Redegørelse om erhvervslivet, EU-implementering og reguleringen 2015.

Redegørelse nr. R 20 (31/5 2016) Folketinget 2015-16
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 31/5 16 om erhvervslivet, EU-implemente-
ring og reguleringen 2015.
(Redegørelse nr. R 20).
Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen):
1. RESUMÉ
Det er en hovedprioritet for regeringen at skabe vækst og fle-
re private jobs i hele Danmark. Helt centralt for dette er, at
der skal skabes bedre rammevilkår for virksomhederne, så
det bliver lettere at drive virksomhed i Danmark. Virksomhe-
derne skal ikke bruge tid på unødvendige administrative
krav eller have unødige omkostninger som følge af regler, der
kunne udformes eller håndhæves enklere. Unødigt bebyr-
dende regler hæmmer konkurrenceevnen og optager ressour-
cer, der ellers kunne være anvendt i virksomhedernes drift og
udvikling.
Regeringen har fra den dag, den tiltrådte, indført et skatte-
og byrdestop, der som udgangspunkt indebærer, at regerin-
gen ikke vil indføre nye skatter og afgifter, samt nye regler
med byrder for erhvervslivet med mindre, der er tvingende
grunde til det, jf. afsnit 2.
Regeringen har samtidig sat et mål om, at erhvervslivets
byrder skal være lettet med 3 mia. kr. i 2020. Redegørelsen vi-
ser, at udviklingen går i den rigtige retning. I 2015 er de er-
hvervsøkonomiske byrder reduceret med netto 276 mio. kr.
Derudover er vedtaget eller fremsat en række lovforslag,
der indeholder byrdelettelser, der endnu ikke er realiseret,
heriblandt Fødevare- og landbrugspakken. På baggrund af
de lovforslag, der er fremsat efter regeringens tiltrædelse, vil
de erhvervsøkonomiske byrder for danske virksomheder let-
tes med op mod potentielt 1 mia. kr. årligt.
Regeringen har også sat fokus på at nedbringe overimple-
mentering af EU-regulering og styrke tidlig dansk interesse-
varetagelse i EU. Derfor er der et særligt ministerudvalg, re-
geringens EU-implementeringsudvalg, som skal sikre, at EU-
lovgivning implementeres på mindst mulig byrdefuld vis for
erhvervslivet samt forebygge unødvendige byrder i forbin-
delse med ny EU-regulering gennem styrket tidlig dansk in-
teressevaretagelse. Udvalget ser derudover på byrder i eksi-
sterende regulering på områder, hvor der vurderes at være en
byrdefuld implementering af EU-regulering af væsentlig be-
tydning for erhvervslivet. Udvalgets arbejde indgår som en
del af den samlede danske EU-beslutningsprocedure. Rege-
ringen har nedsat et Implementeringsråd, der skal rådgive re-
geringen i arbejdet med at reducere erhvervslivets omkost-
ninger i forbindelse med EU-regulering.
Der er indført to faste årlige ikrafttrædelsesdatoer for er-
hvervsrettede regler. Dette indebærer, at nye regler, der på-
virker erhvervslivet, som udgangspunkt kun kan træde i
kraft enten den 1. januar eller den 1. juli. Resten af året skal
virksomhederne kunne koncentrere sig om at drive forret-
ning. 70 pct. af al ny erhvervsrettet lovgivning trådte i kraft
på den første fælles ikrafttrædelsesdato 1. januar 2016.
Frem mod 2018 skal den statslige sagsbehandlingstid der-
udover reduceres på en række områder. Målet er, at den stats-
lige sagsbehandlingstid reduceres med i alt 1,6 mio. dage i
2018.
2. REGERINGENS SKATTE- OG BYRDESTOP
Regeringen har indført et skatte- og byrdestop.
Skattestoppet indebærer, at regeringen ikke vil hæve no-
gen skat eller afgift i denne valgperiode. Der kan som ud-
gangspunkt ikke gennemføres skatteomlægninger. Kun hvis
der er tvingende grunde, fx som følge af uoverensstemmelse
med EU-regler, er der mulighed for at indføre eller forhøje en
skat eller afgift. Det gælder fx spørgsmålet om den fremtidige
finansiering af PSO. Et merprovenu skal krone for krone an-
vendes til at nedsætte en anden skat eller afgift. Endvidere
har regeringen præciseret, at der kan gennemføres reduktion
af erhvervsstøtten, herunder særligt lempelige skatteregler
for visse brancher eller grupper (dvs. skatteudgifter), hvis
provenuet ubeskåret går til at lempe andre skatter og afgifter
for erhvervslivet. Det skal fortsat være muligt at lukke skatte-
huller.
Byrdestoppet indebærer, at der ikke indføres ny lovgiv-
ning med erhvervsøkonomiske byrder, medmindre særlige
hensyn taler herfor, jf. boks 1.
2
Boks 1: Regeringens byrdestop
3. UDVIKLINGEN I DE ERHVERVSØKONOMISKE BYRDER
I 2015
Udover byrdestoppet har regeringen sat et mål om, at er-
hvervslivets byrder skal være lettet med 3 mia. kr. i 2020. I
2015 er de årlige erhvervsøkonomiske byrder lettet med i alt
ca. 276 mio. kr. Udviklingen er vist i tabel 1.
Tabel 1: Udviklingen i de erhvervsøkonomiske byrder
i 2015 (mio. kr.).
Kilde: Erhvervsstyrelsen. Afrundede tal. * Opgørelsen indeholder
love og bekendtgørelser vedtaget eller udstedt i 2015. Ændrin-
gerne, som er en følge af Fødevare- og landbrugspakken, vil
indgå i opgørelsen, i takt med at reguleringen vedtages i Fol-
ketinget (love) eller udstedes (bekendtgørelser).
Der er i 2015 indført ni nye regler med væsentlige erhvervs-
økonomiske konsekvenser. Fem af reglerne har medført væ-
sentlige erhvervsøkonomiske lettelser, og fire af reglerne har
medført væsentlige erhvervsøkonomiske byrder. En nærmere
gennemgang af lettelser og byrder følger af bilag 1 (ikke op-
trykt her).
Der er derudover i december 2015 indgået aftale om Føde-
vare- og landbrugspakken, hvor det er forventningen, at ud-
fasningen af reducerede gødskningsnormer letter erhvervsli-
vets byrder med 1,3-1,8 mia. kr. årligt, når dette er fuldt im-
plementeret. Endvidere er der i 2016 fremsat ændringsforslag
til lov om værdipapirhandel, lov om finansiel virksomhed
mv., der implementerer dele af MIFID II-direktivet. Lovfor-
slaget forventes at øge de erhvervsøkonomiske byrder med
1 mia. kr. årligt. Byrderne følger af en direktivnær implemen-
tering af MIFID II og vil komme forbrugerne til gavn. Samlet
set er der fremsat lovforslag, der medfører, at byrderne for
danske virksomheder fra 2015 frem til i dag lettes med op
mod 1 mia. kr.
Regeringen vil frem mod 2020 følge udviklingen i de er-
hvervsøkonomiske byrder og årligt redegøre for fremdriften
mod det samlede mål om lettelser på 3 mia. kr. i 2020 i Rede-
gørelse om Erhvervslivet, EU-implementering og Regulerin-
gen.
3.1 Virksomhedsforum for enklere regler
Virksomhedsforum for enklere regler har siden 2012 gjort en
stor forskel i arbejdet for at gøre det billigere og lettere at dri-
ve virksomhed i Danmark. Virksomhedsforum fungerer som
et uafhængigt rådgivende organ for regeringen, der kan pege
på områder, hvor reglerne opleves som unødvendigt omkost-
ningsbebyrdende, eller hvor erhvervslivets dialog med of-
fentlige myndigheder kan forenkles. Regeringen har valgt at
forlænge Virksomhedsforum frem til 2019.
I alt er der i perioden 2012-2015 sendt 510 forenklingsfor-
slag. Status primo 2016 er, at 380 af Virksomhedsforums for-
slag gennemføres helt eller delvist, svarende til ca. 83 pct. af
de 459 forslag, som er behandlet. 51 forslag er ved at blive be-
handlet af regeringen, mens 79 forslag er afvist. Heraf udgør
en stor del af de afviste forslag, forslag som blev afvist af den
tidligere regering, og som regeringen er i gang med at se på
igen. Foreløbigt har regeringen valgt at gennemføre otte for-
slag, som den tidligere regering afviste. Samlet er det vurde-
ringen, at arbejdet i Virksomhedsforum bidrager til lettelser
potentielt i milliardklassen for virksomhederne.
Siden regeringen tiltrådte, er der afholdt to møder i Virk-
somhedsforum. På den baggrund har regeringen behandlet i
alt 49 forslag efter ’følg eller forklar-princippet’. Heraf gen-
nemfører regeringen i alt 22 forslag helt eller delvist, 21 for-
slag behandles fortsat, og 6 forslag er afvist.
Forslagene fra Virksomhedsforum har i 2015 blandt andet
resulteret i, at det fremover bliver muligt at oprette eller for-
længe lærlingekontrakter digitalt. Den nye løsning letter
virksomhedernes administrative byrder ved ansættelse af
lærlinge, og tilskyndelsen til at tage lærlinge øges.
Derudover har regeringen besluttet at forenkle processen
for modtagelse af erstatningsnummerplader på autoværkste-
der. Fremover kan en erstatningsnummerplade sendes direk-
te til det autoværksted, som skal foretage reparation af et kø-
retøj. Efter den tidligere praksis skulle autoværksteder afhen-
te erstatningsnummerplader hos motorcentret eller en autori-
seret nummerpladeoperatør, hvilket var unødigt bøvlet for
autoværksteder, der ligger geografisk langt fra nærmeste mo-
torcenter eller autoriserede nummerpladeoperatører. Med
Regeringen har i overensstemmelse med regeringsgrund-
laget indført et skatte- og byrdestop. Byrdestoppet omfat-
ter alle nye love, bekendtgørelser og vejledninger, der kan
have erhvervsøkonomiske byrder. Det giver virksomhe-
derne tryghed for, at de ikke bliver pålagt nye økonomiske
byrder, som kan belaste konkurrenceevnen.
Der kan således ikke indføres ny lovgivning mv. med
erhvervsøkonomiske byrder, medmindre særlige hensyn
taler herfor:
– Lovgivning følger direkte af minimumsimplemente-
ring af EU-regulering eller af andre internationale retli-
ge forpligtigelser.
– Lovgivning er et resultat af en aftale med erhvervslivet
– Lovgivning er nødvendige for at varetage tvingende
samfundshensyn, herunder nationale sikkerhedshen-
syn, hensynet til menneskers liv og sundhed.
Byrdestoppet omfatter ikke regler, der fastsættes af EU
ved forordninger, minimumsimplementering af EU-direk-
tiver eller andre internationale retlige forpligtigelser. Det
skyldes, at disse regler også vil gælde for virksomheder i
de europæiske lande, som vi normalt sammenligner os
med, og dermed i udgangspunktet ikke stiller danske
virksomheder dårligere i forhold til deres konkurrenter i
andre sammenlignelige lande.
Byrdestoppet kan derudover fraviges, hvis der er tale
om regulering, som direkte følger af indgåede aftaler med
erhvervslivet, og hvor erhvervslivet således frivilligt har
accepteret byrderne som en del af en aftale. Det kan ek-
sempelvis være i forbindelse med trepartsforhandlinger,
aftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter, på det fi-
nansielle område (blandt andet Dankort) mv.
Ved undtagelser fra byrdestoppet som følge af tvingen-
de samfundshensyn forpligter regeringen sig til som mini-
mum at realisere tilsvarende lettelser.
Ministerium Ændring i 2015*
Beskæftigelsesministeriet 83
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet -30
Erhvervs- og Vækstministeriet -340
Øvrige ministerier 10
I alt -276
3
løsningen spares der dermed både tid og ressourcer på auto-
værkstederne.
Regeringen har endvidere besluttet at gøre det lettere for
blandt andet speditører og eksportvirksomheder at eksporte-
re varer ud af EU ved, at SKAT ændrer fortolkningen af EU-
reglerne vedrørende »nærmeste toldsted«. Dermed kan virk-
somheder fremadrettet få stemplet deres toldpapirer på det
nærmeste toldsted på ruten for forsendelsen af varer. Efter de
tidligere regler skulle toldpapirerne stemples på det nærme-
ste toldsted målt i fugleflugtslinje for toldlageret – uanset om
toldstedet var på lastbilens rute eller ej. Dermed slipper
transportører af varer for at køre omveje, og eksporten af va-
rer forenkles.
Regeringen og Virksomhedsforum har i efteråret 2015
igangsat kampagnen »Væk med bøvlet«. Formålet med kam-
pagnen har været at gøre erhvervsdrivende i hele Danmark
opmærksom på muligheden for at komme med forslag til for-
enkling af besværlig eller unødigt byrdefuld regulering. Virk-
somhedsforum har i forbindelse med Væk med bøvlet-kam-
pagnen modtaget 445 henvendelser fra virksomheder og bor-
gere, som vil indgå i Virksomhedsforums videre arbejde. De
første er allerede sendt fra Virksomhedsforum til regeringen i
december 2015.
Derudover bad erhvervs- og vækstministeren i efteråret
2015 Virksomhedsforum om at komme med forslag til områ-
der, hvor regeringen bør fokusere arbejdet for at realisere
målsætningen om at lette erhvervslivets byrder med 3 mia.
kr. frem mod 2020. På den baggrund har Virksomhedsforum
sendt 18 forslag til områder, der vurderes at kunne bidrage til
3 mia. reduktionsmålsætningen.
Det er vigtigt, at de forslag fra Virksomhedsforum, som re-
geringen vælger at gennemføre helt eller delvist, implemen-
teres og får effekt for virksomhederne så hurtigt som muligt.
Af de i alt 380 forslag, som er blevet gennemført helt eller del-
vist fra perioden 2012-2015, kan 338 af forslagene implemen-
teres nationalt. De resterende 42 forslag kræver regelændrin-
ger på EU-niveau, hvilket regeringen løbende arbejder for,
blandt andet i regi af Europa-Kommissionens REFIT-plat-
form.
Status primo 2016 er, at 199 af de 338 forslag, som kan im-
plementeres nationalt, er gennemført i praksis, svarende til
ca. 59 pct.. Dette er en markant stigning på 10 pct. point i for-
hold til sidste år. Tilsvarende er 12 af forslagene, som forud-
sætter enighed på EU-niveau, implementeret, svarende til
29 pct.
Regeringen vil sætte fokus på, at Virksomhedsforums for-
slag implementeres hurtigst muligt. I nogle tilfælde er der
gået et år eller længere fra, at der er givet en tilbagemelding
om, at et forslag gennemføres helt eller delvist, til forslaget er
blevet implementeret. Det har eksempelvis været forslag,
hvor implementeringen forudsatte en bredere politisk aftale
eller et større lovforberedende arbejde mv. Med indsatsen i
2015 er der gennemsnitligt implementeret over ét forenk-
lingsforslag fra Virksomhedsforum om ugen.
Det er vigtigt, at forslagene hurtigere kan mærkes som
konkrete regelforenklinger og lettelser i de enkelte virksom-
heder. Derfor vil regeringen fremadrettet skrue op for imple-
menteringstempoet. Som hovedregel skal nye forslag fra
Virksomhedsforum implementeres inden for et år efter til-
sagn om gennemførelse. Regeringen vil fortsat årligt gøre sta-
tus over implementeringen af Virksomhedsforums forslag.
Derudover vil det også prioriteres at besvare de ubesvarede
forslag fra perioden 2012-2014.
4. INDSATS FOR MINDRE BYRDEFULD
IMPLEMENTERING AF EU-REGULERING MV.
Regeringen vil gøre op med byrdefuld implementering af
EU-regulering. Derfor har regeringen nedsat et ministerud-
valg, EU-implementeringsudvalget, der har følgende tre ho-
vedindsatsområder:
For det første overvåger udvalget kommende EU-regule-
ring, der forventes at være af væsentlig betydning for er-
hvervslivet, med henblik på igangsættelse af en indsats for
tidlig varetagelse af danske interesser. Dette skal sikre, at
kommende EU-regler ikke medfører unødige byrder, samt at
reglerne så vidt muligt understøtter dansk erhvervsliv. Rege-
ringen har fx besluttet at iværksætte en særlig og tidlig ind-
sats for at bevare den danske realkreditmodel.
For det andet sikrer udvalget en mere systematisk og ens-
artet tilgang til implementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring. Når nye EU-regler skal implementeres i dansk lovgiv-
ning, forelægges udvalget således sager, hvor der indføres
nationale særregler eller bebyrdende implementering af EU-
regulering til skade for erhvervslivet.
For det tredje reducerer EU-implementeringsudvalget
også byrder i eksisterende regulering. Udvalget identificerer
områder, hvor der vurderes at være byrdefuld implemente-
ring af EU-regulering af væsentlig betydning for erhvervsli-
vet, og hvor der forventes at kunne realiseres lettelser. På dis-
se områder igangsættes nabotjek, dvs. de danske regler sam-
menlignes med reglerne i andre EU-lande med henblik på at
hente inspiration til, hvordan den danske lovgivning kan for-
enkles.
På baggrund af udvalgets møder i 2015 er der eksempelvis
igangsat nabotjek på Transport- og Bygningsministeriets og
Erhvervs- og Vækstministeriets område, blandt andet vedrø-
rende køre-/hviletidsregler og rejsegarantiområdet.
Regeringen har som led i arbejdet fastsat fem principper
for implementering af erhvervsrettet regulering, der skal sik-
re, at danske virksomheder ikke pålægges unødvendige byr-
der i forbindelse med implementeringen af EU-regulering,
med mindre særlige hensyn taler herfor.
Boks 2: Principper for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering
Implementering, der fraviger de fem principper, kan således i
nogle tilfælde være velbegrundet, da der kan være særlige
danske hensyn, som kan begrunde, at der fra dansk side stil-
les højere eller andre krav end i andre EU-lande. I sådanne til-
fælde er det ikke desto mindre vigtigt, at der tages stilling til,
om varetagelsen af øvrige hensyn står mål med omkostnin-
1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke
gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen.
2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den in-
ternationale konkurrence, hvorfor implementeringen
ikke bør være mere byrdefuld end den forventede im-
plementering i sammenlignelige EU-lande.
3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-regulerin-
gen bør udnyttes.
4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-
regulering implementeres gennem alternativer til regu-
lering.
5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt
og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelses-
datoer.
4
gerne for erhvervslivet, og om hensynet kan varetages på en
mindre byrdefuld vis for virksomhederne.
Derudover har regeringen besluttet, at der indføres skær-
pede retningslinjer for angivelse af overimplementering i
både lovforslag og høringsbreve til bekendtgørelsesudkast.
Det skal skabe transparens om implementeringen af EU-re-
gulering. Blandt andet skal det i tilfælde, hvor et lovforslag
eller en bekendtgørelse har til formål at opfylde EU-regler ty-
deligt fremgå af lovforslagets bemærkninger eller hørings-
brevet til bekendtgørelsesudkast, om der er tale om en over-
implementering af EU-retlige minimumsforpligtelser. Derud-
over skal konsekvenserne af den påtænkte overimplemente-
ring også fremgå af lovforslagets bemærkninger eller hø-
ringsbrevet til bekendtgørelsesudkast. Endeligt skal det i re-
levant omfang fremgå, hvordan lovforslaget eller bekendtgø-
relsesudkastet forholder sig til regeringens principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regulering.
Endelig har regeringen nedsat Implementeringsrådet, som
er et uafhængigt, rådgivende organ, der kan rådgive regerin-
gen om, hvor der gennem en enklere implementering af EU-
regler kan lettes byrder i både ny og eksisterende lovgivning.
Derudover kan rådet sende anbefalinger til, hvilke områder
der bør prioriteres i den danske indsats for tidlig interesseva-
retagelse. Implementeringsrådet er sammensat af særligt sag-
kyndige med ekspertise inden for rådets arbejdsområder
samt repræsentanter fra blandt andet erhvervs-, forbruger-,
arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Relevant materi-
ale og beslutningsreferater fra møder i Implementeringsrådet
bliver offentliggjort på rådets hjemmeside (erhvervsstyrel-
sen.dk/implementeringsraadet).
Bedre regulering på EU-niveau
En væsentlig del af de erhvervsøkonomiske byrder for dansk
erhvervsliv stammer fra EU-lovgivning. Derfor er indsatsen
for at reducere og forhindre unødige byrder på EU-niveau et
vigtigt element i regeringens samlede indsats for at gøre det
lettere at drive virksomhed.
Europa-Kommissionen præsenterede i maj 2015 en større
pakke om bedre regulering, som indeholder en række nye til-
tag til at styrke den europæiske indsats for bedre regulering.
Regeringen støtter Kommissionens indsats. Blandt andet
er det positivt, at Kommissionen har etableret en regelforenk-
lingsplatform med det danske Virksomhedsforum for enklere
regler som forbillede. Platformen er en ny tilgang til inddra-
gelse af interessenter i EU og har til formål at identificere og
fjerne unødige byrder i eksisterende EU-lovgivning.
Med platformen har både regeringen og øvrige interessen-
ter fået en ny kanal for at få gennemført forenklinger af EU-
regulering. Fremover vil forslag fra Virksomhedsforum, der
kræver ændring af EU-regulering, blive videresendt til Kom-
missionens regelforenklingsplatform, når de er godkendt af
regeringen.
Derudover har Kommissionen igangsat et arbejde for at
højne kvaliteten af konsekvensanalyserne af forslag til nye
EU-regler, så der tidligt i lovgivningsprocessen redegøres for,
hvilke konsekvenser de nye regler vil have for erhvervslivet,
og om Kommissionen fx har integreret digital teknologi hen-
sigtsmæssigt i sit forslag.
Endelig er det er positivt, at det i aftalen om Storbritannien
i EU af 19. februar 2016 fremgår, at EU-Kommissionen vil ar-
bejde for at opstille mål for byrdereduktion på EU-niveau og
nationalt niveau på samme måde, som regeringen nationalt
har fastsat et reduktionsmål på 3 mia. kr. frem mod 2020.
5. FÆLLES IKRAFTTRÆDELSESDATOER FOR
ERHVERVSRETTET LOVGIVNING
Regeringen har besluttet, at love og bekendtgørelser med di-
rekte konsekvenser for erhvervslivet som hovedregel kun
kan træde i kraft to gange om året, enten den 1. januar eller
den 1. juli. Resten af året skal virksomheder koncentrere sig
om at passe deres forretning.
Det er samtidig vigtigt, at der er tid til at omstille sig til
nye regler, og at virksomheder nemt kan få overblik over og
information om kommende regler ét sted. Derfor vil alle virk-
somheder fire uger før hver af de to årlige ikrafttrædelsesda-
toer kunne gå ind på Virk.dk og se en liste over, hvilke regler
der træder i kraft på den næste fælles ikrafttrædelsesdato.
Hvis der er særlige hensyn, der taler for det, kan det være
nødvendigt at lade ny regulering træde i kraft uden for de to
årlige ikrafttrædelsesdatoer. Det kan fx være, hvis der opstår
et behov for at indføre ny regulering af særlig hastende eller
ekstraordinær karakter (fx skatte- og afgiftsindgreb mv.),
hvor det vurderes at være væsentlige samfundsøkonomiske
omkostninger ved at vente med ikrafttrædelsen til enten den
1. januar eller den 1. juli. Det kan også være i de tilfælde, hvor
der er en EU-fastsat frist for, hvornår nye regler skal være im-
plementeret i dansk ret.
70 pct. af al ny erhvervsrettet lovgivning trådte i kraft på
den første fælles ikrafttrædelsesdato.
Såvel Storbritannien som Nederlandene har i en årrække
haft to årlige ikrafttrædelsesdatoer.1
I begge lande er erfarin-
gen, at mellem 50-70 pct. af ny erhvervsrettet regulering træ-
der i kraft på en af de to datoer. I det lys er de fælles ikrafttræ-
delsesdatoer kommet godt fra start.
6. KORTERE SAGSBEHANDLINGSTIDER
Regeringen fortsætter indsatsen for reduktion af statslige
sagsbehandlingstider, som blev igangsat med aftale om en
Vækstpakke 2014.
Statslige sagsbehandlingstider er et vigtigt rammevilkår
for vækst, idet virksomheder ofte er afhængige af den offent-
lige sagsbehandling, fx i forbindelse med etablering af ny
produktion og ændring af eksisterende faciliteter.
Med vækstpakken fra 2014 blev der indgået aftale om at
reducere den statslige sagsbehandlingstid på en række områ-
der med i alt ca. 850.000 dage.
Status på denne indsats er, at målene for en reduktion af
sagsbehandlingstiden foreløbigt er nået på tre områder ud af
seks, jf. tabel 2.
1
I Storbritannien er al regulering, som medfører konsekvenser for
erhvervslivet, omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer, dog
undtaget EU-regulering og implementering heraf. I Nederlandene
omfatter fælles ikrafttrædelsesdatoer al regulering (også borger-
rettet). Dog er implementering af EU-regulering ligeledes undta-
get de fælles ikrafttrædelsesdatoer i Nederlandene.
5
Tabel 2: Fremdrift i første indsats for reduktion af den statslige sagsbehandlingstid
I tillæg hertil fortsætter regeringen indsatsen med at reducere
sagsbehandlingstiden med yderligere 750.000 dage frem mod
2018. Dermed opnås en samlet reduktion i den statslige sags-
behandlingstid på 1,6 mio. dage.
Indsatsen indebærer blandt andet, at tilmeldingen til Regi-
ster for Gødningsregnskab digitaliseres. For 70 pct. af de år-
ligt ca. 900 tilmeldinger vil det indebære en reduktion af sags-
behandlingstiden med 100 pct. Derudover reduceres sagsbe-
handlingstiden for opløsning af selskaber efter selskabslo-
vens § 216. For 4.000 sager vil sagsbehandlingstiden, der i
dag er ca. 54 dage, blive reduceret med 45 pct. frem mod
2018. Det er endvidere besluttet at indføre automatisk sagsbe-
handling for virksomheders registrering i Affaldsregisteret.
Dette reducerer sagsbehandlingstiden for de årligt 200 sager
på op til 99 pct.
I tillæg hertil er der igangsat yderligere indsatser på en
række områder med henblik på at nå målet om en samlet re-
duktion af den statslige sagsbehandlingstid på 1,6 mio. dage
frem mod 2018.
Hermed slutter redegørelsen.
Område Reduktionsmål Status
Autorisationsansøgninger til el, vvs og kloak 15 pct. Gennemført
Miljøgodkendelsessager 20 pct. Gennemført
Registrering af fødevarevirksomheder 100 pct. Gennemført
Etablering af selskaber 30 pct.
Foreløbig reduktion med 21 pct.
Målet forventes nået i 2016.
Patentansøgninger 10 pct.
Foreløbig reduktion med 4,2 pct.
Målet forventes nået i 2016.
Klager over strakspåbud og forbud på
arbejdsmiljøområdet
33 pct. Målet forventes nået i 2016.