familiesammenførte skal mødes som jobpa-
rate og senest 1 måned efter overgangen til en kommune
skal tilbydes et virksomhedsrettet tilbud og dernæst en kon-
tinuerlig virksomhedsrettet indsats. Efter 3 måneder gen-
nemføres en egentlig visitation af den enkelte udlænding
som enten jobparat eller aktivitetsparat. For jobparate må
der højst være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud.
Det indebærer, at der fremover ikke i praksis kan tilbydes
højskoleophold til jobparate udlændinge, idet højskoleop-
hold typisk har en varighed på over 6 uger.
Et højskoleophold kan for nogle nyankomne unge udlæn-
dinge imidlertid bidrage positivt til integrationsprocessen og
de videre muligheder for job og uddannelse, og det foreslås
derfor, at lovforslaget justeres for i højere grad at imøde-
komme dette.
Konkret foreslås det, at kommunerne får mulighed for at
fravige kravet om, at der for en jobparat udlænding maksi-
malt må være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud i
form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud
efter §§ 23 b og 23 c, med henblik på at tilbyde et særligt
højskoleophold efter de betingelser, der følger af den fore-
slåede nye bestemmelse i integrationslovens § 24. Der hen-
vises til ændringsforslaget til § 1, nr. 4, og bemærkningerne
hertil nedenfor.
2
Til nr. 4
For flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der
modtager integrationsydelse, omfatter integrationsprogram-
met i medfør af integrationslovens § 16, stk. 2, tilbud om
danskuddannelse efter integrationslovens § 21 og beskæfti-
gelsesrettede tilbud efter integrationslovens § 23. Kommu-
nen skal efter § 23 give beskæftigelsesrettede tilbud i form
af vejledning og opkvalificering efter § 23 a, virksomheds-
praktik efter § 23 b og/eller ansættelse med løntilskud efter
§ 23 c.
Et højskoleophold kan ud over at bidrage til at lære dansk
og give indsigt i danske værdier og dansk kultur gennem
deltagelse i et miljø, hvor der tales dansk, og hvor der er
mulighed for at møde danske elever, for nogle udlændinge
også bidrage til at forberede til det danske arbejdsmarked. I
den forbindelse er det dog helt afgørende, at der også i høj-
skoleregi er fokus på, at de tilbud, der gives til nyankomne
udlændinge, er rettet mod hurtigst muligt at få de pågælden-
de i ordinær beskæftigelse og selvforsørgelse.
Det foreslås på den baggrund, at kommunerne i en tids-
begrænset periode får mulighed for at give et beskæftigel-
sesrettet tilbud efter § 23 i form af et særligt højskoleophold
efter den foreslåede nye bestemmelse i integrationslovens §
24. Der henvises til ændringsforslaget til § 1, nr. 4, og be-
mærkningerne hertil nedenfor.
Det er en betingelse, at tilbuddet efter en konkret vurde-
ring må antages at kunne forbedre den pågældendes beskæf-
tigelsesmuligheder. Det indebærer, at kommunen er forplig-
tet til at foretage en konkret vurdering i hver enkel sag. I den
forbindelse må det indgå i kommunens vurdering, at der er
tale om en jobparat udlænding, hvor det således er vurderet,
at den pågældende er i stand til at deltage i virksomhedsret-
tede tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse
med løntilskud. Kommunen må således foretage en konkret
vurdering af, hvilket tilbud der er bedst egnet til at bringe
den pågældende udlænding tættere på arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at muligheden for at tilbyde et særligt høj-
skoleophold afgrænses til nyankomne udlændinge mellem
18 og 24 år, som vurderes først og fremmest at kunne profi-
tere af et sådant tilbud.
Til nr. 5
Efter gældende regler i integrationslovens § 23 a, stk. 1,
nr. 2, kan kommunerne som led i integrationsprogrammet
give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af fx et
højskoleophold. Tilbuddet skal afdække og udvikle udlæn-
dingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med
henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.
I lovforslaget som fremsat foreslås det, at alle nyankom-
ne flygtninge og familiesammenførte skal mødes som jobpa-
rate og senest 1 måned efter overgangen til en kommune
skal tilbydes et virksomhedsrettet tilbud og dernæst en kon-
tinuerlig virksomhedsrettet indsats. Formålet hermed er dels,
at nyankomne flygtninge og familiesammenførte tidligst
muligt introduceres til en konkret arbejdsplads, dels at der
stilles krav til den enkelte udlænding om i videst mulig om-
fang at arbejde for integrationsydelsen. Kravet om en konti-
nuerlig virksomhedsrettet indsats skal desuden ses på bag-
grund af de beskedne resultater af det hidtidige integrations-
program, som bl.a. kan have sammenhæng med, at den virk-
somhedsrettede indsats udgør en relativ lille del af indsatsen
i integrationsprogrammet, selvom de virksomhedsrettede
indsatser erfaringsmæssigt generelt set indebærer bedre be-
skæftigelseseffekter end vejledning og opkvalificering.
For jobparate udlændinge indebærer den kontinuerlige
virksomhedsrettede indsats, at der højst må være 6 uger mel-
lem hvert virksomhedsrettet tilbud. Det indebærer, at der
fremover ikke i praksis kan tilbydes højskoleophold til job-
parate udlændinge, idet højskoleophold typisk har en varig-
hed på over 6 uger.
Lovforslaget som fremsat indebærer ikke ændringer i ad-
gangen til at tilbyde aktivitetsparate udlændinge et højskole-
ophold som led i et integrationsprogram.
Et højskoleophold kan for nogle nyankomne unge udlæn-
dinge imidlertid bidrage positivt til integrationsprocessen og
de videre muligheder for job og uddannelse. Det foreslås
derfor, at der i en tidsbegrænset periode og under visse be-
tingelser gives kommunerne mulighed for at anvende høj-
skoleophold i integrationsindsatsen også for jobparate ud-
lændinge mellem 18 og 24 år.
Der foreslås således indsat en ny § 24 i integrationsloven,
som indebærer, at kommunerne i perioden fra den 1. juli
2016 til den 1. januar 2019 får mulighed for efter en konkret
vurdering at give en jobparat udlænding over 18 år, men
under 25 år, tilbud om et særligt højskoleophold med hen-
blik på at forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder,
jf. det foreslåede § 24, stk. 1, 1. pkt.
Det forudsættes, at højskoleopholdet er tilskudsberetti-
gende efter højskoleloven.
Målgruppen for et særligt højskoleophold er jobparate
udlændinge mellem 18 og 24 år, som i særlig grad vurderes
at kunne profitere af et højskoleophold.
Det er en betingelse for at tilbyde det særlige højskoleop-
hold, at udlændingen forinden har gennemført et første virk-
somhedsrettet tilbud efter integrationslovens § 16, stk. 6,
medmindre et særligt højskoleophold konkret vurderes at
være mere egnet til at forbedre udlændingens muligheder for
at komme i beskæftigelse eller ordinær uddannelse, end de
virksomhedsrettede tilbud, som kommunen kan tilbyde, jf.
det foreslåede § 24, stk. 1, 2. pkt. Det indebærer, at kommu-
nen er forpligtet til at foretage en konkret vurdering i hver
enkel sag. I den forbindelse må det indgå i kommunens vur-
dering, at der er tale om en jobparat udlænding, hvor det så-
ledes er vurderet, at den pågældende er i stand til at deltage i
virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik el-
ler ansættelse med løntilskud. Kommunen må således fore-
tage en konkret vurdering af, hvilket tilbud der er bedst eg-
net til at bringe den pågældende udlænding tættere på ar-
bejdsmarkedet.
I det særlige højskoleophold skal indgå sprogundervis-
ning og et særligt tilrettelagt erhvervsrettet forløb. Det er-
hvervsrettede forløb tilrettelægges inden for rammerne af
højskoleloven og skal sammen med sprogundervisningen
udgøre mindst en tredjedel af den samlede undervisning, der
tilbydes inden for rammerne af højskoleloven, jf. det fore-
slåede § 24, stk. 2.
3
Det forventes, at den enkelte højskole selv udvikler det
særligt tilrettelagte erhvervsrettede forløb og oplyser om
indholdet heraf på sin hjemmeside og i det enkelte kursus´
indholdsplan.
Det særlige erhvervsrettede forløb kan fx tilrettelægges i
samarbejde med virksomheder i lokalområdet, og ved at der
i den særlig tilrettelagte undervisning på højskolen anvendes
virksomhedsbesøg, inddrages oplæg fra virksomheder, job-
centre m.v. Herudover kan der også samarbejdes med den
lokale erhvervsskole, fx ved at en del af undervisningen
foregår på erhvervsskolen med anvendelse af skolens værk-
stedsfaciliteter mod betaling eller ved, at en erhvervsskole-
lærer ansættes som timelærer på højskolen.
Det særlige erhvervsrettede forløb skal tilrettelægges i
sammenhæng med højskolens eksisterende forpligtelse til at
vejlede sine elever om uddannelse og erhverv. Det indebæ-
rer, at den enkelte udlænding både deltager i erhvervsrettet
undervisning og modtager en individuel erhvervs- og uddan-
nelsesvejledning.
Herudover skal det særlige højskoleophold omfatte enten
et tilbud om erhvervspraktik eller et tilbud om erhvervsrettet
undervisning på en erhvervsskole eller et AMU-center, og
det valgte tilbud skal udgøre gennemsnitligt mindst 5 timer
om ugen under det samlede højskoleophold, jf. den foreslåe-
de bestemmelse i § 24, stk. 3. Formålet hermed at styrke de
deltagende udlændinges erhvervskompetencer og dermed
deres muligheder for hurtigt at opnå tilknytning til arbejds-
markedet.
Kommunerne får hjemmel til at yde hjælp til dækning af
udlændingens egenbetaling i forbindelse med et særligt høj-
skoleophold af en varighed på ikke over 26 uger. Det er en
forudsætning for hjælpen, at udlændingen eller dennes ægte-
fælle ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgif-
ten, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24, stk. 4. Kommu-
nernes adgang til at dække udgiften til egenbetaling svarer
til, hvad der gælder for et højskoleophold efter integrations-
lovens § 23 a, stk. 1, nr. 2. Der ydes dog ikke statslig refu-
sion for kommunernes udgift hertil, idet det bemærkes, at
kommunerne i forbindelse med højskoleopholdet vil have en
besparelse på andre områder, fx på udgifter til sprogunder-
visning og bolig.
Der vil i løbet af første kvartal 2018 blive igangsat en
evaluering af den foreslåede ordning på baggrund af de sær-
lige højskoleophold, der inden da er gennemført efter ord-
ningen. Der vil i den forbindelse bl.a. blive set på grundlaget
for kommunernes visiteringspraksis i forhold til ordningen
og effekten i forhold til arbejdsmarkedsdeltagelse for de ud-
lændinge, der indgår i ordningen. Der vil ligeledes blive set
på, hvordan højskolerne i praksis har anvendt den ny ord-
ning, herunder på erfaringerne med samarbejde med er-
hvervsskoler m.v. På grundlag af evalueringen vil der skulle
tages stilling til, om ordningen skal videreføres efter 1. janu-
ar 2019.
Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF)
Merete Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V)
Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk Olesen (LA) Naser Khader (KF)
Dan Jørgensen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) nfmd. Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye (S)
Yildiz Akdogan (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Josephine Fock (ALT)
Lotte Rod (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 189
Bilagsnr. Titel
11 Betænkning afgivet den 27. maj 2016
12 Ændringsforslag nr. 10-11 af stillet den 30.05.2016 uden for betænk-
ningen
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 189
Spm.nr. Titel
22 Spm. om at levere teknisk bistand til ændringsforslag, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå
23 Spm. om, hvorvidt ændringsforslag 5 og 9 ikke indfører nye regler,
men blot er lovtekniske gennemskrivninger af gældende regler, til ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren , og ministerens svar herpå
5